|
En af vores lærere var Einar Møller, som nedenfor fortæller om sine oplevelser som nyansat lærer på skolen. Han blev ansat i 1952, og var der de næste 10 år, hvor han flyttede med til Frydenlundskolen. Vi har haft den glæde, at hr. Møller kunne deltage både i vores 40 års og vores 50 års jubilæum.
Einar Møllers beretning
Senere fik alle lærerne fælles lærerværelse, og Einar Møller mindes en ældre lærerindes ord ved en af de første fælles frokoster på lærerværelset: "De, hr. Møller, har da vist ikke råd til sådan en madpakke". "Hun vidste ikke, at jeg tilfældigvis denne dag havde rester med fra et fornemt gilde dagen før, og hun mente ikke, at den daværende lærerløn kunne række til, at jeg havde den slags madpakker med", griner Einar Møller og fortæller at en årlig lærerløn midt i 1950'erne var ca. 13.000 kr. og at en almindelig arbejdsuge dengang talte 48 timer. "Men da jeg blev gift, fik jeg da en lønforhøjelse på hele 50 kr. - nu da jeg skulle til at være forsørger!" (Einar Møller har i år 2012 fejret guldbryllup??? med sin hustru).
"Det var en anerkendt og respekteret skole, som havde mange traditioner. Men der gik også børn fra meget små kår på skolen. De kom fra områderne omkring Nygade, Grønnegade og Vestergade. Der var ind imellem tale om forsømte børn." Einar Møller mindes de lopper, han selv har "huset" efter at have hjulpet disse børn med skrivningen. "Men bestemt velbegavede og dejlige børn". Einar Møller mødes stadig årligt med en gruppe af hans gamle Christiansgade-elever, der forlod skolen i 1960'erne. Hvert år i november møder de troligt op fra nær og fjern til gensyn hos Einar Møller og hans kone. "Når jeg tænker tilbage på min tid på skolen, tænker jeg først og fremmest på morgensangen. Det var en fantastisk oplevelse at høre 350 lyse pigestemmer på gangene og etagerne i den store bygning. Det kan man slet ikke forestille sig. I det hele taget kan det være svært at forestille sig skoletiden dengang, når man sammenligner med i dag. Dengang stillede man klassevis op i rækker, før man måtte gå ind i skolen. Dengang skulle man være udenfor i frikvartererne. Toiletterne fandtes uden for i gården og udskylning af disse fandt kun sted én gang efter hvert frikvarter. Dengang måtte uartige elever sidde efter eller sendes til "overhaling" hos inspektøren - noget man ikke skulle ønske sig".
Helt frem til 1970 varede skoleugen fra mandag til og med lørdag, alle dage fra kl. 8-15.00. Fra midten af 1950'erne kom der også drenge blandt eleverne.
Efter 1950 var der ikke længere så stor brug for lærere i midtbyen, og Einar Møller fik derfor aldrig nogle jævnaldrende eller yngre kollegaer på Christiansgades Skole. Men han mindes sine ældre kollegaer som gode kollegaer. Han husker endda nogle af deres øgenavne, som blev givet dem af eleverne. En af hans kollegaer var en kraftig lærerinde, der altid og ufravigeligt bar en grøn kjole. Eleverne døbte hende derfor "Grønsværen", og det var derfor næste umuligt og uden tvivl ubarmhjertigt, når Einar Møller i tiden derefter på ture til Kalø fik til opgave at undervise eleverne om rytterne, der red på grønsværen ved Kalø…
|
"Jeg har i al min tid som lærer på Christiansgades Skole taget af sted om morgenen med stor glæde. Christiansgades Skole var et dejligt sted at være, og der var altid god stemning på skolen, både mellem skolens ca. 20 lærere, men også mellem lærere og elever. Det var en periode præget af stor disciplin og respekt, hvor man rejste sig for lærerne og kun brugte tiltaleformen Des. De yngre lærere havde tillige megen respekt for de ældre lærerinder, der altid lidt indforstået refererede til "de gode gamle dage" på skolen, og som havde deres eget lærerindeværelse, kun for kvinder. Skolens på det tidspunkt tre mandlige lærere måtter derfor "forpasse" sig til deres eget lille lærerværelse for hankøn".