10 uger i Nerja på Costa del Sol

Kort over Spanien.

Noget om Andalusien Andalusien (Andalucía) er en region i det sydligste Spanien. Regionens hovedstad er Sevilla. Regionen er opdelt i provinser, som alle har navn efter deres provinshovedstad, nemlig
  • Almería
  • Cádiz
  • Córdoba
  • Jaén
  • Granada
  • Huelva
  • Málaga, hvor Nerja er beliggende
  • Sevilla


Andalusiens våbenskjold, som ses her til højre, viser Herakles og to løver mellem to søjler. Du husker nok, at i den græske gudeverden var Herakles (romerne kaldte ham Herkules) en vældig stridsmand, søn af Zeus, som kæmpede mod vilddyr (bl.a. en løve), uhyrer og alskens ondskab. På vej hjem til Grækenland fra en af sine herkuliske opgaver splittede han et stort bjerg, som lukkede passagen mellem Middelhavet og Atlanterhavet; herved opstod to bjerge, som "vogter" indgangen til Middelhavet: det ene Kalpe (Gibraltarklippen) og det anden Monte Hacho (i Ceuta, Nordafrika). Indtil Columbus ødelagde det hele ved at opdage Amerika, regnedes Herakles' søjler for verdens ende. De skal have båret påskriften: "Nec Plus Ultra", "intet udenfor". Søjlerne indgår også i det spanske rigsvåben.

Andalusien er med mere end 8.2 millioner indbyggere den mest befolkningsrige region i Spanien og den næststørste i arealmæssig henseende (dobbelt så stor som Danmark). Den strækker sig fra Gibraltar i vest til byen Almeria i øst. Navnet Andalucía blev introduceret i det spanske sprog i 1200-tallet under formen el Andalucía. Under det mauriske styre fra 711 til 1492 blev området benævnt al-Andalus. Nogle mener, at betegnelsen stammer fra Vandalusia - vandalernes land. Vandalerne var den tyske stamme, som invaderede Spanien efter romerrigets fald og i begyndelsen af 400-tallet oprettede forskellige kongedømmer i Sydspanien og Nordafrika.

Med sin strategisk vigtige placering som et brohoved mellem Europa og Nordafrika og med sine rige mineralforekomster og sine landbrugsmæssige fortrin har Andalusien i forhistorisk tid været et fristende bytte for forskellige magthavere. Da menneskeheden - efter hvad vi ved i dag - er opstået i Afrika, har de første mennesker i Europa formentlig krydset strædet ved Gibraltar og slået sig ned i Portugal og Sydspanien. Omkring år 2000 fvt. år landede fønikerne i Andalusien, hvor de grundlagde byer langs kysten; her oprettede de bl.a. store centre for saltning af fisk. Karthago i Nordafrika (i nærheden af nutidens Tunis) blev den dominerende magt i den vestlige del af Middelhavet og den vigtigste handelspartner for byerne på den andalusiske kyst. Efterhånden udstrakte Kartago sin indflydelse til næsten hele den iberiske halvø. Som bekendt førte Hannibal en hær med elefanter fra Spanien over Pyrenæerne og Alperne ind i det nordlige Italien i 218 fvt., men det er en anden historie. Efter at romerne havde besejret Hannibal, underlagde de sig Andalusien.

I 400-tallet rykkede vandalerne, en germansk stamme, som formentlig kom fra det nuværende Polen, ind i Andalusien, inden de slog sig ned i Nordafrika. Herefter faldt området i hænderne på vestgoterne (visigoterne) efter romerrigets fald i 476. De kom egentlig, fordi de var på flugt fra hunnerne. Omkring år 555 erobrede østromererne Andalusien, og indtil 624 var Andalusien en provins under det østromerske kejserrige.

Den næste magtfulde erobrer kom fra den muslimske verden, nemlig general Tariq ibn Ziyad. Tariq, som var underlagt den arabiske statholder i Nordafrika, ledede en hær på ca. 7000 mand, som i 711 indtog Gibraltar, og siden erobrede Toledo og Córdoba. (Gibraltar, Jabal Tariq "Tariqs Bjerg", er opkaldt efter denne hærfører). I 718 havde maurerne, som de muslimske besejrere blev kaldt, erobret hele Spanien, og nu indledtes en næsten 800 år lang islamisk æra i Spanien. Abd al-Rahman, som var den sidste repræsentant fra det gamle umayyade-kalifat, blev fra 755 hersker i det islamiske Spanien, og han gjorde Cordoba til sin hovedstad. I 785 påbegyndte han opførelsen af den store moské, som var den største og prægtigste moské i den vestlige verden. Cordoba var på den tid den rigeste og folkerigeste by i Europa. Allerede i 900-tallet begyndte det første oprør mod det muslimske styre, men den siddende kalif klarede frisag ved at spille de forskellige kristne konger ud mod hinanden. Fra 1002 begyndte kalifatet at gå i opløsning, især i den nordlige del af Spanien. I 1086 blev Toledo tilbageerobret af Alfonso VI, og kalifatet måtte bede om assistance fra Nordafrika. Cordoba blev erobret i 1236 og Sevilla i 1248. Kongeriget (emiratet) i Granada overlevede længst, nemlig indtil 1492. Jeg vil vente med at fortælle den historie, indtil vi tager til Granada. Hæng på, hvis du har lyst til at komme med.

Den 3. august 1492 forlod Columbus havnebyen Palos de la Frontera på den ekspedition, som resulterede i opdagelsen af Amerika. Mange folk fra Andalusien var med på den rejse, som afsluttede middelalderen og indledte den moderne tid.

Kort over Andalusien.

Om Costa del Sol
Costa del Sol har omkring 320 solskinsdage om året, sommertemperaturer omkring 30ºC og vintertemperaturer lidt under 20ºC, så det er muligt at dyrke udendørslivet stort set hele året. Nedenfor er vist en statistik over gns. maksimumtemperaturer i hhv. luft og vand, antal solskinstimer pr. dag samt nedbør på Costa del Sol:

 

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Juni

Juli

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Luften C°

15

16

18

21

23

27

29

29

26

22

18

16

Havet C°

16

15

15

16

18

20

22

23

22

20

18

16

Solskinstimer

5

6

7

7

9

11

11

11

8

7

6

5

Nedbør i mm

83

75

59

40

23

13

2

5

15

55

115

98

Nedbørsdage

13

13

12

11

8

5

2

3

5

9

11

13

Lidt historie
Området omkring Nerja har været beboet siden den ældre stenalder for ca. 25.000 år siden, hvilket bevises af fundne genstande og hulemalerier. Den første bosættelse var fønikerne, en nation af handelsmænd, som omkring 800-1000 fvt. ankom fra den østlige ende af Middelhavet. Omkring 550 fvt. viste karthagenerne sig på scenen og dominerede området, indtil romerne efter afslutningen af den tredje puniske krig i 200 fvt. blev de nye magthavere. De blev i en kort periode efterfulgt at visigoterne, indtil maurerne i 700-tallet invaderede den iberiske halvø.

Efter næsten 100 år med uroligheder blev der fred i regionen i adskillige hundrede år. Nerja, som på den tid var kendt under navnene Narija, Naricha og Narixa, som alle betød "rig på vand", var en lille by omgivet af frugthaver. Den var især kendt for silke, som blev eksporteret så langt som til Damaskus. 800 års maurisk styre endte med "tilbageerobringen" af Spanien og uddrivningen af maurerne af de katolske monarker Isabella og Ferdinand. Da Velez havde overgivet sig til den kristne hær i 1487, sendte bystyret i Nerja en deputation til kong Ferdinand og lovede troskab til kronen for at undgå blodsudgydelser. Mange mauriske borgere rejste imidlertid til Nordafrika, og det var nødvendigt at importere arbejdskraft fra andre dele af Spanien. I 1588 blev den første sukkerfabrik oprettet i Nerja og flere fulgte, bl.a. "San Antonio Abad", hvor vejen til nabobyen Frigiliana begynder. Hvor Rio Chillar løber ud i havet ved Playa La Torrecilla, byggedes en fæstning, Torre de Torrecilla - primært for at beskytte arbejderne på sukkerfabrikken. Den blev bombarderet af englænderne i 1812, og de sørgelige rester kan stadig ses. I begyndelsen af 1800-tallet havde Nerja en befolkning på omkring 7.500 indbyggere, og dens økonomi var baseret på fremstilling og eksport af vin, rosiner, sukker og træ. Efter den spanske borgerkrig (1936-1939) blev sukker og sukkerrør den største indtægtskilde for området. Opdagelsen af hulerne ved Nerja i 1959 førte til en vældig opblomstring af turistindustrien. Siden er befolkningen vokset til omkring 25.000, hvoraf ca. 25% er udenlandske residente. Størsteparten er englændere, men der er også et stort kontingent af tyskere.

Hanne og Peter
Min "gamle" klassekammerat Hanne og hendes mand Peter, som til daglig bor i Ribe, har i mere end 10 år tilbragt oktober/november i Nerja, og de holder meget af området. På det tidspunkt er der stadig sol og varme i luften: 20-24 grader og sjældent mere end 3-4 dage med regn, så man kan nærmest kalde dem for "klimaflygtninge". De plejer at indlogere sig på Toboso Apar, som ligger i umiddelbar nærhed af Europa-balkonen. Hver eftermiddag - med mindre bølgerne går for højt - begiver de sig ned til den lille sandstrand, Playa el Salon, som mest bruges af de lokale beboere, for at få det daglige bad i Middelhavet. Lige nedenfor den stejle vej kan man sidde ret uforstyrret og nyde den sidste eftermiddagssol.

Hanne har fortalt, at de gennem årene haft stor glæde af at komme i Kulturcentret i Calle Granada. Uden for billetlugen ligger et månedligt program over tilbudte arrangementer (dans, musik, film m.m.). For et beskedent månedligt beløb kan man i Filmklubben se en klassisk film hver søndag og onsdag. Hvis spansk tale, da med engelsk undertekster. Der vises både gamle og nye film.

"Vores" lejlighed i Nerja
Sidste vinter, dvs. i 2011, tilbragte vi syv uger i en lille landsby, Salobrena, som ligger omkring 100 km øst for Malaga. Her blev vi venner med et engelsk ægtepar på vores egen alder, Ian og Amanda, som til daglig bor i Sydfrankrig ved foden af Pyrenæerne. De "lokkede" os et par gange med til den noget større by, Nerja, som kun ligger godt 50 km øst for Malaga - bl.a. for at spise fish & chips og se en fodboldkamp på TV med Ian's ynglingshold Newcastle. Vi var også med dem i Nerja for at få en "Sunday roast". Det var en lidt klam oplevelse: et slattent stykke kød med sovs til, og dertil Yorkshire pudding, som ikke har noget med dansk budding at gøre, men snarere er et stykke butterdej. Ikke noget man bliver forfalden til, med mindre man som barn er blevet tvangsfodret med det. Vi nød hinandens selskab så meget, at vi besluttede næste vinter igen at leje ferielejlighed i nærheden af hinanden. Mens vi var i Salobrena, tog vi et par gange til Nerja for at kigge på lejligheder der, og udbuddet er stort og priserne i vintersæsonen meget rimelige. Ian og Amanda valgte en lejlighed ved Calle Carabeo, som ligger midt i den gamle bydel, mens vi faldt for en lejlighed i den østlige ende af Nerja med en altan med en pragtfuld udsigt. Da vi kom hjem, kontaktede vi de engelske ejere af lejligheden og indgik et lejemål for knap 11 uger omfattende januar-marts 2012.

Vi havde vores veninde Karin med de første 14 dage. Vi havde som den foregående vinter lejet en bil under hele opholdet, og vi nød at tage Karin med rundt og se nogle af de mange ting, som vi selv havde oplevet. Vi ville også som sidste vinter få besøg af vores "gamle" venner, Kirsten og Thøger. Meget mere herom senere, hvir du hænger på.

Siddeafdelingen i "vores" stue. Til højre gangen med adgang til de to soveværelser og badeværelset og toilettet.

Spiseafdelingen. Til venstre ses køkkenet, til højre udgangen til altanen.

Det bedste ved lejligheden var den store altan, hvor der var et større spisebord med 5 stole samt 2 drømmesenge. Til den ene side var der udsigt til byens største og bedste strand Burriana Playa, til den anden side udsigt til bjergene, hvor vi med lidt god vilje kunne ane sne på toppen af de bageste tinder. De fleste dage spiste vi frokost på altanen. Når vi ikke spiste på restaurant om aftenen, spiste vi indendørs; solen går i januar måned ned omkring kl. 18, og det bliver hurtigt køligt, men de fleste dage er der sol og temperaturer på 16-18 grader - vel at mærke i skyggen..

Til venstre nyder Birgit og Karin frokost på altanen. Til højre har vi besøg af Ian og Amanda.

Årsagen til, at vi faldt for netop denne lejlighed, var beliggenheden og udsigten. Jeg har lavet nedenstående panorama ved at "klistre" fire fotos sammen, og det giver desværre en del forvrængning. Vores bygning, som indeholder 6 lejligheder fordelt på 4 etager, ligger på vestsiden af en bjergskråning med som nævnt udsigt til havet mod syd og kig til bjergene mod nord. Bjergskråningen overfor er bebygget med især ferieboliger, og på toppen ligger Nerjas fineste hotel, Parador. Vi skulle op ad denne bjergskråning for at komme til centrum, en tur vi tog en gang eller to hver dag. Det føltes heldigvis/mærkværdigvis, som om afstanden blev kortere for hver gang, vi tog turen.

Udsigt fra vores lejlighed.

Lige ovenfor vores lejlighed lå en aflåst parkeringsplads, hvor vi kunne parkere sikkert. Hvis vi skulle foretage større indkøb, tog vi bilen til et af Nerjas supermarkeder: SuperSol eller - helst - Mercadona. Almindeligvis gik vi ned ad et system af trapper, omkring 150 trin. Undervejs passerede vi en låge, som var aflåst om natten. Turen op ad trapperne satte pulsen i vejret, men vi kunne jo standse et par gange undervejs for at "nyde den flotte udsigt". Vores adresse i Nerja var: El Litoral II, Calle Lucena, apartment D2 - lige ved siden af Hotel Jose Cruz.

Lidt om Nerja
Nerja er den østligst beliggende del af Costa del Sol, godt 50 km fra Malaga lufthavn. Den menes at have fået sit navn efter det oldarabiske ord 'naricha', som betyder 'rig på vand'. Den tidligere fiskerlandsby, som i dag har en befolkning på omkring 22.000 indbyggere, har bevaret meget af sin oprindelige karakter og charme, ikke mindst den gamle bydel med dens smalle, snoede gader og de hvidkalkede huse. Her ligger side ved side butikker, som falbyder lokalt fremstillet kunsthåndværk, og hyggelige restauranter og bodegaer, men også "gammeldags" købmænd, gartnere og slagtere. Hvis du foretrækker supermarkeder er der 4-5 af dem i byen. Ikke alene er en stor del af de gamle byhuse bevaret, men selv det uundgåelige nybyggeri, som følger af masseturismen, er opført med respekt for den andalusiske byggestil med de hvidkalkede bygninger, vinduer med smedejernsgitre og smukke tegltage. Hjertet af Nerja er "Balcon de Europa", "Europa-balkonen". Avenuen, som fører ud på "Balcon de Europa", er kantet med palmetræer, og især om eftermiddagen er der masser af lokale, der nyder skyggen og en sval brise på de opstillede bænke. 3 km fra byen ligger områdets hovedattraktion, drypstenshulerne. I de kæmpemæssige huler afholdes koncerter om sommeren. Der findes et antal 20.000 år gamle hulemalerier, som desværre ikke er tilgængelige for offentligheden. Vi så dog fotos af nogle af dem på Nerjas historiske museum.

Kystlinjen ved Nerja er også noget særligt, idet udløbere fra Sierra Almijara bjergene mødes med kysten og danner majestætiske klippeskrænter med naturskønne vige og strande. Dette har medført, at man ved Nerja har undgået de store, grimme hotelkomplekser, som præger mange af kystbyerne vest for Malaga. Som følge af, at der er masser af vand til rådighed, er markerne omkring Nerja grønne og vrimler med eksotiske frugter som chirimoya, avocado, kiwi, figner og bananer foruden alle de lokale grugter og grøntsager. Og så er der kun to timers kørsel til skisportsteder i Sierra Nevada. Det er derfor ikke så overraskende, at tusindvis af udlændinge fra Nordeuropa, især England og Tyskland, har valgt at slå sig ned i Nerja.

Daglig (dejlig) spadseretur i Nerja
Hver dag, hvor vi ikke var på udflugter i Andalusien, gik vi lange spadsereture i Nerja, og denne er en af vores foretrukne. Vi bor i den østlige ende af Nerja, og vores spadseretur går langs kysten ind til centrum, dvs. Europa-balkonen, og videre ad en strandpromenade til den vestlige ende af Nerja, hvor vi følger en promenade langs Rio Chillar ind i landet, dvs. nordpå. Så langt foregår turen ad gågader. Det sidste stykke tilbage til lejligheden går gennem den gamle bydel. Men først skal vi op ad 30-40 trin for at komme op på parkeringspladsen, hvor vores udlejningsbil holder. Herefter ned ad et system af omkring 150 trappetrin. Turen er faktisk ganske dejligt, vi kommer tæt forbi de smukke, hvide huse med små haver omkring. Hvis man ikke er til trapper, kan man tage en omvej, hvor man så går på fortov hele vejen.

Birgit og Karin på vej ned fra vores lejlighed.

Når vi er kommet ned ad trapperne, er vi i niveau med stranden, som ligger 2-300 meter lige fremme. På den ene side af vejen ligger 5-6 restauranter på række, og på vejen langs med stranden ligger endnu flere restauranter. Mange af dem benytter januar måned til at holde ferie, inden den store tilstrømning af turister kommer. Men i dag skal vi ikke på stranden, vi skal bestige den "bjergside", som ligger overfor vores lejlighed. Som du måske kan ane på fotoet nedenfor, er vejen formet som et "S" eller et "lyn", og stigningen er ikke voldsom. De første gange, vi tog turen, holdt vi et par pauser undervejs for "at nyde udsigten", men efterhånden som vi fik flere kilometer i benene, var det ikke længere nødigt. Så havde vi jo også nydt den dejlige udsigt rigtig mange gange.

Birgit og Karin på vej op ad bjerget.

Halvvejs oppe ligger noget, man med lidt god vilje, kan kalde en ruin - en ejendomsmægler ville sikkert kalde det for et håndværkertilbud. I givet fald ville det kræve en hel flok håndværkere, hvis det projekt nogen sinde skulle blive til noget. En dag kom en lastbil og læssede to store dynger bambus af foran ruinen, og nogle mandfolk gik i gang med at flette læhegn og strandparasoller af materialet. Det var som altid fascinerende at se andre arbejde, det kan jeg aldrig blive træt af. Jeg tror heller ikke, at de blev særligt trætte, for de hyggesnakkede hele tiden, mens arbejdet stod på og havde også tid til at tage en smøg ind imellem. Vi kunne sidenhen genkende de smukke parasoller på stranden, idet de havde en karakteristisk afslutning i toppen.

Når vi havde kæmpet os op ad skråningen, passerede vi Nerjas fineste hotel, Parador, som ligger helt ud til vandet og til Nerjas bedste strand, Playa Burriana. Navnet Parador, som betyder udsigtspunkt, kunne ikke være bedre valgt. Det, som imponerede mig mest ved hotellet, var, at det har en flot elevator, som fører ned til stranden. Desværre kun til brug for hotellets gæster, men de har jo også betalt for det.

Efter at have passeret hotel Parador drejer vi til venstre og kommer ned til område, hvor vores engelske venner, Amanda og Ian holder til. Som nævnt havde de valgt en lejlighed for enden af Calle Carabeo, som ligger midt i den gamle bydel, og som regnes for den mest attraktive del af Nerja. Calle Carabeo er måske den mest charmerende gade i det gamle Nerja med sine fine, gamle, men velholdte huse, nogle få butikker og en del restauranter, bl.a. et lille pizzeria med udendørs servering.

Ian og Amandas lejlighed med udsigt til haven og swimmingpool. Til højre Birgit, Karin, Ian og Amanda.

Ian og Amanda har boet i en lille landsby i Sydfrankrig ved foden af Pyrenæerne i næsten 10 år, men havde sidste år for første gang valgt at tage endnu længere sydpå under lunere himmelstrøg. Vi var sammen flere gange om ugen og gik ofte ud at spise sammen og har også planer om at besøge hinanden, når vi er kommet hjem. Dejlige mennesker.

Birgit og Karin slentrer hen ad Calle Carabeo, 12. januar 2012.

Europa-balkonen
For enden af Calle Carabeo ligger den såkaldte Europa-balkon, "Balcon de Europa", Her lå tidligere et maurisk fort fra 800-tallet. I 1500 tallet, efter tilbageerobringen af Nerja fra maurerne, blev der bygget et forsvarsfort på stedet, kendt som La Batería. Endnu et fort lå omkring en km længere vestpå, La Torrecilla - det kommer vi til om lidt. Begge fortene blev ødelagt i begyndelsen af 1800-tallet. Resterne af La Batería er de store klippeblokke, som ligger i havet ud for balkonen. To rustne kanoner minder om stedets tidligere militære betydning. Promenaden ud til "Europa-balkonen" er kantet med palmetræer, og den ender i en halvcirkelformet platform, som rager lidt ud kysten, og hvorfra der er en fantastisk udsigt til den forrevne kystlinie og til den smukke bjergkæde, Sierra de Almijara. Til højre (vest) for Europa-balkonen ligger Playa el Salon, "Hanne og Peters strand", som er tilgængelig ad en forholdsvis stejl sti. Især om eftermiddagen er der masser af lokale, der nyder skyggen og en sval brise på de opstillede bænke. Og sidst på dagen kan man nyde en fantastisk solnedgang fra balkonen.

Statue af Alfonso XII, som besøgte Nerja i 1885 - og døde umiddelbart efter.

I januar 1885 aflagde kong Alfonso XII (1857-1885) besøg i Nerja, kun tre uger efter, at det meste af byen var blevet ødelagt af et voldsomt jordskælv i december 1884. Kongen blev betaget af udsigten, og det er den almindelige opfattelse, at han ved den lejlighed døbte pladsen med den imponerende udsigt "Balcon de Europa" - der er imidlertid kilder, som beretter, at den var kendt under dette navn i forvejen - men det er da en god historie. Alfonso blev i 1868 tvunget i eksil sammen med sine forældre under en strid om tronen, og han blev uddannet i Østrig og England. I 1870 abdicerede hans moder, Isabella II, til fordel for sønnen, og i 1874 blev han udråbt til konge og blev snart meget populær i befolkningen. Til minde om besøget står på balkonen en bronzestatue af ham, statuen er udført af Francisco Martin. Besøgende skal alle hen og fotograferes ved siden af kongestatuen, hvis de ellers kan komme til for japanske turister. Kongen døde allerede samme år, kun 3 dage før sin 28 års fødselsdag, som offer for en koleraepidemi. Hen på aftenen dukker gadeartister op på Europa-balkonen: musikanter, sangere, dansere og spray malere m.fl. Herfra kan man tage en tur rundt i Nerja med hestevogn og fx besøge haverne ved Capistrano Playa og Nuestra Señora de las Angustias Hermitage. Mere herom senere på turen.

Et kig ned til 'Hanne og Peters strand'. Til højre restaurant Rey Alfonso under Europa-balkonen.

Under Europa-balkonen ligger en bar eller restaurant med navnet Rey Alfonso, dvs. Kong Alfonso. Balkonen er centrum for mange af de aktiviteter, som sker i byen. Den 23. december er der juleparade for børn, den afgår fra Europa-balkonen kl. 19. Juleaftensdag om eftermiddagen synges julesange på Europa-balkonen. Nytårsaften samles tusindvis af feststemte mennesker af alle de mange nationaliteter, som er bosiddende i Nerja, på balkonen nytårsaften for at fejre det nye år og beundre det spektakulære fyrværkeri. Alle de religiøse processioner til påske og andre lejligheder enten begynder på balkonen eller i det mindste passerer den.

El Salvador kirken
Få meter fra Europapladsen ligger El Salvador kirken. Hvis du kan lide at gå til globryllup, skal du være på pletten lørdag eftermiddag ved 16-tiden. Oprindelig blev kirken kun brugt til bryllupper af de lokale, men i de seneste år anvendes den også af et stigende antal turister. Kirken blev påbegyndt i begyndelsen af 1500-tallet efter ordre fra dronning Juana, men først afsluttet i 1697. Klokketårnet, som er firkantet for neden og ottekantet for oven, er fra 1724. I de følgende år blev tre nabohuse opkøbt, og i 1776 blev kirken udvidet. I 1792 blev der foretaget endnu en udvidelse under datidens berømte spanske arkitekt, Ventura Rodriguez, som gav kirken sin nuværende størrelse. Kirken er senest blevet restaureret i 1997. Facaden er i barokstil. Kirken er bygget som et kors med tre skibe adskilt ved søjler, som er indbyrdes forbundet med smukt afrundede buer. Loftet er "Mudejar", den mauriske stil, som forblev populær i Spanien efter fordrivelsen af muslimerne (maurerne). En bronzestatue af Kristus er udført af Aurelio Teno fra Cordoba. Kirkens indre er især kendt for sine fresker fra 1700-tallet samt for et moderne vægmaleri af "Jomfru Marias bebudelse" af den lokale kunstner Francisco Hernandez Diaz fra 1990.

El Salvador kirken i Nerja. Til højre en keramikplakette, som er anbragt over kirkedøren.

Døren til kirken er indrammet af to søjler, over døren er en stor keramikplakette med Jesus omgivet af (vistnok) de fire evangelister. Foran kirken står en kæmpestor Norfolk Island Pine, som blev hentet over fra Sydamerika i begyndelsen af 1900-tallet af en chilensk indvandrer.

Jeg har læst, at Akademisk Kor Århus den 18. oktober 2010 gav en koncert i El Salvador. Jeg ville ønske, at vi havde overværet den - men man kan jo ikke være alle steder på én gang.

Hele området omkring Europa-balkonen er fyldt med spisesteder, næsten ale med udendørs servering. Vi faldt for et lille sted, som ligger i bunden af den plads, som ligger lige overfor balkonen. Her er der mulighed for at finde en plads i solen eller i skyggen, afhængig af hvad du har brug for. Denne frokostrestaurant tilbyder 6 dejlige tapas efter eget valg fra en pæn, stor liste og dertil en øl eller et glas vin. Ja, det er en lille øl på kun 20 cl, men så kan du jo bare bestille en mere. Pigen, som serverer, er både køn og charmerende. Ikke at det betyder så meget, men det kan på den anden side da heller ikke skade. Så hvis du kommer forbi ved frokosttid, så er det da en mulighed, du kan overveje.

Et ydmygt spisested lige ved Europa-balkonen. Birgit og Karin er klar til at kaste sig over de spændende tapas.

Umiddelbart op ad Europa-balkonen ligger byens smukke rådhus. I et hjørne af dette, Calle Carmen 1, ligger turistkontoret, hvis personale er flinke til at hjælpe. Åbningstider: mandag-lørdag: 10–14 og 15-19, søndag: 10–14. Du kan få et bykort i en handy størrelse samt månedens udgave af "GUIA - GUIDE", som fortæller, hvad der sker i Nerja, heriblandt hvad der sker i det meget aktive kulturcenter. Jeg kan også anbefale "Solkysten", som er et (også gratis) månedsmagasin for skandinaver. Der er også tit spændende artikler om hvad, der sker på Costa del Sol - desværre ikke så meget stof fra Nerja, som jo ligger i den østligste ende af Solkysten, og den "mest turistede del" af Costa del Sol ligger vest for Malaga.

Rådhuset i Nerja, inde i hjørnet til venstre anes turistkontoret. Til højre kan man sidde med til globryllup om lørdagen.

Bag rådhuset ligger Plaza de España, som bl.a. spiller en stor rolle i forbindelse med processioner mv. i byen og markering af festdage som Dia del Residente og Dia del Andalucia (28. februar). Plaza de España blev indviet den 27. marts 2011. Soklen til flagstangen, hvorfra det spanske flag vajer, er lavet af blokke fra de selvstyrende regioner i Soanien. Plaza de España hed tidligere Paseo Nuevo, og under pladsen ligger en stor offentlig parkeringsplads. Bygningerne omkring den nyligt anlagte plads er (2012) endnu knapt færdige bortset fra Hotel Mena Plaza.

Plaza de España i Nerja.

For enden af den store plads ligger Museo de Historia de Nerja, Nerjas Historiske Museum, indviet i 2011, som fortæller områdets historie fra stenalderen til nutiden. Skiltningen til museet er ret dårlig, men kig op i venstre hjørne af pladsen, når du kommer fra rådhuset, det står "Museo". Udstillingen, som er i tre etager, er en kombination af informationstavler og -skærme og genstande fra drypstenshulerne i udkanten af Nerja Caves. Der er bl.a. udstillet liget af en ca. 20-årig mand, som blev fundet i drypstenshulerne nær Nerja i 1982. Skelettet er dateret til år 6.310 før vor tidsregning (+/- 360 år). Udstillingen fortæller også om de gamle produktionsmetoder for vin, rørsukker og garum. Garum var en fiskepasta, som var utroligt populær i romertiden. Først så vi en film om områdets historie fra stenalderen til nutiden, filmen blev vist på væggene i det runde auditorium. Personalet var utroligt opmærksomme og ønskede tydeligvis, at vi skulle få en god oplevelse. De var meget spændte på hvor mange gæster, der ville komme til det nyåbnede museum.

Nerjas Historiske Museum på Plaza de España i Nerja.

Ordinær billetpris er 6 Euro, men der er gratis adgang for EU-borgere, som er fyldt 65. Bl.a. den grund har vi altid en kopi af vores pas med navn, nationalitet og alder med os, når vi er på ferie. Det har i tidens løb sparet os for nogle penge.

Her i den gamle del af Nerja er der mange restauranter og tapas-barer. I denne del af Spanien er det sædvane, at man får en gratis tapas med i købet, når man bestiller drikkevarer. Ja, jeg ved godt, at man selvfølgelig selv betaler for den ved at give en lidt højere pris for sin øl eller sit glas vin, end man eller ville have skullet give, men det virker nu, som om den er gratis, og det er altid spændende at se, hvad man får, Mange steder er det således, at man endnu en tapas, når man bestiller den næste drink, og det kan jo ske, da der kan være modbydeligt varmt på de kanter, og man går jo ikke så langt pr. liter i varmen. Der er selvfølgelig også masser af internationale restauranter: græske, meksikanske, kinesiske og indiske spisesteder, men det spanske køkken med dejligt kød og fisk, friske grøntsager og dejligt brød passer os udmærket. Næste alle restauranter har "menu del dia", dagens menu, hvor man for 8-12 Euro får et udmærket måltid med en forret, fx suppe eller salat, en hovedret, fisk eller kød og evt. en kage eller en appelsin til dessert.

Fra Europa-balkonen fortsætter vi vestpå - enten venstre eller højre om kirken - og kommer straks til den smukke Plaza de Cavana. Når vi skal til kulturcentret, drejer vi til højre op ad Calla Granada. Ved indgangen til kulturcentret, Villa de Nerja, Calle Granada 45, kan man få udleveret et katalog, som beskriver månedens arrangementer. Her er også en filmklub, som viser film hver onsdag og søndag, en blanding af klassiske og nye film. Filmene vises op originalsproget, hvis spansk tale, da med engelsk undertekster. På Plaza de Cavana ligger restaurant Casa Luque, som iflg. min gamle skolekammerat Hanne (undskyld, ikke gamle men tidligere skolekammerat) har anbefalet for sine tapas, vi har dog endnu ikke prøvet den.

Fra Plaza de Cavana kører det lille tog, som mod betaling kører turister rundt til byens seværdigheder. Her, som så mange andre steder i byen, står en lotteribod. Udover disse boder er der adskillige butikker, som sælger lodsedler. Hertil kommer en stort antal personer, som render rundt med "forretningen" på maven og falbyder lodsedler. Mange af disse er invalider, som på den måde tjener til føden. Det forekommer mig, at alle spaniere er spillegale. Måske er det landets dårlige økonomi, der får alle til at satse bare lidt mere i håb om at blive reddet af lykkens gudinde. Det er heller ikke tilfældigt, at nogle af de største spanske cykelhold, Once og Lotto, er sponseret af spillefirmaer.

