Fester i Nerja
Fester - uanset om de kaldes fiestas, ferias eller romerías - er en integreret del af den spanske kultur. Når vi tager til Spanien, sørger vi altid for at finde ud af hvilke fester, der finder sted i nærheden af, hvor vi skal bo. Mange fester som jul og påske fejres over hele landet på samme tidspunkter, men herudover er der regionale og lokale fester. Hver by har sin skytshelgen, og han eller hun bliver hvert år fejret med farvestrålende optog, fest og musik og masser af dejlig, lokal mad og drikke på sin navnedag. Alene i Andalusien er der omkring 3.000 fiestas hvert år! Nedenfor skriver jeg lidt om nogle af de fester, der afholdes i og omkring Nerja. Indtil videre har vi dog kun oplevet et par stykker af disse, men vi vil føje flere til listen de kommende år.

Fiesta de Los Tres Reyes, Hellig Tre Konger. Den 5. januar fejres de tre konger (vise mænd). Nej de hedder ikke Kasper og Jesper og Jonathan, men Caspar, Melchior og Balthazar. Ifølge det nye testamente kom de til Jesu fødested i Bethlehem for at ære den nyfødte. Aftenen før hellig tre konger sætter spanske børn mælk og kager frem til de tre konger og - meget betænksomt - undertiden lidt vand til deres kameler. Desuden sætter børnene deres bedste sko op i vindueskarmen i forventning om, at de bliver fyldt med gaver i løbet af natten. Og næste morgen opdager børnene almindeligvis, at deres ønsker er blevet opfyldt i nattens mulm og mørke. Hvis børnene ikke har været artige, vil de dog i stedet finde kul i deres sko (i dag er dette "kul" dog fremstillet af sukker). Omkring kl. 17 starter en procession fra Europa-balkonen, hvor de tre konger rider gennem byen og deler slik ud til ungerne. Mange børn og voksne klæder sig ud og deltager i paraden, som også omfatter et stort hornorkester.

Årets næste fest, som afholdes midt i januar, er "Fiesta de San Anton", som afholdes i nabolandsbyen Maro, der ligger et par km øst for Nerja. San Anton er Maros skytshelger og beskytter af dyrene. Hans navnedag er den 17. januar. Anton er født midt i det tredje århundrede. Som ung hørte han om Kristus, og han besluttede at leve resten af livet som munk. Han forærede alle sine ejendele til de fattige. Søsteren, som han havde ansvar for, blev sendt i et nonnekloster, og Anton flyttede ud i ørkenen, hvor han levede med bøn, faste og afholdenhed og modstod alle de fristelser, som Djævelen sendte til ham. Iflg. en legende kurerede San Anton nogle grislinger for blindhed, og for denne venlighed blev deres mor hans beskytter. På næsten alle afbildninger af San Antón både på malerier og figurer optræder en stor gris ved hans fødder, og det er formentlig San Anton som har givet navn til de velsmagende Antonius-grise. I Madrid - og sikkert også flere andre steder - strømmer mennesker til kirken den 17. januar medbringende deres husdyr, hvorefter disse kræ bliver velsignet af præsten.

Festen i Maro, som har sin oprindelse i 1600-tallet, strækker sig over to dage, den 16. og den 17. januar. Vi var gået glip af festen i 2012 og 2013, men i år 2014 skulle det være. Kl. 12 var der fyrværkeri, og fra kl. 14 var der salg af lokale fødevarer på Plaza de Maro (kirkepladsen). På spadsereturen gennem byen kunne vi se, at der var tilrettelagt adskillige bål i gaderne. Vi deltog i en kort messe i den smukke sognekirke, messen begyndte kl. 18. Mit spanske er desværre ikke godt nok til, at jeg kunne opfatte, om præsten velsignede dyrene, men det går jeg ud fra. Messen afsluttedes med, at en del unge mennesker lagde medbragte blomsterbuketter foran figuren af St Anton. Mens vi sad inde i kirken, kunne vi høre fyrværkeri i gaderne, ligesom vi kunne høre det lille tivoli, som lå udenfor på kirkepladsen.

Fest for St. Anton i Maro.

Da vi kom ud fra kirken omkring kl. 18:30, var det næsten mørkt. De sidste forberedelser af bålene til "Noche del Fuego" var i fuld gang. Ud for mange huse var der stillet borde med lokale fødevarer: brød, ost, oliven, vin mv. De lokale, som alle var i særdeles godt humør, bad os om at forsyne os af retterne, hvilket vi gjorde. Vinen var stærk og sød, og osten som altid fantastisk. Nogle havde lavet de såkaldte "panecillos de San Antón" til minde om de små brød eller brødruller, som en ravn hver dag bragte til San Anton, mens han levede i ørkenen. Omkring kl. 19 blev bålene i gaderne tændt. Ved siden af hvert bål var en bunke sand, så man hurtigt kunne få ilden under kontrol, skulle den udvikle sig, og der var også masser af hyggelige politifolk på gaderne. Der var præmie til det flotteste bål. Flere sang- og dansegrupper gik gennem byen fulgt af glade mennesker. De standsede mange gange og sang, spillede og dansede, og mange danseglade mennesker blandede sig i dansen. Kl. 21 var der fyrværkeri på Plaza de Maro. Der var levende musik og dans i gaderne det meste af natten.

Fest for San Anton i Maro.

Jeg optog et par minutters video af løjerne, som du kan se ved at klikke på nedenstående.

Desværre gik vi glip af festens anden dag, som blev aflyst på grund af dårligt vejr. Vi havde glædet os til at se blomsterudstillingen om formiddagen, måske gå til messen kl. 12 samt nyde eftermiddagens underholdning for børn og ældre med optræden af sangere, musikere og dansere. Helst ville vi have set San Antón blive ført gennem byens gader til musikledsagelse og overværet det afsluttende fyrværkeri. Det må så vente til næste år.

Den 28. februar holdes Andalucía-dag, hvor man fejrer oprettelsen af den selvstyrende region Andalusien. Borgmesteren holder en kort tale ved rådhuset. I 2011 overværede vi Andalucía-dag i nabobyen Salobrena, og der var gjort meget mere ud af det end i Nerja med fællesspisning på rådhustorvet, taler, musik, dans, ligesom mange ryttere på heste kom ind fra oplandet. Dsgen er også "Dia del Pedal", "Cyklens dag", og cyklister i alle aldre og vægtklasser gennemfører en cykeltur gennem byen ad en fastlagt rute. I 2012 var det 24. gang, at løbet blev gennemført. Man kan enten tilmelde sig i forvejen, eller man kan gøre det på selve dagen på Balcon de Europa. Alle deltagere får udleveret en T-shirt, og der er udover præmier til de hurtigste også præmier til den mest originale cykel og den ældste deltager.

Karneval i Nerja
Under Francos regime var karneval bandlyst, men siden har det genvundet sin oprindelige popularitet. Karneval afholdes i februar/marts og strækker sig over torsdag, fredag, lørdag og søndag. Datoerne varierer hvert år, men i 2012 var det fra torsdag den 16. til søndag den 19. februar. Seks uger før palmesøndag fejres karneval (farvel til kød) som indledning til den katolske fasteperiode, hvor kroppen og sjælen bliver renset før påskehøjtiden. Karneval er ofte blevet opfattet som en nødvendig sikkerhedsventil for befolkningens "opstemmede aggressioner og begær" og betød en kortvarig fjernelse af hverdagens grænser - måske lidt som vores julefrokoster?

En uges tid i forvejen havde vi været på turistkontoret for at forhøre, om der forelå et trykt program med tidsangivelser. Det var for tidligt, men et par dage før fik vi udleveret "Programa de Carnaval Nerja 2012". I dagene forinden var der blevet rejst et stort telt på Plaza Espana, og om torsdagen dukkeder der et (meget) lille tivoli samt nogle boder op på pladsen.

Programmet kan variere lidt fra år til år, så du bør nok konsultere turistkontoret, men i 2012 så det således ud:

  • Torsdag kl. 22:00 i "Centro Cultural Villa de Nerja", kulturcentret i Calle Granada, officiel åbning af karnevalletet med tale af humoristen Celestino Haro (gratis billetter en time før start).
    Konkurrence om årets karnevalssang. Denne aften er tydeligvis for byens honoratiores og lokalbefolkningen.
  • Fredag kl. 18:30 på Plaza España konkurrence om hvilket barn, som har den mest fantasifulde udklædning.
    Kl. 19:30 vælges "børnenes nymfe" og "børnenes Momo".
    Kl. 21:00 vælges "karnevallets nymfe", "ninfa del carnaval" og "karnevallets Momo".
  • Lørdag kl. 17:00 starter den store karnevalsparade. Processionen går fra Calle Jaén og Chapparil via Castilla Pérez, Diputacion, Calle Granada, Plaza de la Ermita, Calle San Miguel, Plaza Cantarero, Pintada, Puerta del Mar og til Plaza España. Befolkningen er klædt sig ud i fantastiske kostumer og bærer masker, og der er sang, musik og dans i gaderne.
  • Søndag kl. 16:30 er der igen procession fra Plaza España med det lokale hornorkester i spidsen. Optoget, som højtideligt medbringer en sardin, slutter på Calahonda stranden tæt ved Europa-balkonen, hvor der som afslutning på karnevallet udføres en rituel "Begravelse af sardinen".
Det viste sig, at de opgivne tidspunkter i høj grad var vejledende, dog oplevede vi ikke, at aktiviteter fandt sted tidligere end bebudet, så man skal væbne sig med tålmod, når man er til karneval.

Som det fremgår, er karnevallet et drama i tre akter. I første akt (om tredagen) konkurrerer børnene om den mest fantasifulde påklædning, hvorefter der vælges/præsenteres nogle gennemgående figurer i årets karneval. "Ninfa del carnaval" er karnevallets dronning, og "Momo" er karnevallets konge. Jeg havde ikke tidligere hørt om figuren "Momo", men fandt siden ud af, at Momos i den græske mytologi var gud for satire, sarkasme og drilleri. Han irriterede de andre guder med sine evindelige drillerier, og da han også formastede sig til at drille selve Zeus, blev han kastet ned fra Olympen. Indbyggerne i Cadiz tror, at Momo slog sig ned i deres by, og gennem sin skarpe humor og sarkasme lærte han dem at le af sig selv, og således blev karnevallet født.

Anden akt (om lørdagen) er den store parade gennem byen, hvor talrige små grupper, klubber, firmaer, kvarterer osv. kappes om de mest fantasifulde kostumer. Alt foregår til orkesterledsagelse. Der er præmier til den bedste store gruppe, den bedste lille gruppe, det bedste par osv.

Tredie akt (om søndagen) er en rituel begravelse af sardinen. Bedrøvede mænd iført begravelsestøj og grædende sortsminkede kvinder følger en kiste på vej gennem byen og til stranden, hvor den afdøde "sardin" bliver brændt. Og så er der selvfølgelig fyrværkeri bagefter.

Om fredagen gik vi gik hen på Plaza Espana i god tid. På vej derhen var der masser af udklædte unger på gaderne. Inde i teltet var rejst en stor tribune, og på det flotte bagtæppe stod der "Carnaval de Nerja". Kun de første 5-6 rækker stole var besat med børn, forældre og bedsteforældre - samt en del turister.

Karnevalsteltet på Plaza Espana. Børnenes fredag aften.

De børn, som var tilmeldt konkurrencen, blev samlet ved siden af scenen delvist afskærmet fra tilskuerne. Der var heldigvis også mange udklædte børn på tilskuerrækkerne, og de lod sig gerne fotografere. For en sikkerheds skyld spurgte jeg først moderen om lov, og fik aldrig andet end et glad smil.

Karneval i Nerja, fredag aften.

Efter en times venten kom aftenens konferencier på scenen, udklædt og med en festlig hat. En ad gangen blev ungerne kaldt frem og præsenteret. Alt skete til musik, som var tilpasset stilen. Selvfølgelig spillede man can-can, da tre yndige småpiger dansede can-can. Andre dansede til flamenco-musik. Drengene var klædt ud som spiderman, sørøvere, astronauter o.l., mens der gennemgående var gjort mere ud af pigernes dragter. De fleste nød tydeligvis at danse og vise deres kostumer frem, men et par stykker mistede dog modet undervejs og kiggede langt efter mor nede i salen.

Karneval i Nerja, fredag aften.

Til sidst kårede dommerpanelet årets flotteste udklædning. Herefter kom også de udklædte børn, som ikke havde tilmeldt sig konkurrencen op og blev præsenteret på scenen. Alle fik stort bifald.

Lørdag eftermiddag omkring kl. 17 gik vi hen i Calle Jaén, hvorfra optoget skulle begynde. Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé. Masser af udklædte karnevalsdeltagere strømmede samme vej, de fleste i grupper, enten fra kvarteret eller fra arbejdspladsen. Mange havde været så forsynlige at medbringe drikkevarer, så¨de ikke pludseligt dehydrerede på ruten. I løbet af den næste time blev optoget længere og længere.

I spidsen for optoget var de store tableauer, som måtte trækkes af en traktor. Og med et blev optaget sat i gang til ledsagelse af tropper og hornorkester. Tempoet var meget adstadigt, så der var tid til at deltagerne kunne hilse på familie iog venner undervejs.

Karneval i Nerja, lørdag eftermiddag.

Politiet sørgede for at skaffe plads til optoget, som skulle bane sig gennem de store menneskemasser, der havde taget stilling langs vejen. På udvalgte steder på ruten standsede optoget og ventede på, at bagtroppen vandt med. Og hele tiden dundrede trommerne, og trompeterne gjaldede. Vi skød genvej og indhentede optoget oppe på N-340, som er den hovedvej, som skærer sig gennem Nerja i den nordlige ende af byen. Da vi kom ned på Europa-balkonen, var der sort af mennesker, som ventede på, at optoget skulle indfinde sig. Vi gik hjem ved nitiden, men jeg formoder, at festlighederne har varet hele natten.

Søndagen var karnevallets højdepunkt i hvert fald for mig. Vi har flere gange oplevet processioner sydpå, de mest fantastiske i Valencia midt i marts, men vi har aldrig været med til "Entierro de la Sardina", "Begravelse af sardinen". Det er en spansk ceremoni, som afslutter 3-4 dages karnevalsfestligheder. Der er nærmest tale om en parodi på en begravelse, hvor hele byen tager afsked med den nylig afdøde sardin. Det menes, at skikken opstod i Madrid for mere end 200 år siden, men jeg har ikke kunnet finde håndfaste beviser herfor, men her er historien, som verserer. En meget stor ladning sardiner kom til Madrid, og regeringen besluttede, enten i deres godhed eller fordi, den ikke vidste, hvad den ellers skulle stille op med al den fisk, at uddele dem til befolkningen. Desværre viste det sig, at sardinerne havde været så længe undervejs, at de var blevet dårlige. Der var ikke andet at gøre, end at destruere dem, og hvorfor ikke begrave dem? Man overhældte fisken med alkohol, og kender man den menneskelige natur ret, er noget af alkoholen sikkert røget indenbords. I hvert fald besluttede nogle gode borgere i byen at gentage ceremonien året efter, og der blev oprettet "La Cofradia del Entierro de la Sardina", "Broderskabet til Sardinens Begravelse". Siden da er denne rituelle begravelse hvert år foretaget over det meste af Spanien, bortset fra tiden under borgerkrigen og de første år af Francos regime. Den symbolske begravelse af en sardin er selvfølgelig på én gang et farvel til karnevalstidens lyst og løjer og tant og fjas og et goddag til fasteperioden. Min gamle religionshistorielærer ville formentlig have kaldt det for en overgangsrite, idet den lutrende ild renser ud i fortidens synder, den gamle orden retableres, og der gives plads til eftertænksomhed. Jeg ved ikke, om det stadig virker på den måde. Goya har foreviget ritualet i sit maleri "El Entierro de la Sardina" fra 1814.

"Entierro de la Sardina", "Begravelse af sardinen". Plaza Espana søndag eftermiddag.

Søndag eftermiddag tog vi hen i teltet på Plaza Espana. På scenen var opstillet en sort kiste med fire kæmpesardiner (i plast) på toppen, anbragt over et (kunstigt) bål. Omkring kisten sværmede herrer iført sorte kapper og med sorte hatte, og neden for scenen var masser af kvinder iført sorte kniplingsmantillaer, den normale begravelsespåklædning for mænd og kvinder. Alle jamrede sig højlydt og begræd den afdødes alt for tidlige bortgang, og der var godt gang i kleenex'erne. Mange af de pårørende var nødt til at styrke sig med et glas vin eller stærkere sager. Mens man vågede over afdøde, blev der uddelt små kager og likør til de nærmeste. Der var også en kondolencebog, hvori man kunne skrive et sidste farvel. De grædende råbte noget i retningen af: "Kære Sardin, forlad ikke os, dine trofaste venner, vi er utrøstelige.". På et tidspunkt dukkede selve Sankt Peter op. Han blev skubbet frem af en flok hvide engle, stående på et stativ og foran en port. Porten var formentlig porten til paradis, og i hænderne holdt han nøglerne til himmeriges port. Al veg respektfuldt til side for Jesu stedfortræder på jord. Sardinens enke var selvfølgelig også til stede. Hun og hendes trøstende veninder var alle malet sorte i ansigterne. Enken var så medtaget, at hun måtte skubbes rundt i en kørestol. Hun lod sig ikke desto mindre gladeligt fotografere og kvitterede med et smil og vendte tommelfingeren opad. Selvfølgelig livet må fortsætte. Under alt dette var der højlydt musik både af en diskjockey og flere orkestre.

"Entierro de la Sardina", "Begravelse af sardinen". Plaza Espana søndag eftermiddag.

Efter en times tid blev der givet signal til afgang, og til tonerne af Chopins sørgemarch satte ligtoget sig i bevægelse. Den sørgende enke og hendes veninder græd hjerteskærende og slog sig utrøsteligt på brystet, og efter dem kom et stort følge. Bagest kom orkestret, som vekslede mellem sørgemusik og inciterende danserytmer. Ligfølget bevægede sig rundt i byen, indtil mørket begyndte at sænke sig. Processionen afsluttede på den lille strand nedenfor Europa-balkonen, hvor et par kommunalarbejdere havde forberedt et gravbål og et fyrværkeri.

"Entierro de la Sardina", "Begravelse af sardinen". Plaza Espana søndag aften.

Birgit og jeg havde undladt at følge ligtoget rundt i byen og i stedet taget opstilling på Europa-balkonen og sammen med mange andre sikret os en plads med en god udsigt ned over stranden. Bålet og fyrværkeriet blev antændt, kanonslag bragede, og raketter strøg mod himlen. Til sidst blev kisten med sardinerne på toppen sprængt i luften, og resterne blev spredt ud over havet. Publikum kvitterede med klapsalver, hvorefter de fleste begyndte at trække hjemefter. Nogle for at pleje ømme fødder, andre for at fjerne den anlagte make-up. Således sluttede tre festlige karnevalsdage i Nerja.

Jeg optog ovenstående video, beklager den ringe kvalitet, men den kan forhåbentlig give dig en fornemmelse af stemningen.

Påske, Semana Santa, Den hellige Uge. Påsken i det katolske Spanien er præget af processioner, hvor statuer og andre religiøse genstande fra kirker og klostre langsomt føres gennem byen. Statuerne er oftest Kristus på korset og en sørgende Jomfru Maria, iført pænt tøj til lejligheden. I processionen deltager tusinder af borgere, ofte klædt i farvestrålende dragter. Det første optog finder sted Palmesøndag, hvor deltagerne bærer palmegrene og olivengrene. Herefter følger flere processioner i løbet af ugen. Aftenen før påskesøndag er der nattegudstjeneste i El Salvador kl. 23.

Både foran og bagefter hver procession er der et optog af såkaldte nazarenos, svs. angrende syndere, klædt i farvestrålende dragter, mange klædt ud som korstogsriddere, andre bærer masker, som for at bevare deres anonymitet under bodsgangen. Nogle bærer spidse hatte (a la Ku Klux Klan), men hattene skal efter sigende ligne dem, som blev båret af syndere, som blev dømt af den spanske inkvisition. Andre bærer symboler på Kristi lidelse. Kæmpemæssige figurer med relation til påsken trækkes på vogne eller bæres på skuldrene af mænd. Der brændes røgelse, og bevægelserne sker ofte til rytmisk trommeledsagelse.

Processionerne i Nerja gennemføres af to broderskaber (cofradía), det ældste, som hedder "Cofradía de Jesús Nazereno y María Santísima de los Dolores", er grundlagt i 1792 i henhold til dokumenter, som opbevares i Frigilianas sognekirke, San Antonio Abad. Under den spanske borgerkrig (1936-1939) blev mange religiøse symboler ødelagt, men i 1939 gik man i gang med at rette op på dette. Nye figurer af Jesus og Maria blev bestilt fra kunstnere i Granada, og der blev syet nye, sorte dragter til "de angrende syndere". I Malaga blev der til Jomfru Maria bestilt en ny trone, som hun sidder på under processionen gennem byen, og alle helgenfigurerne blev også restaureret. Dette broderskab har nu omkring 1.000 medlemmer, som deltager i to begivenheder i løbet af påskeugen. Skærtorsdag ledsager omkring 80 nazarenos, klædt i purpur med hvide kapper, tronen med statuen af Jesus Nazareno, Statuen bæres af 36 personer, som skifter flere gange undervejs. Dette følges af et tilsvarende optog med en trone med statuen af Jomfru Maria (Virgen de La Esperanza). I processionen på Langfredag er det andre statuer af Jesus og hans moder, den lidende Kristus og den sørgende moder, som bæres rundt i byen. Foran optoget med Jomfru Maria går omkring 600 kvinder i sørgegevandter.

Det anden cofradía (broderskab) i Nerja, "Jesús Resucitadó y María Santisima" er meget yngre. Det blev grundlagt af en gruppe studenter i 1966, vistnok med den hensigt at styrke forbindelsen mellem ungdommen og kirken. Dette broderskabs optog, som er mere farverige og spektakulære, viser Jesu sejr over døden, og påskesøndag er der tre processioner til minde og fejring af opstandelsen. Deltagernes dragter er hvide med røde kapper, og vognene er især udsmykket med røde og hvide roser. Dette broderskab har omkring 600 medlemmer, og til forskel fra "det gamle" er der mange kvinder i ledelsen af organisationen.

I 1998 anmodede en gruppe børn fra Nerja sognepræsten om tilladelse til at gennemføre processioner under påskeugen, og da de fik den, skrev de til borgmesteren og anmodede om, at bestemte gader blev lukket for biler om aftenen onsdag før påske. De fik selvfølgelig den ønskede tilladelse, og der blev dannet et børnebroderskab, "Cofradía Infantil de Nuestro Padre Jesús Cautivo y María Santísima de Los Desamparados". Broderskabet gik straks i gang med at rejse penge til anskaffelse af de nødvendige genstande, og hvert år på aftenen før Skærtorsdag gennemfører 2-300 børn deres egen procession.

Påsken, som i den katolske verden ofte fejres mere intens end julen, er ikke alene en religiøs ceremoni, den er også en vigtig, tilbagevendende, social begivenhed, hvor kultur, tradition, fællesskab, musik og fest og farver smelter sammen.

En søndag i april/maj (i 1212 den 29. april) afholdes Dia del Residente, De fastboendes dag. Mere end 50 lokale klubber og foreninger holder fest på Plaza de España (bag ved rådhuset) fra kl. 12:00 til kl. 19:00. Festen er for alle, både turister, residenter og fastboende. Nerjas byorkester indleder løjerne, og byens mange foreningerne har opstillet boder, hvor de informerer om deres aktiviteter. Der er ofte smagsprøver, en god måde at hverve nye medlemmer på. På en scene er der levende musik, dans og optræden af foreningernes medlemmer, mens tilskuerne nyder mad og drikkevarer ved opstillede borde.

Fra 1.-3. maj fejres Fiesta de las Cruces eller Cruz de Mayo i store dele af Spanien. Den religiøse baggrund er, at den østromerske kejserinde Helena under en rejse til det hellige land var så heldig at finde det kors, som Jesus blev korsfæstet på. Faktisk fandt hun tre kors, nemlig også de kors, som de to røvere døde på. Men hvilket var nu "det sande kors"? Helena fik fat i nogle syge mennesker og bragte dem hen til korsene, og da de kom i nærheden af det sande kors, blev de helbredt. Ja selv en død person lykkedes det at bringe til live. Siden da er stumper af korset blevet spredt til talrige kirker og trossamfund verden over. Forberedelserne til festen begynder allerede i april måned, hvor de forskellige distrikter i byen går i gang med at udsmykke store kors med blomster. Repræsentanter fra de respektive bydele vurderes resultaterne, og der er præmier til de smukkeste og mest originalt dekorerede kors. Og derefter starter festen, som varer 2-3 dage.

San Isidro den 15. maj. Den mest spektakulære fiesta i Nerja er fejringen af byens skytshelgen, San Isidro, hvilket finder sted den 15. maj. San Isidro, som selv var bonde, er farmernes skytshelgen og fejres i mange landsbyer i Spanien. Statuen af den hellige San Isidro befinder sig til hverdag i hulerne ved den lille landsby Maro lige øst for Nerja, men før festen bliver han transporteret til El Salvador kirken i Nerja. Festlighederne begynder allerede om aftenen den 14. maj, hvor der er underholdning, musik og dans ved hulerne, og man kan købe mad og drikkevarer fra de opstillede boder. Og ingen fest i Spanien uden fyrværkeri. Den 15. maj indledes med messe om formiddagen i El Salvador, hvorefter statuen af San Isidro føres fra kirken ved Europapladsen til hans bopæl i hulerne . Transporten foregår på et oksetrukket køretøj, fulgt af stort set hele byens befolkning. Alle er glade og festklædte, mange i farvestrålende "nationaldragter", mange til hest, de fleste "pilgrimme" dog til fods. Nogle af rytterne er turister, som har lejet en hest for dagen i en af de omkringliggende rideskoler. Det tager processionen omkring tre timer at tilbagelægge de godt tre km. Den spanske betegnelse for sådanne fester er "Romeria". Det betegner en pilgrimsfærd, som jo ofte gik til Rom. Hvis man ikke orker/lyster at deltage i processionen, skulle det efter sigende være en god ide at slå sig ned på restaurant el Fuente ved Capistrano rundkørslen på vejen til Maro. Ved indgangen til Maro ligger en lille restaurant, som meget passende hedder La Entrada. Herfra er der ca 10 minutters gang op til hulerne. Og så starter festen igen. Skønt der er masser af mad og drikkevarer at købe, medbringer mange lokale selv en madkurv, som de nyder i solen (festdagen er almindeligvis varm eller meget varm og er også et varsel om sommerens komme). Byen har indsat busser, som regelmæssigt kører mellem byens centrum og hulerne - måske også for at begrænse spirituskørsel?

Den 23.–24. juni fejres Noche San Juan, Johannes døberens Nat, svarer til vores St. Hans Aften. Oprindelig en solhvervefest, men ved kristendommens indførelse også en lejlighed til at fejre Johannes Døberens fødselsdag. Han skulle efter sigende være født 6 måneder før sin yngre fætter Jesus. Under alle omstændigheder en god lejlighed til at byde sommeren velkommen og feste hele natten. Om aftenen den 23. juni er alle strande fyldt med glade mennesker, som laver mad over bål - selv om det vel egentlig ikke er tilladt. Iflg. gl tradition skal man springe over bålet for at få held og lykke det følgende år. Det menes også, at man ved at tage et bad i havet vil få vasket alle sine synder i det forgangne år bort. Jeg garenterer ikke, at det virker, men det kan på den anden side vel heller ikke skade= Hvis du er i Nerja, er det en god ide at tage hen på Plyazo og Burriana strandene, hvor der er mest gang i løjerne.

Den 16. juli fejres Virgen del Carmen, fiskernes skytshelgen. Områdets fiskere fulgt af hundredvis af beboere går i optog fra San Salvador gennem byen til Torrecilla stranden medførende en figur af Virgen del Carmen. På stranden bringes figuren om bord på en fiskebåd. Efter en sejltur i bugten vender båden tilbage til kysten - og så er der selvfølgelig fyrværkeri bagefter.

I juli/august måned afholdes Festival Cueva Nerja, som en række af klassiske koncerter, balletforestillinger og flamenco opvisninger i en af hulerne ved Nerja. Store navne som Montserrat Caballe, Jose Carrera og Kiri Te Kanawa har optrådt her. hert mangler måske lidt????

Nerja Feria afholdes i anden uge af oktober. Festens rette navn er Feria de la Virgen de las Angustias y San Miguel Arcángel, og den er 5-6 dage fyldt med fest og dans. Der er tivoli, gøgl, processioner, koncerter og mange forskellige aktiviteter. Kl. 10 hver dag vækkes byen med raketter og kanonslag. Den første dag vælges festens konge og dronning, "Reina de las Fiestas" og "Caballero de Nerja". Dagen efter vælges børnenes "Reina" og "Caballero". Den tredje dag er der en stor parade gennem Nerjas gader, og kl. 20 samme aften er der en procession med Nerjas skytshelgener, og der afsluttes med messe i San Salvador. Hertil kommer, at der over hele byen er flamenco sang og dans og masser af koncerter.

Min "gamle" klassekammerat Hanne, som hvert år tilbringer oktober/november i Nerja sammen med sin mand Peter, har gjort mig opmærksom på, at man selvfølgelig også afholder Allehelgensaften i Nerja, på spansk "Vispera de todos los Santos". Oprindelsen for denne fest, som afholdes den 31. oktober, er lidt omtvistet, nogle mener, at den kan føres tilbage til de gamle romere, som ærede de døde, andre at det er en keltisk fest, hvor man fejrede afslutningen på sommeren. I middelalderen troede man, at de afdødes sjæle vandrede omkring på jorden indtil Allehelgensdag. Allehelgensaften var således de dødes sidste chance for at hævne sig på deres fjender, før de tog videre til den næste verden. For at sikre sig mod at blive genkendt af en afdøds sjæl klædte man sig ud med masker og kostumer. Uanset hvad, så klæder børnene sig ud som dødninge eller djævle, også de større børn, og går rundt i gaderne og har det sjovt mens de "tigger" slik. Når mørket falder på, samles alle yderst på Balcon de Europa. Denne fest fejres efterhånden over det meste af verden; selv vores barnebarn, Britt, som bor i Vancouver og er en lille dame på 12 år, elsker stadig at klæde sig ud på den aften og løbe rundt med de andre unger i kvarteret. Forældrene, Janet og Claus, indkøber store mængder af slik, som de deler ud til de besøgende børn, og ud på aftenen dukker Britt op med favnen fuld af slik, som hun har tigget hos naboerne.

Julen. Fra begyndelsen af december er der juleudsmykning både på Europa-balkonen, på Plaza Cavana og også på alle indfartsveje til byen. I El Salvador er der julekoncerter den 17. og 18. december. Den 22. december udtrækkes "El Gordo", hovedgevinsten i "Lotería de Navidad", det statlige julelotteri, som har været i spil siden 1812. Lodsedler kan købes på billetkontoret i Calle Cristo, hvis du skulle have lyster i den retning. Et fuldt lod koster 200 Euro, men du kan nøjes med at købe et tiendedels lod, "Décimo", til 20 Euro, det gør de fleste. Det menes, at omkring 98% af alle spaniere spiller med. I 2011 vandt indbyggerne i den lille landsby Sodeto "El Gordo", "den fede" førstepræmien på 120 millioner Euro, som blev delt mellem 70 familier. En rigtig julehistorie, ikke mindst i betragtning af, at størsteparten af indbyggerne var arbejdsløse. Den 23. december er der juleparade for børn, paraden afgår fra Europa-balkonen kl. 19. Juleaftensdag om eftermiddagen synges julesange på Europa-balkonen. Juleaften, Nochebuena, starter almindeligvis med middag i familiens skød og ender ofte ved en fest på restaurant med venner og andre familiemedlemmer, oftest flere generationer sammen. Juledag er en af de roligste dage i Nerja, mange restauranter og hoteller tilbyder særlige julemenuer.

Kulturcentret på Calle Granda tilbydes almindeligvis flere julekoncerter, så hvis du er så heldig at holde jul i Nerja, burde du nok konsultere dem.

Nytårsaften fejres på Europa-balkonen med levende musik. Ud på aftenen begynder de festklædte indbyggere og turister at myldre hen på pladsen, medbringende kølere med champagne og soft drinks samt en håndfuld vindruer, og alle er glade for at dele med alle.

Nytårsaften på Europabalkonen i Nerja.

Når midnatsklokken lyder fra San Salvador, skal man spise en vindrue for hvert slag. Der er selvfølgelig fyrværkeri, og alle - børn, voksne og gamle - danser til levende musik, og festen fortsætter til den lyse morgen eller senere.

Nytårsdag er der koncert i Ermita de Nuestra Señora de las Angustias.

 

Der lever som bekendt et stort antal danskere på Solkysten, mange hele året, mange kun i vinterhalvåret. For at betjene dem er Den Danske Kirke repræsenteret, dels vest for Malaga, dels øst for Malaga. Ved en enkelt lejlighed tog vi til gudstjeneste med efterfølgende spisning - en dejlig oplevelse. Hvis du vil med, så klik her.

Tilbage til Rejseholdets forside Startside for 10 ugers ferie i Nerja Forrige side: Musikliv i Nerja. Næste side: Besøg i Den Danske Kirke øst for Malaga

 

Vælg næste side: