|
|
Christiansgades Skole
|
VED VORES 25 ÅRS JUBILÆUM 1962-1989
Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde ..
-
Det var nittenfemtisyv det started'
1. mellem B - det blev vi kaldt.
Christiansgades Skole - jo det var det
- over tred've piger alt i alt.
Vores klasselærer hed fru Haaning,
Pind og Esben tog desuden fat,
frk. Jørgensen ekspert i såning,
men Christ'jansen var dog vores skat.
4 mb.
-
Christiansgade var en pigeskole
som et fængsel: ofte gråt i gråt.
Men så kom en mand, som ku' sig sole
for vi piger syntes, han var flot.
Selve fysikken og kemien gled ned,
alle sukked' og så ej fornuft
indtil dagen, da han pluds'lig skred ned
fra sin piedestal. Nu uden luft!
-
Ellers var vi piger af de søde
vinked' aldrig til vor nabo hist.
Ingen voved' denne helligbrøde,
nej vi ku' så nemt ha' tændt en gnist.
Så i stedet så vi op til Møller
- stod ved tavlen, gav et foredrag
eller: vi sad med vores fingerbøller
syed' bluser ganske uden smag.
-
Helt til Norge drog vi, ih du milde!
Sikke bjerge, sikke flot natur.
Er det rigtigt, at vi let blev vilde,
og at Haaning kunne blive sur?
Sikkert, men til gengæld ku' vi tude
som blev vi pisked', når hun skældte ud.
Ærligt talt vi hende rent forgude
og tålte ikke at stå for skud.
-
Sidste skoledag: det sku' vi fejre,
morgenkaffe i den grønne skov.
Grønsvær lod sig ikke let besejre,
men på dagen var hun fuld af sjov!
Også Henningsen tog med på 'Møllen',
mødte op med hat og travesko.
Ale piger havde lakket krøllen,
håret blev touperet, ka' du tro!
-
Tøjet passed' fint til hele gassen:
Ole Lukkeøje, dragt og py.
Alle gloed' lidt på Rådhuspladsen.
Pyt med det! Vi var jo ekstra kry!
Og klasse A var engle - åh så blide
så de ud, men Esben sa' til dem:
Ingen morgensang - nej, I ka' skride.
Ud med jer! - Hvor piger ka' vær' slem'!
-
Derpå skiltes vi for alle vinde:
Oksbøl, København og Randers by.
Christiansgade er nu blot et minde,
som vi samles om i dag påny.
Handelsskolen har nu taget pladsen,
lærerne på Frydenlund - måske.
Eller har de glemt Phytagorassen
nyder otium i fred - ka'ske.
-
Dog - fru Haaning hører til eliten,
syvtien - og stadig 'going strong'
samler pigerne om akvavitten,
når vi hygger os på vor facon.
Så til slut et ekstra lille opråb:
Kom til Tunø med os næste år"
Vi os morer - og det er da vort håb
at rigtig mange siger nu: "Hvornår?"
|
|
|
|