Birgit og jeg har siden 2010 tilbragt ca. tre måneder hver vinter i den lille, spanske by Nerja på Costa del Sol. En af vores skattede aktiviteter dernede har været besøg i Den Danske Kirke Øst for Malaga. Almindeligvis tager vi først til Nerja i begyndelsen af januar, men det har i mange år stået højt på vores ønskeseddel at deltage i kirkeårets begyndelse, som markeres med en høstgudstjeneste på tærskepladsen El Cherval bagved La Herradura i begyndelsen af november. Og i år skulle det være. Vi tog til Nerja den 1. november 2018 og boede en uge på Apartamentos Pepe Mesa, en udmærket pension midt i byen.
Lørdag den 3. november hentede vi vores venner, Grethe og Louis, i Torre del Mar, hvor de bor det meste af året, bortset fra familiebesøg i Danmark. Derfra kørte vi til Nerja, hvorfra vi fortsatte østpå via Maro ad N-340 til km-sten 306. Her drejede vi skarpt til højre og fulgte vejen mod Peña Escrita. Jakob, som er en af de mest betænksomme og hjælpsomme personer, jeg kender, havde markeret stedet, hvor vi skulle forlade N-340 med nogle dannebrogsflag. Det var første gang, vi kørte ruten, som er en anelse besværlig, men Louis var til god hjælp. Ikke alene havde han kørt turen før, men han er også navigatør af uddannelse og har sejlet som skibsfører på ruten Grenå-Hundested en menneskealder.
Vi var kørt hjemmefra i god tid, men der var allerede mødt mange, da vi dukkede op. Vejret var fint, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Omkring 80 personer fra nær og fjern var dukket op til den stemningsfulde gudstjeneste, hvor vi første gang skulle møde vores nye præst, Annalise Bager. Hun skulle afløse Christian Madsen (og hans kone Gyrite) efter to sæsoner. Sæsonen strækker sig fra november til marts. Vi hilste på mange venner og bekendte fra tidligere år: Kirsten Fredelund, formand for menighedsrådet. Hendes mand Jakob, som jeg allerede har omtalt. Lene og Niels, som formentlig er dem, der bor yderst i sognet tæt på Malaga. Kirsten Lynge. Inger Andersen. Ruth Faurskov og Jean. Viggo fra Maro og mange andre af kirkens støtter. Vi hilste også på Mads Bjørn og Marie, som var præstepar hernede i en fire års periode, og som altid vil være husket og elsket af sognebørnene. På trods af et lidt skrantende helbred - eller måske snarere på grund deraf - tilbringer de et par måneder hernede hver vinter. Og mange andre. Alle havde medbragt klapstole og evt. klapborde til brug ved den efterfølgende spisning af medbragt mad.
Vi hilste også på flere af vores kammerater fra de ugentlige vandreture med Den Danske Klub i Torre del Mar. Det glædede os især at hilse på Ruth og Knud, som i mange år har været drivkraften bag disse dejlige ture, men som nu var på vej hjem til Danmark. Sammen med Ruth og Knud var Hanne og Wolfgang, som i dag sammen med Ulla og Axel er vores skattede vandreguider. Også Kirsten og Lars og Jean (dog uden sin lille hund Luna) var dukket op. Du kan læse om vores vandreture her, hvis du har tid og lyst.
På billedet ovenfor til venstre er Birgit i (godt) selskab med Grethe og Louis. Til højre ses vores meget gode venner Ingrid og Jørgen. Det er ud til, at Ingrid er bekymret for, om det gode vejr nu også holder. Hun og Jørgen har i flere år haft et gartneri på Fyn, så hun er vant til at tage bestik af vejret.
Efter at alle var blevet bænket, bød Kirsten Fredelund velkommen til de fremmødte og især til vores nye præst Annalise Bager. Hun bød også velkommen til sognepræst Iben Snell, som var kommet fra Margrethekirken i Mijas for at forestå indsættelsen. Efter en fin personlig tale til Annalise foretog Iben indsættelsen på smukkeste vis. Herefter gennemførte Annalise gudstjenesten, og Gert Scheinemann akkompagnerede salmesangen på harmonika og afsluttede med festlige og fyrige ”Granada”.
Efter gudstjenesten spiste vi vores medbragte mad i det dejlige solskin og hilste på venner og bekendte og udtrykte vores glæde og forventning til den kommende vintersæson.
Sidst på eftermiddagen brød vi op og kørte hjemad. Louis foreslog, at vi gjorde stop i Maro, hvor vi nød en kop kaffe i caféen på kirketorvet, inden vi kørte Grethe og Louis hjem til Torre del Mar efter en dejlig, dejlig dag.
Desværre skulle Birgit og jeg tilbage til Danmark et par dage senere, men vi glædede os over den spændende oplevelse, vi havde haft. Vi så frem til at komme tilbage til kirken til januar 2019 og lære vores nye præstepar bedre at kende.
Tilbage i Danmark konstaterede vi, at Den Danske Klub i Torre del Mar på deres hjemmeside havde en meget fin "dækning" af kirkens aktiviteter. Bare klik på menupunktet "Kirken Øst for Malaga". Her læste vi bl.a. nedenstående beretning fra Annalise Bager:
|
Kære menighed.
Den 1. november 2018 begyndte vi vores 2-årige ophold hos jer på Solkysten. Vi har boet på Langeland i mange år, hvor jeg har været præst i et landpastorat med 3 sogne. 1. maj i år gik jeg på pension, og vi bor nu i Mesinge nær Kerteminde i et dejligt parcelhus. Min mand er uddannet journalist og har rejst meget i udlandet i sit arbejdsliv. Han er flere gange danmarksmester i bridge og vil gerne spille sammen med jer og evt. arrangere undervisning for jer, hvis det har interesse. Tilsammen har vi 6 børn og 11 børnebørn. Som en del af mit præstevirke har jeg bl.a været beredskabspræst, tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant og daglig leder for vores ansatte og har i øvrigt passet mine 3 sogne med masser af aktiviteter for både børn, unge og ældre, bl.a sognerejser over det meste af Europa gennem de sidste 25 år. Vi er nu faldet til og glæder os over jeres venlige modtagelse af os. Det er dejligt at møde jer til gudstjenester og arrangementer i kirkeregí. Det er også hyggeligt at møde jer i klubberne. Vi vil være tilstede for jer, når I har brug for det og vil forsøge at arrangere spændende aktiviteter for jer i de to gange 5 måneder, hvor vi bor på Solkysten. Bedste hilsener Jacques Borggild & Annalise Bager
|
Da jeg søgte på nettet, fandt jeg på Ugeavisen Øboen fra den 25. december 2018 følgende hilsen fra Annalise og Jacques til menigheden på Langeland:
"Allerede inden vi endte Annalises 34-årige gerning som sognepræst på Langeland, havde vi besluttet, at vi gerne ville til udlandet et par år og allerhelst til Sydspanien. Da vi kom hjem fra vores sognetur til Østrig, var heldet i høj grad med os.Annoncen i Præsteforeningens blad sagde "Pensioneret præst søges til fem måneder om året i to år til Den Danske kirke Øst for Málaga (i den danske vinter fra 1. november til 1. april.) Vi skyndte os at søge stillingen. Når vi skriver "vi", skyldes det, at arbejdet som præst i udlandet er et parløb mellem præsten og præstemanden. Og tænk sig Annalise fik stillingen.
Vi besluttede, at af hensyn til vores to små hunde ville vi køre selv de 3.000 kilometer, så vi solgte vore to biler og fik i stedet en god, brugt BMW, som vi læssede med hundene og alt vores habengut til fem måneders ophold i Spanien og kørte fra Mesinge 22. Oktober mod La Herredura, der ligger cirka 70 km øst for Málaga, hvor vi skulle bo i en dejlig lejlighed med udsigt over Middelhavet. Og her er vi så nu, hvor vi er blevet godt integreret i det spanske. Annalises nye job går fint. Vi besøger de to danske klubber i Torre del Mar og Almuñecar ugentligt. Vi har fået arrangeret jule- og nytårsgudstjenester, ja vi har sågar fået arrangeret en "sognetur" til Den spanske Rideskole i Jerez og besøg i Algeciras, hvor Mærsk har en stor container-terminal samt i den lille, men meget spændende by Estepona, hvor der findes en meget flot orchidé-have. Vi glæder os endvidere til 14. marts 2019, når Langelandsgardens Brassband kommer på besøg her på Costa Tropical, hvor orkestret vil give to koncerter, en koncert i Montebello, som er den danske Region Hovedstadens rekonvalcens-center, samt en i Restaurant Cueva de Nerja ved de berømte huler, som er en af Spaniens største turistattraktioner. Dele af orkestret vil også spillle ved gudstjenesten i Lux Mundi 16. marts. Der er meget flot besøg til gudstjenesterne, som holdes skiftevist en gang om ugen i Almuñecar og Torre del Mar. Annalise har afløst tre gange i Den Danske kirke på Solkysten - Margrethekirken i Mijas - som blev bygget i 1980erne med stor støtte fra A.P. Møller-fonden. Byen La Herradura, hvor vi bor, har en helt fantastisk natur. Byen ligger direkte ud til Middelhavet og ligger i en lagune, som omkranses af høje klipper og bjerge. Der er masser af restauranter i byen, som tilbyder mad af enhver art til fornuftige priser og under halv pris af danske restauranter. Vi har cirka 10 kilometer til Almuñecar, hvor vi holder gudstjeneste hveranden uge i fiskerkapellet og cirka 35 kilometyer til Torre del Mar, hvor vi holder gudstjeneste i Lux Mundi, som er det økumeniske center i byen. Kirken øst for Malaga er den første danske kirke, som blev etableret i Spanien. Med denne lille hilsen ønsker vi alle Øboens læsere en glædelig jul og alt godt i det nye år."
|
Da vi ønskede at deltage i kirkens højskoledag, havde vi skrevet os på en liste, som var opslået i Den Danske Forening i Almunecar. Jeg skal lige bemærke, at højskoledagen blev gentaget dagen efter i Den Danske Klub i Torre del Mar. På dagen kørte vi til Almunecar lige over middag. Ganske vist begyndte arrangementet først kl. 17, men vi benytter enhver lejlighed til at gå en tur langs den fantastiske strandpromenade og ofte afslutte med en kop kaffe på rådhuspladsen.
Program:
• Fællessang fra Højskolebogen med musikledsagelse af Helge Engelbrecht
• Foredrag om højskolerne v/Annalise Bager
• Fortælling af Jacques Borggild fra hans arbejdsliv i Rusland som ekspert for EBRD
• Middag tilberedt af foreningens køkkenpersonale
• Pris for hele arrangementet 11 €
Foredrag om højskolerne
Annalise fortalte, at gennem mange år havde hun hvert år gennemført et besøg på en af de danske højskoler med menigheden. Der var tale om en endagstur, som blev kørt i bus - ofte med Jacques, hendes mand, som chauffør. Der er omkring 70 højskoler i Danmark. Annelise fortalte om nogle af sine besøg på højskolerne, hvor man altid var blevet vel modtaget.
Højskolerne, som er en dansk opfindelse, opstod midt i 1800-tallet. Foregangsmanden var N.F.S. Grundtvig (1782-1872), født og opvokset på Udby præstegård ved Vordingborg. Han var en mangefacetteret person som både var teolog, præst, forfatter, digter (har skrevet en stor del af salmerne i salmebogen), filosof, historiker og politiker. Han var sågar medlem af den grundlovgivende forsamling i 1849.
Under Danmarks trængselsår 1813—1814 kom Grundtvig til den erkendelse, at der var behov for en folkelig genoprejsning. I 1813 gik staten bankerot som følge af deltagelse i Napoleonskrigene (Danmark var på det tidspunkt Napoleons eneste allierede i Europa). I 1814 mistede Danmark Norge til Sverige ved Kielerfreden. osv. Han forestillede sig "en dansk højskole", hvor alle samfundsklasser kunne mødes. Undervisningens fokus skulle være fædrelandets sprog og historie, dets forfatning og næringsveje samt folkesangen. Der måtte ikke afholdes eksamen.
Grundtvigs tanker fandt især grobund i Slesvig, hvor kampen for danskhedens bevarelse var begyndt, og i 1842 begyndte slesvigerne at tegne aktier til en højskole. I 1844 fik de kongelig tilladelse til at oprette en højskole i Rødding, som skulle "opdrage Landet Sønner og Staten Borgere". Efter at have modtaget sin "dåb" af Grundtvig på Skamlingsbanken den 4. juli 1844 åbnedes Rødding Højskole den 7. november. Rødding Højskole er Danmarks (og dermed verdens) ældste højskole. Fra begyndelsen var den en almen højskole med vægt på både uddannelse og dannelse. Efter nederlaget i 1864 kom Rødding imidlertid til at ligge i Prøjsen, dvs. syd for den danske grænse. Det førte allerede i 1865 til oprettelse af Askov Højskole lige nord for Kongeå-grænsen, og forstander Schrøder og en del af lærerkorpset flyttede med. Efter genforeningen i 1920 lå Rødding igen på dansk jord. Erik Appel var forstander fra 1920 til 1926. Arkitekten Fredrik Appel tegnede en ny hovedbygning 1920.
Man kan ikke tale om højskolebevægelsen uden også at nævne Christen Kold (1816-1870). Kold var lærer og havde den opfattelse, at der burde være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Fra 1842 til 1847 arbejdede han som missionærvar for Det Danske Missionsselskab i Smyrna, Tyrkiet. I 1851 oprettede han en folkehøjskole i Ryslinge på Fyn - og i 1852 en friskole samme sted. Undervisningstiden var vinterhalvåret, for om sommeren skulle karlene passe deres daglige dont. Fra 1861 begyndte man at undervise kvinder om sommeren.
For egen regning kan jeg tilføje, at Torben Rostbøll var forstander på Ryslinge Højskole fra 1962 til 1991, en del af perioden med sin hustru Grethe Rostbøll som medforstander. Fra 1996-1999 læste han teologi, og tre dage efter sin 70-års fødselsdag blev han ordineret. Man siger, at Torben er den eneste, som er blevet ordineret direkte til pastor emeritus. Fra 2001 til 2003 var han præst i Den Danske Kirke Øst for Malaga, og han blev afløst af Finn Esborg, som stadig er aktiv hernede som formand for kirkens støttekreds. Torben Rostbølls far, Harald Rostbøll, var overlærer på Fjordsgades Skole i Aarhus, hvor jeg gik fra 1955-1960, og jeg havde ham til tysk. Endelig kan jeg nævne, at vores yngste søn tilbragte et fantastisk år på Ryslinge Højskole efter studentereksamen (fra Aarhus Katedralskole, hvor Grundtvig for resten gik fra 1798-1800).
Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord blev grundlagt i 1921 kort efter genforeningen. I flere af højskolens bygninger er der som hjørnesten indmuret en munkesten fra Danevirke for at understrege skolens formål som "et åndeligt Danevirke". Et af skolens formål var at tiltrække unge landmænd fra kongeriget til Nordslesvig/Sønderjylland, der i perioden 1864-1920 var forsøgt fortysket.
I 1941 blev højskolen købt af Hans Haarder (1905-1990) og hans hustru Agnete;,de var højskolelærere fra Askov. Hans Haarders søn, Oscar Haarder, kom til Rønshoved fra Ryslinge Højskole i 1958, og da faderen trak sig tilbage i 1979, blev han forstander, hvilket han var frem til 1987. Den mangeårige minister i adskillige Venstreregeringer Bertel Haarder, som er søn af Hans Haarder og broder til Oscar, er født og opvokset på højskolen.
Jaruplund Højskole er en dansk folkehøjskole ligger i nærheden af Flensborg i Sydslesvig, omkring 10 km syd for den dansk-tyske grænse. Allerede i 1863 åbnede der en dansk højskole, Aagaard Højskole, i Sydslesvig, men den lukkede igen i 1889. Efter anden verdenskrig opstod der et ønske om igen at oprette en dansk højskole syd for grænsen. Den skulle oprindelig bygges i Sankelmark - og der var allerede sikret en egnet grund ved Sankelmark Sø - men det blev forhindret af den slesvig-holstenske landsregering, I stedet blev planerne realiseret i Jaruplund, hvor højskolen begyndte i 1950. Den startede i barakker, der havde huset tyske flygtninge i en lejr ved Blåvand. Højskolens vision er bl.a. at formidle Sydslesvigs historie og kultur, at formidle det at være et dansk mindretal samt at formidle nordiske og europæiske strømninger.
Kunsthøjskolen i Holbæk er Danmarks første kunsthøjskole. Den blev stiftet i 1962 af billedhuggeren Ulrikka Marseen efter et ophold på San Cataldo i Italien. Lærerne er alle udøvende arkitekter, billedkunstnere, designere, forfattere, formgivere, fotografer og musikere. Udover undervisning i maleri, tegning, fotografi, keramik, musik, arkitektur og litteratur er der nu også kurser i digitale medier.
Kunsthøjskolen har til huse i den gamle Holbæk Slot Ladegaard, der danner rammen om værksteder, studielokaler og beboelser for elever og lærere. Skolen råder på værksteder som: fotoatelier, grafikværksted, keramikværksted, maleratelierer, skulpturværksted, smykkeværksted, tekstil- & serigrafiværksted, digitalt videoværksted, teater- og filmsal, øvesal og musiklokale med computerfaciliteter. Skolen søges ofte af elever som forberedelse til optagelse på et af de nationale eller internationale kunstakademier, design- eller arkitektskoler.
Rønde Højskole, som ligger en snes km nord for Aarhus, er en studieforberedende folkehøjskole med ca. 80 elever. Syv af pladserne på den internationale linje er forbeholdt tidligere flygtninge. Skolen har gode resultater for integrationselever, som er godt i gang med danskundervisningen, eller som har engelsk som brobygningssprog. Højskolemiljøet inspirerer til at gennemføre uddannelse, og der er fokus på at forberede eleverne til kulturen i det danske uddannelsessystem.
Rønde Højskole har studieforberedende linjer inden for
• Sygepleje & medicin
• Pædagogik & psykologi
• Journalistik, kommunikation & medier
• Science & Technology
Annnalise kunne berette, at der få dage forinden, den 25. januar 2019, havde været en voldsom brand på højskolen. Ingen elever eller lærere var kommet til skade, og skolens beredskabsplan havde fungeret fint. Branden omfattede alene den del af skolen, som huser Rønde Efterskole.
Fællessang fra Højskolesangbogen
Undervejs i forløbet sang vi fra Højskolesangen, og Helge Engelbrecht leverede musikken på fortræffelig vis. Jeg tror, at nogle af deltagerne var af den opfattelse, at det var "en anden Helge Engelbrecht" - ham fra Mariehaven - der skulle spille, og han er da også meget god. Der var nærmest tale om en ønskekoncert, hvor deltagerne selv kunne foreslå numre. En sønderjyde foreslog selvfølgelig den sønderjydske nationalsang, "Det haver så nyligen regnet", hvilket straks fik en nordjyde til at reagere med "Blæsten går frisk over Limfjordens vande".
Jeg noterede mig, at vi sang følgende sange, men kan have glemt en enkelt:
• Det er i dag et vejr, Poul Schierbeck & Ludvig Holstein
• Du kom med alt hvad der var dig, Per Warming & Jens Rosendal
• Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, N.F.S. Grundtvig & Thomas Laub
• Hist hvor vejen slår en bugt, H.C. Andersen & J.C. Gebauer
• Den danske sang er en ung blond pige, Kai Hoffmann & Carl Nielsen
• Det haver så nyligen regnet, Johan Ottosen
• Blæsten går frisk over Limfjordens vande, Erik Bertelsen & Povl Hamburger
• Det er forår. Alting klippes ned, Benny Andersen
• Se hvilken morgenstund, Benny Andersen
• Se det summer af sol over engen, Holger Drachmann & Stephen C. Foster
• Papirklip, Kim Larsen
• Go nu nat og gå nu lige hjem, Benny Andersen
Vi var så heldige at sidde til bords med Eva og Eigil Nielsen, som har været forstanderpar på Vrå Højskole i godt 20 år. Vi har mødt Eva og Eigil flere gange gennem årene i kirken. Sidste år fandt vi ud af, at vores gode ven Hans Peter i 1964 havde været lærer for Eva og Eigil i 1964 på Herning Højskole. Som altid havde køkkenet lavet en dejlig middag, som bl.a. omfattede små, lækre, nye kartofler. Hvis du synes, at Eigil på billedet til højre ser lidt modfalden ud, skyldes det, at Eva havde stillet ham i udsigt, at der varistnok æblekage til kaffen. Og i første omgang var der kun stillet småkager på bordet. For bordenden ses Jacques, som var en hyggelig bordfælle. Mere om ham om lidt.
Men "sorg blev til glæde vendt", da æblekagen blev tryllet frem.
Jacques Borggild fortæller om sit arbejdsliv i Rusland som ekspert for EBRD
Den for mig ukendte forkortelse EBRD viste sig at betyde "European Bank for Reconstruction and Development", "Den europæiske bank for genopbygning og udvikling". Denne internationale finansielle institution blev oprettet i 1991, og dens mission var at støtte udvikling af markedsøkonomi i de tidligere sovjetiske republikker, som ellers havde arbejdet med markedsøkonomi. Siden blev udviklingsbankens sigte udvidet til mere end 30 lande i Centraleuropa og Asien. EBRD, som har hovedkvarter i London, ejes af 61 lande og 2 europæisker institutioner: European Investment Bank (EIB) og European Economic Community (EEC, nu European Union – EU). EBRD arbejder udelukkende i lande, som bekender sig til demokrati, og den skal fremme bæredygtig udvikling i landet.
Jacques, som har studeret økonomi på Aarhus Universitet og journalistik på Aarhus Journalisthøjskole fra 1963-1970, arbejdede i begyndelsen af 1990'erne for EBRD og forestod flere projekter i det tidligere sovjetunionen. Bl.a. havde han medvirket til rationalisering og rekonstruering af forretningegange mv. på en radiostation i St. Petersborg. I 1992 blev han sendt til Baku, som er hovedstaden og den største by i Aserbajdsjan. Den ligger på vestbredden af Det Kaspiske Hav. Landet, som er dobbelt så stort som Danmark og har omkring 10 millioner indbyggere, var blevet selvstændig i 1991 efter Sovjetunionens kollaps. Der var (selvfølgelig) masser af uro og ulovligheder på det tidspunkt.
Jacques kom med et rutefly til Baku og tog ind på et hotel. Hans opgave var at medvirke til reorganisering af det lokale radio- og tv-selskab, og han gik i gang med at forberede sig på morgendagen, hvor han skulle præsentere sine planer for selskabets ledelse. Kl. 22 banker det på døren, og da han lukker op, kommer to sortklædte gangstertyper ind på værelset. Med sig har de en attachetaske med 100.000 dollars i kontanter. De er til Jacques, forudsat at han forlader Baku senest kl. 12 den følgende dag. De to banditter er armeniere og tilhører formentlig den lokale mafia, som af en eller anden grund ikke var interesseret i ændringer af det pågældende selskab. Jacques er ikke i tvivl om, at det vil gå ham ilde, hvis han ikke makker ret. Han skynder sig at ringe til sin chef i London, som befaler ham at forlade landet hurtigst muligt. Han må under ingen omstændigheder tage pengene med i lufthavnen, for de to gangstere har formentlig orienteret lufthavnsmyndighederne om, at en høj dansker ville dukke op med en attachetaske fyldt med penge, som han ikke ville kunne gøre rede for. Jacques skynder sig at tage en taxa til lufthavnen, og han efterlader attachetasken med indhold på bagsædet. Det lykkes ham at overtale et flyselskab at give ham plads i cockpittet i et DC-3 lastfly, som skal ud af Baku. Han aner ikke, hvad der skete med pengene, men hvis taxachaufføren har været fornuftig, har han gemt pengene og brugt dem over lang tid. Jacques er sikker på, at han ville være blevet skudt, hvis han ikke havde makket ret. Baku var på det tidspunkt en sump af forbrydelse og kriminalitet, og på et tidspunkt var der oprør blandt de væbnede styrker i landet.
Ved bordet snakkede vi bridge med Jacques og fik bekræftet, at han flere gange havde været danmarksmester i bridge. Endnu mere imponerende har han opnået at blive nummer to i bridge indenfor EU. Jacques er formand for Odense Bridgeklub og Eventyr Golf Bridgeafdeling og har siddet i bestyrelsen for Odense Eventyr Golf og H.C. Andersen Foreningen. Han spiller også i "Kerteminde Bridgeklub", idet familien jo er flyttet til Kerteminde efter Annalises pensionering.
Jeg har altid næret stor beundring for bridgespillere. Vi havde et par stykker i Birgits familie. Når de kom hjem efter en bridgeaften, fortsatte diskussionen om, hvorfor han eller hun nu havde spillet kortene, som han/hun havde gjort. Jacques fortalte, at han måneder efter et spillet parti, kunne komme i tanker om, hvorledes han skulle have spillet kontrakten. Jacques fortalte, at personer, som spiller bridge, også ofte spiller golf. Og han har været med til at spille matcher, hvor man først spillede bridge med sin makker, hvorefter man bevægede sig ud på golfbanen. Lyder festligt - men Jacques er også tydeligvis et festmenneske, som kan sætte liv i ethvert selskab. Jeg fandt efterfølgende ud af, at Nørgaards Højskole i Bjerringbro udbyder kombinationskurser, hvor man får bridgeundervisning og golfinstruktion.
Jacques har i mange år arbejdet ved Nilles Rejser, en af Danmarks bedste og ældste rejseudbydere, med arrangering af rejser og som rejseleder og undertiden også chauffør. Også Gislev Rejser, som for nylig er solgt til Aller koncernen, har han arbejdet for. Parallelt hermed har han arbejdet med især TV som journalist, både foran og bagved skærmen.
Jacques berettede, at han i seks år havde været generalkonsul for Guatemala. Han havde flere gange været nødt til i embeds medfør at flyve fx. til Stockholm for at komme en sømand, som var kommet galt af sted, til undsætning.
Tak til Annalise og Jacques for to spændende foredrag, og også en stor tak til Helge Engelbrecht. For en ordens skyld må jeg nævne, at "vores spillemand" ikke er den samme, som driver Mariehaven ved Grindsted.
Lørdag den 2. februar spadserede Birgit og jeg til Maro for at deltage i Kyndelmisse gudstjenesten, som blev afviklet i Maro kirke. Maro ligger bare 3-4 km øst for Nerja, og det tager en halv times tid at spadsere derover. Som sidste år ville kirken fejre kyndelmisse ved afholdelse af en musikgudstjeneste i Maro kirke. Vi satte os på den hyggelige café på kirketorvet med en kop kaffe, og det varede ikke længe, før kendte ansigter dukkede op. Den første var Viggo, som jo bor lige om hjørnet i Maro. Han er en af de få, som bor hernede hele året. Det er altid spændende at snakke med Viggo, som efter nogle år til søs arbejdede i Grønland i 15 år. Hele familien var med deroppe. Han fortalte, at han i 1955 som 17-årig havde sejlet forbi Maro på et skib fra Lauritzen rederiet. Er der ikke noget med, at forbryderen altid vender tilbage til gerningsstedet?
Kirkens navn er Iglesia de Nuestra Señora de las Maravillas, og der er selvfølgelig - som i alle spanske kirker - flere statuer af Jomfru Maria. Kirken rummer også en figur af byens skytshelgen San Anton - eller Sankt Antonius, som vi kalder ham i Danmark. Som ung besluttede han at leve resten af livet som munk. Han forærede alle sine ejendele til de fattige og sendte sin søster i kloster. Antonius flyttede ud i ørkenen, hvor han levede med bøn, faste og afholdenhed og modstod alle de fristelser, som Djævelen sendte til ham. Iflg. en legende kurerede han nogle smågrise for blindhed, og for denne venlighed blev deres mor hans beskytter. Det er forklaringen på, at man ved alle statuer af San Anton ser en lille gris ved hans fødder.
Maro sognekirke
Dernæst dukkede Annalise og Jacques op og begyndte at gøre klar til gudstjeneste, og snart var pladsen foran kirken fyldt med forventningsfulde kirkegængere fra hele sognet. Ensemblet, som skulle spille for os under (efter) gudstjenesten samt ved den efterfølgende spisning, kom også med deres instrumenter.
Annalise fortalte lidt om baggrunden for kyndelmisse, som jo er en gammel kristen helligdag. Ordet kyndelmisse er en fordanskning (forvanskning) af det latinske ord for lysmesse: kyndel kommer af candalarum (lys) og misse (messe) af misa, altså lysenes messe. Man fejrer også, at Jesus på denne dag blev vist frem i templet, netop 40 dage efter sin fødsel. På den tid blev kvinder betragtet som "urene" i 40 dage efter at have født, og de kunne ikke komme i synagogen eller templet. Der blev ved denne lejlighed gennemført et "renselsesritual" for Jomfru Maria i templet, således at hun kunne genindtræde i det religiøse fællesskab. Dette er forklaringen på, at dagen også tidligere blev betegnet som "Marias renselsesdag". Kyndelmisse betragtedes som vinterens vendepunkt og markerede, at nu var halvdelen af vinteren gået. Bonden skulle bl.a. forvisse sig om, at halvdelen af foderet til dyrene var tilbage, da de jo først kunne komme på græs engang i maj måned.
Herefter prædikede Annalise over dagens tekst og begyndte meget passende med skabelsesberetningen i 1. Mosebog: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: "Der skal være lys!", Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.
Efter gudstjenesten spillede de tre unge musikere og høstede et velfortjent bifald.
Efter gudstjenesten kørte vi op til restauranten/hotellet Al-Andalus, hvor vi skulle spise middag. Vi blev anbragt ved borde med ca. 10 personer ved hvert bord. De fleste af os deltager enten i gudstjenesterne i Lux Mundi i Torre del Mar eller i gudstjenesterne i Fiskerkapellet i Almunecar. Derfor er det altid dejligt med sådanne lejligheder til at møde venner fra "den anden ende af sognet".
Mellem hovedretten og desserten spillede de tre unge musikere, som er medlemmer af symfoniorkestret "Joven Orquesta Mediteránea", for os - og det gjorde de godt. En dejlig oplevelse.
Dagsorden for årsmødet:
Bemærk venligst,at nedenstående udgydelser er mine egne, og altså ikke er det formelle referat, som bliver udarbejdet af Vibeke Bekke.
Velkomst v/formanden
Kirsten Fredelund bød velkommen til Årsmødet og foreslog, at vi begyndte med at synge "Jeg elsker den brogede verden". Helge Engelbrecht spillede til.
Herefter meddelte Kirsten, at Bent Ravn for nylig var afgået ved døden efter flere års sygdom. En del af de tilstedeværende havde været med til Bents bryllup med Inger Marie, vores daværende organist. Forsamlingen ærede Bents minde med et minuts tavshed.
Valg af ordstyrer/dirigent
Forsamlingen valgte Jacques Borggild som ordstyrer/dirigent.
Valg af referent
Herefter blev Vibeke Bekke valgt som referent.
Formandens beretning
Kirsten indledte med at aflevere en hilsen fra det foregående præstepar Christian og Gyrite, som har det godt i København i nærheden af deres børnebørn.
Kirsten fortalte, at der i det forløbne år havde været afholdt 21 gudstjenester med deltagelse af 956 kirkegængere, så det er tydeligt, at vores lille kirke hernede har stor berettigelse. Indeværende kirkeår blev som altid skudt i gang med høstgudstjenesten på tærskepladsen, El Cherval, i bjergene bag La Herradura. Her var menighedens nye præst, Annalise Bager, blevet indsat i sit embede af sognepræsten Iben Snell fra vores søsterkirke, Margrethekirken. Som noget nyt havde Annalise indført en nytårsgudstjeneste, som var blevet godt modtaget. Hun har også foranlediget, at Langelandsgardens Brassband kommer til Malaga midt i marts 2019, hvor de bl.a. skal give koncert på Montebello. Mon ikke, vi får chance for at opleve dem i kirken? Sidst i februar er der arrangeret en spændende rejse for sognebørnene, hvor man bl.a. skal opleve den spanske rideskole. Der er tilmeldt 47 til turen, som således er fuldtegnet.
Kirsten oplyste, at man havde besluttet at indstille trykning af kirkebladet. I stedet satsede man på at udsende nyhedsbreve til alle, som oplyste deres email adresse til menighedsrådet eller præsten. Det var Annalises fortjeneste, og hun havde også fået etableret et godt samarbejde med Margrethekirkens webredaktør og de ansvarlige omkring de to danske klubbers hjemmeside.
Kirsten oplyste også, at næste år har kirken øst for Malaga 40 års jubilæum - og mon ikke det vil give anledning til en fest. Vi er i hvert fald klar. Kirsten takkede menighedsrådet for godt samarbejde i et ellers turbulent år.
Forsamlingen godkendte enstemmigt formandens beretning, og flere rettede en tak til Kirsten for hendes store indsats.
Vedtægtsændringer
Jacques omtalte kort de nye, udleverede vedtægter, som alene indeholdt nogle præciseringer i forhold til de gamle, og de nye vedtægter blev godkendt af forsamlingen.
Kassereren fremlægger årsregnskabet for 2018
Lene gennemgik kort det reviderede årsregnskab, som var blevet udleveret til de fremmødte. Regnskabet udviste et lille underskud på omkring 300 Euro. Det skyldtes bl.a., at nogle medlemmer, som hidtil havde betalt kirkeskat til Kirken øst for Malaga, var flyttet til Margrethekirken, samt at der havde været udgifter til det ensemble, som havde spillet til kyndelmissegudstjenesten og den efterfølgende middag. Kirken har dog en særdeles god økonomi med en formue på mere end 35.000 Euro. DSUK giver et tilskud, som dækker udgifter til præstens diæter og rejseudgifter, så menigheden skal "bare" dække de øvrige udgifter. Det skulle efter min mening ikke være noget uoverstigeligt problem. Årsmødet godkendte regnskabet.
Støttekredsen
Finn Esborg, som er formand for Støttekredsen, berettede, at der meget naturligt var et mindre fald i kredsens kontingentindtægter. Det skyldes "naturlige årsager", såsom at nogle medlemmer afgår ved døden eller pga. alder flytter permanent tilbage til Danmark. Støttekredsens opgave er at "fylde evt. huller" i menighedens drift efter ansøgning fra Menighedsrådet. Han opfordrede flere til at melde sig ind. Det årlige kontingent udgør 100 Euro, og de er oven i købet fradragsberettigede. For dette beskedne beløb kan man både være med til at bestemme, hvad indtægterne skal bruges til, men også deltage i den hyggelige middag (for egen regning) i forbindelse med årsmødet i støttekredsen. Dette finder sted torsdag den 21. februar 2019 kl. 13 i Restaurant Cueva de Nerja. Alle er velkomne - også selv om du ikke er medlem. Det plejer at være meget hyggeligt. Jeg kan fortælle, at Finn og hans (dejlige) kone Bodil var præster hernede fra 2004-2005.
Finn fortalte, at han efter foregående årsmøde havde haft et møde med udlandsprovsten Pia Sundbøll, som vi havde fornøjelsen af at møde hernede for et par år siden sammen med biskoppen. Pia havde fortalt, at DSUK også fremover ville yde støtte til vores lille menighed. Hun håbede, at samarbejdet mellem de tre menigheder på Costa del Sol, Margrethekirken, Den danske Kirke øst for Malaga og Sømandskirken i Algeciras ville blive tættere, og Annalise supplerede med, at dette arbejde allerede var godt i gang. Hun havde ved flere lejligheder assisteret i Margrethekirken ved gudstjenester, barnedåb og arbejde med konfirmander.
Valg af medlemmer til menighedsrådet
Følgende medlemmer trådte ud af menighedsrådet: Kirsten Fredelund, Niels Andersen, Lene Frederiksen og Kirsten Lynge. I stedet blev valgt Karen Margrethe Engelbrecht, Bente Jensen og Jacques Borggild. Vibeke Bekke og Ruth Faurskov har endnu et år tilbage af deres embedsperioder.
De nyvalgte medlemmer takkede for valget og præsenterede sig selv. Karen Margrethe Engelbrecht har i en årrække arbejdet i Danida, hvor hun bl.a. har stået for tilrettelæggelse og afvikling af valg i såkaldte U-lande i Afrika og Sydamerika. Hun fortalte, at hun har stor erfaring med bestyrelsesarbejde, dog ikke med menighedsrådsarbejde. Karen bor i Nordjylland mellem Skagen og Sæby. Bente Jensen, som har arbejdet i administrationen i Kolding kommune i mange år, har også stor foreningserfaring, og hun har indvilliget i at påtage sig kassererposten. Jacques, som har læst økonomi og statskundskab og også uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus, har også mange års erfaring med bestyrelsesarbejde. Det er efter min mening nogle meget stærke medlemmer, vi har fået ind i menighedsrådet, og jeg glæder mig til at lære dem nærmere at kende.
Valg af suppleanter til menighedsrådet
Tina blev nyvalgt som suppleant til Menighedsrådet. Tina har boet på Costa del Sol de seneste tre år. Hun er sygehjælper, men måtte ophøre med at arbejde pga. sygdom. Merete har endnu et år tilbage af sin valgperiode.
Valg af revisor og revisorsuppleant
Jørgen Vilster blev valgt som revisor, og Viggo Olling som revisorsuppleant.
Evt.
Under dette punkt blev der givet gaver til de afgående medlemmer af menighedsrådet for deres store indsats. Kirsten har eksempelvis siddet i menighedsrådet sammenlagt i mindst 10 år. Stor tak til hende og de øvrige.
Efter afslutning af årsmødet var der middag, og snakken gik lystigt ved de opstillede borde. Maden var som sædvanligt fortræffelig.
Efter middagen konstituerede det nyvalgte menighedsråd sig således:
Karen Margrethe Engelbreckt (formand)
Vibeke Bekke (næstformand)
Bente Jensen (kasserer)
Ruth Faurskov Jensen (menigt medlem)
Jacques Borggild (referent)
Merete Sørensen (suppleant)
Tina Bendtsen (suppleant)
Jørgen Vilster (revisor)
Viggo Olling (revisorsuppleant)
Annalise Bager (præst)
Som i de foregående år holder støttekredsen årsmøde i Restaurant Cueva de Nerja med efterfølgende spisning. Støttekredsens formål er at bidrage økonomisk til kirkens drift. Et års medlemsskab koster 100 euro (750 kr.), og beløbet er fradragsberettiget efter gældende regler. Støttekredsen yder støtte til projekter, som fremføres af menighedsrådet, fx. leje af kirkerum. Vi har valgt at støtte kirken hernede på den måde, at Birgit er medlem af støttekredsen, mens jeg indbetaler min kirkeskat til kirken øst for Malaga. Det fungerer nemt og smertefrit.
Dagsorden:
Hver anden lørdag tager vi til gudstjeneste i Fiskerkapellet, som ligger i Almunecar, ca. 20 minutters kørsel øst for Nerja, hvor vi holder til. De fleste af kirkegængerne møder op i god tid og forsamles udenfor kapellet. Mange havde været hernede siden kirkeårets begyndelse den 1. november. Nogle bor hernede hele året, mens de fleste, som vi, er trækfugle. Det er altid spændende at se, om der er dukket nye ansigter op siden foregående gudstjeneste. Mads Bjørn og Marie, som var præstepar hernede fra 2010-2014, kommer gerne herned en måneds tid hver vinter. Finn Esborg, som er formand for kirkens støtteforening, og hans hustru Bodil kommer også en måneds tid. Finn og Bodil var præstepar hernede fra 2003-2005. Kirsten og Jacob, som har været faste holdepunkter i kirken. Merete og Orla. Vibeke. Viggo. Inger. Kirsten. Kurt. Ingrid og Jørgen, Inge og Jens Otto og mange flere end jeg kan nævne.
Til venstre hilser Birgit på Bodil, Inge og Jens Otto. Inge Lorentzen, som bor på Bornholm, hvor hun for øvrigt i mange år var præst, brækkede for et par år siden sin hofte og har derfor ikke været i stand til at komme herned de seneste vintre, så det var dejligt at se hende igen sammen med Jens Otto. Til højre hilser præst Annalise Bager på Marie og Merete.
I begyndelsen af marts havde vi gæster fra Canada. Der var min kusine Enis og hendes mand Peter, som var taget afsted fra deres hjem, som ligger på grænsen mellem British Columbia og Alberta, i 30 graders frost. Så det var noget af en omvæltning at komme herned til 20 graders varme. Enis emigrerede sammen med sine forældre og sin søster til Canada omkring 1955, men har stadig stor tilknytning til Danmark. Og selvfølgelig ville de gerne med i kirken. Der ligger for resten også en dansk kirke i nærheden af Vancouver; den har vi ofte besøgt, når vi har besøgt vores ældste søn, som har boet i området i mere end 20 år.
I forgrunden står Enis og Peter udenfor Fiskerkapellet. I baggrunden står Birgit og taler med Inge, som bor på Bornholm, hvor hun var været præst i en årrække. Inge, som bliver 90 i år, havde indtil sidste år, sit eget program, Inges Hjørne, på den lokale TV-station, Øens TV. Altid en oplevelse af tale med den sprudlende Inge, som er kendt for sin røde hovedbeklædning.
Til venstre Inge og Marie. Til højre sidder Jacques ved "musikmaskinen". Desværre har vi ikke nogen organist for tiden, så for at afhjælpe det har kirken købt rettighederne til at afspille et par hundrede numre fra salmebogen. Numrene, som både indeholder musik og sang, afspilles på en computer, som under gudstjenester mm. betjenes af Jacques. Det fungerer overraskende godt, selv om vi selvfølgelig håber på et tidspunkt igen at få en organist til at trylle på vores fine orgel, som vi anskaffede for få år siden.
Efter gudstjenesten spadserede vi i samlet trop ned til Stråhytten ved stranden for at spise sammen. Maden er altid god og velsmagende, uanset om man vælger en fiskeret eller en kødret. Ofte er det også muligt at prøve en spansk specialitet. Det er ofte svært af finde autentiske spanske retter på menukortet hernede, da man meget naturligt forsøger at "ramme" en "international smag". Efter forret og hovedret en dejlig dessert samt en kop kaffe efter eget valg. Alt dette incl. drikkevarer for kun 15 euro, hvoraf den ene euro går til kirkens altid slunkne kasse.
På billedet ovenfor til venstre ses Peter og Enis ved siden af vores præst Annalise Bager. På billedet til højre er Peter i munter samtale med Marie. Vi har ofte haft gæster med i kirken, og det har altid været en dejlig oplevelse for dem.
Kunne I tænke jer at opleve orchidéerne i Estepona, en fantastisk Bodega i sherryens hovedstad Jerez de la Frontera, kunne I tænke jer at bo på et dejligt ****hotel i Jerez, kunne I tænke jer at opleve den kgl. Spanske Rideskoles store show, og kunne I tænke jer, at se Mærsk´s kæmpekraner i Algeciras, så er Kirken Øst for Málaga´s 2-dages tur den 27. & 28. februar 2019 helt bestemt noget for jer.
Der er begrænset deltagerantal, så sørg nu for, at det bliver jer, som kommer først til mølle.
Vi kører turen i en dejlig ****bus med alle faciliteter fra busselskabet Autocares Viajes Pareja i Velez-Málaga. Bussen starter i Almuñecar kl. 7.00 fra busstationen. Der vil være mulighed for opsamling (og aflæsning) i La Herradura, Torre del Mar og i øvrigt ved motorvejen mod Estepona efter aftale.
Vi overnatter på turens første dag på Hotel Jerez & Spa, som er et ****stjernet luksushotel beliggende i Jerez. Hotellet har udendørs / indendørs swimmingpool, spa, opholdsområder, restaurant og bistro, bar samt værelser med alt, hvad der hører sig til på et godt hotel. Vi spiser aftensmad i hotellets restaurant, hvor vi får en god middag incl. vin, og morgenmaden indtages fra en stor morgenmadsbuffét i hotellets bistro.
Turens program er som følger:
Dag 1 den 27. febuar 2019:
Afgang fra Almuñecars bustation kl. 07.00 prc.
Vi kører via La Herradura op på motorvejen og videre mod Nerja, Torrox og Torre del Mar, hvor vi spiser fælles morgenmad i Den danske Klub. Herefter går turen videre mod Málaga og Estepona, hvor vi skal opleve de smukke orchidéer i ”Orquidario Estepona”.
Herfra går turen via Gibraltar-klippen og Algaciras mod sherryens hovedstad Jerez de la Frontera. Vi skal besøge den verdensberømte Bodega Józe Estèvez, hvor vi starter med at spise en let frokost bestående af Tapas. Derefter vil der være rundvisning på Bodegaens kæmpemæssige område, og vi skal se spanske heste, hestekøretøjer samt besøge Bodegaens udstilling med bl.a ca. 100 originale malerier af Pablo Picasso. Besøget slutter med smagsprøver af forskellige kendte sherryes.
Turen går herefter til vores Hotel Jeres & Spa, hvor der bliver tid til hygge og afslapning inden middagen.
Dag 2 den 28. februar 2019:
Efter et godt morgenmåltid kører vi en formiddagsudflugt til området omkring den lille Atlanterhavsby Pueblo del Santa Maria, hvor der findes meget store saltfremstillingsområder. Derefter kommer et af turens absolutte højdepunkter – det store hesteshow i den berømte kgl. Spanske Rideskole ”Fundatíon Real Escuela Andaluza del Arte Escuestre”. Showet varer 90 min. og her er virkelig noget at glæde sig til.
Efter showet og en let frokost kører vi mod Algaciras, hvor vi skal opleve A.P. Møller Mærsk´s store container- terminal med de kæmpestore kraner, som sørger for automatisk transport af containerne til og fra de kæmpestore containerskibe.
Derefter går turen hjemad, måske hvis der er stemning for det til en kop kaffe eller en drink undervejs.
Vi forventer hjemkomst til Almuñecar, efter diverse aflæsninger undervejs, kl. ca. 20.00.
Pris for hele turen 199 €
Tillæg for enkeltværelse 40 €
Incl. i turens pris:
• Kørsel i ****bus med prof. chauffør
• Rejseleder
• Morgenmad i Den danske Klub i Torre del Mar
• Entré til Orchidéhaven
• Entré, rundvisning m. lokalguide samt tapas på Bodega José Estevéz
• Overnatning, middag og morgenmad på Hotel Jerez & Spa
• Entré til den kgl. Spanske Rideskoles Show
• Tapas efter show
Bindende tilmelding senest 26. januar til Annalise Bager eller Jacques Borggild.
NB! Turen gennemføres ved minimum 25 deltagere.
Husk! pas, evt. pude, rejseforsikring, afbestillingsforsikring, medicin samt GODT HUMØR!
Annalise & Jacques - Den danske Kirke Øst for Málaga
Den 15. – 18. marts 2019 får vi besøg fra Langeland. Det er Langelands Brassband, der kommer herned for at gi´ koncert. Under deres besøg har vi arrangeret en koncert på Montebello, det danske genoptræningscenter i Marbella. Nogle af musikerne vil medvirke ved gudstjenesten i Lux Mundi om søndagen kl. 18 og sidst men ikke mindst indbyder kirken til en forrygende koncert.
Der bydes på tapas og 2 glas vin under koncerten. Efterflg. nyder vi en dejlig 3 retters menû m. ½ fl. vin, inden der spilles op til dans ved guitaristen PACO EL APAÑAO.
Billetprisen er 35 €, som betales ved tilmelding forud, enten ved gudstjenesterne eller i klubberne til præsten, formanden eller kassereren, som med glæde ta´r imod tilmeldinger og betalinger.
Hvis du vil læse om vores tidligere besøg i Den danske Kirke Øst for Malaga, kan du klikke her.
