Alt på dig er smukt, min kæreste, der er ingen fejl ved dig.
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred.
De ældre mænd skal være ædruelige, agtværdige, besindige, sunde i troen,i kærligheden, i udholdenheden.
De, der sår under tårer, skal høste med jubel.
Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.
Den gode møje bærer herlig frugt, og klogskabs rod sætter stadig skud.
Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed.
Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand.
Tretvundet snor brister ikke så let.
Den, der graver en grav, kan selv falde i den, en sten kan falde tilbage på den, der ruller den op.
Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder, undgå samkvem med en åbenmundet.
Den, der ærer sin far, soner sine synder, og den, der hædrer sin mor, er som en, der samler sig skatte.
Den, som elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, som elsker rigdom,får intet udbytte af den. Også det er tomhed!
Den, som elsker sit liv, mister det. Men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evig tid.
Den, som griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet.
Den, som vil elske livet, og se lykkelige dage, han skal vogte sin tunge for ondskab, og sine læber for at tale svig.
Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt.
Der kan være lykke i et menneskes ulykke, og et lykketræf kan ende med nederlag.
Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.
Det, der kommer, er det, der var, det der sker, er det, der skete. Der er slet intet nyt under solen.
Doven hånd skaber fattigdom, flittig hånd gør rig.
Drik vand af din egen cisterne og rindende vand af din brønd.
Døde fluer gør salveblanderens olie stinkende, lidt dårskab ødelægger visdommens værd.
Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med; og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.
Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
En dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som en dag.
En langvarig sygdom gør lægen til spot. Konge i dag, død i morgen.
En mands påklædning, hans latter og hans gang siger, hvordan han er.
En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
En trofast ven er et stærkt værn; finder man en, har man fundet en skat.
Enhver der har omgang med kvæg, skal lide døden.
Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme.
For de rene er alting rent, men for de befængte og vantro er intet rent; hos dem er både forstanden og samvittigheden befængt.
For hovmod fører til fordærv og den største uorden, uduelighed til nød og dyb fattigdom. Uduelighed er sultens moder.
Forlad dig ikke på din rigdom, sig ikke: Jeg har, hvad jeg skal bruge. Følg ikke din lyst og din kraft, så du lever efter dit eget begær.
Gak til myren, du dovne, se dens færd og bliv viis.
Gid mine ord dog var skrevet ned. Gid de var nedfældet på skrift, for evigt indridset i klippen, med en griffel af jern og med bly.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Gå fra en mand, som er en tåbe, der mærker du intet til kundskabs læber.
Gå ind ad den snævre port, thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den.
Han er som et træ der er plantet ved bækken, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke. Alt hvad han gør, får han lykke til.
Han kender jo løgnens mænd, uret ser han og agter derpå, så tomhjernet mand får vid, og vildæsel fødes til menneske.
Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.
Hellere arbejde og have rigeligt af alt end gå rundt og være stor på det og mangle brød.
Hellere bo i ørkenland end have en stridbar og arrig kvinde.
Hellere en ret grønsager med kærlighed til, end en opfedet okse med had til.
Her gælder det at have visdom. Lad den, der har forstand, udregne dyrets tal, thi det er et menneskes tal, og dets tal er 666.
Herren er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl, han fører mig ad rette veje for sit navns skyld.
Herren revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen.
Hverken om kærlighed eller had kan menneskene vide noget, alt hvad der er dem for øje er tomhed.
Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø.
Hvis rigdom er værd at stræbe efter her i livet, hvad er da rigere end visdommen, som frembringer alt?
Hvis slangen bider, før man får den besværget, har man ingen gavn af en slangebesværger.
Hvor du går hen, der vil jeg gå hen. Og hvor du tager bolig, der vil jeg tage bolig.
Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til?
Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder.
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.
I harme skrider du hen over jorden, du nedtramper folk i vrede.
Ild er jeg kommen at kaste ud over Jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede havde fænget.
Indlad dig aldrig på at lyve, for den vane kommer der intet godt ud af.
Ja, den ugudeliges håb er som fnug, der bæres bort af vinden, som den lette rim, der drives på flugt af stormen, som røg vejres det hen af blæsten, det forsvinder som mindet om en gæst, der kun blev én dag.
Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.
Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.
Jeg kommer i min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og balsam, jeg spiser min honning og saft, jeg drikker min vin og mælk. Venner, spis og drik og berus jer i kærlighed.
Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind.
Kom i hu, at mit liv er et pust, ej mere får mit øje lykke at skue.
Kom og smag mit brød og drik den vin, jeg har blandet. Kom, lad os beruse os i elskov til morgenen kommer, lad os nyde kærligheden.
Kom, lad os da nyde de goder, der findes, og få mest muligt ud af tilværelsen som i vor ungdom.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb, thi levende hund er bedre faren end død løve.
Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder.
Kys mig, giv mig kys af din mund, thi din kærlighed er bedre end vin.
"Kærligheden er tålmodig,
kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
Den gør intet usømmeligt,
søger ikke sit eget,
hidser sig ikke op,
bærer ikke nag.
Den finder ikke sin glæde i uretten,
men glæder sig ved sandheden.
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op."
Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode.
Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til.
Lad os få kostbar vin og salve i overflod, lad ingen forårsblomst få lov at stå, lad os pynte os med kranse af rosenknopper, før de visner, overalt skal det spores, at vi har forlystet os, for det er vores lod, og det er vores del.
Lad vor styrke være lov og ret, for svaghed viser sig at være til ingen nytte.
Lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed.
Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet.
Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.
Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Mands hovmod går forud for fald, ydmyghed forud for ære. Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet.
Med tiden glemmes vort navn, og ingen husker vort virke; vort liv glider sporløst forbi som en sky og opløser sig som en tåge, der fordrives af solens stråler og trykkes ned af dens varme.
Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.
Mine suk er blevet mit daglige brød, min stønnen vælder frem som vand. Det, jeg frygter for, rammer mig, og det, jeg gruer for, kommer over mig. Jeg får ikke fred, ikke hvile, ikke ro for den rædsel, der kommer.
Mine suk udmatter mig, hver nat væder gråden mit leje, min seng er våd af mine tårer. Mit øje er sløret af sorg, det er udslukt, for mine fjender er mange.
Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen, thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen.
Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru.
Når man bager brød, bliver der glæde, vin gør de levende glade, og penge skaffer det alt sammen til veje.
Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel.
Og de skal smede deres sværd til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i krig.
Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
Og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har meget gods liggende, nok for mange år, slå dig til ro, spis, drik og vær glad.
Og nu, min dreng, elsk dine slægtninge, og vis dig ikke hovmodig over for dine landsmænds døtre ved ikke at ville gifte dig med nogen af dem.
Og når to ligger sammen, bliver de varme, men hvorledes kan den ensomme blive varm?
Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.
På mit leje om natten søgte jeg ham, som min sjæl har kær, jeg søgte men fandt ham ikke.
Rejs dig for de grå hår, vis ærbødighed mod de gamle.
Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham!
Retfærdige læber tier om had. En tåbe er den, der udspreder rygter.
Rådfør dig ikke med en tåbe, for han kan ikke holde på en hemmelighed.
Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.
Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís, den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig. Selv under latter kan et hjerte lide, og glæden kan ende med bekymring.
Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt, thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.
Slappe som den lammes ben er ordsprog i tåbers mund.
Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.
Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop, thi ungdom og livsgry er tomhed.
Som en guldring i grisens tryne er en smuk kvinde uden forstand.
Som sne om sommeren og regn om høsten så lidt hører ære sig til for en tåbe.
Stjålen drik er sød, lønligt brød er lækkert.
Stol på Herren af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand.
Stræb ikke mod døden med jeres forvildede liv, og bring ikke ødelæggelse over jer ved jeres hænders gerning.
Styrk mig med rosinkager, forfrisk mig med æbler, for jeg er syg af kærlighed.
Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke; da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og Herren lønner dig for det.
Svigt ikke en gammel ven, for den nye kan ikke stå mål med ham. En ny ven er som ny vin: Først når den er blevet gammel, drikker du den med velbehag.
Sødt smager løgnens brød, bagefter fyldes munden med grus.
Såfremt du ikke kan betale, tager man sengen, du ligger i.
Tale rummer både ære og vanære; et menneskes tunge kan bringe ham til fald.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane.
Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, som fanges i snaren. ligesom disse fanges menneskenes børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem.
Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?
Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.
Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde; Jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg. Det er viljesvaghed.
Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden.
Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.
Uden syner forvildes et folk.
Vand slukker flammende ild, barmhjertighed soner synd. Den, der gengælder velgerninger, tænker på fremtiden; når han er ved at falde, finder han støtte.
Vanhelliger ikke det land, I er i, thi blodet vanhelliger landet, og landet får kun soning for det blod, der udgydt deri, ved dens blod, der har udgydt det.
Ved sin død arver et menneske kryb, orm og maddiker.
Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Visdom er så god som ejendom, en fordel for dem, der ser solen, for visdom giver skygge, som penge giver skygge, men fordelen ved at forstå visdommen er, at den giver liv til dem, der ejer den.
Vogt jer derfor for den nytteløse murren, brug ikke tungen til bagtalelse; for selv en lønlig hvisken går ikke sporløst hen, og en løgnagtig mund bringer død over sjælen.
Vogt mig som din øjesten, skjul mig i dine vingers skygge.
Vor levetid er som en skygge, der går forbi, og fra vor død er der ingen vej tilbage, seglet er sat for, og ingen vender tilbage.
Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham?
Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed.
Vær ikke stor i munden og træg og forsømmelig i handling. Opfør dig ikke som en løve i dit hus, blandt dine husfolk som en, der ser spøgelser.
Æbler af guld i skåle af sølv er ord, som tales i rette tid.
Ær din far af hele dit hjerte, og glem ikke din mors veer. Husk, at det er ved de to, du blev til; hvad kan du give dem til gengæld for det, de har givet dig?
Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
A man gift will make a way for him.
All things are possible to him that believeth.
Am I my brother's keeper?
And God said, Let there be light: and there was light.
But if you will not do so, behold, you have sinned against the Lord, and be sure your sin will find you out.
By their fruits ye shall know them.
For we brought nothing into this world, and it is certain we can carry nothing out.
He that is without sin among you, let him cast the first stone.
Husbands, love your wives, just as Christ also loved the church and gave himself up for her.
If the blind lead the blind, both shall fall into the ditch.
If thine enemy hunger, feed him; if he thirst, give him drink: for in so doing thou shalt heap coals of fire on his head.
In the sweat of thy face shalt thou eat bread.
It is not good that the man should be alone.
Man shall not live by bread alone.
Man that is born of a woman is of few days, and full of trouble.
Neither cast ye your pearls before swine.
Physician, heal thyself.
Render therefore unto Cæsar the things which are Cæsar's.
Set me as a seal upon thy heart, as a seal upon thine arm: for love is strong as death.
The Lord went before them by day in a pillar of a cloud, to lead them the way; and by night in a pillar of fire.
The tree is known by his fruit.
The wages of sin is death.
Thou shalt raise up the foundations of many generations, and thou shalt be called, the repairer of the breach, the restorer of paths to dwell in.
Though I speak with the tongues of men and angels and have not charity, I am become as sounding brass, or a tinkling cymbal.
Whatever thy hand findest to do, do it with all thy heart Who finds a wife finds a good thing, and obtains favor with the Lord.
Whoever rewards evil for good, evil will not depart from their house.
Ye cannot serve God and Mammon.