Den 22. december udtrækkes det statslige julelotteri, salget af lodsedler begynder allerede i juli måned. Hovedgevinsten, kaldet "El Gordo", "Den Fede", var i 2012 på 720 millioner Euro, andenprisen var 1.25 millioner Euro, og tredjeprisen var 500.000 Euro. Lotteriet består af 100.000 lodder, som hver koster 200 Euro. Lodderne sælges almindeligvis i tiendedele, "decimos". Udtrækningen sker på tv under overværelse af mere end 20 millioner spaniere, og hele Spanien går i stå i 3-4 timer. Udtrækningen er siden 1771 sket med medvirken af elever fra San Ildefonso skolen i Madrid (grundlagt i 1543). De heldige numre trækkes fra en pulje på 66.000 træbolde, som befinder sig i en kæmpemæssig tromle, "bola". Børnene arbejder parvis, den ene synger det udtrukne nummeret, og den anden synger gevinstens værdi, som trækkes fra en anden tromle. Mange familier har reserveret de samme numre gennem generationer, og gamle gevinstgivende lodsedler er samleobjekter og indbringer en god pris på auktion.

I 2011 blev størsteparten af beboerne i en fattig landsby millionærer. De havde alle købt en eller flere decimos med vindernummeret 58268, og hver af de heldige modtog mindst 100.000 Euro. Har jeg for resten fortalt, at Birgit måtte ringe hjem og bede Karin om at "forny" sine lottokuponer? Det ville da være ærgerligt, hvis de kom ud, mens vi var i Spanien og ikke havde fået spillet. Og når man nu spiller de samme rækker hver uge. En af vores meget gode venner spiller de samme rækker i lotto uge efter uge. Han fornyer lottosedlen hver lørdag, når han henter morgenbrød hos Langenæsbageriet i Aarhus. Så var der lige den lørdag, hvor hans kæreste skulle spise brunch med nogle veninder, og så var jo ingen grund til at hente morgenbrød. Den uge ville hans lottoseddel have indbragt mere end 10 millioner kr, men det er selvfølgelig en helt anden historie. Ja, jeg ved godt, at det lyder som en af mange vandrehistorier, men denne er altså korrekt, selv om du sikkert har svært ved at tro den.

Vores mål er at komme ned på strandpromenaden, som strækker sig langs med kysten vest for Europa-balkonen. Da området lige vest for Europa-balkonen er bebygget helt ned til kysten, skal man slå et sving udenom denne bebyggelse, som mest består af hoteller. Fra Plaza de Cavana holder vi mod venstre og går hen af den lille gade Calle El Barrio, og tager første gade på venstre hånd Calle Malaga og følger den 2-300 meter. Det kan godt tage lidt tid at komme gennem gaden, for alle butikker har tilsyneladende udsalg altid og reklamerer med rabatter på 30, 40, 50, 60 og 70%. Det gør ikke indtryk på Birgit, når jeg siger, at hvis alle holder udsalg, svarer det til, at ingen holder udsalg. Selv om vi ikke mangler noget, så¨sker der jo ikke noget ved at kigge. Hm, men det gør det altså ganske tit. Er stykke nede ad Calle Malaga ligger en udmærket genbrugsbutik på højre side. Den drives af den anglikanske menighed i Nerja. Englænderne er det udenlandsk folkeslag, som er bedst repræsenteret i Nerja, omkring 20% af befolkningen. Og om sommeren stiger procenten formentlig betydeligt. Calle Malaga ender i en plads, hvor der spisesteder til venstre og til højre en lille park med en legeplads og en petanque-bane, hvor der spilles hver dag. Det er tydeligt, at folk finder sammen med nogen af samme nationalitet, englændere med englændere, tyskere med tyskere, svenskere med svenskere.

Nedgangen til strandpromenaden vest for Europa-balkonen. Birgit og Karin betragter petanque-spillerne.

Almindeligvis går vi ned ad trapperne og til højre ad strandpromenaden for enden af trapperne. Undertiden følger vi i stedet Calle Camilla Perez, som slår en blød bue til højre, fx. når vi vil hen til restauranten Codfather ("torskefader") - ikke "Godfather" - for at få fish and chips. Første gang, vi var der, var i 2011 med Amanda og Ian, anden gang i 2012 med Karin og Ian. Amanda var taget hjem til England i en uge, da hendes datter Laura havde fået en pige, Liza Mae. Vi syntes godt om fisken, men Ian kunne fortælle, at i Nordengland, hvor han kommer fra, var den meget bedre. Men det er nu efter min mening lidt langt at tage for et måltid mad, uanset kvaliteten. Og selvfølgelig er der ingen, der kan lave mad, som ens mor gjorde. I mit tilfælde heldigvis (selv om jeg elskede min mor).

Fish and chips på Codfather i Nerja. I midten Ian. Til højre Ian og Jonny.

Mens vi sad udenfor og nød fisken og det dejlige vejr, holdt en range rover ind til siden, og ud sprang Jonny, en engelsk musiker, som Ian var blevet venner med i Nerja, og som vi kom til at møde mange gange.

Men tilbage på sporet. Vi fortsætter som sagt til enden af trapperne og drejer til højre og kommer ind på den dejlige strandpromenade, som strækker sig godt en km langs strandene vest for Europa-balkonen. På højre side af promenaden ligger hoteller og ferieboliger, alt særdeles velholdt, til højre stranden ud til det blå Middelhav. Man kan leje strandstole, men der er masser af plads til bare at smide sig på sit håndklæde. Fra midten er januar er der badegæster på stranden, og det hændte ikke helt sjældent, at nogle af dem gik i vandet. Promenaden er tilpasset kørestolsbrugere, og der er fine ramper, som anvendes ved niveauforskelle i terrænet.

Nerja er med sin næsten 13 km lange kystline med mange dejlige strande et perfekt mål for solhungrende turister, ikke mindst Burrianna stranden i den østlige ende, som har EU's blå flag. Der er en dejlig promenade næsten hele vejen langs kysten, fra 'Burriana' i øst til 'Chaparil' i vest. Strandene ligger som en perlerække, mange er meget spektakulære som følge af, at klipper på et tidspunkt er faldet i havet. Strandene er nævnt fra øst mod vest: Playa Burriana, "vores strand", Playa de Carabeillo, "Amanda og Ians strand", Playa de Carabeo, Playa El Chorrillo, Playa de Calahonda, Playa de la Caletilla, Playa El Salon, Playa La Torrecilla (bred sandstrand) og Playa El Playero. Som det er tilfældet for de fleste strande på Costa del Sol, er der masser af vandsportsfaciliteter med mulighed for at stå på vandski, scuba dive og sejle kano, især på Burriana. Det seneste er, at du kan komme op og hænge under en motoriseret faldskærm og se det hele lidt fra oven. Flere af strandene bruges stadig af de lokale fiskere, og man kan dagligt se dem i gang med at rense og/eller reparere deres net, inden de sejler ud for at fange din aftensmad. Det er ikke umuligt at købe en fisk af dem, når de kommer ind først på formiddagen. Du kan selvfølgelig også vælge at spise på en af de mange restauranter, som ligger ved stranden, især ved Burriana stranden. Prøv fx. den lokale specialitet "pescaito frito", grillet fisk eller paella tilberedt på en kæmpepande.

Der er mange bænke langs promenaden, hvor man kan tage sig en hvil og nyde udsigten. En af bænkene var dog optaget, hver gang vi kom forbi. Her sad en ældre mand, meget solbrun, og på jorden ved siden af ham lå hans hund. Tilsyneladende skødesløst havde han anbragt en lille skål foran sig. Han sagde aldrig noget, men jeg tror, at det var meningen, at man skulle kaste evt. overskydende skillemønt ned i hans skål. Det er den form for ikke-anmassende tiggeri, man oplever oftest af på kysten. Vi oplevede ikke som så mange andre steder sydpå at blive næsten overfaldet af aggressive tiggere. Derimod er der masser af sorte (må man kalde dem det?), som falbyder ure, smykker og andet tingeltangel, men de forsvinder hurtigt, når man høfligt siger nej tak til deres venlige tilbud. Jeg formoder, at mange af dem er illegale indvandrere fra Nordafrika, som jo ligger ganske nært.

Strandpromenade vest for Europa-balkonen i Nerja. Til venstre i baggrunden ses ruinerne af fortet "La Torrecilla".

På det sidste stykke af promenaden ligger en restaurant (cafeteria), hvor vi ofte lavede pitstop og fik en kop kaffe eller et glas vin og nød livet passere forbi. Vi bestilte gerne to "café con leche". Der er dog mange andre muligheder for at få kaffe med og uden mælk. Det bemærkes, at disse betegnelser stort set kun er kendt i området omkring Malaga. Følgende kaffebetegnelser er anført med den mildeste først og den stærkeste sidst. Nube, som betyder "sky", er den mildeste, da den kun indeholder en lille smule sort kaffe, mens resten er mælk. Sombra, som betyder "skygge", indeholder omkring 1/3 kaffe og 2/3 mælk. Corto ("kort), Semi-corto. Mitad er omkring halvdelen kaffe og halvdelen mælk.Semi-largo (halvlang) er omkring 65% kaffe og 35% vand.Largo (lang) er omkring 75% kaffe og 25% vand. Kaldes også for en "americano".Solo er 100% kaffe.Carajillo (Solo med cognac).

Derfra kunne vi længere fremme se ruinerne af et gammelt tårn, som benævnes "La Torrecilla", "det lille tårn". Tårnet, som er fra 1600-tallet og havde til opgave at beskytte kysten mod angreb af nordafrikanske sørøvere, har haft en højde på 11-15 meter. Under napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var Spanien og England på hver sin side, men i 1812 var de allierede i kampen mod Frankrig, som havde sat sig fast på kystområdet ved Nerja. Den 20. maj 1812 ankom HMS Termagant under kommando af kaptajn Gawen William Rowan-Hamilton. HMS Termagant åbnede ild med sine 18 kanoner og ødelagde begge forter. De spanske tropper, som havde ventet oppe i bjergene, rykkede ind og indtog Nerja. Franskmændene trak sig østpå til Almuñécar, hvor de igen blev angrebet fra havet, hvorefter de trak sig yderligere østpå til Motril. Der er ønske om at restaurere det lille tårn, men, som vi ved, ser det jo ikke for godt ud med den spanske økonomi for tiden (en ungdomsarbejdsløshed på knap 50 procent), så det har sikkert lange udsigter. Heldigvis eksisterer der en tegning af tårnet, som det så ud i 1807, men lige nu sikrer man bare, at tårnet ikke falder helt sammen.

For enden af strandpromenaden kommer vi til Rio Chillars udløb i Middelhavet ved Playa El Playazo. Den lille flod løber i en bue udenom den gamle del af Nerja og afslutter byen mod vest. På begge sider af floden er en flot promenade, vi vælger almindeligvis den, der løber på østsiden, men der er flere broer over til vestbredden.

Promenade langs Rio Chillar.

Lidt oppe ad promenaden på højre side af floden ligger Fábrica San José. Bygningerne er fra 1870, men de blev snart opkøbt af den magtfulde Larios familie, som omdannede den til en af de vigtigste sukkerfabrikker i Nerja. Sukkerfabrikken producerede indtil 1968, hvorefter bygningerne blev renoveret og siden omdannet til en statsskole. Skorstenen er den mest bemærkelsesværdige del af den tidligere fabrik, som stadig kan ses.

Efter endnu et stykke kommer vi til en dejlig park, som hedder "Parque Verano Azul". Parken har fået navn som en hyldest til kult TV-serien fra 1980'erne, "Verano Azul", "blå sommer", som satte Nerja på landkortet - i hvert fald i Spanien. Parken er ramme for mange fester, sammenkomster og koncerter.

Sportsplads og legeplads i Parque Verano Azul.

Først ligger en fodboldbane, hvor 22 knægte leger, at de er Michael Laudrup eller hvem, der nu er deres idol for tiden. Ved siden af en fortrinlig legeplads med masser at gynger, rutchebaner, klatrestativer mv., og der er også forskellige torturredskaber til de fitness-fikserede. Lige ved side af sportspladsen står "Fuente de Europa", "Europa-fontænen" fra 1986. Monumentet består af 16 sten, én for hvert af EU-landene (det er ikke opdateret efter de seneste udvidelser), hvis navne er indhugget i monumentet, og én sten fra Nerja. Alle de andalusiske provinser har leveret sten til fundamentet for fontænen.

"Fuente de Europa", "Europa-fontænen" fra 1986.

Med lidt møje lykkedes det at finde Danmarks navn på monumentet. Jeg synes nok, at vi kunne have fortjent en mere fremtrædende placering. Ikke mindst fordi vi blev europamestre i håndbold, mens vi var i Nerja (2012), men sådan er der så meget uretfærdighed til her i verden.

I parken ud til den store gade Calle Antonio Ferrand Chanquete findes en kopi af fiskerbåden "La Dorada", som spillede en stor rolle i serien, for det var på den, at den gamle søulk Chanquete boede. Han blev i TV-serien spillet af Antonio Ferrand, som altså har givet navn til gaden.

Kopi af fiskerbåden "La Dorada", som spillede en stor rolle i den spanske TV-serie fra 1980'erne.

Verano Azul, som er instrueret af Antonio Mercero, blev første gang vist på spansk TV i 1981. Den fortæller om en gruppe børn og unge menneskers oplevelser under en sommerferie i Nerja. Serien må have ramt en åre i det spanske folk, for dens 19 episoder er siden blevet genudsendt næsten hver sommer. Serien er også blevet udsendt i Latin Amerika, Portugal, Frankrig og østeuropæiske lande som Jugoslavien, Bulgarien, Polen og Tjekkoslovakiet. Her kan Matador godt gå hjem og lægge sig.

For enden af parken ligger en petanque-klub med otte velholdte baner. Der er en lille kiosk, hvor vi undertiden satte os og nød en kop kaffe (café con leche, om jeg må be'). Det er altid en fornøjelse blot at sidde og iagttage de gamle mænd (dvs. på min egen alder) hygge sig i andres selskab.

Petanque-klubben i Parque Verano Azul i Nerja.

Anlægget er smukt beplantet med blomster, planter og træer. Bemærk at der er lidt sne på et af bjergene i baggrunden.

Vi er nu kommer til det nordvestlige hjørne af Nerja, lige over for det store SuperSol marked, hvor vi undertiden handlede. Der er endnu en SuperSol i Nerja, ikke langt fra vores lejlighed, men vi foretrak Mercedona, som har et fantastisk udvalg af kød, fisk og grøntsager. Vi drejer østpå og står nu ved den første af de 4-5 rundkørsler, som er overordnede vores pejlemærker i Nerja.

En enkelt gang besøgte vi "Nerja Refugio del Burro", Nerjas dyreinternat for æsler. Vi krydser den lille bro, som går over floden (du kan skimte den i baggrunden på fotoet ovenfor til venstre), og går bare 3-400 meter. Det er nemt af finde dyreinternatet, som ligger blot nogle få skridt fra den byportal, som kan ses, når man nærmer sig Nerja vestfra.

Nerjas byportal. Til højre Birgit på arbejde i "Nerja Refugio del Burro", Nerjas dyreinternat for æsler m.fl.

Foran portalen står en skulptur, udført af Aurelio Teno. Figuren hedder "Rapto de Europa", "Bortførelsen af Europa". Den forestiller en ulykkelig kvinde på ryggen af en tyr. Du husker måske myten om den græske overgud Zeus, som omskaber sig til en smuk, hvid tyr og bortfører den fønikiske prinsesse Europa til Kreta, hvor hun føder sønnerne Minos, Rhadamanthus og Sarpedon. Zeus sørger for, at Europa bliver gift med den lokale konge Asterius, og efter hans død bliver Minos konge på Kreta. Minos' hustru bliver forført af en tyr, og hun føder sønnen Minotaurus, som er en blanding af et menneske og en tyr. Monstret bliver til sidst dræbt af Theseus. Ja, nok om det, du kan nok høre, at jeg interesserer mig en del for græsk mytologi.

"Nerja Refugio del Burro", Nerjas dyreinternat for æsler m.fl.

"Nerja Refugio del Burro" er et tilholdssted for æsler og andre nødstedte dyr, nærmest som et dansk dyreinternet. Der er gratis adgang til internatet, som køres af frivillige. Her kan man udover æsler se muldyr, heste, smågrise og geder. For 2 Euro købte vi en spand dyrefoder med brød, gulerødder og peberfrugter og fik besked på, at vi måtte fodre alle dyrene på venstre side af midtergangen, og snart stod dyrene i kø. Især gulerødderne gik "som varmt brød" (undskyld). Internatet reklamerer med, at der næsten altid er nogle babyæsler, det var der dog ikke, da vi var der. Til gengæld var der et opsat et skilt, som forkyndte "Jeg er ikke fed, jeg er bare gravid". Der var opsat på vegne af den meget drægtige hunæsel, som lidt besværet vraltede rundt. Omgivelserne er ikke prangende, men økonomien formentlig også meget anstrengt, når man skal leve af private donationer, men der var 3-4 personer i gang med at gøre rent efter de mange dyr.

Der er som sagt gratis adgang, og åbent hele året fra kl. 10-14 og 17-18 (dog 17-20 i juli og august). Internatet mangler altid frivillige til at tage sig af dyrene og/eller gæsterne.

Dyreinternatet blev desværre lukket for et par år siden.

La Ermita de Nuestra Señora de Las Angustias
Lidt længere fremme på venstre side er næste stop. På Plaza Ermita ligger det smukke kapel "La Ermita de Nuestra Señora de Las Angustias" (angustias betyder smerte). Kapellet blev opført i 1720 af Bernarda Maria Alferez, som tilhørte den prominente Lopez de Alcantara familie fra Granada. Hun og hende søn besluttede at bygge en kirke til ære for Jomfru Maria, eller mere præcist "Nuestra Señora de Las Angustias" på et område, som tilhørte hendes ægtefælle, Luis Lopez de Alcantara; han ejede også sukkerfabrikken San Antonio Abad. Familien understøttede kirken økonomisk så længe, det var muligt, hvorefter den i 1853 overgik til byen Nerja under Malaga bispesæde.

La Ermita de Nuestra Señora de Las Angustias i Nerja, 28. januar 2012.

Kirkebygningen har et midterskib med en tøndeformet loftshvælving. Kuplen over højaltret er bemalt med en fresko, udført af en ukendt kunstner af Granada-skolen i begyndelsen af 1700-tallet. Motivet er pinsen og helligånden. Det forgyldte højalter er i ny-barok stil, udformet af Fernando Prini Betes og udført af Luis Sanchez i 1986. Buerne, som understøtter kuplen, er forsynet med malerier af de fire evangelister med deres symboler: Johannes med ørnen, Matthæus med englen, Lukas med oksen og Markus med løven.

Vi fortsætter ad hovedgaden San Miguel og kommer til den næste rundkørsel, hvor man drejer til højre mod Parador hotellet. Her på hjørnet ligger et mindre, iransk supermarked på hjørnet. Det har et stort udvalg i vin og ofte god vin til gode priser, det kan vi godt lide. Vi modstår fristelsen og fortsætter lige frem til Plaza Cantarere, hvor vi nyder synet af de mange gamle mænd, som sidder på bænkene og snakker, sikkert om fodbold eller deres svundne ungdom. Det ser ud til, at de gamle mænd i Spanien er meget bedre til at komme ud blandt andre end tilfældet er i Danmark. Her er det næsten en sjældenhed, hvis to mænd sidder og snakker på en bænk.

Dagcentret i Nerja.

Ofte kommer vi forbi et dagcenter, hvor alle borde er fyldt med ældre herrer, som spiller kort eller domino, mange af dem havde kasket på. Jeg så aldrihg et kvindfoplk der, så jeg formoder, at hun lige har sendt manden ud for at købe nogle tomater eller en flaske vin, og så slår han lige et smut omkring dagcentret for at se, om der er nogle af gutterne, der er friske på et spil domino. Vi fortsætter ad San Miguel, som løber ud i den store Avenida Pescia, der kommer fra Malaga mod vest.

Lidt længere fremme kommer vi til kirkegården "Cementerio de San Miguel", "St. Michaels Kirkegård", som er opkaldt efter Nerjas skytshelgen, og selvfølgelig skal vi ind og kigge. Lige fremme ligger et lille, nydeligt kapel, som er opført i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. I den første patio er adskillige store familiegravsteder. Her ligger også poeten Francisco Gines de los Rios og hans hustru begravet. Han vendte tilbage til Nerja, som han elskede, efter mange års eksil i Mexico og Chile.

"Cementerio de San Miguel" i Nerja.

Bag kapellet ligger et meget stort antal grave, anlagt i 5-6 etager. Jeg har aldrig set sådan et blomsterhav.

To rundkørsler længere fremme ad Avenida Pescia kommer "vores rundkørsel", hvor vi drejer til højre mod Burriana stranden ned ad Calle Filippinas. Hvis vi fortsætter et par hundrede meter, kommer vi til den tennisklub, "La Raquete", som Amanda besøger 2-3 gange om ugen og spiller double med tre andre kvinder. Anlægger er velplejet, og - ikke uden betydning - den har en dejlig terrasse, hvorfra man kan nyde et glas vin efter kampen og brusebadet. Anlægget omfatter også en "paddle-bane". Paddle er en mellemting mellem tennis og squash. Omkring hele banen er der opsat plexiglas eller lign. i ca. to meters højde. Som i squash er bolden stadig i spil, selv om man rammer væggen.

Tennisklubben "La Raquete" i Nerja.

Men almindeligvis drejer vi ned ad Calle Filippinas og efter 3-400 meter står vi ved foden af "vores trapper". Omkring 150 trappetrin og så er vi hjemme i lejligheden og kan slappe af på terrassen med frokost, et glas vin eller en kop kaffe efter en lang spadseretur.

Postkasser for foden af vores trappe.

Jeg ved ikke, om Posten i Nerja har fået den vidunderlige ide med at anbringe postkasserne i skel og ud mod vejen fra det kongelige, danske postvæsen. I hvert fald har man i Nerja raffineret metoden til nye højder og ladet alle postkasser til beboerne på bjerget anbringe på væggen ved foden af trappen. Jeg tør næsten ikke vise billedet af frygt for, at en dansk postembedsmand skulle se denne side og få gode ideer.

"Rastrillo" loppemarked
Hvis vi i stedet for at dreje til højre ad første afkørsel i Burriana-rundkørslen tager tredje afkørsel, dvs. op til venstre, kommer vi op til det sted, hvor der hver søndag er loppemarked. Markedet foregår i bydelen Almijara II og begynder mellem 8:30 og 9:00, og slutter omkring kl. 14:00. Man kan gå op til markedet, som hedder "Rastrillo", fra centrum af Nerja på 20-30 minutter, men man kan selvfølgelig også tage en taxa eller en bus. Hvis man selv kører, tager man Calle San Miguel i retning mod Maro (østpå) og drejer fra i den såkaldte "Burriana rundkørsel" på N-340 ad Calle Julio Romero. Efter et par hundrede meter drejer man fra mod Almijara II og markedet. Regn med at skulle spadsere et par hundrede meter for at finde parkeringsplads, hvis du selv er kørende. Den lokale "blå bus" starter fra Hotel Monica på Avenida Mediterraneo og kører ad Calle Chaparil, Calle Antonio Ferrandis, Calle San Miguel, Avenida de Pescia, Calle Julio Romero og Calle Cisne, inden den holder ved markedet. Der er adskillige busstop undervejs på ruten.

Birgit og Karin på søndagsmarked i Nerja.

Jeg er almindeligvis ikke meget for disse markeder, som oftest tilbyder masseproduceret junk fra østen, men jeg synes, at "Rastrillo" tilhører de mere spændende af slagsen. Markedet køres af Lions Club, og de handlende betaler hhv. 4 eller 8 Euro for en stadeplads. Størsteparten af de handlende er udlændinge, dvs. englændere eller tyskere, og der tilbydes mange sjove genstande. Karin faldt for en sjov, flyvende gris af jern, et par smukke "sølvrammer" samt et par stager til fyrfadslys, stagerne matcher fint til hendes Tiffany-lamper derhjemme. Hvis du mangler lidt læsestof, er det også muligt at finde det her, selvfølgelig flest engelske med også danske bøger blev falbudt, da vi var der. Birgit faldt for en spændende jakke og en bluse. Og jeg fik frisket min vinterblege kulør op ved at sidde på en trappesten og betragte sceneriet. Når jeg sidder på min tegnebog, føler jeg mig dejligt tryg. Så kan det da ikke gå helt galt.

Der er også marked samme sted om tirsdagen, men da er det stort set kun tøj, sko og tasker, der sælges, og hvem gider spilde tid på det? Der er endnu flere boder end om søndagen, og markedet breder sig ud over den nærliggende parkeringsplads. Der er nogle få grøntsagsboder, men priserne synes tilsvarende eller højere end dem, vi ser i byen.

Tirsdagsmarked i Nerja.

Burriana stranden
Som flere gange nævnt ligger Burriana stranden blot et par minutters gang fra vores lejlighed. Det er den største strand i Nerja, og den har EU's blå flag. På venstre side af vejen langs stranden ligger et enkelt supermarked og ellers restaurant ved siden af restaurant. På den anden side af vejen løber en dejlig promenade med restauranter og strandbarer, flere af dem laver paella på kæmpestore pander. Den lokale specialitet er "pescaito frito", grillet fisk, men ellers kan du få, hvad du har lyst til. Alt er meget uformelt, borde og stole står i sandet. Der er masser af liggestole at leje, og man kan også leje pedalbåde mv. I den ene ende ligger en legeplads for ungerne. Her holder en håndfuld små fiskerbåde til, og man kan om eftermiddagen se de lokale fiskere i gang med at rense og/eller reparere deres net. Det er ikke umuligt at købe en fisk af dem, når de kommer ind først på formiddagen.

Burriana stranden.

Her går vi ofte en tur sidst på eftermiddagen. Midt i januar er der ikke mange mennesker på stranden, bortset fra i weekenden, men uge for uge kan vi se, at der dukker stadig flere op. Nogle få går i vandet, som efter sigende skulle være 14-15 grader varmt.

På internetcafe på Burriana stranden. Det er mig på billedet til venstre.

Et par gange om ugen tager jeg den bærbare med ned til stranden, da flere af restauranterne tilbyder gratis internet til deres kunder. Vi bestiller fx 2 glas sangria, hvorefter Birgit sætter sig ud i solen, mens jeg indendørs checker mail og orienterer mig om, hvad der sker i verden udenom. Fx så jeg den anden dag, at Danmark var blevet verdensmestre i håndbold. En dag faldt vi i snak med et hold danskere, som kom ned på restauranten en gang om ugen for at downloade X-Factor på deres bærbare, så de kan se den hjemme i lejligheden på deres TV.

Paella på Burriana stranden.

Vi tog flere gange om eftermiddagen ned på Burriana stranden for at spise paella. Der er flere af strandrestauranterne, som serverer paella, men vi faldt for den, der ligger længst mod øst. Paella er god med masser af rejer og kylling og dejlig ris, og så er det spændende, at man kan sidde og følge tilberedningen. Når den ene pande er ved at være halvtømt, starter man på den næste. Portionerne er store, men hvis du evner det, kan du uden yderligere betaling få endnu en portion. Med et stort krus koldt øl til eller en kande med sangria behøver du faktisk ikke at spise mere den dag. Prisen for paella var 6.50 Euro (i 2012).

Tapas i Nerja
Vi spiste selvfølgelig også tapas mange gange under vores ophold. På de fleste barer og restauranter får man en gratis tapas, når man bestiller en øl eller et glas vin, hvilket er en rigtig god ide. Den oprindelige betydning af "tapas" var "låg". Det opstod ud af en sædvane med at anbringe et lille låg af glas over kundens vin eller sherry for at beskytte det mod fluer. Med tiden begyndte barpersonalet at anbringe små stykker brød, evt. med lidt ost, på låget. Så fulgte et par oliven, og så udviklede det sig herfra. Alle restauranter og barer i Sydspanien har tapas på repertoiret, nogle kan tilbyde i snesevis af disse små retter, som undertiden kan fungere som en aperitif til det egentlige måltid, andre gange gøre det ud for et helt måltid. Hvis du bare lige skal have et glas vin eller en øl, er det dejligt samtidigt også at få en lille smule at spise dertil. En tapas er almindeligvis "en god mundfuld", men hvis du synes særlig godt om en tapas, kan du bestille en "racion", en portion. Hvis I er flere, kan man fx. bestille 4-6 raciones og dele dem. Det er en dejlig måde at spise sammen på.

Man kan selvfølgelig også bestille en egentlig tapasmenu og spise et hovedmåltid bestående af udvalgte tapas. Vi prøvede adskillige steder, ikke alle lige gode. Min skolekammerat Hanne havde anbefalet Casa Luque på Plaza Cavana, som viste sig at have et stort udvalg af tapas og i en fortrinlig kvalitet. På anbefaling af Ian og Amanda spiste vi et par gange tapas på Don Juan, aom ligger på Calle del Mediterráneo lige overfor det store hotel Riu Mónica. Den ene gang delte Birgit og jeg en tapasmenu til 6 Euro, og maden var både god og rigelig. Sammen med Ian og Amanda delte vi senere menuen til 9,50 Euro, og den var også stor nok til fire personer.

Tapas på Don Juan.

Jeg ville ønske, at jeg her kunne give dig en oversigt over de alle de forskellige former for tapas, men det overstiger både mine evner og min energi. Antallet synes uendeligt, og der bliver formentlig opfundet nye hver dag, så i stedet får du en lille guide til at hjælpe med at tyde menukortet.

• Allioli - hvidløgsmayonnaise
• Albóndigas - kødboller
• Aceitunas - oliven
• Atún - tun
• Bacalao - torsk
• Boquerones - ansjoser
• Berenjenas - aubergine
• Calamares - grilstegte blæksprutteringe
• Cabra - gedekød
• Caracoles - snegle
• Cazón - haj, almindeligvis grilled
• Chorizo - pøølse (krydret)
• Chuletas de Cerdo - svinekoteletter
• Conejo - kanin
• Cordero - lam
• Emperador - sværdfisk
• Filete de Ternera - oksefilet
• Gambas - rejer, ofte stegt i hvidløg (al ajillo)
• Gazpacho - kold grønsagssuppe
• Jamón Serrano/Iberico - spansk skinke
• Lenteja - linsestuvning
• Lomo - svinesteg
• Mejillones al Vapor - dampede muslinger
• Merluza - kulmule
• Migas - ristede brødkrummer
• Morcilla - sort budding
• Paella - Ret med ris, skaldyr og evt. kylling
• Pechuga de Pollo (Empanada) - kyllingebryst (paneret)
• Pulpo - blæksprutte
• Queso (Tierno/Curado) - ost (mild/stærk)
• Queso (Oveja/Vaca/Cabra) - Ost (får/ko/ged)
• Salchichón - pølse (salami)
• Sardinas (Plancha) - sardiner (grillet)
• Ternera en salsa con champiñones - oksekød i sauce med champignon
• Tortilla - spansk omelette med kartofler og løg
• Vino (Tinto/Blanco) - vin (rød/hvid)
• Verdura - grønsager

Jeg har læst, at man "i gamle dage" kunne risikere at få "criadillas" eller "sesos", dybstegte testikler eller ristet hjerne, men jeg tror, at man i dag gemmer disse himmerigsmundfulde til de lokale, som bedre forstår at værdsætte dem.


Et godt sted at orientere sig om, hvad der sker i byen og i området, er hjemmesiden "Nerja Today" bare klik her. Du kan som nævnt også på turistkontoret få udleveret det lille magasin, "Guia - Guide Nerja", som fortæller, hvad der sker i den pågældende måned i Nerja.

Film fra Feriebolig-Spanien
Feriebolig-Spanien har på deres hjemmeside masser af informative videofilm fra de mest populære feriesteder i Spanien, filmene varer typisk omkring 5 minutter. Klik på billedet nedenfor, hvis du vil se en video om Nerja.

 

Vi var et par gange på besøg i de verdenskendte grotter eller drypstenshuler, som ligger lige udenfor Nerja, så hvis du har lyst til at komme med, så klik her. Så kommer du også med på en dejlig spadseretur til Maro, som ligger umiddelbart øst for Nerja.

Tilbage til Rejseholdets forside Startside for 7 ugers ferie i Andalusien Næste side: Udflugt til grotterne ved Nerja

 

Vælg næste side: