Annie´s song

20. august 1998 Ved morgenbordet mødte vi en ung pige fra Singapore, som dog skulle rejse tilbage den følgende dag. Lidt senere dukkede et jødisk ægtepar op. De besøgte gamle venner i Vancouver og skulle vende tilbage til Haifa et par dage senere. De var kommet med fly til Edmonton, så med bus tioæ Jasper, og så med tog til Vancouver. Det havde været ret udmattende. Vi talte om Israle, og vi nævnte, at vi kende nogle danskere, som havde arbejdet i kibbutz i Israel. Manden udtalte, at han mente, at kibbutzerne havde gjort et stort og vigtigt stykke arbejde tidligere, men at "deres tid var ovre" (han trak en parallel til kommunismens fald) og sagde, at de kun kunne overleve på støtte fra regeringen. Til morgenmad fik vi først en s-t-o-r tallerken med frisk frugt: appelsin, blåbær, druer, æbler, stikkelsbær osv. De følgende dage opdagede vi, at denne dejlige friske frugt ikke var en særlig velkomstmenu, men fast bestanddel af morgenmaden. Pragtfuldt! Efterfølgende fik vi fransk toast med canadisk ahorn sirup. Og selvfølgelig juice, kaffe og the. Efter morgenmaden blev vi samlet op af Janet og Claus, som tog os til med til Stanley Park. Stanley Park Stanley Park er opkaldt efter den canadiske generalguvernør Lord Stanley. Den ligger i den vestlige ende af Vancouver på en halvø og er ét af byens landemærker. Den dækker et område på mere end 1.000 hektar og er således større end Central Park i New York!! - og meget smukkere! Den har mange tilbud til de besøgende: smukke haver, en swimming pool, et vandland for børn, et lille landbrug, en tennisbane, Vancouver Aquarium, en miniature jernbane, 3 badestrande og mange gang- og cyklestier. Hele vejen rundt om parken er en næsten 9 km lang sti for spadserende, løbende, cyklister og ikke mindst rulleskøjteløbere. Vi tog en tur på ca 1 time rundt i parken i en hestetrukket vogn. Der findes en gratis bus, som kører folk rundt til de 10 mest populære attraktioner i parken, men den nåede vi ikke at benytte os af. Én af de første ting, vi så på turen, var en samling af totempæle. Janet fortalte, at vi den følgende dag ville se meget flottere totempæle på UBC. Vi var ikke desto mindre imponerede over dem, vi så i Stanley Park. Deadman's Island På højre side så vi en lille ø, som kaldes Deadman's Island. I dag ligger en stor hvid bygning på øen. Bygningen rummer HMCS DISCOVERY, en flådestation. Tilbage i 1792 nævnte Captain Vancouver en lille ø ud for kysten af det, vi nu kalder Stanley Park. I 1862, da John Morton, Vancouvers første hvide beboer, besøgte øen, var der 3 begravelsespladser for Squamish Indianerne, og han så hundredvis af cedartræs kister, hængende i træernes øverste grene. Nogle af kisterne var så skrøbelige, at de blev til støv, når man rørte ved dem, og knogler "regnede" ned i hovederne på dem nedenunder. Ikke desto mindre forsøgte Morton at bemægtige sig øen. Men han skiftede mening, da han fik at vide, at øen var "dead ground", og at der havde været et blodigt slag mellem rivaliserende indianerstammer, hvor flere hundrede krigere var blevet dræbt. De tidlige hvide beboere brugte øen som kirkegård. Gennem 1880'erne var den sæde for "pest huse", hvor kopperpatienter var i karantæne. Senere blev prostituerede henvist hertil, så det er med god grund, at stedet bærer navnet "Deadman's Island". I 1930 blev øen tilbudt til byen med ønske om, at der blev indrettet en parl - men parken blev aldrig realiseret. Og endelig i 1944 fik HMCS DISCOVERY tilladelse til at anvende øen som militærområde, hvilken den har været lige siden. Den lille havfrue? Lidt senere så vi en statue på en klippe - umiskendelig Den lille havfrue, som sidder lidt nord for København. Da vi kom nærmere, kunne vi se, at det var en rigtig pige - og ikke en havfrue. Alle kalder hende for "havfruen", men hendes rigtige navn er "Girl in Wetsuit" (pige i badedragt). Når tidevandet er inde, dækker det hendes fødder. Guiden fortalte, at man havde bedt København om tilladelse til at lave en kopi af "den lille havfrue", men det var blevet afslået (jeg er ikke for stolt af dette, men ingen har spurgt mig). Desværre fik vi ikke taget et foto af the "Girl in Wetsuit" - så i stedet får du et billede af originalen fra København. Fra Prospect Point er der en pragtfuld udsigt til bjergene og Lions Gate Bridge. Denne berømte bro blev bygget i 1937 af Guiness familien - ja, dem med øllet. Denne 450 meter lange bro var, da den blev byget, den længste suspension bridge i verden. Mere end 60.000 biler passerer den 3-sporede bro hver dag. Stanley Park tiltrækker både besøgende fra Vancouver som turister. Nogle af de mest spændende steder at beaøge er the Lost Lagoon, Stanley Park Zoo og Vancouver Aquarium. The Lost Lagoon er et perfekt og roligt sted at iagttage fugle. Siden 1938 har der været kørt et særligt fodringsprogram, og tusinder af fugle af forskellige arter bor her. Stanley Park Zoo er et godt sted for besøg af familier med børn, hvor man kan se isbjørne, pinviner, oddere, sæler og aber. Desuden er der et fuglehus med masser af eksotiske fugle. Vancouver Aquarium er utroligt fascinerende med mere end 8.000 dyr og 600 arter. The Vancouver Aquarium Vi købte billetter til akvariet samme sted, som vi havde købt billetter til hestevognsturen. Det sparede os for st stå i kø ved akvariet. Nu da vi taler om billetter, der er næsten altid særpris for studerende og pensionister (seniors). Dette er mig bekendt ikke så udbredt i Danmark. Akvariet er en privat non-profit institution med mere end 55.000 medlemmer. Medlemmerne hjælper også de besøgende ved at fortælle om dyrene og deres adfærd. The Pacific Coral Reef er en kopi af en lavvandet lagune et sted i det sydlige Stillehav. Hajer og fisk fra koralrev svømmer omkring i bassinet. Amazon Galleriet er hjem for dyr fra Amazon junglen, krokodiller, slanger og edderkopper. The killer whale er den største delfinart; skinnende sort med hvide pletter omkring øjnene, på hagen (hvis en delfin har en hage?) og langs maven. Hannen er ca 9 meter lang og vejer indtil 11 ton; hunnen er ca 8 meter og vejer 8 ton. Den er en yderst hurtig svømmer med hastigheder på mere end 50 km i times. Den tager ofte luft ind, hvilket især gør den spændende at iagttage. Den blæser en vandsøjle på mere end 3 meter i vejret - ofte med en høj, eksplosiv lyd. Disse intelligente dyr lever i en flok på 5-20 hele deres liv. De spiser alt, hvad der svømmer eller flyder (med undtagelse af mennesker): havfugle, skildpadder, småhvaler, sæler, søløver og alle slags fisk. Hunnen er drægtig i en periode på 15 måneder og føder en unge ca hvert 3. år. En samling på næsten 300 holder til i vandene omkring British Columbia. De er ikke registreret som en truet dyreart, men de faldende laksebestande påvirker dog størrelsen af flokken. Da vi vendte tilbage i 2001, blev Willie, den eneste tilbageblevne killer whale, under stor medieopmærksomhed transporteret til San Diego. Efter et timelangt besøg i akvariet fik vi frokost på en bænk i parken. Janet og Claus havde medbragt madpakker til os. Imens studerede vi det canadiske dyreliv: påfugle, canadiske gæs, egern mv. Den canadiske gås er den mest almindeligt forekommende gås i Canada. Dens størrelse aftager, jo længere man kommer nordpå. Det mindste eksemplar findes således i den arktiske tundra. Den har en brunlig krop med et sort hoved, en lang sort hals og hvide striber på "kinderne". Disse gæs lever over det meste af Nordamerika i søer, bugter, floder og sumpområder. De er blevet næsten tamme i byparker. En smuk fugl efter min mening. Herefter kørte vi til Janets og Claus' lejlighed, hvor vi fik kaffe. Efter kaffen spadserede vi rundt i nabolaget og beundrede de smukke omgivelser og de statelige huse der. Så tilbage til aftensmaden, hvor Claus havde lavet frikadeller. Min svigermor Aase satte stor pris på den danske snaps, de unge havde købt. Hun tager (mindst) én om dagen for blodomløbet. Hvis du spørger mig, så tror jeg, at hun kan lide den.