"I ingen af Spaniens byer har jeg følt mig så glad,
så hyggeligt hjemme som i Málaga"

H.C. Andersen, "I Spanien" (1863)

Om Malaga
Birgit og jeg har været i Malaga adskillige gange gennem de seneste 40 år, men bortset fra en enkelt byrundtur med bus har Malaga blot været den lufthavn, hvor flyet landede, på vores vej til Torremolinos, Fuengirola, Benalmadena, Mijas eller en anden af de mange turistbyer langs kysten vest for byen. I 2011 tilbragte vi 7 uger i den dejlige bjerglandsby Salobreña ca. 100 km øst for Malaga, og ved den lejlighed kørte vi et par gange gennem Malaga, hovedstaden på Costa del Sol, og forbavsedes over, hvor meget byen var vokset. I 2012 tilbragte vi 10 uger i Nerja ca. 50 km øst for Malaga, og vi tog da på flere endagsudflugter til Malaga, hvilket jeg vil berette om i det følgende, hvis du hænger på.

Tidligere anså man Sevilla for "hovedstaden" på Costa del Sol, mens Malaga var den "fattige slægtning". Det billede har ændret sig over de seneste årtier, ikke mindst som følge af åbningen af Picasso Museet i 2003, hvilket fik titusinder af turister til at flokkes omkring det og omkring Picassos fødested i byens historiske center. Befolkningstallet i Malaga er omkring 570.000, hvilket gør den til den sjettestørste by i Spanien, mens der bor godt 700.000 i Sevilla. Afstanden over Middelhavet til Nordafrika er 130 km, mens der er ca. 100 km til Gibraltarstrædet.

Malaga blev grundlagt omkring 770 fvt. af fønikerne, at handelsfolk, som kom fra den østlige ende af Middelhavet. I virkeligheden kaldte de byen Malaka, formentlig udledt af ordet "malac", som betød "at salte", en reference til den vigtige fiskesaltningsindustri. Efter i en periode at have været underlagt Karthago blev Malaka i 218 fvt. en del af det romerske imperium. Under romerne blev den lokale fæstning udvidet, og der blev bygget et teater, som for nylig er udgravet og åbnet for turister. Malaga udviklede en handelshavn, hvorfra blev eksporteret jern, kobber og bly fra minerne ved Ronda, ligesom der blev udført olivenolie, vin og saltet fisk. Efter at den vestlige del af romerriget faldt, blev området omkring Malaga styret af først visigoterne og siden fra 550-621 af det byzantinske - østromerske - imperium.

Da maurerne i 700-tallet skyllede ind over Spanien, blev Malaga et vigtigt handelscenter, først underlagt kalifatet i Cordoba, siden som hovedstad i et selvstændigt kongerige (taifa), indtil den i 1067 blev erobret af Kongeriget Granada. Ibn Battuta, "alle tiders største rejsende" , som passerede Malaga omkring 1325, karakteriserede området som "en af Andalusiens største og mest vidunderlige byer med en overflod af fødevarer og frugter". Han beskrev byens moske som "stor og smuk med usædvanligt høje appelsintræer. De mauriske herskere byggede borgen Gibralfaro som et bolværk mod de kristne. Malaga var en af de spanske byer, hvor maurerne længst modstod de kristnes tilbageerobringskamp, og Malaga faldt først den 18. august 1487, fem år før den sidste fæstning i Granada blev indtaget. Efter at de overlevende maurere var blevet straffet, og deres ejendele konfiskeret, blev byens moske konverteret til en katedral. Efter et oprør i 1568 blev alle maurere udvist af regionen. Samtidig begynder en økonomisk tilbagegang for Malaga.

I 1704 fandt det største flådeslag i den spanske arvefølgekrig, slaget om Velez-Málaga, sted ud for Malaga. Først i 1800-tallet begyndte tilflytning af middelklassefamilier fra Nordspanien at bringe velstand til byen, og der blev investeret i fabrikker, skibsværfter og sukkerfabrikker. I 1800-tallet gennemløb Malaga en hastig udvikling og blev sammen med Barcelona en af de betydeligste industribyer i Spanien, men over tiden kunne byen ikke stå sig i konkurrencen fra de nordlige byer. I begyndelsen af 1900-tallet blev regionen ramt af en virus, som ødelagde alle vinstokke, og hele den livsvigtige vinindustri faldt sammen. Under den spanske borgerkrig var Malaga overvejende på republikanernes side, hvilket resulterede i nedbrænding af kirker og klostre, ligesom store dele af byens centrum blev ødelagt af italienske bombardementer. Den kendte britiske (ungarske) journalist og forfatter Arthur Koestler blev taget til fange af Francos styrker, da de trængte ind i Malaga, en oplevelse, som han beskrev i sin selvbiografi fra 1937 "Spanish Testament". Efter krigen oplevede Malaga og resten af Solkysten en stærk vækst i turismen. Omkring 6 millioner turister besøger byen hvert år, og siden 1960'erne har et stort antal briter og tyskere slået sig ned på kysten pga. det behagelige klima. Højhastighedstog forbinder Madrid og Malaga med køretider på kun 2½ time. Udover turismen er også handel og industri i vækst, ikke mindst centreret om havnen i Malaga.

Malagas lufthavn er den ældste og en af de største i Spanien, den håndterer omkring 14 millioner passagerer om året. Der er daglig forbindelse til 20 spanske og mere end 100 udenlandske byer. Omkring i byen ligger pragtfulde parker, storslåede bygninger og historiske monumenter, som minder om dens romerske og mauriske fortid. Malaga er hjemsted for mere end 20 museer, og størsteparten ligger i den historiske bydel. Det i særklasse mest besøgte er Pablo Picasso museet, men også hans fødested, La Casa Natal de Picasso, som er et museum dedikeret til kunstneren, er et besøg værd. Men kom nu med rundt til nogle af de mange interessante steder i Malaga. Malaga er meget andet end Pablo Picasso.

H.C. Andersen i Malaga
Som så ofte før viste det sig, at vi for længst var blevet overhalet af vores store og rejselystne eventyrdigter H.C. Andersen, som i oktober 1862 aflagde besøg i Malaga og blev betaget af stedets skønhed og ikke mindst af befolkningen. Han skrev i sin bog "I Spanien (1863)", at "i ingen anden spansk By har jeg været så glad og befundet mig så behageligt som i Malaga".

Vi var i Malaga adskillige gange i løbet af de godt 10 uger, vi ferierede i Nerja, første gang sammen med vores veninde Karin. Vi tog afsted fra Nerja i vores lille udlejningsbil med retning mod Malaga, og i stedet for at tage hovedvejen tog vi den langt mere spektakulære N-340a Costa, som løber ganske tæt på kysten. Ganske vist tager det mere end dobbelt så lang tid som ad hovedvejen, men vi synes, det er tiden værd.

Da vi begyndte at komme til Spanien på charterrejser midt i 1960'erne, stod der kæmpemæssige figurer af tyre på mange bakketoppe. Disse jernfigurer, som med den sorte farve nærmest lignede silhuetter, var blevet sat op af Osborne Sherry firmaet fra 1950'erne og frem. Da det sidst i 1960'erne blev forbudt at reklamere langs de store veje i Spanien, fjernede Osborne deres firmanavn, men lod i første omgang tyrene blive stående. Da myndighederne krævede, at også disse blev fjernet, kom der voldsomme protester fra befolkningen, og i dag er der omkring 100 af de oprindeligt 500 tyre tilbage, så i dag skal man være lidt heldig, hvis man ser en på vejen. Der er heldigvis en enkelt tilbage, som kan ses fra vejen øst for Malaga.

Kort over Malaga.

Da vi kom ind til den store havn i Malaga, kørte vi ind på den første offentige P-plads og smed bilen der. Vi orkede ikke at køre gade op og gade ned for evt. at finde et hul i den massive række af parkerede biler. På afstand så vi fyrtårnet "La Farola", som er et symbol for byen Malaga. Det blev bygget i 1817 og lå dengang for enden af havnen. Det blev beskadiget under borgerkrigen og måtte restaureres i 1939. Da havnen er blevet udvidet betydeligt siden dengang, er der planer om at opføre et nyt fyrtårn, mens La Farola påtænkes anvendt som museum for Malagas havn. Almindeligvis benævnes et fyrtårn på spansk for El Faro, men pga. af fyrtårnets mere kvindelige form har man i Malaga valgt at anvende hunkønsformen.

Fyrtårnet La Farola på havnen i Malaga.

Vi gik ind mod centrum ad den nyanlagte havnepromenade og beundrede ved kajen en fantastisk lystyacht, Tatoosh indregistreret i British Honduras. Ikke alene havde fartøjet et umanerlig stort sejlskib fastgjort på siden, men på dækket holdt en helikopter. Et besætningsmedlem kom listende ned ad landgangsbroen, mens vi stod der. Han havde sine sko i hånden og tog dem først på, da han stod på kajen. Heldigvis ligger misundelse os fjernt, så vi travede lystigt videre efter at have taget et par billeder.

Paul Allens lystyacht i havnen i Malaga, foto taget den 6. marts 2012.

Et par uger senere så jeg et billede af samme yacht i avisen "SUR in English" og læste, at den tilhører Paul Allen, et af mine forbilleder. Han grundlagde sammen med Bill Gates Microsoft og var vistnok den teknisk set mest velfunderede af de to. Skibet skulle ligge et par måneder i havnen i Malaga, mens det blev klargjort. Alene udgifterne i havnepenge andrager flere tusinde Euro pr dag, hvortil kommer omkostningerne til den 25 mand store besætning af fem forskellige nationaliteter. Den 92 meter lange Tatoosh er bygget i Rendsburg i år 2000 og blev købt af Paul Allen i 2001 for 100 millioner dollars. Jeg glemte vist at nævne, at yachten er den mindske af de to skibe, som Paul Allen ejer; han ejer også det 127 meter lange Octopus. Al den rigdom har sit udspring i et ikke særligt fremragende styresystem, MS-DOS, som et par studerende flikkede omkring i 1980. I stedet for MS-DOS (MicroSoft Disk Operating System) kaldte vi det Q-DOS (Quick and Dirty Operating System). Da overbygningen/efterfølgeren for MS-DOS, Windows, dukkede op, fik det også en ukærlig modtagelse i IT-branchen. På trods heraf har Microsoft jo egentlig klaret sig helt godt.

Lidt længere fremme kom vi til den store Plaza de la Marina. Mellem denne plads og havnen står en bronzestatue af El Cenachero. En "cenachero" er en fisker, som sælger fisk på gaden fra en flad kurv lavet af strå.

"El Cenachero" ved havnen i Malaga.

Skulpturen er lavet af Jaime Pimentel og opstillet i 1968.

Jeg gik ind på det store turistkontor på Plaza de la Marina og spurgte om vej til katedralen, Picasso-museet samt statuen af H.C. Andersen. Jeg vidste, at statuen af vores nationaldigter skulle befinde sig på Plaza de la Marina, men pladsen er altså umanerlig stor. Jeg fik udleveret et bykort, som den flinke dame forsynede med de nødvendige markeringer, og vi begav os af sted. Det viste sig, at H.C. Andersen statuen eller monumentet stod på den anden side af den store vej, som skærer sig gennem pladsen. Digteren sidder afslappet på en bænk og er (selvfølgelig) iført høj hat; han er tilsyneladende klar til at fortælle et af sine elskede eventyr til den, som lyster at høre. Ved siden af ham har han sin rejsetaske, og op ad den titter en lille nysgerrig ælling. Som så mange andre turister skulle vi selvfølgelig også fotograferes sammen med digteren.

H.C. Andersen omgivet af Karin (siddende) og Birgit.

 

Bronzestatuen af Andersen er udført af José María Córdoba, som fik opgaven i 2003. Aftalen var, at værket skulle være færdig til Andersens 200-års fødselsdag i 2005. Den 14. juni 2005 blev figuren indviet af prinsesse Benedikte. Som det fremgår af en plakette på bænket, er værket sponseret af Dronning Isabella Fonden, Novo Nordisk Pharma, S.A., Widex Audífonos, S.A. og Defco A/S.

Første gang vi kom til H.C. Andersen, stod der to sydamerikansk udseende mænd og en kvinde og studerede plaketten på værket. Den ene spurgte os på smukt dansk, hvem Dronning Isabella var. Han og hans ven havde boet i Danmark i flere år, og de kendte udmærket Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte. Jeg forklarede ham sammenhængen, og han viderebragte den til deres veninde, som viste sig af være fra Italien. Næsten hver gang var der danskere ved bænken, og ved én lejlighed en hel sværm, som netop var blevet læsset af en turistbus og nu skulle gøre Malaga på et par timer. Og hvis der ikke var danskere, så var der usvigeligt sikkert en håndfuld japanske turister bevæbnet til tænderne med digitalkameraer. Ja, jeg ved da godt, at jeg også render rundt med mit kamera i lommen, men det er ligesom noget andet - synes jeg.

Hans Christian Andersen

1805-1875

En ninguna otra ciudad española he llegado a sentirme tan dieboso
y tan a gusto como en Malagá

Viaje por España. 1862

Patrocinadores:
Fundacíon Reina Isabel de Dinamarca
Novo Nordisk
Widex Audifonos
Defco

La Estatua fue inaugurade el 14 de Junio de 2005
por S.A.R. Princesa Benedikte

Hans Christian Andersen

1805-1875

I ingen af Spaniens byer har jeg følt mig så glad,
så hyggeligt hjemme som i Málaga

I Spanien. 1862

Sponsorer:
Fundacíon Reina Isabel de Dinamarca
Novo Nordisk
Widex Audifonos
Defco

Statuen blev indviet den 14. juni 2005
af hendes kongelige højhed Prinsesse Benedikte

H.C. Andersen ankom til Malaga den 30. september 1862 med dampskib fra Gibraltar. Han boede på Hotel del Oriente del Fonda indtil den 5. oktober 1862, hvor han tog til Granada for bl.a. at se Alhambra. Han vendte tilbage til Malaga den 22. oktober 1862 for en uge senere at fortsætte med skib til Cartagena. Som nævnt syntes Andersen godt om Malaga og Spanien, således skev han i "I Spanien" fra 1863 følgende kærlighedserklæring: "I ingen af Spaniens byer har jeg følt mig så glad, så hyggeligt hjemme som i Málaga". H.C. Andersen har i breve til venner og bekendt beskrevet sit ophold i Malaga således:

  • Her i Malaga boe vi godt, vor Altan vender ud til den store Promenade Alameda, vi have Middelhavet for os og øiner Africas Kyst.
  • Vor danske Konsul, Hr. Scholz, skylde vi især, at Opholdet i Malaga blev os saa behageligt, og at vi glæde os til at komme der tilbage igjen.
  • vel er Naturen riig rundt om Malaga, især i Haver, men Intet her overvældte mig som Egnen om Murcia og Skuet der af de maleriskklædte Mennesker
  • I Malaga saae jeg en betydelig Tyrefægtning, en endnu større blev givet i Granada under Festlighederne der, men det er et raat, hæsligt Skuespil...
  • En Snees Heste og fem Tyre vare dræbte, endnu skulle syv kæmpe, men jeg havde i dag seet Nok, var saa opfyldt og betagen deraf, at jeg forlod Arenaen.
  • i Malaga forelskede jeg mig i Protestanternes Kirkegaard, der gad jeg lægge min Støvklædning ved det rullende Hav.
  • Døe i Madrid vilde jeg nødigt, her bliver man kastet hen i en Krog, nei i Malaga var et deiligt Hvilested, under høie Palmer og Passions Blomster, tæt ved det rullende Hav.
Katedralen Virgen de la Encarnacion i Malaga
Næste mål på vores tur var katedralen, Virgen de la Encarnacion i Malaga. I 1487 - umiddelbart efter tilbageerobringen af Malaga fra maurerne - indviede det katolske kongepar, Ferdinand og Isabella, den muslimske moske til en kristen katedral. Moskeen havde fem skibe og 113 søjler, alle smukt dekorerede, og bygningen var omgivet af en orangelund. Da bygningen var for lille til den kristne menighed, blev det allerede i 1488 besluttet at rive den ned og opføre en katedral på stedet. Arbejdet blev påbegyndt i 1518, men pga. økonomiske problemer sat i stå i 1525. På det tidspunkt var grundplanen lagt og indgangspartiet, "Puerta del Sagrario" udført. I 1528 blev arbejdet på katedralen genoptaget, og for at finansiere det store byggeri blev der lagt en told på vin, rosiner og olie, som blev udskibet fra havnen i Malaga. men i 1680 blev kirkebygningen delvist ødelagt ved et jordskælv. Arbejdet blev påbegyndt i 1719, men måtte indstilles i 1783 pga. pengemangel, selv om et af de to planlagte tårne ikke var færdigt. Derfor hedder katedralen i folkemunde "La Manguita", populært "den enarmede kvinde", da det ene tårn, sydtårnet, mangler. Jeg har læst, at forklaringen herpå skulle være, at Bernardo de Galvez, som var spansk guvernør i Louisiana (før det blev fransk), anmodede den spanske kong Carlos III om at sende penge, så Spanien kunne støtte de amerikanske oprørere i deres kamp mod briterne. Pengene blev brugt til våben, mad og medicin - og da de desværre kun kan bruges én gang, blev der altså kun råd til ét klokketårn. I dag diskuterer indbyggerne i Malaga stadig, om man burde opføre det manglende sydtårn. Men med Spaniens økonomiske trængsler er det ikke sandsynligt, at det kommer til at ske i meget lang tid fremover.

Den rektangulære kirke er 115 meter lang. Nordtårnet er 84 meter højt, hvilket gør katedralen til den næsthøjeste kirke i Andalusien - efter la Giralda i Sevilla. Facaden er opdelt i to niveauer, det nederste har tre buer, inden i hvilke er døre adskilt med marmorsøjler. Facaden er nærmest "overlæsset" med korintiske søjler. Over dørene er medaljoner til ære for Malagas skytshelgener San Ciriaco og Santa Paula.

Da byggeriet, som det jo næsten altid er tilfældet for katedraler, strakte sig over flere hundrede år, er forskellige stilarter i spil. Kirkens indre er overvejende gotisk, kirkeskibene er renæssance, og indgangen og tårnet er barok. Især de pragtfulde bænke/stole i koret vækker opmærksomhed. De 42 korstole, som er udført i mahogni og cedertræ, er designet af Luis Ortiz de Vargas, og skulpturerne er udskåret af José Micael Alfaro (apostlene og Jomfru Maria) og Pedro de Mena (de forhøjede korstole). Korstolene anses for periodens vigtigste kunstværk i Spanien, især dem, som er udført fra 1658-1662 af Pedro de Mena, datidens største træskærer. Den spanske maler Antonio Palomino kaldte koret for "verdens 8. vidunder". Over korstolene ses to orgler fra hhv. 1773 og 1781, udført af Julián de la Orden.

Katedralen i Malaga, "den enarmede kvinde". Til højre ses de smukt udskårne korbænke.

Hovedaltret er flankeret af to rigt udsmykkede prædikestole af marmor. Katedralen rummer 17 kapeller, alle rigt udstyret med kunstværker fra 1500- til 1700-tallet. Det mest imponerende er måske Sankt Barbaras Kapel, hvis alter går tilbage til 1524. Nogle af kapellerne indeholder værker af Pedro de Mena og hans læremester Alonso Cano, og katedralen rummer en af Spaniens bedste samlinger af religiøs kunst. I Virgen de los Reyes Kapel er et maleri, som viser Paulus blive halshugget, billedet er af Enrique Simonet, udført under hans ophold i Rom i 1887. Her er mausoleer for biskop Molina Larios (1776-1783) og Bernardo Manrique (1565). Og endelig et mausoleum for de Malaga-borgere, som mistede livet under den spanske borgerkrig.

Katedralen er omgivet af en fredfyldt have, hvor man passende kan tage en pause og evt. nyde sin medbragte frokost.

Åbningstider (i 2017):
• Mandag-fredag fra 10-18 og
• Lørdag fra 10-17.
• Søn- og helligdage lukket (for turister).

Priser (i 2017):
• Voksne: 5 Euro
• Børn   : 0,60 Euro

Hvis du kommer for at deltage i en gudstjeneste, er der gratis adgang. Vi har et par gange været med til en økomenisk (fælleskirkelig) gudstjeneste. Til venstre for hovedidgangen er en særlig indgang, hvorfra man kan få et kig ind i hovedkapellet og dermed få et indtryk af den store katedral.

Lige ved siden af katedralen ligger Iglesia del Sagrano. Som katedralen er også denne kirke bygget på et sted, hvor der i 1400-tallet lå en maurisk moske. Kirkens grundplan er rektangulær, hvilket er lidt usædvanlig for den tid. Af den originale bygning er kun det smukke indgangsparti tilbage; resten er fra en rekonstruktion i 1714. Kirkens indre er smukt udsmykket, og den har et prægtigt hovedalter.

Malagas biskop bor i det smukke røde palads, Palacio Episcopal, som ligger foran domkirken. Der er i virkeligheden tale om to paladser, det første fra 1500-tallet og det andet fra 1762. Facaden på sidstnævnte er udført i lyserød, hvid og grå marmor i barok stil med pilastre og gesimser.

"Palacio Episcopal", bispepaladset i Malaga.

På tredje etage på facaden står en alabasterfigur af Virgen de las Angustias. I paladset indre er en overdækket patio. Over denne er en åben patio, som er biskoppens private domæne. Den skal efter sigende være beklædt med fliser (azulejos) fra 1700-tallet, og der er også et mindre springvand. Øverst oppe bor biskoppen, og her har han sit kontor. De to nederste etager anvendes til større kunstudstillinger.

Picasso Museet i Malaga
Pablo Picasso blev født i Malaga den 25. oktober 1881 i et hus på Plaza de la Merced, men allerede i 1891 flyttede familien til A Coruña, hvor han far blev professor på en kunstskole. I 1895 døde Pablos kun syv år gamle søster, Conchita, og familien flyttede kort efter til Barcelona. Faderen blev professor på kunstakademiet, og Pablo fik lov til at indstille sig til optagelsesprøven til den avancerede klasse, en prøve, som det almindeligvis tog en måned at bestå, den klarede Picasso på en uge. 16 år gammel blev Pablo sendt til Madrid, hvor han blev optaget på Spaniens fremmeste kunstakademi, Real Academia de Bellas Artes de San Fernando. Han forlod dog kunstakademiet snart efter for at tage til Paris. Picasso blev en af de mest betydelige og måske den mest revolutionerende kunstnere i det 20. århundrede. Han var bl.a. med til at grundlægge kubismen indenfor malerkunsten, og han arbejdede også meget med synteser af flere samtidige synsvinkler, så han fx. på et portræt i profil lod se begge personens øjne o.l. Picasso ville gerne have nogle af sine værker udstillet i Malaga, og i 1953 begyndte han at arbejde for oprettelse af et museum i Malaga, men intet blev dog fuldført i hans levetid. Da han døde i Frankrig i 1973, blev hans bo delt mellem den franske stat, som havde mange penge til gode i skat, og Picassos familie. Picassos ældste søn, Paul, var gift med Christine. Svigerdatteren, som havde været enke i nogen tid, gik sammen med Picassos ældste barnebarn, Bernard, i samarbejde med provinsregeringen i Andalusien om at etablere et museum til ære for Picasso; der var ganske vist allerede et Picasso-museum i Barcelona og et andet i Paris, men intet i Malaga. Provinsregeringen foreslog at indrette et museum i Palacio de Buenavista, et historisk palads fra 1500-tallet, som havde både italienske og mauriske træk, men Christine Ruiz-Picasso ønskede, at hendes samling, som hun havde arvet fra svigerfaderen, skulle udstilles i typisk andalusiske omgivelser. Provinsregeringen måtte derfor lade paladset remodellere, en enorm opgave som blev afsluttet i 2003.

Karin på vej ind i Picassomuseet i Malaga. Til højre ses den smukke patio i Picassomuseet.

Den 27. oktober 2003 blev museet indviet af kong Juan Carlos og dronning Sofia. (Der er gratis adgang til museet på dets fødselsdag den 27. oktober). Den permanente udstilling omfatter omkring 200 værker af Picasso, mange af dem keramiske, og de strækker sig over hele hans lange 80 år - kunstneriske løbebane og illustrerer han kunstneriske udvikling og hans trang til at eksperimentere. Udstillingen er tematisk opdelt og omfatter 11 gallerier. Ved vores første besøg på museet var der også en fin udstilling med værker af Giacometti, som vi bl.a. kender fra Holstebro og Louisiana.

Plan over Picassomuseet i Malaga.

Malerier på Picassomuseet i Malaga.

Tegninger på Picassomuseet i Malaga.

Keramik på Picassomuseet i Malaga.

Åbningstider (i 2017): NB! Ikke lukket om mandagen!
• Marts-juni: 10-19.
• Juli-august: 10-20.
• September-oktober: 10-19.
• November-februar: 10-18.
• Billetsalg ophører ½ time før lukketid.

Priser (i 2017): Den permanente udstilling 7.00 €, Den midlertidige udstilling 5.50 €. Kombineret billet 10.00 €. Nedsat pris 50% til personer over 65 år og studerende under 26 (husk, du skal kunne dokumentere dine forhold). Om søndagen gratis adgang fra 18-20. Hver onsdag kl. 11.30 er der "gratis" omvisning af engelsktalende guide. Prisen omfatter en audioguide, som snakker arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, japansk, portugisisk, russisk og spansk. Til den midlertidige udstilling speakes kun på engelsk og spansk.

Picasso Museet ligger i Calle San Agustin i den gamle bydel. Så stolte er Malaga af deres bysbarn, at de har navngivet deres lufthavn Pablo Ruiz Picasso Airport, den ligger 8 kilometer sydvest for byen. Fra lufthavnen går et lille tog ind til centrum af Malaga, endestationen ligger for enden af hovedgaden Alameda Principal.

San Agustin kirken
Nogle få skridt fra Picasso Museet ligger kirken San Agustin - ikke helt uventet i calle San Agustin. Den lille sognekirke, som har tre skibe, er fra 1600-tallet og har en klassisk barok facade. I hvert af sideskibene er der fem simple altre. Midterskibet er udsmykket med korinthiske pilastre, og der er en kuppel over hovedaltret, som er udført i rødt marmor og med en plade i agat. Her står en statue af San Agustin, udført efter borgerkrigen. Krypten under hovedaltret indeholder grave for familierne Heredia og Larios, som havde en afgørende position i Malaga i 1800-tallet. I kirken er en statue af "Virgen de las Angustias y Soledad", udført af Fernando Ortiz.

San Agustin kirken, hvor Picasso blev døbt.

Jeg har læst i flere turistbrochurer, at San Agustin anses for en af de smukkeste kirker i Malaga, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Udefra ser den ikke ud af meget, men de smukke kapeller og alterpartiet tager næsten vejret fra en. Måske er San Agustin bedst kendt for at være den kirke, hvor Pablo Picasso blev døbt den 10. november 1881, og en kopi af hans dåbsattest er udstillet lige indenfor indgangsdøren.

San Agustin kirken.

San Agustin kirken kirken i Malaga.

Desværre var et par kapeller dækket af pressenninger, mens vi var der, så vi kigger sikkert ind igen næste år for at få det hele med.

Bodega El Pimpi
Endnu et par skridt borte i calle Granada 62, tæt på Museum Picasso, ligger den berømte Bodega El Pimpi, vel besøgt af både lokale og turister. Væggene er dekoreret med store tyrefægterplakater og scener fra Malaga. I et hjørne af bodegaen er en samling af store vintønder, hvorpå adskillige berømtheder har skrevet deres autograf, heriblandt Paloma Picasso, Pablo Picassos yngste datter, som er smykkedesigner, Antonio Banderas, Tony Blair oma.

Bodega El Pimpi i Malaga.

Nogen tid efter læste jeg i en lokal avis et portræt af grundlæggeren af El Pimpi, Paco Campos. For 40 år siden var han sammen med et par kammerater taget fra Cordoba til Granada for at se på mulighederne for at åbne en restaurant her. Han var på det tidspunkt 40 år og havde allerede haft stor succes med en bodega i Cordoba. Rejsen foregik om vinteren, og der var sne og kulde i Granada, så den følgende morgen rejste Paco Campos til Malaga, hvor der var solskin og varme. Han købte en gammel klosterbygning og åbnede El Pimpi, som i dag er den bedst kendte tapasrestaurant i byen, og den har vundet mange priser og anerkendelser gennem årene. Paco Campos har i dag en af Spaniens mest omfattende samling af festivalplakater. Bodegaen drives i dag af hans nevø Pepe Campos. Det kan være svært at få et bord. Menuen er simpel: tapas og montaditos(små flutes med pålæg).

Man kan næsten ikke sige Spanien uden også at sige sherry. Især den tørre sherry synes at blive stadig mere populær, da den passer fint til tapas. Ifølge internationale regler må en vin kun kaldes for "sherry", hvis den er produceret i den såkaldte "Sherry trekant", som ligger i det nordvestlige hjørne af Cadiz provinsen, og som afgrænses af byerne Jerez de la Frontera, Sanlucar de Barrameda og El Puerto de Santa Maria. Der har været produceret vin i dette område siden fønikerne, men den specialiserede produktion af sherry begyndte først i 1500-tallet, da katolske englændere, som var flygtet fra det nu protestantiske England, dukkede op i Sydspanien og giftede sig ind i de lokale familier og grundlagde sherry dynastier. Sherryen, som på den tid blev kaldt for "sack", blev umådelig populær i England, da Sir Francis Drake og Jarlen af Essex angreb Cadiz i 1580'erne og 1590'erne og hjembragte tusindvis af tønder sherry. Englænderne har siden den gang været de største forbruger af den søde sherry, "cream sherry".

Sherry produceres på tre typer af hvide druer: palomino, som er grundlaget for al sherry-produktion, muskat og Pedro Ximenes. De to sidstnævnte tilsættes for at opnå forskellige typer af sherry. Kunsten i sherry-fremstilling er at forstærke polominodruen med alkohol, hvilket standser gæringeprocessen. Herefter lagre den på kæmpestore egefade med plads til 600 liter. Gæren i vinen danner på overfladen en hinde, "velo de flor", som forhindrer iltning. Det er denne forsegling af vinen, som giver "finoen", den mest populære sherry, dens blege farve og giver den tørhed og duft. Hvis "velo de flor" ikke er til stede, vil vinen iltes og skabe den mørkere og mere fyldige "amontillado" og "oloroso". Disse vine bliver ofte blandet op med søde vine, lavet på muskatdruen og Pedro Ximenesdruen, for at fremstille medium og cream sherry.

På de store sherryhuse som Domecq, Gonzales Byass, Sandeman og Osborne, ligger tusindvis af fade i rækker på op til fem etager. Sherryen tappes efter 3-7 år fra den nederste række af fade, "solera. Efterfølgende bliver fadene fyldt op med sherry fra de overliggende fade og så fremdeles. De øverste fade fyldes med vin. Der findes dog også "årgangssherry".

Plaza de la Merced
Efter besøget på museet spadserede vi nogle få hundrede meter hen til den smukke plads Plaza de la Merced, hvor Picassos fødehjem ligger. Midt på den store plads, som er indrammet af træer, står et højt monument, en obelisk til minde om et fejlslagent oprør mod kong Fernando VII i 1831. Lederen general Torrijos, Jose Maria de Torrijos y Uriarte, havde i 1817 deltaget i en revolte mod monarken Fernando VII, og måtte følgelig drage i eksil i England sammen med sin familie. I 1831 vendte han tilbage for at udføre endnu et forsøg, men også dette fejlede, og Torrijos og hans 64 medsammensvorne blev fanget og skudt uden rettergang. De er - med en enkelt undtagelse - begravet under obelisken. Kun den 26-årige Robert Boyd fra Londonderry i Nordirland blev begravet på den engelske kirkegård i Malaga, som vi skal besøge lidt senere. Monumentet, som på de fire sider af soklen bærer navnene på de sammensvorne, benævnes undertiden som frihedens vugge i Spanien.

Plaza de la Merced med mindesmærket for det heroiske oprør i 1831.

Antonio Gisbert Pérez (1834–1901) har malt henrettelsen af generalen og hans sammensvorne, vi så værket for 3-4 år siden på Prado Museet i Madrid. Gisbert, som blev Prado Museets første direktør i 1868, er kendt for at male såvel realistiske men samtidig romantiske billeder, ofte med et politisk, liberalt indhold.

"El fusilamiento de Torrijos y sus compañeros en la playa de Málaga", "Henrettelsen af Torrijos og hans ledsagere på stranden ved Málaga" af Antonio Gisbert, 1888, Prado, Madrid.

Værket, "Henrettelsen af Torrijos og hans ledsagere på stranden ved Málaga", er Gisberts bedst kendte. Gisbert forlod sin stilling ved Prado i 1873 for at slå sig ned i Paris, hvor han døde i 1901.

Ejendommen, hvori det 20. århundredes måske største kunstneriske geni, Picasso blev født den 25. oktober 1881, ligger på den nordlige side af Plaza de la Merced, bygningen længst til venstre i baggrunden. Bygningen blev erklæret for et "nationalt monument" i 1983 og i 1988 overdraget til den fond, som bærer kunstnerens navn, la Fundación Picasso. I bygningen er indrettet "Picasso Casa Natal Museum", som blev indviet i 1998 i overværelse af det spanske kongepar. Museet blev kraftigt renoveret i 2005, Stueetagen anvendes til skiftende udstillinger. På første etage er indrettet et typisk 1800-tals atelier, hvor bl.a. er udstillet et maleri af Picassos fader, José Ruiz Blasco. Navnet på værket er "El Palomar". Her er også udstillet nogle af Picassos værker, især litografier, samt en række dokumenter fra kunstnerens liv. På anden etage, utilgængelig for offentligheden, er kontorer, konferencerum, bibliotek og arkiver. I stueetagen er også en butik, hvor man kan købe Picasso-reproduktioner og andre turistting.

"Picasso Casa Natal Museum", indrettet i kunstnerens fødehjem på Plaza de la Merced.

Langs alle de smukke 1800-talsbygninger på solsiden ligger små fortovsrestauranter, her spiste vi tapas et par gange og ved en enkelt lejlighed fik vi et glas vin i solen.

På torvet ud for hans fødehjem er opstillet et monument for byens mest berømte barn, en broncefigur af en ældre Picasso i legemsstørrelse, siddende på en bænk med sin notesblok og en blyant i hånden. Statuen, som blev afsløret den 5. december 2008, er udført af Francisco Lopez Hernandez.

Picasso, Birgit og Bo på Plaza de la Merced - det er Picasso til venstre. På fotoet til højre fodrer Karin duerne.

Jeg har læst, at Picasso elskede at male duer, og måske er nogle af de mange duer på Plaza de la Merced efterkommere af netop de duer, som Picasso så som barn. Som nævnt hedder Picassos yngste datter Paloma, hvilket betyder due på spansk, så der er nok noget om snakken. Et par uger efter vores første besøg på Picasso-museet læste jeg i "SUR in English" (marts 2012), at et af de bedst kendte billeder fra hans blå periode, "Pige med en due" (1901), er sat til salg for knap 60 millioner Euro. Ejeren, Aberconway-familien i Wales, har givet Christie tre måneder til at finde en køber i UK, hvis det ikke lykkes, vil man forsøge at sælge det udenfor UK. En læserbrevsskribent håber, at værket vil finde vej til museet i Malaga. En fin tanke, som efter min mening næppe kan realiseres. Skribenten mener, at pigen på billedet måske er Picassos søster, Conchita, som døde i 1895, kun syv år gammel.

Teatro Cervantes
Byens største teater, Teatro Cervantes, ligger på Calle Zorrilla, et minuts gang fra Plaza de la Merced og er fra 1870. Facaden er klassisk, udsmykket med korintiske søjler og pilastre. For nylig er der lavet en tilføjelse til teaterbygningen med kontorer samt en salon til udstilling af moderne kunst. Teatret har fire balkoner omkring scenen. Det smukt malede loft er en allegori over byen med dens industri, handel og havnen.

Teatro Cervantes på Calle Zorrilla i Malaga.

Udover teaterforestillinger vises også flamencoshows og musik. Her afholdes også den årlige Malaga Film Festival.

Calle Larios
Midt i 1800-tallet indså bystyret behovet for at forbinde Plaza de la Constitucion med havnen. I 1878 blev de mange gamle bygninger, som, lå i (på) vejen, eksproprieret, og i 1886 gik man i gang med at anlægge Calle Larios. Projektet blev især understøttet af Hijos de Martin Larios, som var den magtfulde Larios families hovedselskab. Projektet blev afsluttet i 1891. Gaden er 16 meter bred, og fortovene er lavet af marmor. I dag er gaden kun for fodgængere. Helhedsindtrykket er meget harmonisk, primært fordi de 4-etager høje bygninger alle har samme højde, tagene er ens, hushjørnerne er afrundede, og alle bygninger er malet i pastelfarver. De franske vinduer er forsynet med rækværk af smedejern.

Calle Larios. Til højre statue af Manuel Domingo Larios.

Ved begyndelsen af Calle Larios er et monument for Manuel Domingo Larios (1836-1895). Han var ældste søn af den første Marques de Larios og arvede titlen samt en stor formue fra sin fader. Skulpturen er udført af Mariano Benlliure, måske Spaniens største skulptør til alle tider. Skulpturen blev færdiggjort i 1899.

Alameda Principal
Malagas anden store hovedgade er Alameda Principal, som løber fra Plaza de la Marina til Tetuan Broen. I 1786 gav Carlos III tilladelse til at nedrive de gamle bymure, som indesluttede byen, og den plads, der herved opstod, blev dels anvendt af adelen til at bygge paladser samt til at anlægge Alameda Principal. Gaden fik sit nuværende forløb og udseende i 1925, og mange af dens figentræer er mere end 100 år gamle. Under sit ophold boede H.C. Andersen på Hotel del Oriente, som dengang lå i Alameda Principal nr. 8. De fleste busser kører til Alameda Principal, og her foregår også processionerne i forbindelse med påskeugen.

Antigua Casa de Guardia
På Alameda Principal ligger Antigua Casa de Guardia, den ældste bodega i Malaga, som blev grundlagt i 1840 af Jose de la Guardia. I 1862 besøgte dronning Isabella II Malaga og aflagde også besøg på bodegaen. Jose de la Guardia opkaldte en vin efter hende, "Moscatel Isabel II", hvilket hun blev så fornøjet over, at hun i 1865 udnævnte ham til guvernør over Segovia. Bodegaen har siden da været i familiens besiddelse. Bodegaen er meget populær blandt turister, som skal smage den dejlige malagavin, hvoraf mange er lagret på egetræsfade. Hertil evt. en tapas med skaldyr. Det indtages stående ved den lange bar, og stemningen i lokalet virker som noget fra 1800-tallet. Priserne er tilsyneladende ikke højere end på andre bodegaer.

Mercado Central de Atarazanas, Torvehallen
Ikke langt fra Antigua Casa de Guardia ligger Malagas store torvehal, Atarazanas. I den mauriske periode i 1300-tallet lå her angiveligt et skibsværft, hvor både blev trukket på land til reparation. Området forfaldt, og i 1868 gav bystyret ordre til at nedrive bygningerne og blot bevare en af de oprindelige syv store buer. Der blev oprettet et offentligt marked, og den overlevende bue blev indkorporeret i indgangspartiet. Markedet blev rekonstrueret i 1908, bl.a. blev det store glasmaleri i baggrunden af bygningen indsat. Det viser forskellige monumenter fra byen såsom katedralen, Gibralfaro bjerget, indgangen til Sagrario kapellet og springvandet med de tre gratier.

Mercado Central de Atarazanas, Torvehallen i Malaga, taget den 6. marts 2012

I 1979 blev markedet erklæret for et "historisk/kunstnerisk monument". I 2010 fik bygningen et nyt tag af kakler, grønne og brune som det oprindelige tag. Der er omkring 260 boder i bygningen, som sælger alt i fødevarer: kød, fisk, skaldyr, frugt og grønsager. Der er mest liv på markedet om formiddagen.

Plaza de la Constitucion, Forfatningspladsen
Plaza de la Constitucion har været den vigtigste plads i Malaga siden middelalderen, selv om den er ændret adskillige gange i tidens løb. Det er her, man modtager fornemme gæster, som kommer til byen. Den er byens mødested, hvor man samles nytårsaften, og hvorfra de store processioner i forbindelse med påsken udgår. I den ene ende af pladsen står Fuente de Genova, en 12-kantet marmorfontæne, som kom fra Genova engang i 1500-tallet. I bunden af den 12-kantede fontæne er figurer af tre sirener med blomsterkroner. Over disse finder vi tre letpåklædte kvindefigurer omgivet af delfiner. Højere oppe ses en figur af Neptun, og på ydersiden otte mytiske væsener med vand kommende ud af munden. Endnu længere oppe figurer af drenge med delfiner på skuldrene og øverst en ørn. Når man har set denne lidt overlæssede fontæne, skulle man ikke være i tvivl om, at Malaga er en havneby.

Fuente de Genova på Plaza de la Constitucion i Malaga, taget den 6. marts 2012

I den anden ende af pladsen er nedfældet fem bronzeplaketter, som viser fem avisforsider fra den 7. december 1978, datoen for vedtagelsen af den spanske forfatning. Aviserne er Sur, El Correo de Andalucia, Diario 16, ABC og El Pais. Værket er skabt af Jesus de la Fuente Moreno.

Forsider af aviser fra den 7. december 1978.

Sagrado Corazon, det hellige hjertes kirke
Sagrado Corazon ligger på Plaza de San Ignacio tæt på Plaza de la Constitucion. Den er en ny-gotisk kirke, som blev opført i 1920 af jesuitterordenen. Arkitekten, Fernando Guerrero Strachan, skal være inspireret af katedralerne i Toledo og Burgos. Facaden har to tårne, som ender i et spir. Den smukke facade har et smukt rosenvindue i midten. Kirken har tre skibe, og hvælvingen er ottekantet og har - meget usædvanligt - i midten en stor ottekantet stjerne af malet glas. Hovedaltret er gotisk og udført af Adrian Risueño. Der er en statue af "Jesu hellige hjerte" af Antonio Maumon fra 1940. Ved siden af hovedaltret er to store malerier af hhv. Ignacio de Loyola, stifteren af jesuitterordenen, og San Francisco de Borja, medlem af den magtfulde Borgia-familie, han blev kanoniseret i 1671. I hovedskibet er der mosaikker med engle, som viser symbolerne på Kristi lidelser. I hver side af kirken er der på anden etage arkader, hvor menigheden kan høre messerne. Over arkaderne er der smukke glasmalerier.

Statue af fader Arnaiz. Til højre hans gravmonument i Sagrado Corazon, taget den 21. marts 2012.

På hjørnet af Calle Armengual de la Mota og Avenida de Andalucia, lige ved siden af stormagasinet El Corte Ingles, står en bronzestatue af Fader Arnaiz. Monumentet blev afsløret den 13. maj 2005, og pengene til den kom fra en offentlig indsamling. Kunstneren er Jose Antonio Rodriguez Muñoz. Fader Arnaiz var en af de mest elskede præster, som har været i Malaga, og de fattige kaldte ham deres apostel. Tiburcio Arnaiz Muñoz er født i Valladolid i 1865. Hans fader, som var væver, døde da Tiburcio var fem år gammel. Tiburcio kom på seminaret og blev ordineret som præst i 1890 og opnåede en doktorgrad i teologi i 1896. Han tilsluttede sig Jesuiterordenen i Granada i 1902, og i 1912 blev han sendt til Malaga. Her tog han sig utrætteligt af de fattige og underviste dem i religion, og han blev elsket for sin milde optræden. I 1926 døde han af lungebetændelse, og hele byen gik med til hans begravelse. Han blev begravet i Sagrado Corazon, og tusinder af pilgrimme besøger hans grav. Mange mirakler tilskrives ham. Til venstre for indgangsdøren er opsat en tavle, som fortæller, at hans rester befinder sig i kirken.

Museo Carmen Thyssen Malaga
Dette nye kunstmuseum, som blev indviet i marts 2011, ligger i nærheden af Plaza de la Constitucion i den historiske del af Palma i Calle Compañia 10. Allerede det første år blev museet besøgt af mere end 200.000 besøgende. Museet er indrettet i Palacio de Villalón, et restaureret palads fra 1600-tallet. Under restaureringen blev gjort talrige arkæologiske fund såsom rester af en byzantinsk kirkegård og flere romerske bygninger, bl.a. en såkaldt "garum-fabrik", hvor romerne fremstillede deres elskede gærede fisk. Jeg har læst, at denne fisk skulle have en elskovsfremmende virkning, men ikke mine ord igen. I umiddelbar tilknytning til paladset er opført to bygninger i nutidig stil. Paladset har en smuk patio ved indgangen, og dets to etager fungerer som gallerier for samlingen. Det samlede areal er på 7.200 m2, hvoraf udstillingsarealet udgør 5.185 m2. Hertil kommer et bibliotek, et cafeteria og selvfølgelig en butik.

Museets permanente samling på omkring 230 malerier tilhører kunstsamleren Baronesa Carmen Thyssen, i Spanien kendt som Carmen Cervera, i Tyskland som María del Carmen Rosario Soledad Freifrau von Thyssen-Bornemisza de Kászon, imponerende, ikke? Hun blev Miss Spanien i 1961, og efter flere ægteskaber giftede hun sig i 1985 med Baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza. Hun har i mange år været en lidenskabelig kunstsamler og tillige en stor filantrop. Mange af malerierne, som er fra 1800-tallet, er såkaldt "romantisk kunst". Af de 232 malerier udgør 133 den såkaldte "andalusiske samling", idet de har temaer fra Andalusien som andalusiske patioer, det andalusiske landskab, flamencodansere, religiøse fester, tyrefægtning og smukke andalusiske kvinder i traditionelle dragter. Fem af malerierne er af den berømte kunstner Joaquin Sorolla. Mange af malerierne er romantiserede beskrivelser og tåler efter min (ringe) mening ikke sammenligning med værker af Goya og Picasso, men alligevel et museet bestemt besøg værd. Ejeren har indgået en aftale med Malagas bystyre om, at værkerne forbliver på museet indtil 2026, hvorefter der optages forhandlinger med familien om samlingens videre skæbne.

Museo Carmen Thyssen Malaga. I midten et kig op mod paladsets oprindelige tagkonstruktion. Til højre "Carmen i Malaga".

Stueetagen. "Romantiske landskaber" viser den grundlæggende ændring af synet på landskabet der skete i romantikken, hvor kunstnerne anså naturen som sublim, men også kraftfuld. Spaniens historie, dens mauriske arkitektur, sigøjnerkulturen, flamencoen, tyrefægtningen og de religiøse processioner er yndede motiver. Størsteparten af værkerne er fra 1800-tallet. I sidste halvdel af 1800-tallet fik Mariá Fortuny stor succes med sine farverige værker med populære motiver, udført med mange detaljer og stor akkuratesse. Stilen kaldes "Précieux". Mange kunstnere adopterede stilen, bl.a. José Bennlliure.

Til venstre "La fuente de Reding" af Guillermo Gómez Gil, 1880-85. Til højre "Corrida de Toros. Picador herido" af Marià Fortuny i Marsal, 1867.

1. etage. "Gamle mestre". Blandt de vigtigste værker i denne afdeling er en italiensk træskulptur af "Den døde Christus" fra første halvdel af 1200-tallet. Samlingen indeholder også to glasserede terrakottaengle, udført mellem 1525 og 1550 på Della Robbias værksted.

"Den døde Christus" af ukendt italiensk kunstner, 1200-1250.

2. etage. "Fonde-siecle" viser spansk malerkunst ved afslutningen af 1800-tallet, bl.a. under påvirkning af tilrejsende franske kunstnere.

"La Buenaventura" af Julio Romero de Torres, 1922.

3. etage: Midlertidige udstillinger. Udover den permanente udstilling er der stadighed en eller flere midlertidige udstillinger. Fra marts-november 2012: "Paradis og landskab - fra Breugel til Gauguin" med værker af Breugel, Renoir, Gauguin og Pissarro m.fl. Herefter følger en udstilling med italiensk renæssance med kunstværker af familien Della Robbia.

Åbningstider. Tirsdag-søndag fra kl. 10-20. Søndag lukket i juni, juli og august. Mandag lukket de øvrige måneder.
Pris: 6 Euro. Studenter, pensionister, familier med mange børn, invalider og arbejdsløse: 3,50 Euro. (For at komme ind til nedsat pris, skal man vise dokumentation. Vi klarer os med at fremvise en fotokopi af vores pas. Jeg ved ikke hvor mange unger, man skal have med for at kvalificere som en storfamilie.). Børn under 12 år: Gratis adgang. (2012).

Centro de Arte Contemporaneo de Malaga - CAC Malaga
CAC Malaga, som ligger i Calle Alemania, åbnede i 2003. Bygningen husede tidligere et engrosmarked, men blev i 2000 ombygget til et museum eller måske snarere et udstillingscenter for moderne kunst. Første gang, vi besøgte museet, forlod en børnehaveklasse det, som det fremgår af nedenstående foto, netop som vi ankom. Mens vi gik rundt på udstillingen, dukkede endnu en flok unger op, formentlig en 1. klasse, og de morede sig højlydt, mens guiden forklarede dem om kunst.

Centro de Arte Contemporaneo de Malaga - CAC Malaga, taget den 6. marts 2012

Museets formål er at fremme og udbrede kendskabet til billedkunst fra det 20. og 21. århundrede. Museets 400 kunstværker er udlånt af deres ejere for en periode af 3-5 år. Udstillingsarealet udgør 2400 m2, og de højloftede, rustikke rum giver næsten et katedralagtig virkning. Omkring halvdelen af arealet anvendes til de permanente udstillinger med mere end 500 værker, og den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har fået sit eget udstillingsrum til sin installation "Colour Square Sphere", men også kunstnere som Andy Warhol og Louise Bourgeois er repræsenteret.

Olafur Eliassons ""Colour Square Sphere" på CAC i Malaga , taget den 6. marts 2012

I løbet af året er der skiftende udstillinger, ofte med værker af en enkelt kunstner, som inviteres til åbningen. Det giver tilskuerne mulighed for at møde kunstneren og evt. komme i dialog med pågældende. Der afholdes regelmæssigt festivaler, som specielt er rettet mod Malagas yngre kunstnere. Malaga yder et årligt tilskud på omkring 3 millioner Euro, og borgmesteren møder altid op til åbningen af særudstillinger. Der er gratis adgang til museet, som også fungerer som et formidlingscenter for samtidskunst. Tirsdag og torsdag fra 18-19 er der gratis guidede ture på CAC, og om formiddagen er der en livlig trafik af skoleklasser. Der er også et børneværksted, hvor forældrene kan parkere ungerne, mens de går på udstilling.

Da vi var på CAC var der fra den 14. februar - 13. maj 2012 en udstilling af den sydafrikanske kunstner William Kentridge, som i 1990'erne blev kendt for sine kultegnede animationsfilm, der viste dagligdagen under apartheidstyret. Sydafrikas lange voldelige historie under apartheidstyret har sat sig sine spor i hans kunst, som ofte arbejder med smerte, magtmisbrug og afmagt.

William Kentridge på CAC i Malaga, taget den 6. marts 2012

I 2001 begyndte William Kentridge at producere vævede tæpper, som har den fordel, at de kan rulles sammen og således er lette at transportere. Kentridge kalder dem selv for "portable murals", "transportable vægmalerier". Forlæggene for disse tæpper er by- og landkort fra atlas fra det 18.-20. århundrede. Kentridge laver collager på kortene med silhuetter, udskåret af sort karton, hvorefter tæppet håndvæves på hans tæppestudie i Swaziland og Johannesborg i Sydafrika. Flere serier af tæpper er udstillet. En serie, Hesteserien, viser heste, ryttere og anti-heroiske figurer på et "korstog" gennem historien. Ovenstående fotos yder ikke tæpperne fuld respekt, og både Birgit og jeg var meget påvirket af værkerne. Et andet tæppe indeholder referencer til Nikolaj Gogols novelle, ""Næsen" fra 1836. I denne surrealistiske historie vågner embedsmanden Platon Kovalef en morgen og opdager, at han i løbet af natten har mistet sin næse. Nogle dage senere dukker op i skikkelse af en statsråd. Det er mange år siden, at jeg har læst denne novelle, så måske burde man gå en tur omkring biblioteket, når man kommer hjem?

Kentridges seneste tæppe fra 2011, "No se unirá usted al baile?", "Vil De ikke med til bal?", er lavet specielt til udstillingen på CAC. Baggrunden er fragmenter af et kort over Malaga fra 1880. Værket er samtidig en hyldest til Picasso, hvis karakteristiske skikkelse ses "på jagt efter en kvinde"? Man bemærker også duen i nederste højre hjørne.

"No se unirá usted al baile?", "Vil De ikke med til bal?" af William Kentridge på CAC i Malaga"

Udstillingen omfatter også mosaikker med motiver fra Napoli og Pompeii, som Kentridge har besøgt mange gange.

Santo Domingo Broen eller "Tyskernes Bro"
Bare et par hundrede meter længere nordpå ligger Santo Domingo Broen, som krydser Guadalmedina; den ligger i umiddelbar nærhed af Santo Domingo Kirken. Det er en fodgængerbro, og den kaldes i daglig tale "Puente de los Alemanes", "Tyskernes Bro", da den er helt eller delvist betalt af den tyske stat i taknemlighed over, at fiskere fra byen reddede langt størsteparten af søfolkene på skoleskibet "Gneisenau", da det gik ned den 18. december 1900. De frelste blev enten bragt til et sygehus eller privat indkvarteret. Desværre omkom adskillige fiskere under redningsarbejdet. Du kan læse mere om denne begivenhed i forbindelse med vores efterfølgende besøg på Malagas "engelske kirkegård". De familier, som tog sig af ofrene, modtog siden en takkeskrivelse fra den tyske kejser. Som følge af fiskernes indsats blev byen tildelt titlen "Muy Hospitalaria", ""Meget gæstfri", hvilket fremgår af byens våben.

Men det er ikke slutningen på historien. Under en voldsom storm den 3. september 1907 blev mange broer over Guadalmedina ødelagt, og da den tyske befolkning erfarede dette, foranstaltede man en indsamling, som gjorde det muligt at bygge Santo Domingo Broen fra 1907-1909. Over broen hænger to tavler. På den første står "PUENTE DE SANTO DOMINGO" og nedenunder "(PUENTE DE LOS ALEMANES)", dvs. "Tyskernes Bro".

 

Santo Domingo Broen krydser Guadalmedina i Malaga, taget den 21. marts 2012

Santo Domingo Broen krydser Guadalmedina i Malaga, taget den 21. marts 2012

Den næste tavle bærer teksten: "ESTE PUENTE FUE RESTAURADO CON LA AYUDA DE LA REPUBLICA FEDERAL ALEMANA EN EL ENO DE 1984 EL AYUNTAMIENTO DE MALAGA DEJA CONSTANCIA DE SU AFECTO Y DE SU GRATITUD AL GENEROSO PUEBLO ALEMAN". Den viser, at Tyskland i 1984 bedrog til restaurering af broen.

På rådhuset hænger et maleri af Muñoz Degrain, "El Socorro de los Malagueños a los Naufragos de la Fragata Alemana Gneisenau", "Redningen af de skibbrudne fra det tyske skib Gneisenau udført af borgerne fra Malaga ". Det er endnu ikke lykkedes mig at komme ind og se maleriet, men jeg vil prøve igen næste vinter.

Men lad os nu finde tilbage til Malagas historiske centrum.

El Teatro Romano, det romerske teater
Det romerske teater, som ligger ved foden af Alcazaba fæstningen, er det ældste bygningsværk i Malaga. Teatret er bygget i det første århundrede fvt. under kejser Augustus, og der blev anvendt udsøgt marmor til opførelsen. Det var i brug indtil det tredje århundrede efter vor tidsregning, men blev delvist ødelagt, da barbarer nordfra trængte ind i Andalusien. Teatret lå i ruiner, indtil maurerne slog sig ned i Andalusien omkring år 750. De anvendte materiale fra teatret til at bygge Alcazaba, og man kan stadig se romerske søjler i fæstningen. Med tiden blev ruinen helt begravet under grus og affald. Teatret blev genopdaget i 1951, da man gik i gang med at indrette haver i forbindelse med det nærliggende "Centro de las Artes Ciudadanas". I stedet for at anlægge haver påbegyndte man arkæologiske udgravninger, og i 1995 besluttede man at nedrive kunstcentret for at kunne udvide udgravningerne. Da udgravningen var afsluttet, gik man i gang med at restaurere teatret, et arbejde, som blev betydeligt vanskeliggjort af, at mange af de manglende dele jo indgik i fundamenterne til Alcazaba. Efter 27 års arbejde blev El Teatro Romano åbnet for offentligheden den 15. september 2011 med en stor forestilling. Amfiteatret er nu åbnet for besøgende, og flere gange om sommeren er der forestillinger med siddeplads til omkring 200 tilskuere.

El Teatro Romano, det romerske teater i Malaga, 24. januar 2012.

I oktober 2010 åbnedes en besøgscenter i umiddelbar tilknytning til teatret. Den lange rektangulære bygning er udført i stål, glas og træ. På glasset er indgraveret den latinske tekst til Lex Flavia Malacitana, som er den juridiske erklæring om, at Malaga er en del af det romerske rige. Besøgscentret er på en gang en arbejdsplads for arkæologerne og et informationscenter for offentligheden. Udover historiske informationer om stedet og de arkæologiske opdagelser er udstillet værktøj, redskaber, pottemagerarbejde og andre fund, ligesom der er audiovisuelle gengivelser af udgravnings- og restaureringsarbejdet. Adressen er Calle Alcazabilla 8, og der er gratis adgang for besøgende.

La Alcazaba, "Fæstningen"
Lad os starte fra Plaza de Aduana ved siden af det romerske amfiteater. Herfra er der en kort spadseretur op til murene omkring La Alcazaba, som er den bedst bevarede mauriske fæstning i hele Spanien. Fæstningen blev opført oven på ruinerne af et romersk fort under Abd-al-Rahman I, den første emir i Cordoba omkring 756-780. Den skulle tjene som beskyttelse mod pirater, derfor placeringen med udsigt over byen og havet over mod Afrika. Fæstningen blev ombygget under sultanen af Granada, Badis Al-Ziri fra 1057-1063, mens den befæstede dobbeltmur, som forbinder Alcazaba med nabofæstningen Castillo de Gibralfaro, blev bygget under Yusuf I i 1300-tallet, samtidig med at størstedelen af det inderste palads blev renoveret. Paladset var hjem for skiftende mauriske herskere. I 1487 blev fæstningen efter lang tids belejring indtaget af "det katolske kongepar" Isabella og Ferdinand, som rejste deres fane over "Torre del Homenaje", "Hyldesttårnet". I 1931 fik Alcazaba status som "nationalt monument". Efter "tilbageerobringen" i 1487 forfaldt fæstningen, og det var først i 1933, at man begyndte at restaurere den.

Alcazaba ligger på et bjerg midt i Malaga med udsyn over byen og havnen. Fæstningen er omsluttet af to beskyttelsesmure, en indre og en ydre mur. Inden for den inderste mur ligger tre paladser, og i murene er der mere end 100 tårne. Oprindelig var der en tredje beskyttelsesmur udenom de to indre, men denne er forlængst forsvundet.

Forklaring til kortet:
  1. Indgangen.
  2. Adgangsvej.
  3. Puerta de la Boveda (hvælving eller bue).
  4. Puerta de las Columnas, søjleporten.
  5. Udgang til Haza de la Alcazaba.
  6. Torre del Cristo, Kristi Tårn.
  7. Plaza de Armas.
  8. Silo (kornmagasin).
  9. Puerta de los Cuartos de Granada, som fører op til de øvre kvarterer.
10. Silo, haver samt Patio de los Surtidores (springvand).
11. Torre de Maldonado og Torre de la Armadura Mudéjar (våbentårn).
12. Patio de los Naranjos, appelsingården.
13. Patio de la Alberca (bassin).
14. Patio del Aljibe (cisterne).
15. Boliger fra det 11. århundrede.
16. Torre del Homenaje, "Hyldesttårnet".
17. Brønd.
18. Fangehuller.
19. Udgang til Coracha og Gibralfaro.
20. Toiletter.
21. Adgang til elevatoren.

Indgangsporten, Puerta de la Boveda, ligger tæt på Plaza de Aduana og det romerske teater. For at forsinke evt. angribere står man overfor en blank mur og skal foretage en skarp drejning for at trænge ind i fæstningen. Lidt højere oppe passerer man Puerta de la Columnas, som er bygget af romerske marmorsøjler fra teatret. For at komme ind på det nedre fæstningsområde skal man man passere endnu en forhindring ved Torre del Cristo. Det var her, at de kristne holdt deres første messe efter erobringen af Alcazaba, og stedet blev efterfølgende anvendt som et kapel. På Plaza de Armas, som er en lille have med springvand og en bastion mod syd, kan man passende tage en lille hvil. Herefter følges den brostenbelagte sti gennem Puerta de los Cuartos de Granada, som leder op til den øvre del af fæstningsområdet. Indenfor den indre forsvarsmur ligger paladset samt nogle boliger fra det 11., 13. og 14. århundrede, bl.a. Cuartos de Granada, der tjente som bolig for de mauriske guvernører. Her ligger nogle små haver samt tre slotsgårde, som indgår i paladset. Den første slotsgård er Patio de los Surtidores, som er forbundet med Torre de la Armadura Mudéjar med smukt udskårne lofter fra 1500-tallet, og Torre de Maldonaldo med marmorsøjler og balkoner. Herefter følger slotsgårdene Patio de los Naranjos og Patio de la Alberca. Paladset er udsmykket med buer, tårne, marmorsøjler mm. Her findes også et vandhjul og en 40 meter dyb brønd, samt et hammam, dvs. et arabisk bad. Lige i nærheden er den monumentale Torre del Homenaje. Fra en udsigtsplatform (en mirador) fra det 11. århundrede er der en fantastisk udsigt over haverne og med havet i baggrunden.

I et lille palads er indrettet Malagas arkæologiske museum, hvor der er en udstilling af pottemagerfund fra romertiden, keramik fra maurertiden samt andre genstande fundet under udgravninger her og andre steder i provinsen. Vi var ikke specielt imponerede over denne del af udstillingen, især da det viste sig, at en del af genstandene var kopier. Fæstningen som sådan var særdeles imponerende, og udsigten betagende, så jeg kan kun anbefale et besøg.

Udsigt over havnen fra Alcazaba i Malaga.

Åbningstid (mandag lukket): sommer: kl. 9.30-20.00, vinter: kl. 8.30-19.00. Pris: 2.10 Euro (2012). Kombi-billet til Alcazaba & Gibralfaro: 3.45 Euro. Søndag efter kl. 14: gratis adgang. Adresse: Calle Alcazabilla 2.

Da det var sidst på eftermiddagen, valgte vi i første omgang at nøjes med at besøge Alcazaba. Vi gik om bag rådhuset og købte billetter ved elevatorindgangen. Da vi begge er "seniores", gav vi kun 0.60 Euro for en billet til Alcazaba.

Man kan enten gå samme vej tilbage til byen, eller tage elevatoren fra paladset ned til Calle Guillen Sotelo lige bag rådhuset. Der er desværre ikke nogen sti, som fører op til Castillo de Gibralfaro, som ligger længere oppe ad bjerget. Vi valgte heldigvis at spadsere ned, turen var både nem og smuk, og vi dukkede op lige i udkanten af det romerske teater.

Til Gibralfaro
Vi havde besøg af vores yngste søn Bo og hans kæreste Birgit den sidste uge, vi var i Nerja. Vi tog dem på flere udflugter omkring i området, bl.a. til Granada og til grotterne ved Nerja. Vi var også en dag i Malaga, hvor de tog rundt på egen hånd. Birgit var især glad for besøget på Centro de Arte Contemporaneo de Malaga med moderne kunst, hvor hun nød udstillingen med værker af William Kentridge. Da vi om formiddagen en af de sidste dage i vores "ferie" havde afleveret de unge mennesker i lufthavnen i Malaga, tog vi endnu en gang til Malaga. Denne gang især for at se borgen Gibralfaro. Under spadsereturen fra Plaza de La Marina kom vi forbi flere smukke bygninger og andre seværdigheder. Vi gik østpå ad den smukke Paseo del Parque.

Malaga Park
Parken ligger tæt på havnen og strækker sig fra Plaza de la Marina til Plaza del General Torrijos. På Plaza del General Torrijos står en smuk statue, Fuente de las Tres Gracias, De tre gratiers fontæne. Parken blev anlagt i 1897 som en botanisk have, men omlagt i 2007, hvor der blev anlagt nye stier, statuerne blev rengjort, en ny dam anlagt og mange tusinde blomster og buske tilføjet. Langs med hovedvejen er de to promenader kantet med skyggefulde palmer og masser af bænke til at hvile benene på.

I et hjørne af parken, nemt overset og tæt ved Malaga Palacio Hotel, er en lille legeplads. Her står en keramikbænk, udført af Guerrero Strachan i 1929, "Biblioteca de Mujeres", "Kvindernes Bibliotek". På hver side af bænken er en reol med to hylder fyldt med bøger af spanske forfattere som Miguel de Cervantes, Blasco Ibañez og Calderon de la Barca. Historien bag bænken er, at bystyret anbragte bøger på bænken, således at mødre, som bragte deres børn hen på legepladsen, kunne sidde og læse, mens ungerne legede. De måtte gerne tage bøgerne med hjem, blot skulle de returnere dem, når de havde læst dem. Herved fik mange fattige kvinder, som måske ikke havde haft nogen nævneværdig skolegang, en mulighed for at uddanne sig gennem læsning af bøger, en dejlig tanke. Imidlertid gik det, som man kunne tænke sig: bøgerne forsvandt eller blev ødelagt, og bænken blev nedslidt.

"Biblioteca de Mujeres", "Kvindernes Bibliotek" i Malaga Park, taget den 29. februar 2012.

I 1997 bad bystyret den ansete keramiker fra Malaga, Amparo Ruiz de Luna, om at lave en ny bænk, og det er den, vi ser i dag. De keramiske kakler er kopier af gamle kakler fra Sevilla. Men den grundlæggende tanke at stille bøger til rådighed for læsning er desværre opgivet for længe siden. Sammen med Kirsten og Thøger sad vi en tid her og nød et glas hvidvin hhv. en kop kaffe, indtil vi fortsatte ad Avenida de Cervantes.

Ayuntamiento, rådhuset. Det smukke rådhus blev færdiggjort i 1919, og stilen er ny-barok. Grundplanen er rektangulær med en lukket patio midt i bygningen. På facaden er en trekantet frise med flere figurer. En kvindeskikkelse symboliserer byen Malaga, og ved siden af hende figurer med relation til arkitektur, havet og fiskeri og handel. Over frisen et tårn med et ur. Under frisen og over hovedindgangen er en smuk balkon, indrammet af joniske søjler. Facaden er kunstfærdigt udsmykket med dekorative elementer som guirlander, konsoller, gesimser, volutter, frugter og grønsager, egeløv mv. På store glasvinduer er historiske scener fra byens historie.

Rådhuset i Malaga, taget den 29. februar 2012.

På den anden side af gaden ved rådhuset ligger en mindre park, Pedro Luis Alonsos Park, opkaldt efter Malagas første borgmester efter borgerkrigen. Designet er spansk/maurisk og fransk med stier kantet med symmetriske buske og appelsintræer. Parken blev i 2010 omformet, så den nu nærmest er en rosenhave, mere end 10.200 rosenbuske i 70 forskellige arter. For hver art er et skilt med oplysning om rosens navn, oprindelse mm. I parken er anbragt nogle små springvand, og i midten en statue af en "biznaguero", en ung mand, som sælger blomster.


Da vi studerede skiltene, blev vi overraskede over at se, at der stod "Flora Danica" på de fleste, og under det stod "Poulsen Roser", så jeg formoder indtil videre, at roserne kommer fra Danmark. En af roserne var i øvrigt navngivet efter vores yndlingskunstner Victor Borge, som det fremgår af ovenstående foto. En tur på nettet belærte mig om, at Poulsen Roser er et af verdens fremmeste virksomheder indenfor forædling af roser. Firmaet er stiftet i 1878 og drives af stifterens oldebarn, Pernille Olesen og hendes mand, Mogens N. Olesen. For en ordens skyld kan jeg nævne, at ægteparret også fremstiller vin på deres vinslot, Château Lecusse, som ligger i Gaillac-området i Frankrig.

Banco de España, den spanske nationalbank, ligger ved siden af rådhuset og er måske den mest elegante bygning i Malaga. Bygningen blev færdiggjort i 1936, og stilen er art deco. Facaden er udført i lysegrå marmor, og der er seks store korintiske søjler i søjlegangen. Bygningens sider er også udsmykket med søjler. Integrationen af klassiske bygningselementer i art deco stilen fungerer rigtig godt. Omkring bygningen er en stenmur med elegante dekorationer i støbejern. Efter sigende skulle det indre være lige så elegant som det ydre, men vi havde ikke mod til at forsøge at komme ind i banken, som havde en bistert udseende vagt ved indgangen.

Til venstre Banco de España, den spanske nationalbank i Malaga, til højre Universitetet, taget den 29. februar 2012.

Lige ved siden af Banco de España ligger endnu en smuk bygning, denne tilhører Malaga Universitet, men var tidligere postkontor. Bygningen blev opført i 1923, og stilen er såkaldt "Neo-Mudejar". Grundplanen er kvadratisk med afrundede hjørner og et cylindrisk tårn. Facaden er udført i granit og mursten med indlagte koboltblå fliser. Mellem første og anden etage er en frise med disse fliser, og tagfliserne har den samme farve. På hver side af indgangsbuen står en jonisk søjle. Over mange af vinduerne er der "tagdryp", ligeledes med disse smukke blå fliser eller kakler, hvilket er med til at give bygningen det særlige Mudejar udseende. I den indre gård er en bygning, hvor man igennem glas kan se, hvor romerne producerede "garum". Garum var en gæret sauce, lavet af fisk, som i antikken gav smag til deres føde. Malaga var en af de romerske byer, som producerede garum i store mængder, som blev sendt til Rom. I kælderen kan man se rester af den gamle bymur.

Castillo de Gibralfaro
Konturerne af borgen Castillo de Gibralfaro er velkendt af alle borgere i Malaga og Andalusien, da den indgår både i byens og provinsens flag. Borgen blev bygget i 929 af Abd-al-Rahman III, kalif af Cordoba. Her havde fønikerne bygget et fyrtår (gebel betyder klippe på arabisk, faro fyrtårn på græsk). Yusef i, Sultan Af Granada, udvidede borgen i 1300-tallet, hvor han samtidig tilføjede en mur ned til Alcazaba. Borgen blev anvendt til militære formål indtil 1925.

Forklaring til kortet:
  1. Parkeringsplads
  2. Indgangen
  3. Udsigtstårn.
  4. Fortolkningscenter.
  5. Bar og toiletter.
  6. Airóns Brønd.
  7. Det hvide tårn.
  8. Den originale port.
  9. Coracha.
10. Cisterner.
11. Bageovne.

De mest synlige rester af det historiske monument er de solide fæstningsvolde, som er blevet forstærket, så man kan spadsere rundt på dem. Inde i borgen ses resterne af bygninger og slotsgårde. Her ligger Airóns brønd, som er 40 meter dyb og hugget ind i klippen. Der er flere cisterner til opbevaring af det dyrebare vand. Der er også resterne af to ovne til bagning af brød. Herfra er udsigten fantastisk og man kan få et godt kig ned i den store tyrefægterarena.I nærheden af indgangen ligger det såkaldte "Fortolkningscenter", tidligere rummede det det arkæologiske museum. Denne bygning har i tidens løb tjente mange forskellige formål, de fleste militære. En gang blev den anvendt som krudtkammer. Før det rummede den dog San Luis kirken, som imidlertid blev ødelagt af franske tropper under uafhængighedskrigen. Ved indgangen er en kiosk, hvor man kan få udleveret en lille folder over området. En dobbeltmur fører fra Coracha højderyggen ned til Alcazaba. Der er desværre ingen direkte vej mellem Alcazaba og Gibralfaro. Der er tre måder at nå op til borgens indgang. 1: Gå op ad Paseo de Don Juan Temboury i nærheden af indgangen til Alcazaba. Denne vej følger fæstningens ydre mur og går over i en brostensbelagt vej, der fører gennem fyrretræerne på Coracha højderyggen. 2: Tag trapperne op fra Plaza del General Torrijos, indtil du når omtalte brostensbelagte vej. 3: Tag en taxa eller bussen. Jeg har læst, at man kan tage bus nr 35, men spørg hellere på turistkontoret.

Åbningstider (mandag lukket): sommer: 9.30-20, vinter: 9-18. Pris: 2.10 Euro. Fælles billet til Alcazaba og Gibralfaro: 3.45 Euro. Søndag efter kl. 14: gratis adgang. Adresse: Gibralfaro 11.

Vi tog trapperne op til Gibralfaro, de begynder ved den store rundkørsel og lige ved siden af rådhuset. Vi gjorde flere stop undervejs - for at nyde udsigten ;-) Under et af disse stop faldt vi i snak med et hollandsk ægtepar. De var på et middelhavskrydstogt med det norske "Norwegian Jade" og havde en enkelt dag i Malaga. Vi havde set den kolossale "Norwegian Jade" i havnen og fik at vide, at der var godt 2.000 passagerer på skibet og omkring 1.100 besætningsmedlemmer. De spurgte, hvor vi kom fra, og da vi fortalte, at vi var fra Danmark, nærmere betegnet lidt nord for Aarhus, blev damen helt ekstatisk. Det viste sig, at hun for omkring 40 år siden havde været på besøg i Aarhus. Hendes lærer, som var dansk gift, havde sørget for, at hun havde fået en dansk penneveninde, og den hollandske dame havde boet hos familien i Steinmannsgade i Aarhus, omkring 100 meter fra det sted, hvor min kone Birgit var vokset op. Jo mere nysgerrig man er, jo mindre bliver verden.

Udsigten blev selvfølgelig bedre, jo længere vi nåede op. Kort før toppen er en udsigtsplatform, hvor man kan tage nogle dejlige fotos, mens man får vejret igen. Jeg tog bl.a. et foto af tyrefægterarenaen, som ligger lige nedenfor. Jeg kunne se en gravko (gravtyr?, undskyld) i færd med at forny det gule sand i arenaen. Jeg tog også et foto af det smukke rådhus med parker på de to sider.

Til venstre tyrefægterarenaen, til højre rådhuset, set fra Gibralfaro. Fotos taget den 23. marts 2012.

Da vi nåede op, købte vi billet ved indgangen, for pensionister (husk dokumentation) kun 0.60 Euro. Vi begyndte med at besøge det lille museum, som viser borgens historie siden generobringen, og bl.a. beretter om soldaternes dagligliv på borgen. Der er også en samling af frimærker med militære motiver, uniformer med tilhørende våben fra 1500-1900-tallet, en samling miniaturebilleder af "Regimiento Fijo de Malaga" fra begyndelsen af 1800-tallet, gamle spillekort o.m.a. Endelig er der en lille udstilling af videnskabelige og kartografiske instrumenter fra 1700-tallet. Museet er ikke særligt omfattende og består af et enkelt rum, men spændende at besøge. Der var masser af skolebørn samtidig med os, og de var meget optaget af de udstillede kanoner, geværer og uniformer.

Besøgscentret på Gibralfaro

Mens Birgit udforskede de nedre dele af den store fæstning, fortsatte jeg op til udsigtstårnet, hvor udsigten er endnu mere imponerende.

Til venstre udsigtstårnet på Gibralfaro, til højre udsigt over havnen. Fotos taget den 23. marts 2012.

På fotoet af havnen ses "Norwegian Jade" midt i billedet, lige over højhusene. Foran til venstre ses Malagas vartegn, fyrtårnet "La Farola".

Panoramafoto fra Gibralfaro, taget den 23. marts 2012.

Efter besøget fik vi en is i den lille kiosk, inden vi påbegyndte nedstigningen. Mens vi sad der, så vi adskillige turistbusser og taxier, som læssede besøgende af, deriblandt de karakteristiske røde turistbusser fra "Malaga Tour". Billetten gælder i 24 timer, og busserne kører en runde til 16 seværdigheder i Malaga og herunder også op til Gibralfaro. Man kan hoppe af og på lige så mange gange, man har lyst til.

Busser på Gibralfaro, taget den 23. marts 2012.

Der var udkommanderet to ridende betjente, hvis eneste funktion - så vidt jeg kunne vurdere - var at give turisterne en mulighed for at tage nogle spektakulære billeder, men det er der selvfølgelig heller ikke noget galt ved.

Den engelske kirkegård i Malaga
Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at se i Malaga, var den engelske kirkegård, Cementerio Inglés de Málaga. Den ligger blot 10-15 minutters gang øst for Plaza de la Marina. Over Plaza del General Torrijos og 4-500 meter ad Paseo de Reding, hvorefter man kommer til den engelske kirkegård. Første gang ankom vi kl. 14:30 for af en venlig tysk dame at få at vide, at kirkegården lukkede kl. 14. Næste gang kom vi en mandag. Det var ikke særlig begavet, idet kirkegården, som så mange andre seværdigheder, har lukket om mandagen. Men tredje gang lykkedes det.

Kirkegården er den ældste ikke-katolske kirkegård i Spanien, anlagt af William Mark, som var engelsk konsul i Malaga fra 1824-1836. Forud herfor havde han boet 8 år i Malaga, og da havde han erfaret, at kun katolikker kunne blive begravet i indviet jord, mens protestanter og folk af andre trosretninger blev begravet på stranden ved nattetide af lokale vagter og uden afholdelse af nogen ceremonier i den forbindelse. Det har sikkert været populært blandt de mange vilde hunde, som løb omkring. Problemet havde været kendt i England i flere hundrede år. Som fx. i 1622, da den engelske ambassadørs sekretær døde, og hans lig blev kastet i havet. De overtroiske fiskere, som var bange for, at liget af en hedning, dvs. ikke-katolik, kunne forurene deres hav, kastede liget tilbage på stranden. Briterne pressede på for en løsning, og i 1667 blev der mellem Spanien og England indgået en traktat, som pålagde Spanien at stille "et passende sted" til rådighed for begravelse af britiske undersåtter. På trods heraf skete der ikke meget i sagen i næsten 200 år, ikke før William Mark ankom til Malaga. William Mark havde som ung flådeofficer tjent under Admiral Nelson i slaget ved Trafalgar i 1805. Siden flyttede han til Malaga, hvor han begyndte at løbe guvernøren for Malaga på dørene og minde ham om aftalen fra 1667. Da Mark blev udnævnt til britisk konsul og forstærkede presset, fandt guvernøren i 1829 "et passende sted", og i 1830 fik Mark Fernando VII's tilladelse til at oprette en ikke-katolsk kirkegård på en øde bjergside på vejen til Velez. Dengang - selvfølgelig - udenfor bymuren, i dag omgivet af boligblokke. Kirkegården dækker mere end 8.000 m2 og rummer mere end 1000 grave. Kirkegården er også en botanisk have med et stort antal usædvanlige arter af træer og planter.

Indgangen til "Den engelske Kirkegård" i Malaga, 24. januar 2012.

Til højre for indgangen ligger et vagthus, opført i gotisk stil i 1856. På de to søjler residerer en engelsk løve med en af forpoterne hvilende på jordkloden. Ja, det var dengang, det engelske imperium stadig var på sit højeste. I 2005 blev vagthuset, som i mange år havde tjent bolig for kirkegårdsgartneren, renoveret, og der blev indrettet et lille besøgscenter, som drives af frivillige fra kirken. Apropos kirkegårdsgartneren, så fik han, Antonio Alcaide i 1991 tildelt en OBE (Order of the British Empire) for et livs dedikerede indsats for at vedligeholde kirkegården, et arbejde, som siden er overtaget af hans søn.

I 1839–1840 blev der opført et kapel i klassisk stil med fine doriske søjler. Kapellet blev udvidet i 1890-1891 og omskabt til den nuværende St George's Anglican Church, hvor der er gudstjeneste hver søndag formiddag kl. 11. Mens vi var på besøg, var to spanske håndværkere i gang med at klæbe nogle løse kakler op på væggen igen. Hele interiøret er desværre præget af forfald.

St George's Anglican Church på den engelske Kirkegård i Malaga, taget den 6. marts 2012.

Tæt ved kirken står to monumentale gravmonumenter: det ene tilhører "Annie", Mary Ann Plews (1868-1911), det andet George Langworthy, som i 1918 åbnede det første hotel i Torremolinos og siden blev udnævnt til "yndlingssøn" af byen for sit velgørenhedsarbejde.

De fleste af kirkegårdens "beboere" er englændere, deriblandt dens grundlægger William Mark, men også mange spaniere, amerikanere, svenskere og danskere. Den første, som blev begravet på den engelske kirkegård, var en englænder, som var faldet over bord fra sin brig og druknet. Den næste person var mere kontroversiel, det var den kun 26-årige Robert Boyd fra Londonderry, Nordirland, en idealistisk ung officer, som havde indladt sig på at vælte den spanske kong Ferdinando VII. Sammen med lederen general Torrijos og 64 andre rebeller var de sejlet fra Gibraltar med kurs mod Malaga, hvor de håbede at få støtte til deres forehavende af guvernøren samt den lokale befolkning. I stedet blev de tvunget til at gå i land ved Fuengirola. Efter nogle skudvekslinger med soldaterne dukkede guvernøren op, og han gjorde det klart for generalen, at oprørerne måtte overgive sig eller blive skudt. Dagen efter overgav de sig og marcherede til Carmeliter klostret i Malaga, hvor de blev fængslede. Der blev sendt besked til Madrid, og svaret var "henret dem alle straks". Næste morgen, om søndagen, marcherede oprørerne ned til stranden, hvor de blev skudt uden rettergang den 6. december 1831. William Mark forsøgte forgæves at intervenere til fordel for Robert Boyd. Alt, han kunne gøre, var "i Dronningens navn" at kræve Boyds lig udleveret, fik det bragt til sit hjem, og den følgende morgen blev liget i en kiste båret til den engelske kirkegård. Mark forestod selv begravelsesceremonien. General Torrijos, Boyd og de andre oprørere blev siden martyrer, som du sikkert husker, blev der blev rejst en obelisk for dem på Plaza Merced.

"Den engelske Kirkegård" i Malaga.

Efter at have besøgt kirken gik vi i gang med at lede efter Robert Boyds grav. Vi fandt den (selvfølgelig) i den gamle del af kirkegården, som er omgivet af en hvid mur.

Til venstre den gamle del af kirkegården. I midten Robert Boyds grav. Til højre såkaldte skalgrave (shell graves).

Mange af gravene i den gamle afdeling tilhører børn, som omkom under en af datidens voldsomme koleraepidemier.

62 officerer og søfolk, som druknede, da det tyske skoleskib "Gneisnau" gik ned udenfor Malaga den 16. december 1900, er begravet på kirkegården. De overlevende blev reddet af folk fra Malaga, og i taknemlighed betalte den tyske stat for opførelsen af Santo Domingo broen, kendt som "tyskernes bro", som krydser Guadalmedina. Af en plakette fremgik, at monumentet var blevet renoveret i maj 2000.

Monument for de druknede tyske søfolk på Gneisenau den 16. december 1900. Til højre en skibsfører for en skonnert fra Bergen.

Et stykke herfra var en grav, tilhørende en formentlig tysk sømand. Af hans mindeplade i støbejern fremgår: Friedrich A. Serck, fører af skonnerten Zaritza fra Bergen, født 13. september 1825, død 21. august 1860.

Mange sømænd og piloter, som mistede livet på Middelhavet under anden verdenskrig, er begravet her. Fx de fire besætningsmedlemmer fra et RAF-fly, hvis lig blev skyllet op på stranden ved Marbella, og som blev genbegravet den 2. april 1946. På gravmonumentet for Flight Sergeant C.A. Ross, står: "My darling husband. The war united us. The war parted us. I'll love your memory always."

Til venstre monument for Robert Boyd. Til højre monument for William Mark, konsul og grundlægger af den engelske kirkegård.

William Mark døde i 1849 og er selvfølgelig også begravet på sin kirkegård. Hans monument, som er et af de mest spektakulære, er en høj søjle på toppen af hvilken står en urne, draperet i sørgegevandter. I 2007 opdagede man et lille hul i belægningen ved gravstedet, og det blev afsløret, at der er en krypt under monumentet, hvor resterne af Mark og syv medlemmer af hans familie hviler. På monumentet kan læses:

IN THIS VAULT LIE DEPOSITED
THE REMAINS OF
WILLIAM MARK ESQUIRE
OF H.M. ROYAL NAVY
AND FOR MANY YEARS
BRITISH CONSUL
FOR THE KINGDOM OF GRANADA
AT MALAGA
BORN AT BERWICK UPON TWEED
VI MARCH MDCCLXXXII
DIED AT ALHAURIN NEAR MALAGA
XIII JANUARY MDCCCXLIX

Der er også rejst et monument for Robert Boyd, hvorpå kan læses "in the sacred cause of liberty, aged twenty six".


H.C. Andersen var på kirkegården i 1862 under et besøg i Malaga, og han blev indtaget i de romantiske omgivelser. Han skrev disse linier under indtrykket "I Malaga forelskede jeg mig i Protestanternes Kirkegaard, der gad jeg lægge min Støvklædning ved det rullende Hav. Døe i Madrid vilde jeg nødigt, her bliver man kastet hen i en Krog, nei i Malaga var et deiligt Hvilested, under høie Palmer og Passio[n]s Blomster, tæt ved det rullende Hav.

Der er gratis adgang til kirkegården, men det er kærkomment, hvis man giver fx 1€ pr person for at støtte vedligeholdelse og drift af kirkegården. Kirkegården tilhørte oprindelig den engelske stat, men i 2006 overgik ansvaret til et fond, som til stadighed kæmper for at skaffe de nødvendige midler for at løse opgaven. Der er adgang fra 9-14 fra tirsdag-lørdag samt om søndagen under gudstjenesten. Adressen er Avenida de Pries 1.

På vej ud talte vi med den ældre, engelske herre, som bemandede vagthuset. Jeg sagde, at jeg håbede, at det ville lykkes at bevare kirkegården. Da kirkegården i dag ligger midt i et beboelsesområde, er det ikke længere tilladt af foretage begravelser på stedet, men alene nedsætning af urner. Det har medført bortfald af en væsentlig indtægtskilde for kirkegården.

Birgit "faldt over" en artikel i den engelske/spanske avis SUR IN ENGLISH af Lydia Lechuga, som fortalte, at en flok skoleelever fra Malaga havde brugt en dag på at fjerne ukrudt og rense gravstene på den engelske kirkegård. Dagen var begyndt med en guided tour på kirkegården, hvor eleverne havde hørt om den historie. I samme artikel efterlyses frivillige til at hjælpe med vedligeholdelsen, evt. bruge et par timer om ugen på at tage mod gæster, så man evt. kunne udvide åbningstiden. Så hvis du tilbringer længere tid i Malaga, kan du kontakte folkene på denne hjemmeside for at hjælpe med til at bevare dette historiske klenodie.

La Malagueta, tyrefægterarenaen
På vores spadsereturen tilbage fra den engelske kirkegård passerede vi tæt forbi Malagas tyrefægterarena, La Malagueta. Arenaen blev opført i 1874, og de første kampe fandt sted to år senere. 100 år senere, i 1976, blev stedet erklæret for et "historisk, kunstnerisk monument" og i 1981 for "et officielt sted af kulturel interesse". I dag ejes arenaen af Fernando Puche Doña, tidligere præsident for Malaga Fodboldklub og tyrefægterne Javier Conde og Francisco Rivera Ordoñez. Den måler 52 meter i diameter og har 14.000 siddepladser. Den har fire indhegninger til tyre samt stalde til hestene, omklædningsrum for matadorerne og deres hjælpere samt et sygerum. Desuden er der et museum for sporten (kunsten?), Museo Taurino Antonio Ordoñez, som ved hjælp af dragter, våben, redskaber, fotografier, plakater mm. fortæller om tyrefœgtning. Da vi havde besøgt et formentlig tilsvarende tyrefægtermuseum for et par år siden i Valencia, sprang vi besøget over.

"La Malagueta", tyrefægterarenaen i Malaga.

Sæsonen løber fra april til september. Malagas "byfest" i august. I den sidste weekend af påsken afvikles Corrida Picassani, hvor der foruden to dage med tyrefægtning også er konferencer og foredrag om tyrefægtning, og børnene har mulighed for at deltage i konkurrencer. I Feria Taurina i juli/august er der en corrida næsten hver dag.

Jeg har aldrig overværet og tror ikke, at jeg nogensinde vil komme til at overvære, en corrida. Som stor dreng var jeg imidlertid meget fascineret af kampen mellem den modige matador og tyren. Jeg læste bl.a. alle Hemingways bøger, hvori han beskriver hele sceneriet så levende, at man næsten tror, at man har overværet det hele selv. En pragtfuld beskrivelse af en corrida har jeg fundet i den dejlige bog, "Spanien i spejlet" af Ralph Oppenhejm. Adressen på La Malagueta er Paseo Reding 8.



På resten af denne side vil jeg beskrive nogle steder, som vi (endnu) ikke har besøgt, men måske kan du have lidt glæde af mine forberedelser. Jeg vil opdatere min beskrivelse, når/hvis vi på et senere tidspunkt skulle indhente det forsømte - forhåbentlig i vinteren 2013.

Museo de Artes y Costumbres Populares, Etnografisk Museum
I Pasillo de Santa Isabel 10 i en bygning opført af franciskanermunkene fra Convent de la Victoria i 1632 ligger et etnografisk museum med brugsgenstande fra Malaga fra det 18., 19. og 20. århundrede. Værelserne i Meson de la Victoria ligger omkring en central patio. Her kan fx. ses værktøjer, som blev brugt i forbindelse med vinfremstilling, bagning, fiskeri mm. Der er også en pragtfuld samling af lerfigurer, som viser personer i mange forskellige professioner. Der er også en stor samling af gamle reklameplakater a la plakatmuseet i den gamle by i Aarhus.

Museet fortæller også historien om den smukke, men fattige Anita Delgado fra Malaga, som tog til Madrid og begyndte at danse i en natklub der. Maharajaen af Kapurtala så hende, forelskede sig og bad hende gifte sig med ham. Hun blev sendt til Paris for at lære at opføre sig som en rigtig prinsesse. Efter at de var blevet gift, tog de til Indien, hvor Anita erfarede, at han allerede havde tre koner. Den stakkels pige forsøgte at tilpasse sig livet i paladset og fik også en søn, men bad til sidst om skilsmisse og vendte tilbage til Madrid, hvor hun levede resten af sit liv. Hun skænkede en kappe til Virgin de la Victoria, udsmykket med prægtige diamanter - denne findes i kirkens museum. Der er foreløbig udkommet to biografier om den fattige, men smukke Anita, og der er rygter om en filmatisering af den romantiske historie med smukke Penélope Cruz i hovedrollen.

Åbningstider: mandag-fredag 10-13.30 og 16.19, lørdag: 10-13. Lukket søn- og helligdage.

Glas- og Krystalmuseet
Malagas Glas- og Krystalmuseum, som åbnede i 2009, er beliggende i Calle Gaona 20 i et smukt restaureret palads fra 1700-tallet. Udstillingen omfatter mere end 700 genstande, hvoraf nogle kan føres tilbage til det gamle Egypten og Rom, og de bedst kendte glasproducenter som Lalique, Webb, Wedgewood, Galle, Daum, and La Granja er repræsenteret. Genstandene er så vidt muligt udstillet sammen med møbler, spejle, porcelæn, lamper, tæpper mv. fra same tidsperiode, hvilket giver en mere hjemlig fornemmelse end i mere traditionelle museumsinteriører. Underetagen er forsynet med smukke engelske glasmalerier, og trappen op til anden etage er udsmykket med smukke antikke kakler.

Dukkehusmuseet
I Calle Alamos 32 i et restaureret palads fra 1700-tallet ligger et privatdrevet museum med en fin samling af gamle dukkehuse. Det menes, at det ældste dukkehus er fra 1598-tallet og var en gave fra hertugen af Baviera Albrecht V til sin datter. Senere begyndte aristokrater at samle på dukkehuse, som de udstillede i deres paladser. Museet Calle Alamos ejes af Voria Harras, der som ung studerede kunst. Efter at hun var blevet voksen og gift, så hun en dag i en butik et dukkehus, og hun standsede for at beundrede det. Det skete hver dag, og det endte med, at hendes mand købte det til hende. Det blev indledningen til en formentlig livslang besættelse, og Voira begyndte at samle på dukkehuse og restaurere dem. Voira skabte museet for at denne sin passion med andre, og i dag har museet den største samling af antikke dukkehuse i Spanien. Samlingen omfatter 50 dukkehuse, det ældste er fra begyndelsen af 1800-tallet, det yngste fra 1950. Husene kommer fra alle egne af Spanien: Granada, Madrid, Cordoba, Asturias, Palma de Mallorca, Jaen og Valencia, og har alle den traditionelle spanske arkitektur, som hører til den tidsperiode, hvor de er fremstillet; det gælder også for møblerne og udstyret i husene. Udover dukkehusene er der en samling af dukker, mange iført traditionelle andalusiske kostumer.

Santa Maria de la Victoria kirken
Da kong Ferdinand i 1487 belejrede Malaga for at tilbageerobre den fra maurerne, slog han lejr, hvor "Santa Maria de la Victoria" kirken ligger. Han rejste et lille kapel, hvori han anbragte en billede af Jomfru Maria og Jesusbarnet, som han havde fået af den østrigske kejser Maximilian. Da Ferdinand som bekendt vandt slaget og indtog byen, tilskrev han naturligvis dette Jomfru Maria, og munkene fra San Francisco de Paula opførte et lille kapel på stedet. I 1691 lod greven af Buenavista det lille kapel erstatte af den store kirke, som ligger her i dag. Kirken, der stod færdig i 1700, har form som et latinsk kors (den vandrette korsarm er kortere end den lodrette) med to kapeller og er forsynet med en smuk kuppel.

"Santa Maria de la Victoria".

Kirken anses for en af de smukkeste barok kirker i Andalusien, og en af de første med et "camarin-tårn". En "camarin" er det sted bag altret, hvor de hellige statuer bliver iført deres klædning, og hvor deres udsmykning opbevares. Tårnet er fyldt med gipsdekorationer bemalt med guld, så de virker næsten rokokkoagtige.

Altrene er udsmykket med helgenstatuer. Der er også en meget elsket statue af jomfru Maria, kaldet "Dolorosa", udført af Pedro de Mena. Kirken er også hjemsted for en statue af byens skytshelgen, Santa Maria de la Victoria, som det katolske kongepar, Ferdinand og Isabella, forærede til byen efter deres sejr. Under påskeugen er der megen aktivitet i kirken, og mange processioner begynder og ender her.

Hovedaltret med statuen af "Dolorosa" udført af Pedro de Mena.

I bunden af tårnet i det lille museum er et "Pantheon" for greverne af Buenavista, som ydede store beløb til vedligeholdelse af kirken. Det er bemærkelsesværdigt ved at være udsmykket med hvide gipsskeletter på sort baggrund. Formålet med disse makabre figurer var at få sognebørnene til at tænke over døden og forberede sig på den. Som nævnt har museet den kappe, som Anita Delgado skænkede til Jomfru Maria.

Krypten i "Santa Maria de la Victoria". Til højre et udvalg af de 40 grave.

For nylig har paven givet kirken status som "en mindre basilika", hvilket skulle give den mere prestige. Det koster 2 Euro (2012) at besøge museet og tårnet - bemærk der er kun åbent om eftermiddagen.

Kirken ligger på Plaza de la Victoria, hvor der er en lille park med appelsintræer, palmer og rosenbuske. Midt i parken står en fontæne med en statue for Moderskabet, og der er forskellige bronzestatuer i parken af legende børn, udført af Mario Amaya i 1962. Parken kaldes også for Jardin de los Monos, Abehaven, fordi der for længe siden var et bur her med aber.

Vinmuseet
I Palacio de las Biedmas, Plaza de los Viñeros 1, ligger et vinmuseum. Bygningen er totalt renoveret indvendigt, men har bevaret sin oprindelige facade fra 1700-tallet. Hver halve time er rundvisning af flersprogede guider. Tavler forklarer på flere sprog, hvad der er udstillet i hver enkelt værelse. I stueetagen er udstillet mere end 400 litografier af plakater og etiketter fra sidst i 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. På næste etage præsenteres vinens historie i Malaga. Fønikerne startede vinindustrien i Malaga for omkring 3000 år siden. Efter dem fulgte grækerne og romerne, som også producerede vin. Endelig kom maurerne, som menes at have det islamiske forbud mod at drikke vin ved at hævde, at de alene brugte det som medicin. I 1700-tallet blev vinene fra Malaga populære ud over hele Europa, og også de russiske tsarer begyndte at importere de kostelige dråber. Der er udstillet gamle vinpresser på museet, ligesom processen med at opnået ensartethed i vinfremstillingen bliver beskrevet. Efter rundvisningen er der vinsmagning, dels af en tør og dels af en sød vin. Der er omkring 120 forskellige vine, som kan købes til priser, der er lavere end i forretningerne.

Museo de Arte Sacro, Museet for hellig kunst
Museet for hellig kunst ligger i det cisterciensiske kloster Santa Ana i Calle Cister 13, hvor de katolske nonner har samlet religiøs kunst fra det 15- - 18. århundrede, Mere end 300 skatte er udstillet. Blandt de kunstnere, som er rerpæsenteret, er Pedro de Mena, Pedro Fernández de Mora, Fernando Ortiz og Alonso Sánchez. Udstillingen omfatter malerier og skulpturer, foruden historiske dokumenter.

Den berømte skulptør Pedro de Mena (1628-1688) havde sit hjem og sit værksted overfør klostret, og museet har en del af hans skulpturer. Han havde tre døtre, som tilsluttede sig cistercienserordenen. De lavede også skulpturer, hvoraf nogle er udstillet i museet. Som du sikkert husker, lavede Pedro de Mena de fantastiske korstole til katedralen. Han regnes for den bedste skulptør for sin tid i Spanien.

Malagas Bymuseum
Malagas Bymuseum ligger i Paseo de Reding 1 og blev indviet i 2007. Udstillingens mere end 4000 genstande dokumenterer byens kunstneriske og historiske fortid. Samlingen omfatter skulpturer, malerier, grafik, historiske dokumenter og et stort bibliotek. Der er gratis adgang til museet.

San Pedro kirken
På Plaza Enrique Navarro, ved siden af postkontoret, ligger kirken San Pedro fra 1629. Den blev udført af Pedro Diaz de Palacios, som også arbejdede på domkirken. Kirkens udformning er simpel med kun et skib. Kapellet i barok-stil, Sagrario, er fra 1720. Det har malerier med motiver fra Jomfru Marias liv: Trolovelsen, Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse af Jesusbarnet, De hellige tre kongers tilbedelse og præsentationen af Jesus i templet. I et andet kapel, Cofradia de la Expiracion (cofradia er et religiøst broderskab) findes en træfigur af den korsfæstede Kristus fra 1940, udført af den store spanske kunstner Mariano Benlliure. Bag kirken ligger en bygning tilhørende Cofradia de la Expiracion. Enrique Navarro, som har givet navn til pladsen, var præsident i Cofradia de la Expiracion fra 1923-1981. Der står en bronzestatue af ham på pladsen.

Los Santos Martires kirken
Los Santos Martires ligger på Plaza de los Martires. Den er en af de fire kirker, som det katolske kongepar, Ferdinand og Isabella, beordrede bygget efter tilbageerobringen af Malaga fra maurerne. Kirken har sit navn efter martyrerne San Ciriaco og Santa Paula, som blev kanoniserede i år 305. Man ved forbavsende lidt om disse to figurer, som tilhørte den spirende kristne menighed. Under forfølgelser af den romerske kejser Diokletian blev de tortureret for at få dem til at forlade deres tro. Herefter blev de bundet til hvert sit træ på bredden af Guadalmedina og stenet; stedet bærer i dag navnet "Paseo de Martiricos". I århundreder har befolkningen i Malaga den 18. juni fejres deres skytshelgener med en stor procession.

Den oprindelige kirke, som stod færdig i 1505, var bygget i gotisk-Mudejar stil med spidse buer. Kirken har tre skibe og en stor kuppel over hovedkapellet. Døbefonten er fra 1545. Tårnet blev ødelagt ved et jordskælv i 1567, og i 1777 måtte hele kirken genopføres. Kirken led igen stor skade i 1854 og 1884 og også under den spanske borgerkrig i 1936. Kirken blev renoveret og genindviet i 1945. En lang og dramatisk historie.

Kirken er en blanding af flere stilarter, med det indre er rokoko. Der er masser af marmor og andre stenarter i kirken, ligesom der er mange skulpturer og malerier. Sakristiet er særlig smukt med dets dejlige pastelfarver. En del af de i alt 11 (eller 12) kapeller har forgyldte altre. Mange af kapellerne vedligeholdes af forskellige cofradias (broderskaber), som her har deres base i kirken under påskeugen. Kirken regnes for en af de smukkeste i Andalusien.

Museo de la Semana Santa, Påskemuseet
Calle Muro de San Julian 2 ligger Museo de la Semana Santa, som er helliget til de processioner, som finder sted i Malaga i løbet af påskeugen. Malaga er kendt for, at alle de hellige figurer, som medvirker i processionerne, bæres på skuldrene af mænd og kvinder. I mange andre spanske byer anvendes en eller anden form for køretøjer. Hertil kommer, at Malaga har de største figurer i Spanien, hvoraf mange kræver mindst 300 personer for at bære dem. Disse processioner, hvorunder deltagerne bekræfter deres kristne tro, har fundet sted siden engang i 1500-tallet. Processionerne organiseres af forskellige broderskaber (cofradias), og de 42 cofradias i Malaga har arbejdet sammen om at skabe dette museum. Museet er indrettet i Hospital San Julian, som blev opført i 1683 af Santa Caridad cofradia. Ved indgangen er en smuk andalusisk patio, og der brændes røgelse for at give de besøgende den rette stemning. Midt i patioen er et lile marmorspringvand med en kors på toppen.

Museets temaer er oprettelsen og betydningen af de forskellige cofradias, processionsruterne, de hellige figurer, som indgår, fremstillingen af disse figurer, figurernes påklædning, sølv- og guldgenstande, dragter, musikken og meget andet. En sølvtrone, som er så stor, at det har været nødvendigt at skille den ad for at få den op på anden etage. Endelig er der et stort audio/video rum, hvor man kan se videoer af processionerne. Alle forklaringer er både på spansk og engelsk.

En del af museet udgøres af San Julian kirken fra 1699. Den smukke kirke med et enkelt skib har en vidunderlig, forgyldt alterstykke med nyere malerier af lokale kunstnere. Herudover er den 17 malerier af Juan Niño de Guevara (1632-1698). Især et stort maleri af den korsfæstede Kristus er betagende. Juan Niño de Guevara var elev af Alonso Cano og regnes for den mest fremragende barok-maler i Malaga, så man kan næsten sige, at kirken er et museum over ham og hans værker.

Åbningstid: Tirsdag-fredag: 10-14, 16-18. Lørdag: 10-15. Søndag-mandag: lukket.

San Juan kirken
San Juan kirken i Calle San Juan er en anden af de fire kirker, som Ferdinand og Isabelle beordrede opført efter tilbageerobringen af Malaga fra maurerne. Kirken er formentlig grundlagt i 1487, og byggestilen var gotisk med Mudejar stilelementer og med ét skib. Tårnet blev færdiggjort i 1543. Allerede i 1554 blev kirken udvidet, midterskibet gjort større, og der blev tilføjet endnu et skib til kirken. Et tredje skib blev tilføjet i 1620. Et jordskælv ødelagde tårnet i 1680, og det blev restaureret i 1732, 1764 og 1776. Balkonen på tårnet er udsmykket med Johaniterridernes kors, da der i sidste halvdel af 1700-tallet boede mange maltesere i Malaga.

Midt i alterstykket er en skulptur af Kristus og det sande kors, som dateres til 1505. Døbefonten fra 1700-tallet er udført i rødt marmor og med en base af agat. Et af sidekapellerne er sponsoreret af Fusionadas Cofradia og indeholder en moderne skulptur af Virgen de Lagrimas y Favores.

Museo Automovilistico de Malaga, automobilmuseum
I en tidligere tobaksfabrik i udkanten af Malaga har en portugisisk familie skabt et automobilmuseum med en imponerende samling af veteranbiler. Sønnen Joao Manuel Magalhaes har overtaget museet efter sin fader, som først foreslog den portugiske stat at oprette et museum til fremvisning af hans bilsamling. Da han fik afslag, kontaktede han det spanske kulturministerium og spurgte, om de var interesseret. Ministeriet spurgte de største byer i Spanien, og Malaga var efter sidende hurtigst til at reagere. Borgmesteren i spidsen for byrådet tog til Oporto og beså bilsamlingen, som vurderes til at være omkring 25 millioner Euro værd. En aftale blev indgået med Magalhaes-familien, og Malaga investerede 9 millioner Euro i at indrette et museum i den gamle tobaksfabrik. Museet ligger på Avenida Sor Teresa Prat 15. Man kan komme dertil med bus nr. 16 fra Alameda Principal - bed chaufføren om at komme af ved Tabacalera.

Automobilmuseet i Malaga.

Udstillingen omfatter 85 veteranbiler, som er udstillet på 6000 m2. De er grupperet efter følgende temaer: 20'erne, Art Deco, La Dolce Vita, Drømmebiler, Ekcentriske biler, Populære biler, Engelsk tradition, Alternativ energi samt Tuning. De udstillede biler er rene kunstværker - eller i hvert fald kunsthåndværk. En Unic fra 1920, designet af Sonia Delaunay. En Rolls Royce fra 1966, kaldet "the Flower Power" pga. de påmalede psykedeliske figurer. En Rolls Royce fra 1985, kaldet Swarovsky, fordi den var udsmykket med krystaller fra det pågældende smykkefirma. En Excalibur fra USA, som er gjort berømte af ejere som Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone. En Mercedes 540K, som har været anvendt af Heinrich Himmler. En italiensk Lancia, som blev anvendt af Mussolini i parader.

Der er også en omfattende udstilling af bilmotorer samt en samling af 300 modehatte fra Balenciaga til Schiaparelli. Museet er som så mange andre seværdigheder lukket om mandagen. Ellers åbent fra 10-19.

Billetpris: 7.50 Euro, for pensionister og studerende 5.50 Euro (2017).

Sidste lørdag i måneden kl. 12:30 er der en guided tur på spansk (indeholdt i prisen).
Hver søndag kl. 12:30 kan man opleve nogle af de mest fantastiske biler på museet blive startet.

Det Russiske Statsmuseum, St. Petersborg / Malaga
Da vi var tilbage i Malaga i februar 2017, opdagede vi, at der i samme bygningskompleks, som huser automobilmuseet, var oprettet "en filial" af Det Russiske Statsmuseum i St. Petersborg. Vi besluttede at tage bussen fra Nerja til Malaga, den har endestation ved havnen ganske tæt på turistbureauet. Et kig på kortet viste, at vi sagtens kunne spadsere fra bussen til museet, som ligger på Avenida Sor Teresa Prat 15. Turen vestpå langs havnen tog omkring 45 minutter. Fra centrum kunne vi også have taget bus 3 (stop ved Avenida La Paloma), bus 15 eller 16. Fra lufthavnen bus 19. Kommer du i bil, er der i tilknytning til museet en mindre parkeringsplads (gratis for gæster).

Det russiske statsmuseum i St Petersborg har verdens største samling af russisk kunst. Museet blev oprettet i 1895 på foranledning af tsar Nikolaj II til minde om sin far Alexander III. Den oprindelige samling kom fra Eremitagemuseet og andre museer og slotte. Efter revolutionen i 1917, som jo kostede hele tsarfamilien livet, blev mange private samlinger nationaliseret og overført til russiske museer. Birgit og jeg har været i St Petersborg et par gange, men har hver gang valgt at besøge Eremitagen - Vinterpaladset - fremfor statsmuseet. Hvorfor ikke besøge begge museer, tænker du måske. Vinterpaladset har 322 gallerier med næsten 3 millioner kunnstgenstande. Hvis du vil gå gennem alle gallerier, er det en travetur på 24 km. Men jeg lover, at når/hvis vi igen kommer til St Petersborg, vil vi besøge statsmuseet.

Det Russiske Statsmuseum, filial i Malaga.

I maj 2014 blev det offentliggjort, at Det Russiske Statsmuseum i St. Petersborg ville placere sin første filial udenfor Rusland i Malaga. Aftalen, som indtil videre har en varighed på 10 år - men kan forlænges, indebærer, at den permanente samæing vil bestå af omkring 100 værker. Hertil kommer, at der 1-2 gange om året vil blive oprettet midlertidige udstillinger. Den russiske udstilling disponerer over 2300 m2.

Der har allerede været flere spændende udstillinger i de smukke omgivelser:

  • Russiske ikoner
  • De fire årstider
  • Diaghilevs tidsalder (1872-1929)
  • Pavel Filonov
  • Chagall og hans russiske samtidige
  • Cervantes i russisk kunst
  • Romanov dynastiet (22. februar 2017 - 4. februar 2018)
  • Kandisky og Rusland (22. februar 2017- 16. juli 2017)

Romanov dynastiet og Kandinsky og Rusland på Det Russiske Statsmuseum, filial i Malaga.

Vi begyndte med at se udstillingen om Romanov dynastiet, som regerede Rusland fra 1613, indtil tsar Nikolaj II blev tvunget til at abdicere i 1917 som resultat af Februar-revolutionen. Den direkte mandlige linie af Romanoverne uddøde ved kejserinde Elisabeths død i 1762. Hun blev efterfulgt af Elisabeths søsters søn Peter III, som var hertug af Holsten-Gottorp og også forbundet med huset Oldenborg, som regerede i Danmark. Han blev så vidt vides myrdet af sin hustru Katharine, som overtog magten efter ham.

Som du sikkert ved, er der en forbindelse mellem det danske kongehus og den russiske tsarfamilie, idet Marie Sophie Frederikke Dagmar (almindeligvis benævnt Dagmar) i 1864 blev forlovet med den russiske tronarving, storfyrst Nikolai Alexandrovitj. Nikolai havde imidlertid et svagt helbred og allerede året efter døde han af tuberkulose. Hans sidste ønske skulle efter sigende være, at Dagmar skulle gifte sig med hans yngre bror, den senere Alexander III. Efter at sørgeåret var omme, kom Alexander til Danmark og parret blev forlovet. Dagmar forlod København den 22. september 1866, og H.C. Andersen var blandt dem, som flokkedes ved kajen for at tage afsked med hende. Dagmar og Alexander blev gift i Vinterpaladset i St. Petersborg d. 9. november 1866. Ved indtrædelsen i den ortodokse kirke fik hun navnet Marija Feodorovna. I 1881 blev hendes svigerfader Alexander II myrdet ved et bombeattentat, og Alexander III og Dagmar blev kronet i Kreml. Alexander III døde allerede i 1894, kun 48 år gammel, hvorefter deres søn, Nikolkaj II. i Livadia på Krim. Han havde længe været syg, og var kun 48 år da han døde. Blandt hendes børn var Ruslands sidste monark, Nikolaj II, som hun overlevede med ti år.

Museo Ruso har fyldt salene i Málagas gamle tobaksfabrik med to nye maleriudstillinger. ”Kandinsky y Rusia” kan ses frem til juli, mens ”La Dinastía Románov” bliver hængende på væggene indtil årsskiftet. Kandinskij (som man staver ham på dansk) havde i starten af det 20. århundrede afgørende betydning for det abstrakte maleris udvikling. Udstillingen centrerer sig om den russiske folkekunsts indflydelse på hans banebrydende arbejde. Udover 29 værker af geniet finder man genstande som helgenikoner, flettede kurve, slæder, legetøj, rokke og tekstiler på udstillingen. Huset Romanov regerede Rusland i mere end tre århundreder, indtil den sidste zar Nikolai 2. blev afsat i 1917, og det følgende år myrdet af bolsjevikkerne sammen med zarinden og parrets fem børn. Dynastiet omfattede blandt andre Peter den Store, som grundlagde det moderne Rusland, og Katharina 2, som gav det sin største glans. Udstillingen kan ses som en vældig billedbog af Ruslands historie fra 1613-1917. Den består af 247 malerier af mere end hundrede kunstnere, heriblandt Dagmar af Danmark. Dagmar var gift med Alexander III og mor til den uheldige Nikolai 2. Hun forsøgte sig som maler med et portræt af det kongelige pars kusk

Enke, revolution og eksil[redigér | redigér wikikode] Enkekejserinde Dagmar og Nikolai II Dagmar blev enkekejserinde i en ung alder, og dedikerede sin tid på sine sociale gøremål og sine børn. I de første år støttede hun sin søn kejser Nikolai II, og han søgte ofte råd hos sin mor. Den første tid efter tronbestigelsen og hans ægteskab med Alexandra Feodorovna boede han hos hende i Anichkov paladset, hvor Dagmar også boede, når hun var i byen. Ifølge russisk skik var hun stadig landets førstedame, en position der skabte en del spændinget mellem hende og kejserinde Alexandra. De to kom aldrig tæt på hinanden, og det var genstand for en del sladder. Kejserinde Dagmar var mere populær end svigerdatteren, og nød fortsat sin rolle som førstedame. Dagmars politiske ståsted skiftede efterhånden som utilfredshed og revolutionære begivenheder steg i Rusland, og hun mente at noget af den enevældige politiske magt skulle overdrages til en regering, og at Rusland skulle orientere sig mere mod vesten. Nikolaj II fastholdt sin enevældige magt og med tiden forsvandt Dagmars rolle som politisk rådgiver for sønnen, der i stedet støttede sig til sin hustru. Da den russiske revolution brød ud under 1. verdenskrig i 1917, befandt Dagmar sig i Kijev. Efter Nikolaj abdicerede, så hun ham en sidste gang, og efter nogen overvejelse tog hun til Krim hvor kejserfamiliens medlemmer havde flere sommerboliger. Her blev hun vidne til Oktoberrevolutionen samme år, og senere kom nyheden om mordet på hendes søn og hans familie, hvilket hun dog ikke troede på. Tiden på Krim var usikker præget af husundersøgelser, fødevaremangel og trusler om at blive myrdet af bolsjevikkerne. Skønt monarkiet blev afskaffet ved revolutionen (1917), ville Dagmar i første omgang ikke forlade Rusland. Hun flygtede først i maj 1919 til London da George V af Storbritannien sendte krigsskibet HMS Marlborough for at hente sin moster, da hun ikke længere kunne blive på Krim på grund af den røde hærs indmarch på Krim. Efter et kort ophold i London vendte hun hjem til sit fødeland Danmark og valgte sit tidligere feriested Hvidøre som sit nye hjem. Selv om Alexandra aldrig behandlede sin søster dårligt, og de tit holdt ferie i en fælles sommerbolig i Storbritannien, følte Dagmar sig trods det nære forhold altid som lillesøster, nummer to. Eksil i Danmark[redigér | redigér wikikode] Dagmar boede under sit eksil i Danmark på henholdsvis Amalienborg og på Hvidøre ved Klampenborg. Dagmars år i eksil blev overskygget af de mange dødsfald i hendes nærmeste familie. Hun nægtede at tro på massakren på sin søn, svigerdatter og børnebørn, og hun tillod aldrig afholdelse af mindegudstjenester i sit hjem. Som enkekejserinde havde Dagmar en stor indflydelse inden for det russiske immigrant- miljø, som havde bosat sig i Vesteuropa. Romanov-familien blev internt splittet i deres eksil, især i spørgsmålet om hvem der skulle være familiens overhoved, selvom det russiske kejserrige havde en klar arvefølge. Dagmar, der mente, at hendes sønner evt. kunne være i live, mente at det var for tidligt at udpege et nyt overhoved for familien og var derfor imod, da hendes nevø, storfyrst Kirill Vladimirovich udnævnte sig selv til ny kejser i 1924. Det gjorde han på baggrund af arvefølgen, hvor han stod til at arve tronen efter Dagmars gren af familien. Dagmar, samt storfyrst Nikolaj Nikolaevich den Yngre, der var et velanset og respekteret medlem af familien, modsatte sig offentligt Kirills proklamation. Ved sin død i 1928 blev kejserinden stedt til hvile i en sarkofag i krypten under Christian IXs kapel i Roskilde Domkirke Efter en mindehøjtidlighed i København i den russisk-ortodokse Alexander Nevsky Kirke, hvis opførelse hun selv havde tilskyndet, blev hun overført til Roskilde Domkirke. Genbegravelse[redigér | redigér wikikode] Efter flere års overvejelser og forhandlinger enedes den danske og den russiske regering i 2005 om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Begivenheden indledtes med en ceremoni i Roskilde Domkirke den 23. september 2006. Kisten kørtes til Christiansborg i København i den samme rustvogn, som blev brugt ved Dronning Ingrids begravelse i 2000. Fra Christiansborg blev kisten på en hestetrukken rustvogn kørt gennem København via Amalienborg til Langeliniekajen, hvor den blev overført til orlogsskibet Esbern Snare under Det danske kongehus' deltagelse. Da kisten var om bord, gav Batteriet Sixtus på Nyholm salut på (3x21 skud) og L17 Esbern Snare afsejlede mod Sankt Petersborg. Ved passagen af finske Jussarö i Ekenäs skærgård kl. 12 den 25. september 2006 hædredes kejserinden i internationalt farvand med en salut fra det finske minefartøj Pohjanmaa. Efter tre dages transport ankom kejserinde Dagmar tirsdag den 26. september til Sankt Petersborg – på 140 årsdagen for hendes første ankomst til Rusland som prinsesse Dagmar. Kisten blev bragt i land og placeret i Alexander Nevski-kapellet i parken til Peterhof. Den 28. september blev kejserinden efter en ceremoni i Isaac Katedralen gravlagt ved siden af sin mand zar Alexander 3. I Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg, 78 år efter sin død og 87 år efter hun forlod Rusland. Det pådrog sig mediernes opmærksomhed at en dansk ambassade-ansat ved et uheld under ceremonien faldt ned i graven med sin mobiltelefon .[1]

Åbningstider (2017): 9:30-20:00. Lukket mandag.

I perioden 15. juni - 15. september er åbningstiden 11:00-22:00.

Priser (2017):
Den permanente udstilling: 6 Euro (3,50)
Den midlertidige udstillig: 4 Euro (2.50)
Kombineret billet: 8 Euro (4.00)

Priserne i parentes gælder for studerende samt personer over 65 år.
Gratis adgang på søndage fra kl. 16:00.

Fint cafeteria.

Malaga Festival
Skulle du have mod til at tage til Malaga i august, hvor varmen oftest er ulidelig, kan du opleve en af Spaniens længst varende festivaler. Den begynder den anden fredag i august og varer 10 dage. Der kommer mere end 1 million gæster, de fleste spaniere. Mange vælger at holde ferie, mens markedet foregår. Lidt lige som sommerfesten i Hornslet i de gode gamle dage. Det er en god ide at reservere hotelværelse flere måneder i forvejen, med mindre du vælge at bo fx i Nerja og tage til festlighederne i Malaga. Den første dag, fredagen, starter selvfølgelig med et stort fyrværkeri på stranden. Om lørdagen er der en parade i byens centrum, og alle deltagerne er iført fantastiske kostumer. De smukke kvinder - og Malaga er kendt for sine smukke kvinder - er iført sigøjnerkostumer, og mændene er i hvide skjorter med sort bolero og sorte eller grå benklæder. Mange kommer ridende på deres smukke heste. Og der synges, spille og danses "flamencos" og "Sevillanes" i gaderne, især på Calle Larios. Det er en god ide at komme tidligt. Paraden går gade op og gade ned og slutter ved La Victoria kirken. Mange har et lille krus eller glas hængende om halsen ved en lædersnor. Der er jo ingen grund til at svine et glas til hver gang, man går ind på en bodega for at få en fino (tør, stærk sherry).

Festival i Malaga i august 2011.

Hver dag er der grupper af glade, syngende og dansende mennesker, så der er altid nok at se på. Om aftenen tager man til festpladsen ved Cortijo Torres, som er oplyst af millioner af lys. Særlige busser kører hertil fra Alameda Principal. På festpladser er der masser af steder, hvor man kan spise, drikke og danse. Det er også muligt at opleve de bedst kendte spanske sangere give forestilling. Det fortsætter hele natten til tidligt næste morgen.

 

Tilbage til Rejseholdets forside Startside for 10 ugers ferie i Nerja Forrige side: Passionsspil i Riogordo langffedag 2016

 

Vælg næste side: