Til Rejseholdets forside

Kanalrundfart i Amsterdam
Efter morgenmaden - som i øvrigt var udmærket - spadserede vi ind til Central Station. Vi kunne ganske vist have stået på tæt ved hotellet ved Leidesplein, men foretrak at spadsere for at nyde de pragtfulde byhuse, der findes i Amsterdam. Et kuriosum er, at de ældre huse alle er bygget med en udadgående hældning på ca. ½ cm pr. meter. Dette letter arbejdet med at hejse varer, møbler og andet gods op og ned. Til dette formål er de fleste bygninger forsynet med en bjælke øverst oppe med en talje. Vi så adskillige eksempler på, at denne metode stadig bruges. Det skyldes bl.a., at trapper og opgange er små og krogede.

Kanalrundfart De ca. 100 kanaler, som benævnes "grachten", er naturligvis en hovedattraktion for 'Nordens Venedig'. Den samlede længde af kanalerne overstiger 100 km. Ca.90 småøer er forbundet ved næsten 1000 broer, nogle kombineret med sluser. En smuk tur om dagen, men måske endnu skønnere om natten, hvor mange huse og broer er smukt oplyst. Der arrangeres også specielle "candle light cruises" og "cruises for lovers". Desuden findes et særligt "museums cruise", hvor man gør ophold ved nogle af byens mange muséer. De 4 hovedkanaler er Prinsengracht, Herengracht, Keizersgracht og Singel, hvortil kommer et stort antal mindre betydende kanaler.


Vi passerede den berømte "Niewe Kerk" (den nye kirke), som er bygget i det 16. århundrede. Tårn og spir er utroligt smukke. Desuden så vi "Munttoren" (Mønttårnet) med dets fine klokkespil. Den har sit navn efter, at det i en kortere periode i 1600-tallet var nødvendigt at slå mønt der, da franskmændene havde besat den 'rigtige' mønt. Interessant er også historien, som knytter sig til "Schreierstoren" (Grædemuren), nemlig at den har fået navn efter, at der var herfra, at koner og kærester tog grædende afsked med mænd og kærester, når de tog på langfart. En plade i muren fortæller, at herfra drog englænderen Henry Hudson ud for at finde en kortere vej til østen. Han fandt en ø for enden af en flod. Denne flod er i øvrigt opkaldt efter ham - Hudsonfloden. På øen blev senere anlagt en by, som fik navnet "Ny Amsterdam". Denne by har i øvrigt senere fået navneforandring til "New York".

Liv langs kanalerne i Amsterdam På vejen kom vi også forbi "Anne Franks Hus", som vi ville besøge den følgende dag, Vi så også bagsiden af det berømte blomstermarked - men det skal formentlig besøges i maj-juni måned? Desuden så vi Amsterdams smalleste hus - så smal er bygningen, at husets beboer ikke kan stille en enkeltseng på tværs. Vi så også talrige flodbåde, 'parkeret' langs kanalerne. Denne boligform opstod efter 2. verdenskrig pga. stor boligmangel. Der er i dag ca. 2400 husbåde i Amsterdam, men antallet er svagt faldende over tiden, da myndighederne ikke udsteder flere tilladelser. De fleste både har el, vand og gas indlagt, og er i mange tilfælde koblet til kloaksystemet. Endnu engang har vi erfaret, at det er en dejlig måde at lære en by at kende på fra vandsiden. En erfaring, vi også har gjort i Paris, Prag, Budapest og andre storbyer.


Rijksmuseet
Rijksmuseum, Amsterdam Rijksmuseet er Hollands største og betydeligste museum, og det indeholder en stor og varieret samling af kunstgenstande. Det er grundlagt i 1800 og lå på den tid i Haag. Efter 8 år blev det flyttet til Amsterdam, hvor det fik sit nuværende navn. Det havde da til huse i de øvre etager på kongeslottet på Dam. Her boede Ludvig Bonaparte, som var indsat som konge af sin broder Napoleon. Han var meget kunstinteresseret og udvidede samlingen betydeligt. Efter mange diskussioner besluttede man at bygge et rigsmuseum, som var klar til indvielse i 1885. Arkitekten P.J.H. Cuypers har også stået for den imponerende hovedbanegård.

Som nævnt er samlingerne emorme, og vi afstod på forhånd fra at se det hele. Kort sagt var vi kommet for at se Rembrandt og hans samtidige Johannes Vermeer, Frans Hals m.fl. Det betyder, at vi må vente til en anden gang med at se skulpturer, skibsmodeller, våben samt i det hele taget kunst fra de øvrige perioder. Men selv om vi er kunstelskere, orker vi ikke at studere indholdet af mere end 200 sale, spækket med kunstgenstande. Så vi begav os straks op på første etage, afdeling A.


Rembrandts liv
Rembrandt Harmenszoon van Rijn var måske den største maler nogensinde. Han havde en indgående forståelse af den menneskelige natur. Dette kombineret med en enestående teknik - ikke alene indenfor maleriet, men også indenfor tegning og radering. Hans værker havde en enorm indflydelse på hans samtidige såvel som på hans efterfølgere.

Rembrandt blev født den 15. juli 1606 som søn af en møller i Leyden. Selv om han kom fra en ikke særlig store kår, lagde hans familie vægt på, at han fik en uddannelse, og Rembrandt kom på latinskole. Og i en alder af 14 blev han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlod studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. Hans vigtigste uddannelse var et studium ved Pieter Lastman i Amsterdam i 1624. Efter 6 måneder mestrede Rembrandt alt, som han blev undervist i, og han vendte tilbage til Leiden, hvor han begyndte at udvikle sin egen stil under udførelse af mange eksperimenter.

Dr. Tulps anatomiske forelæsning Rembrandt flyttede til Amsterdam i 1632, hvor han etablerede sig som portrætmaler - med speciale i gruppeportrætter. Det var gode tider for byen, og alle de (ny)rige borgere skulle portrætteres. Bestillingsarbejdet Dr. Tulps anatomiske forelæsning, som vises her til højre, blev hans gennembrud, hvor han gjorde op med de hidtidige skønmalerier. Billedet viser en gruppe kirurger, samlet for en obduktion og en forelæsning. Hans stilling i Amsterdam blev yderligere forbedret gennem hans ægteskab med Saskia van Ulyenburgh, borgmesterdatter og kusine til en successfuld kunsthandler. Det var i denne velstandsperiode, at Rembrandt begyndte at samle andre kunstneres værker.

Imidlertid begyndte Rembrandt at få økonomiske problemer - muligvis efter anskaffelse af en bekostelig bolig - bygningen er i dag indrettet som et museum for Rembrandts liv og private samling. Saskia døde i 1642 efter at have født deres eneste overlevende barn, Titus. I perioden 1635 - 1641 fødte Saskia i alt 4 børn, hvoraf altså kun 1 overlevede. Titus skulle senere blive Rembrandts favoritmodel. I dette år færdiggjorde han sit mest berømte gruppeportræt, Nattevagten. Mere herom senere. På trods af stor success som maler, lærer og kunsthandler blev Rembrandt erklæret konkurs i 1656. Hans elskede gennem mange år - Hendrickje Stoffels og sønnen Titus forsøgte at afværge de værste følger af konkursen. Desværre var indtægterne ved salg af den store kunstsamling og hans bolig skuffende.

Men disse problemer syntes ikke at påvirke Rembrandts produktion, og han fortsatte med at producere mesterværker på stribe. Men hans personlige sorger var ikke forbi. Hans 2. kone Hendrickje døde i 1663 og hans søn Titus i 1668. Den 4. oktober 1669 døde Rembrandt i Amsterdam, kun overlevet af Cornelia, hans og Hendrickjes enste barn.


Nattevagten
Nattevagten af Rembrandt - klik for en større udgave På hæderspladsen i museet hænger Rembrandts mest berømte værk, Nattevagten. Maleriet, som er 363 x 437 cm, synes at fylde hele rummet. Men i virkeligheden er maleriet blevet beskåret i begge sider for at kunne passe ind i et tidligere ophængningssted. Ved den lejlighed forsvandt 3 af personerne i bogstavelig forstand 'ud af billedet'. Det ved vi, fordi det oprindelige billede blev kopieret af en anden kunstner, og dette værk var udstillet til sammenligning.

Navnet "Nattevagten" skyldes imidlertid en misforståelse som følge af billedets mørke farvevalg. En nærmere undersøgelse viser, at der er tale om et udendørs dagslysbillede. (Apropos nærmere undersøgelse, så anbefalede Rembrandt, at man altid studerede hans værker i en passende afstand, da han udmærket vidste, at en del af 'magien' forsvinder, når man studerer fine detaljer under en lup). Billedets oprindelige titel lyder "Kaptajn Banning Cocq beder løjtnant Willem van Ruytenburch om at lade kompagniet marchere ud". De 2 officerer står stærkt belyst forrest i billedet. Bag disse befinder sig de menige medlemmmer af korpset, som er en civil styrke bestående af privatpersoner. Det, der adskiller Rembrandts komposition fra hans forgængeres, er, at han opdeler persongalleriet i små, dynamiske grupper - og forlader således den hidtidige statiske opstilling med personerne stående i 1 eller 2 rækker. Hertil kommer, at Rembrandt anvender lyset til at dramatisere de enkelte grupper i maleriet.

Maleriet var et bestillingsarbejde, som blev udført ude i Rembrandts gård med et dække som ly for vind og vejr. Det siges, at de enkelte personers fremtræden og placering var bestemt af størrelsen af deres betaling. Der har været rygter om, at maleriet blev dårligt modtaget, og at nogle af kompagniet nægtede at betale. Disse rygter menes at være uden hold i virkeligheden.


Rembrandts produktion
Rembrandt, selvportræt Rembrandt menes at have lavet mere end 600 malerier, næsten 2.000 antal tegninger og ca. 3000 raderinger. I mange tilfælde anvendte han sin familie som model, både hans mor og Saskia. Næppe nogen anden kunstner har lavet så mange selvportrætter som Rembrandt - mere en 60. Ofte tjente disse portrætter som studie i forskellige udtryk, som blev anvendt i hans bibelske og historiske malerier. Bibelske motiver indgår i ca. 1/3 af Rembrandts værker. Dette var usædvanligt for den tidsperiode i det protestantiske Holland. Desværre kom vi ikke til Haag, hvor der året ud (1999) er en samlet udstilling af alle Rembrandts selvportrætter. Vores søn Claus og hans kæreste Janet så udstillingen i London denne sommer.


Rembrandts Hus Museum
Rembrandts Hus Museum Desværre nåede vi ikke at besøge det museum, som er indrettet i "Rembrandts Hus" - den herskabsbolig, hvori han flyttede ind med sin unge hustru Saskia i 1639. Rembrandt var på det tidspunkt på toppen af sin karriere - i hvert fald i økonomisk henseende. Her blev mange af hans største værker frembragt - herunder Nattevagten. Her studerede mange unge kunstnere under mesterens kyndige vejledning.

Selvportræt Og her opbevarede Rembrandt, som var en passioneret samler, sine utallige kunstgenstande. Som følge af ekstravagant livsførelse og - i mindre grad - faldende popularitet måtte familien i 1658 flytte til en mere ydmyg bolig i byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev det da faldefærdige hus restaureret og indrettet som museum, som i dag indeholder en næsten komplet samling af Rembrandts raderinger samt en del af hans tegninger. Et besøg i dette museum står højt på listen næste gang, vi kommer til Amsterdam.


Om aftenen spiste vi rijstafel på en indonesisk restauration. Hvorfor? Fordi vi har hørt, at det hollandske køkken er på højde med det tyske.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side