Den 2. februar 2017 tog vi som så ofte før til Galeria Krabbe i Frigiliana. Vi kørte tidligt derop og parkerede bilen først for i den smukke bjerglandsby, hvorefter vi spadserede hen til galleriet. Vi var fremme ved galleriet et par minutter før kl. 11. Et par minutter efter dukkede en lettere forpustet Caroline op. Hun fortalte, at der var travlhed i familien. Ikke alene fyldte hendes datter Amanda i dag 22 år, men hendes mor Dorthe fyldte 70 år. Om aftenen var der familiemiddag i forældrenes hjem i bjergene bag Frigiliana, hvor Arne Haugen Sørensen har sit atelier, og adskillige familiemedlemmer var dukket op til den begivenhed.
Hertil kom, at faderens hidtil største værk, "La Gran Narración" / "Den Store Fortælling", ville blive præsenteret for offentligheden den følgende dag. Det ville ske på museet for moderne kunst, C.A.C. Vélez-Málaga, Calle Félix Lomas 27, Vélez-Málaga. Caroline havde året i forvejen fortalt om faderens projekt, et bestillingsværk til Århus Valgmenighed, som han havde arbejdet på i mere end 1½ år. Og ikke bare fra kl. 8-16, men mere eller mindre døgnet rundt. Vi havde fået en invitation pr. mail og ville selvfølgelig ikke gå glip af det, der måske kan karakteriseres som højdepunktet i Arne Haugen Sørensens store produktion.
Hun fortalte også, at hun snart var færdig med en dvd, som dokumenterer tilblivelsen af faderens værk "Den Store Fortælling". Heri fortæller han om de tanker, han har gjort sig bag det, og om hvert enkelt motiv. Vi ser, hvorledes maleriet udvikler sig og tager form undervejs. Filmen varer 30 minutter og er med spansk tale og danske undertekster. Den er sponsoreret af: Dronning Isabella Fonden, Danes Worldwide, Den Danske Ambassade, Kjærholms, Ole Optica og Tiny Fish – Marketing and Branding.
Caroline siger selv: "Jeg har fulgt hele forløbet, fra da de hvide lærreder blev båret ind i Arnes atelier og op til nu, hvor det er lige ved at være færdigt. Jeg er meget lykkelig og taknemmelig for at have haft muligheden for at følge min fars dedikerede arbejde, ikke bare i forbindelse med dette storværk, men gennem hele mit liv. Og selv om at dokumentaren blot varer ca. 30 min., så har vi haft mange gode samtaler over et forløb af utallige timer, oppe på bjerget, i hans underjordiske atelier, hvor en glaspyramide på toppen lader solen oplyse det store rum. Denne dokumentar er blot en lille blomstring af en fantastisk smuk og lærerig tid med nærvær og et rejsende tilbageblik gennem kunstnerens lange liv, som jeg har haft glæden af at lytte til og filme, akkompagneret af fuglenes fløjten og cikadernes summen med min fars værksted som ramme.". Carolines beretning lyser af kærlighed og respekt, og mere kan man vel ikke ønske sig som forælder. Jeg behøver vel ikke fortælle, at en del af musikken på dvd'en leveres af Dorthe Zielke og Søren Johannsen, son næsten er en del af familien.
Invitationen til afsløringen af "Den Store Fortælling" fra Caroline lød således:
Velkommen til Arne Haugen Sørensens udstilling i C.A.C. Vélez-Málaga, som vil blive åbnet af John Nielsen, den danske ambassadør for Spanien og Andorra. Det glæder Arne Haugen Sørensen at præsentere sit værk, "Den Store Fortælling", på C.A.C. i Vélez-Málaga, før værket bliver sendt til sit endelige bestemmelsessted, som er Valgmenighedskirken i Aarhus, Danmark. "Den Store Fortælling" er malet i kunstnerens studie i Frigiliana fra 2014 og indtil udgangen af 2016. Det er akryl på lærred, opdelt i fem dele og måler 3,10 x 10 m. Det indeholder den samlede række af bibelhistorier, fortolket af kunstneren og transformeret til én intens fortælling. Udover vægmaleriet vil museet være fyldt med en samling af Arnes øvrige værker såsom malerier, værker med vandfarve, graveringer og keramik, så det vil være en stor og meget betydelig udstilling. Vi er meget begejstrede over denne sjældne mulighed for at vise et stort udvalg af Arne Haugen Sørensens værker her i Spanien, hvor han har boet og arbejdet i mere end 30 år, og vi ser frem til at se dig til åbningen fredag den 3. februar 19:30, The Contemporary Museum of Art - C.A.C., Calle Félix Lomas 27, 29700 Vélez-Málaga. Venlig hilsen fra |
Birgit og jeg kørte til Velez-Malaga i god tid. Vélez-Málaga er "hovedstad" i kommunen af samme navn, beliggende mellem Rincón de la Victoria kommune og Nerja kommune. Tirsdagen forinden var det gået op for mig, at byen Velez-Malaga var noget større, end jeg hidtil havde troet. Vi havde været på travetur i området, og nu skulle vi efterfølgende sammen med de andre glade vandrere mødes på en restaurant til en kop kaffe, et glas vin eller en øl og - ikke mindst vigtigt - en god snak. Vi kørte sammen med Jørgen og Ingrid, som havde været på restauranten flere gange. Jeg tror, at snakken i bilen distraherede Jørgen. I hvert fald krydsede vi rundt som en anden Odysseus i mere end en halv time, inden vi opgav at finde vores kammerater. Køreturen rundt i den gamle bydel var både spændende og udfordrende. Belært af disse erfaringer kodede vi museets adresse ind på GPS'en, og den fandt da også ubesværet frem til museet. Nu skulle vi bare finde en parkeringsplads. Efter lidt krydsen frem og tilbage lykkedes det også, så nu skulle vi bare finde museet. Og samtidig sikre, at vi efterfølgende kunne finde tilbage til bilen. Vi følte os lidt som Hans og Grete - bare uden posen med brødkrummer. Vi spurgte nogle lokale om vej til museet, som vi nåede i god tid.
Caroline stod i døren og bød os hjertelig velkommen. Indenfor traf vi Dorthe og andre medlemmer af familien. Vi tog opstilling i museets store foyer sammen med de øvrige besøgende. Jeg kom til at stå ved siden af et af medlemmerne af Aarhus Valgmenigheds menighedsråd, og han gav mig en hurtig introduktion til valgmenigheden, som jeg ikke var bekendt med. Kort tid efter kom Gyrite og Christian Madsen. Christian og Gyrite har været sognepræster i København, hhv. ved Esajas-kirken og Kastelskirken. De er begge blevet pensioneret i 2016. Da Den Danske Kirke Øst for Malaga pludselig manglede en præst, gjorde Gyrite Christian opmærksom på opslaget og mindede ham om, at han ofte havde givet udtryk for, at det måtte være et spændende (ganske vist ulønnet) job. (Og som min gamle mor så ofte sagde: "Man skal spise, mens maden er på bordet). I hvert fald sendte Christian en ansøgning afsted, og den 1. november tiltrådte han stillingen. Vi havde mødt Christian og Gyrite flere gange ved lørdagsgudstjenester i Almunecar. På ovenstående billede til højre er Christian og Gyrite i samtale med Caroline.
Da alle gæster var ankommet, blev der holdt tale af nogle af de indbudte honoratiores. Alle taler blev holdt på spansk, og selv om Birgit og jeg gennem nogle år har forsøgt at lære det smukke sprog, kom vi til kort - men jeg er sikker på, at der kun blev sagt pæne ord om kunstneren og hans værk. Først talte formanden for kulturudvalget i Velez-Malaga, Cynthia Garcia Perea. Derefter fulgte Danmarks ambassadør i Spanien og Andorra, John Nielsen. Efter mange år i Latinamerika og Vietnam overtog han posten som ambassadør i Spanien den 15. august 2015. Ambassaden, som er placeret i Madrid, har opdelt sin indsats i fire store ansvarsområder: politik, kultur, handel og borgerservice. Kulturafdelingen arbejder bl.a. med at udbrede kendskabet til dansk kultur i Spanien, og det var imponerende, at den sikkert meget travle ambassadør havde taget sig tid til at komme til det lille museum i Velez-Malaga. Tak for det. Herefter fulgte en tale af borgmesteren for Velez-Malaga, Antonio Moreno Ferrer. Borgmesteren var synligt stolt over, at ambassadør John Nielsen havde taget sig tid til at besøge hans kommune og museum, hvilket han nævnte flere gange i sin tale. Jeg kan lige i forbifarten nævne, at borgmesteren for Frigiliana, José Antonio González Conejero, også var til stede. Det samme var selvfølgelig direktøren for CAC Vélez-Málaga, Mari Luz Reguero, sammen med hendes mand, Eugenio Chicano, der er en kendt maler. Parret er mangeårige venner af familien AHS.
Herefter indtog Arne Haugen Sørensen talerstolen. Han takkede først museet for at give ham lejlighed til at præsentere sit værk, som snart ville blive installeret i en stor kirke i Danmark, hvor han kommer fra. Det er efter min mening passende, at Aarhus, hvor hans værk vil blive installeret, er europæisk kulturhovedstad i 2017. Han udtrykte også taknemlighed over, at man i Danmark var i gang med at opføre et museum til udstilling af hans værker. Arne Haugen har selv doneret omkring 80 værker til museet, som efter planen skal åbne i efteråret. "Spanien er mit andet fædreland, og jeg og min familie har boet og arbejdet her i 35 år. Vores bolig og atelier ligger i bjergene over Frigiliana". Til sidst takkede han ambassadør John Nielsen, kulturudvalgsformanden og borgmesteren og andre, som havde gjort denne store dag mulig.
Herefter bevægede vi os ind i den stole sal ved siden af, hvor "Den Store Fortælling" var ophængt.
Værket er det største kirkemaleri i nyere dansk kunsthistorie. Billedets dimensioner er 10m x 3,10m, og det er udført i acryl på lærred. I Danmark har vi i vores gamle kirker en stærk tradition for billedfortællinger i form af kalkmalerier, ofte med bibelske motiver. Mange af disse overlevede reformationen, mens kalkmalerier i andre nordeuropæiske lande blev ødelagt under billedstormen. Med tiden foretrak man helt hvide kirkerum, og mange kalkmalerier blev dækket af kalk. Sidst i 1800-tallet opstod en fornyet interesse for kalkmalerier, og mange er siden blevet afdækket. Det gælder fx. "vores" kirke, Aarhus Domkirke, hvis storslåede kalkmalerier er et besøg værd, men de moderne kirker er stort set renset for billedfortællinger. Det er en skam, da netop billeder er særlig egnet til at levendegøre historiske og religiøse fortællinger.
Jeg har somme tider tænkt på, at det må kræve mod at give sig i kast med at behandle vores bibelfortællinger, som jo er så velkendte (i hvert fald for min generation) og genfortælle og genfortolke dem i et farverigt og dynamisk formsprog. Men AHS har i snart mange år vist, at han besidder dette mod og har den nødvendige fortælleevne. Et gammelt mundheld vil vide, at "pennen er mægtigere end sværdet". Måske kan jeg for egen regning tilføje, at "penslen er mægtigere end pennen".
Jeg har læst, at AHS måske har ladet sig inspirere af et af Pablo Picassos hovedværker "Guernica". Som du sikkert ved, forestiller "Guernica" det bombardement, som tyske fly foretog på den baskiske by Guernica under den Spanske borgerkrig. Omkring 1500 personer formodes dræbt under angrebet. Spaniens republikanske regering havde bestilt et stort vægmaleri af Picasso til den spanske pavillon ved Verdensudstillingen i Paris i 1937. Maleriet havde været færdig flere år før bombningen af Guernica. Det viste oprindelig en tyrefægtning, men efter angrebet ændrede Picasso maleriet, så det nu viste den moderne krigs rædsler med al dens smerte og død. Maleriet, som er udført i sort og hvid oliefarve, måler 7,76m x 3,49m, og vi har set det et par gange i Museo Reina Sofia i Madrid, og det har hver gang gjort stort indtryk. Både Picassos "Guernica" og AHS's "Den Store Fortælling" udspiller sig i et landskab, og begge består af en række dramatiske scener, som forener sig i en samlet komposition med et betydningsfuldt budskab. Mens "Guernica" alene afbilder vold, brutalitet, lidelse, død og håbløshed, peger "Den Store Fortælling" også på håb.
Arne fortalte, at han var rigtig glad for den placering, hans værk ville få i valgmenighedskirken i det sydlige Århus. Aarhus Valgmenighed opførte i 2010-2011 et nyt og moderne kirkerum i tilknytning til den eksisterende bygning, som er en tidligere industribygning. "Den Store Fortælling" vil blive installeret over det østlige sideskib. Rammen omkring maleriet er udført i beton, som vil få arkitektur og billedkunst til at harmonere. Når man kommer ind i våbenhuset, vil man umiddelbart kunne se det store maleri. Arne fortalte, at hans værk både kunne ses nedefra men også fra en art platform/forhøjning overfor billedet. Birgit og jeg glæder os til at se værket i dets rette omgivelser, næste gang vi besøger Århus, som er vores barndomsby.
Arne Haugen Sørensen har gennemført mere end 135 udstillinger i hele verden, og hans værker kan ses på museer i Danmark, USA, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Italien. Udstillinger i Velez-Malaga indeholdt 58 af AHS' værker udover "Den Store Fortælling". Udstillingen kan (kunne)ses i museum for moderne kunst, CAC i Vélez-Málaga indtil den 15. marts 2017.
I begyndelsen af oktober 2017 var Birgit og jeg på besøg hos familie, venner og gamle naboer på vores gamle hjemegn nord for Århus. Vi havde et meget stramt program og havde egentlig ikke planlagt et besøg i Aarhus Valgmenighedskirke, hvor AHS's værk var blevet præsenteret for menigheden og offentligheden den 13. august 2017. Imidlertid fik vi et par timer "til overs" sidst på eftermiddagen, inden vi skulle med færgen til Sjælland, så vi prøvede lykken og kørte til Mjølnersvej i Aabyhøj, hvor kirken er beliggende i et industriområde. Selv om vi begge er født og opvokset i Århus var det et relativt ukendt territorium for os. Det viste sig, at kirken var lukket, men på trappen sad en ung mand og spillede guitar. Han spurgte om vores ærinde, og vi fortalte, at vi gerne ville de Den Store Fortælling, og at vi havde været til stede, da værket blev præsenteret for offentligheden i Velez-Malaga. Den unge mand, som tilhørte menigheden - og var i gang med at forberede sig til et lægestudium - fortalte, at hvis vi ventede 15-20 minutter, ville der blive åbnet til kirken, da der skulle være et arrangement om aftenen. Vi gik en tur i området og vendte tilbage, hvor vi fik en varm og venlig modtagelse, da vi fremførte vores ærinde.
Aarhus Valgmenighed er en folkekirke på folkekirkens trosgrundlag - uden at være en sognekirke. Menigheden, som blev dannet i 1990, har mere end 1000 medlemmer, som kommer fra hele Aarhus-området, overvejende studerende og børnefamilier. Den er en meget levende kirke med hundredevis af frivillige ledere og medarbejdere, som yder en stor indsats på mange forskellige områder. I 2008 flyttede menigheden ind i en ombygget erhvervsbygning. I 2011 opførtes en tilbygning, som rummer kirkesalen, mens sekretariat, legestue og café er i den oprindelige bygning. Kirkesalen, som er tegnet af Exners Tegnestue - i dag E+N Arkitektur - er opført i rødt murværk i FlexStone format. Dette er kunstfærdigt udnyttet i smukke modulationer af mønstre på facaden. Kirkesalens 2 etager fremstår råt og enkelt med søjler og dragere samt gulve og vægelementer i rå beton. Der er daglig adgang til kirkerummet for offentligheden.
Vi blev lukket ind gennem køkkenet, hvor et par søde damer var i gang med at lave smørrebrød til aftenens arrangement. Værket "Den Store Fortælling" var ophængt over det østlige sideskib, hvor der var konstrueret en betonramme på ca. 3,25 x 10,30 meter til formålet. Ved ankomst fra våbenhuset vil man ikke kunne undgå straks at få øje på det store maleri, når man træder ind i kirkerummet. Vi gik op ad en trappe for at komme i øjenhøjde med maleriet.
Det var en stor og bevægende oplevelse for os at gense Arne Haugen Sørensens monumentale og stærke værk med de bibelfortællinger, som vi kender så godt. AHS's karakteristiske, stærke farver kontrasterer fantastisk til kirkerummets rå interiør.
På vejen ud opfordrede en af de søde damer i køkkenet os til at komme igen, og hun anbefalede søndagsgudstjenesten kl. 10. De to søndagsgudstjenester besøges af mere end 500 personer. Jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage til den spændende kirke ved første lejlighed.
"Den Store Fortælling" blev præsenteret ved en festgudstjeneste i Aarhus Valgmenighed søndag den 13. august 2017 kl. 14.00. Provst Esben Andersen prædikede ved festgudstjenesten, og efterfølgende medvirkede Arne Haugen Sørensen og medlemmer af hans familie ved afsløringen af maleriet. Desuden var der taler ved arkitekt Kjeld Ghozati (tegnede tilbygningen i 2010-2011 og er meget aktiv i kirkens liv), kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen (lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet), biskop Steen Skovsgaard (efter fratrædelse som biskop over Lolland-falster stift pr. 1. august 2017 indledte han et ph.d.-studium på Aarhus Universitet. Skovgaard var i en halv snes år præst i Gellerup Kirke ved Aarhus) og biskop for Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.
Arne Haugen Sørensen, som har arbejdet på billedet i mere end to år, udtalte i en pressemeddelelse:
”Mit livs største opgave er afsluttet, og det er en stor tilfredsstillelse at se det på sin plads i kirken. Selv om jeg er glad for det færdige resultat, er det også lidt vemodigt at give slip på dét, der har været min daglige glæde i flere år. Nu er det sat i verden, og må stå på egne ben. Leve sit eget liv som en del af kirkens større enhed. For mig er billedet også en overgroet slagmark, lige under overfladen ligger nemlig alle de førstefødte begravede. Alle de skønne, spontane inspirationer, grebet i flugten og i ét hug sat ned på lærredet. Skjult og glemt er selve kampen med værkets egne krav og de smertefulde valg og særlig fravalg. Jeg er dybt taknemmelig over for de fonde, der har skaffet de nødvendige midler og over for valgmenighedskirken, der betroede mig den store opgave, at få hele bibelens store fortælling ind på den fineste plads i kirken.” |
Caroline har lagt nedenstående videoklip på Youtube. Det viser afsløringen af hendes faders værk og varer godt fire minutter. Du kan se det ved at klikke på billedet.
I juli 2018 modtog vi nedenstående mail fra Caroline Krabbe:
Velkommen til "Den Store Fortælling" fredag den 10. august kl. 20 i Christians Kirke, København.
Arne Haugen Sørensen, er hovedperson denne aften. Han afleverede i 2017 sit maleri “Den Store Fortælling” til Århus Valgmenighed. Med en række af Bibelens kernefortællinger er billedet et af Haugen Sørensens mest bemærkelsesværdige værker. Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen har lavet et koncertprogram, hvor billedets mange facetter vises. Samtidig spiller de mesterværker af Strauss, Sibelius, Mahler, Wagner, Mozart, Beethoven og Stravinsky arrangeret for trompet og orgel.
Aftenen bliver samtidig en fernisering af kirkens nye maleri af Arne Haugen Sørensen – en triptykon til orglets nye spillebord, der er en tre-fløjet altertavle med skærtorsdag som motiv.
Arne Haugen Sørensen er til stede ved ferniseringen.
Der er fri entré, og efter koncerten serveres der kolde forfriskninger.
Birgit og jeg bor blot 10 minutters gang fra den smukke og statelige Christians Kirke, som ligger for enden af Strandgade. Kirken har form som en rektangulær blok med et tårn midt for den ene langside. Alteret og prædikestolen med orgelet øverst er placeret på sydvæggen centralt for alle tilhørerpladserne. Langs øst-, nord- og vestvæggene er der pulpiturer i tre etager med kongelogen over indgangsdøren. På grund af sine mange loger kaldes kirken også for teaterkirken. I en årrække finansieredes driften af kirken ved udlejning af loger til bemidlede private. Kirken kan rumme op til 1000 mennesker og anvendes udover til de kirkelige handlinger også til koncerter, danseteater og mange andre arrangementer. Senest overværede vi den første af tre koncerter, hvormed sopranen Susse Lillesøe markerer sit 40 års sangerjubilæum. Hun opførte sange og arier af Richard Strauss og Richard Wagner til akkompagnement af Søren Johanssen.
Christians Kirke blev opført i 1754-1759 efter tegninger af Nicolai Eigtved. Den hed oprindeligt "Frederiks Tyske Kirke" efter Frederik V og betjente i mange år den tysktalende menighed i København, som ønskede sig deres egen kirke i den driftige bydel Christianshavn. I 1700-tallet opstod en stigende utilfredshed med tysk påvirkning i Danmark, og kirkens betydning faldt i de kommende årtier. Fra 1832 til 1839 holdt Grundtvig aftensang i kirken. Han var på det tidspunkt under censur og kunne ikke få et almindeligt præstekald, men måtte nøjes med at afholde sangaftener og prædike i forbindelse hermed, men ham måtte eksempelvis ikke afholde altergang. Grundtvig boede i den periode i Strandgade 4. I 1901 blev kirken taget i brug som almindelig dansk sognekirke og fik sit nuværende navn efter Christianshavns grundlægger Christian IV.
Selv om Birgit og jeg gik hjemmefra i god tid, var der masser af mennesker udenfor kirken. Vi hilste på Arne Haugen Sørensen og hans hustru Dorthe Krabbe samt deres datter Louise Haugen Sørensen, inden vi gik ind i kirken. På vejen ind fik vi et program med aftenens indhold:
INDVIELSE AF TRIPTYKON OG ORGELSPILLEBORD
Program:
Velkomst ved organist Søren Johannsen
Den Store Fortælling:
Richard Strauss: Fanfare fra Also sprach Zarathustra
Jean Sibelius: Finlandia
Ludvig van Beethoven: Cantabile og koral fra 9. symfoni
Gustav Mahler: Arioso
Wolfgang Amadeus Mozart: Adagio
Richard Wagner: Tristan og Isolde
Igor Stravinsky: Tableau fra Ildfuglen
Menighedsrådsformand Ole Lund har ordet
Arne Haugen Sørensen har ordet
Reception: velkommen til et glas og en snack
Om det vi skal se og høre
Den Store Fortælling er Arne Haugen Sørensens hidtil største maleri. Motiverne er inspireret af centrale bibelfortællinger. Maleriet hænger i Århus Valgmenighed.
Arne Haugen Sørensen havde sin debut som maler og grafiker i 1953 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger bl.a. Eckersberg Medaljen og Thorvaldsen Medaljen. Han er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer, men er også kendt for udsmykningen af 27 danske kirker. I 2017 fik han sit eget museum i Videbæk, Vestjylland.
Dorthe Zielke og Søren Johannsen har på baggrund af maleriet sammensat et forløb med billeder og musik. Billederne af Den Store Fortælling er vist med tilladelse fra kunstforeningen Soli Deo Gloria. Teksten er frit fortalt fra "Bogen", Bjarne Reuters genfortælling af Bibelen.
Koncerten spiller ca. 48 minutter.
Dorthe Zielke - trompet og visuel tilrettelæggelse
Søren Johannsen - orgel og musikalske arrangementer
Om Triptykon og spillebord
Christians Kirkes nye kunstværk Triptykon af Arne Haugen Sørensen er skabt til kirkens nye udflytterspillebord. Motiverne er hentet fra påskeberetningen: Judaskysset, Nadverindstiftelsen, Golgata. Ligesom på en sædvanlig tre-fløjet altertavle kan værket åbnes og lukkes efter behov.
Det ny spillebord er leveret af orgelbyggeriet Frobenius og indvies samtidig. Spillebordet muliggør, at kirkens orgel kan betjenes fra placeringen nede i kirken. Det giver en række fordele i samspillet med præst, kor og musikere, både ved kirkelige handlinger og koncerter.
Kirkens organist Søren Johannsen indledte med at byde velkommen og præsentere aftenens program. Det gjorde han på sin sædvanlige charmerende vis. Herefter fortalte han lidt om den besværlige og langvarige proces, som det havde været at få tilvejebragt kirkens nye "udflytterspillebord" (i min oversættelse eksterne keyboard). Ikke kun gennem de kirkelige instanser, men også gennem nationalmuseet mv.
Herefter spillede han og hustruen Dorthe Zielke en koncert med uddrag af syv klassiske mesterværker som akkompagnement til Dorthes videopræsentation af Arne Haugens "Den Store Fortælling". Vi har flere gange oplevet Dorthe og Søren, og det var som altid en stor oplevelse. Skulle du have lyst til at opleve dem, så er her et link til deres koncertkalender.
Herefter fik formanden for menighedsrådet Ole Lund ordet. Han takkede Arne Haugen Sørensen for det fine samarbejde, der havde været om skabelsen af værket, et samarbejde, som var indledt med besøg af Arne og Dorthe i kirken for at Arne kunne fornemme rummet. Siden havde menighedsrådet modtaget en strøm af skitser og forlæg. I flere tilfælde var de skitser, som menighedsrådet havde syntes godt om, blevet overmalet efterfølgende. Men der var stor tilfredshed med slutresultatet, som han var sikker på ville bidrage til hans ønske om, at alle, som besøger Christians Kirke, "skal have noget med hjem".
Til sidst fik Arne Haugen Sørensen ordet. Han fortalte, at det var første gang, han havde overværet opførelsen af Dorthe og Sørens værk, som nok var "lidt for fromt" efter hans smag. Herefter gik han i gang med at gennemgå sin tryptikon, hvor den centrale del er den sidste nadver, som udspiller sig skærtorsdag aften. AHS fortalte, at han elskede at lave malerier med flere personer, som både har nogle indbyrdes relationer, men som også indgår i et fællesskab. Han syntes, at det er morsomt, at alle personer i den øverste halvdel har store røde ører, da de opmærksomt lytter til Jesu indstiftelse af nadveren. For neden af bordet småsnakker nogle af disciplene, og sagens alvor er endnu ikke gået op for dem. Jesus sidder med brødet og vinen i hånden. Disse tre elementer, er de eneste, som han havde "malet i ét hug", mens han havde "været over" de øvrige elementer på maleriet 117 gange. Figurerne er bevidst ikke særligt udpenslede, da AHS ofte har oplevet, at det umiddelbare ved billedet ofte "dør" ved at blive for udpenslet. Til venstre for nadverens indstiftelse er Judaskysset. Jesus tager om Judas på en meget kærlig måde. Det ser næsten ud som om, de danser. Der er jo også tale om et "forudbestemt forrædderi". På højre side ses korsfærstelsen på Golgata, som jo afslutter hele handlingsforløbet.
Søren Johannsen afsluttede "forestillingen" med at invitere på en forfriskning på pladsen udenfor kirken. Her var opstillet borde med drikkevarer og snacks, og man kunne frit forsyne sig. Jeg sprang drikkevarerne over og gik direkte til slush-ice-maskinen.
Tusind tak til Christians Kirke og fam. Haugen Sørensen og Dorthe og Søren for en dejlig aften.
Lørdag den 15. september 2018 var Birgit og jeg på besøg i Jylland. Anledningen var den, at to af vores "gamle" venner, Thøger og Lisbeth, havde inviteret til 70 års fødselsdag på samme dato. Heldigvis nåede vi begge fødselsdagene, og vi besluttede, at vi dagen efter ville køre en tur til Videbæk for at besøge Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum. Vores gode venner, Birgit og Henning, havde været der i foråret og fortalte, at vi godt kunne glæde os. Så det gjorde vi. I det hele taget er vi ret gode til at glæde os. På den måde får vi oplevelserne flere gange. Og skulle en udflugt af en eller anden grund gå i vasken, så har vi allerede haft en del af fornøjelsen på forhånd. Oven i købet gratis! Ja, det er rigtigt, vi er fra Jylland.
Det var vores første besøg i Videbæk. Vi satte kurs mod Herning, hvis pragtfulde museer vi har besøgt adskillige gange. Denne gang skulle vi ca. 20 km længere vestpå. Ved indkørslen til Videbæk blev vi mødt af et kæmpemæssigt V. Vi fik senere at vide, at værket, som er Videbæks vartegn, er udført af Per Arnoldi.
Videbæks vartegn, udført af Per Arnoldi.
Vi havde ingen problemer med at finde kunstpavillonen. Vi fortsatte blot gennem byen, indtil Henning Larsens Vej dukkede op på venstre hånd. Den smukke museumsbygning ligger smukt placeret i den vestlige del af Videbæk park.
Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum.
Vi ankom, kort før museet åbnede, så vi gik en tur i parken og beundrede de opstillede kunstværker. De fleste er af den lokale kunstner Jens Lund (1873–1946), som er født på kroen i Videbæk (i dag Westergaards Hotel). Som 21-årig drog han til København, hvor han først blev billedskærer, inden han kom på Kunstakademiet. Han arbejdede bl.a. som elev hos Vilhelm Bissen. I en årrække arbejdede han som konservator ved Statens Museum for Kunst. Han har bl.a. udført de ti sandstensfigurer i nationaldragter, som pryder Københavns Hovedbanegårds facade. I 1920 modtog han Eckersbergs Medalje.
Skulpturer af Jens Lund, til venstre Foraar, til højre Sommer.
Skulpturer af Jens Lund, til venstre Efterår, til højre Vinter.
Vi var dagens første gæster. Foruden os var der en håndfuld frivillige til stede - disse uundværlige ildsjæle, uden hvilke ingen kulturinstitutioner kan fungere i dag. Jeg henvendte mig til en af de frivillige, som præsenterede sig som Erling Damgaard, og han var simpelthen en guldgrube af information. Og han var villig til at dele den. Vi fortalte, at vi for alvor var blevet interesseret i kunstnerfamilien Haugen Sørensen/Krabbe under vores vinterophold i Sydspanien, og at vi mange gange havde besøgt Galeria Krabbe i Frigiliana, som drives af mor og datter Dorthe og Caroline. Vi havde også overværet afsløringen af Arnes monumentale værk, "Den Store Fortælling", i en nabolandsby i Andalusien, ligesom vi havde set værket på dets bestemmelsessted i Valgmenigheden i Aarhus. Senest havde vi deltaget i arrangementet i Christians Kirke i København et par måneder forinden, hvor AHS's triptykon var blevet indviet. Erling Damgaard og hans hustru Hanne havde også været med i Christians Kirke, og de havde deltaget i indvielsen af "Den Store Fortælling" i Aarhus. Og herfra fortsatte snakken lystigt.
Jeg spurgte, hvorledes havde været muligt for et lille samfund som Videbæk med blot godt 4000 indbyggere at mobilisere den energi og rejse de midler, der skulle til for at skabe så imponerende et kunstcenter. Og Erling Damgaard viste sig at være en guldgrube af information. I 1969 blev han ansat som kommuneingeniør i Videbæk kommune (i dag Ringkøbing-Skjern kommune), hvor han senere blev erhvervschef. Ved siden af blev han formand for Videbæk Borgerforening og har siden haft en række offentlige hverv. Fra 1970-1975 var han formand for Kunstcirklen i Videbæk og også bestyrelsesmedlem i Danske Kunstcirkler. I 1973 blev arbejdet i Kunstcirklen og Borgerforeningen belønnet med en donation fra Statens Museum for Kunst i form af Jens Lunds skulpturen "Midsommer". Skulpturen, som er udført i 1936, er modelleret efter Jens Lunds datter Johanne. Den blev meget passende opstillet i Videbæk i 1973, 100-året for Jens Lunds fødsel. I 1994 oplyste Johanne Lund, at hendes fars skulpturgruppe, "De Fire Årstider", som i de seneste 60 år havde været opstillet ved søerne i København, nu var blevet nedtaget og deponeret på en oplagsplads på Amager. Det aftaltes med Københavns kommune, at skulpturerne blev overdraget til Videbæk, som sørgede for rensning og overfladebeskyttelse af værkerne, inden de i 1995 blev opstillet i anlægget. Siden er mange værker af Jens Lund kommet til Videbæk. Fx. testamenterede Johanne Lund 46 af sin fars værker til Videbæk Borgerforening, Lokalhistorisk Arkiv og en eventuel ny kunstbygning i Videbæk. I 2012 blev værkerne overdraget til Videbæk.
Næste vigtige skridt på vejen mod en kunstbygning i Videbæk blev taget omkring 1995. Erling Damgaard havde som medlem af bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen i Horsens været med til at starte en afdeling i Herning, denne blev efterfølgende til Vestjysk Teknikum. I 1995 blev Vestjysk Teknikum sammenlagt med Midtjysk Handelshøjskolecenter til Handels- og IngeniørHøjskolen og flyttede ind i nye bygninger, tegnet af arkitekten Henning Larsen (1925-2013). Listen over Henning Larsens projekter er imponerende lang og omfatter bl.a. Den Danske Ambassade (hvor vores ældste søn har boet i tre år) og Udenrigsministeriet i Riyadh, Saudiarabien, Handelshøjskolen og boligerne i Dalgas Have på Frederiksberg, tilbygningen til Ny Carlsberg Glyptotek, Nordeas hovedsæde i København, Operaen på Dokøen i København, Bølgen i Vejle og Moesgaard Museum ved Aarhus. Listen over modtagne udmærkelser er endnu længere, så jeg vil blot nævne Eckersberg Medaillen, C.F. Hansen Medaillen, Prins Eugens Medaljen, Aga Khan Award for Architecture og Æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. I 2012 modtog han en af verdens mest prestigefyldte kunstpriser, Praemium Imperiale, som også kaldes også "kunstens Nobel-pris" og som bliver givet til kunstnere, der "har givet et enestående bidrag til kunstens udvikling".
Under dette samarbejde opstod et venskab mellem Erling Damgaard og den verdensberømte arkitekt. Det viste sig, at Henning Larsen, som har tegnet spektakulære bygninger overalt i verden, var født i Opsund lige udenfor Videbæk. Erling Damgaard nævnte sin drøm om at opføre en kunstbygning, og de to driftige herrer blev enige om at lave et fælles projekt i Videbæk. På Henning Larsens 75-års fødselsdag blev han i selskab med gamle klassekammerater udnævnt til æresborger i sin fødekommune.
I 2007 i forbindelse med Videbæks 150 års jubilæum udstilledes en samling af modeller og plancher over nogle af Henning Larsens mange spektakulære projekter. Herudover fik byen en fin gave fra Henning Larsen i form af et skitseprojekt med plancher og modeller til en kunstbygning. Bygningen på kanten af søen gav mindelser om et japansk tehus, og facadens geometri var inspireret af træerne og sivene, der vajer i vinden ved søens bred.
I 2009 blev der på Westergaards Hotel afholdt en stiftende generalforsamling med henblik på opføring af en kunstpavillon i Videbæk. Den 400 m2 store bygning skulle ligge ved søen i den vestlige del af Videbæk Park og rumme skiftende udstillinger, først og fremmest af kunstnere med tilknytning til Ringkøbing-Skjern Kommune som Jens Lund og Henning Larsen. Bygningen skulle også kunne bruges til andre kulturelle arrangementer såsom foredrag og koncerter.
Projektet blev gennemført med støtte fra kommunen og Skak Fonden samt lokale virksomheder og private. Vestjyllands Kunstpavillon blev indviet den 1. juni 2012. Desværre var Henning Larsen forhindret i at deltage pga. sygdom. Åbningsudstillingen omfattede værker af Jens Lund og Henning Larsen.
I efteråret 2014 udstillede Arne Haugen Sørensen og Dorthe Krabbe i pavillonen i Videbæk. Arne Haugen Sørensen har udsmykket mere end 30 kirker i Danmark, en stor del af disse beliggende i Midt- og Vestjylland. I den sammenhæng var han blevet anbefalet af besøge den smukke kunstpavillon i Videbæk, og Arne og Dorthe blev så begejstrede, at de aftalte at udstille her. Dette blev indledningen på et venskab mellem kunstnerfamilien og Erling Damgaard og hans kone Hanne. Erling fortalte, at de flere gange havde besøgt AHS og familien i Frigiliana i Andalusien - ja de havde sågår fungeret som hundepassere i en periode.
Under et besøg i Frigiliana i 2015 blev det aftalt, at man ville forsøge at etablere et kunstmuseum i Videbæk i tilknytning til pavillonen, mod at Arne og Dorthe donerede et større antal af Arnes værker til formålet.
Erling Damgaard fortalte, at han så Vestjyllands Kunstpavillon og det kommende Arne Haugen Sørensen Museum som en del af Kunstens Rute 15. Rute 15 går fra Aros i Aarhus over Museum Jorn i Silkeborg, Heart og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum i Herning og så Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk.
Den 1. marts 2015 blev den tidligere Sportsvej, som førte ned til anlægget i Videbæk, omdøbt til Henning Larsens Vej for at hædre den berømte arkitekt.
I efteråret 2015 kom aftalen mellem Fonden for Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen kom på plads, hvorefter tingene gik meget hurtigt. I løbet af februar 2016 leverede Henning Larsen Architects de første skitser til museumsbygningen, og Ringkøbing-Skjern Kommune gav tilsagn om støtte på fire millioner kroner, foruden at kommunen stillede jord til rådighed til formålet.
I marts 2016 præsenterede formand Erling Damgaard skitser af det nye byggeri, som ville blive en tro kopi af kunstpavillonen, i samme størrelse og design. Bygningen blev tegnet af Søren Øllgaard hos Henning Larsen Architects. De to bygningers hjørner ville blive bygget sammen, så der blev passage mellem dem. Planen var, at bygningen skulle i licitation i juni måned, så byggeriet kunne starte den 15. august. Man ville sigte efter at tage bygningen i brug den 5. august 2017. Som det fremgår af det følgende, blev åbningen af museet forsinket knap en måned. Caroline fortalte os under et besøg i galleriet i Frigiliana, at årsagen var, at det havde taget hendes far længere tid end forventet at beslutte sig for udvælgelsen og ophængningen af sine værker.
Arne Haugen Sørensen Museum åbnede den 9. september 2017 med 240 inviterede gæster. Arne Haugen Sørensen og bestyrelsesformand i Fonden for Vestjyllands Kunstpavillon Jan Holm Rasmussen tog imod gæsterne. Tidligere minister Birte Weiss, som er en mangeårig ven af Arne Haugen Særensen, holdt åbningstale og klippede snoren over til det nye museum. Blandt talerne var borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen, bestyrelsesformand i Skak Fonden Erling Gaasdal, programchef i Realdania Stine Lea Jacobi og bestyrelsesformand i Færch Fonden Annemette Færch. Arkitekt hos Henning Larsen Architects Merete Adler Juul talte om Henning Larsens tanker omkring Kunstpavillonen og om dens og museets tilblivelse. Til sidst takkede Arne Haugen Sørensen for et fortræffeligt samarbejde under tilblivelsen af museet, inden Jan Holm Rasmussen sluttede af. Der blev serveret champagne og lidt sødt i cafeen.
Arne Haugen Sørensen og Dorthe Krabbes store familie
Du kan se en video fra åbningen af museet ved at klikke på billedet nedenfor. Videoen er produceret af Bente og Thorkil Brumsbjerg.
Dagen efter var der fernisering af Arne Haugen Sørensens udstilling i hans eget museum. Omkring 600 deltog i ferniseringen. Der var taler af Erling Damgaard og Arne Haugen Sørensen.
Du kan se en video fra ferniseringen ved at klikke på billedet nedenfor. Videoen er produceret af Bente og Thorkil Brumsbjerg.
Arne Haugen Sørensens åbningstale ved indvielsen af hans museum. Videoen er produceret af hans datter Caroline Krabbe.
Du kan også se en video fra ferniseringen med et interview af Erling Damgaard.
At få et museum er den største ære, der kan overgå en kunstner. "At få et eget museum er ikke mange kunstnere forundt, så jeg er ufatteligt glad og taknemmelig. Det er mit håb, at museet må blive til glæde for mange mennesker og for Videbæk, der har taget initiativ til museet. Det føltes som en åbenbaring første gang, jeg kom forbi den smukke bygning i Videbæk. Her var stedet, hvor vi kunne lave den udstilling, vi altid har drømt om," sagde Arne Haugen Sørensen, da planerne om det nye museum blev offentliggjort ved et pressemøde. Han slog samtidig fast, at grundstammen i museet ville blive nogle af hans bedste værker, som han har beholdt for sig selv og ikke solgt til gallerier. Nogle af værkerne har han dog solgt for sidenhen at købe dem tilbage. Museet rummer 74 værker, malerier, litografier, skulpturer og modeller, som AHS har produceret gennem de seneste 20 år.
Tilbygningen til Vestjyllands Kunstpavillon er udført i tæt kontakt til den omkringliggende natur og bevarer bygningens originale atmosfære. Svalegangen går hele vejen rundt om den nye pavillon. De to bygninger, som er bygget sammen i en skæv vinkel, bindes sammen af facaden med de skrå elementer. Disse skråtstillede elementer kan opfattes som en leg med Videbæks vartegn, V-et (V-tegn?). Det kvadratiske udstillingsrum har et fint ovenlys.
Ved indgangen fik vi bl.a. udleveret en fin informationsfolder med mange oplysninger om de tre hovedpersoner: Arne Haugen Sørensen, Henning Larsen og Jens Lund. En del af mine skriverier stammer herfra.
Nedenstående video, som Caroline har lavet, indeholder en meget fin gennemgang af museet og dets værker.
Vi afsluttede vores spændende museumsbesøg i det hyggelige cafeteria med en god kop kaffe og en dejlig kage. Smagen i top, og prisen det halve af, hvad vi skulle have betalt på en cafe i København.
På vejen ud hilste vi på Hanne Damgaard, som er en af de mere end 50 frivillige, som driver værket. Jeg spurgte, om hendes mand var ud af den kendte Damgaard-familie fra Herning, hvilket hun bekræftede. Aage Damgaard og hans hustru Bitten fra skjortefabrikken Angli i Herning har på smukkeste vis demonstreret, hvorledes erhvervsliv og kunst kan gå hånd i hånd.
Det, som måske imponerede os mest ved projektet, var, at der kun gik to år, fra ideen blev undfanget til Arne Haugen Sørensen Museet i Videbæk blev indviet - imponerende! Vi kan alle drømme, men der er få mennesker, som kan få drømme til at gå i opfyldelse. Sådan et menneske er Erling Damgaard. Selvfølgelig var det ikke gået uden en imødekommende kommunalbestyrelse og en stor skare af entusiastiske frivillige.
Åbningstider: tirsdag - søndag kl. 13.00 - 17.00.
Mandag lukket. Åbent 2. påskedag og 2. pinsedag.
Entre (voksne over 18 år): kr. 70,00 (til både Kunstpavillon og Museum)
Vi takker for en god oplevelse. Hvis du kommer på de kanter og er en smule kunstinteresseret, kan vi stærkt anbefale at kigge indenfor i Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum. Du kan jo lige checke museets udmærkede hjemmeside, inden du kører hjemmefra.
Fredag den 12. oktober 2018 kl. 16.00 er der fernisering på en udstilling med grafik, litografier og akvareller af Arne Haugen Sørensen. Det er værker, som museet allerede har rådighed over. Udstillingen varer indtil den 11. november 2018.