Adams første husdyr efter uddrivelsen af paradiset var slangen.
At gøre det negative er endnu pålagt os, det positive er allerede givet os.
Den sande vej går over en line, der ikke er udspændt i højden, men lige over jorden. Den ser mere ud til at være bestemt til at snuble over end til at gå på.
Den, der tror, kan ikke opleve undere. Om dagen ser man ingen stjerne.
Der et mål, men ingen vej. Det, vi kalder vej, er tøven.
Det er ofte mere sikkert at være lænket end at være fri.
En bog bør være hakken til vores indre frosne sø.
En undredes over, hvor let han gik ad evighedens vej. Han røg nemlig ned ad den.
Endnu leger jagthundene i gården, men vildtet undslipper dem ikke, hvor meget det end allerede nu styrter gennem skovene.
Enhver, der bevarer evnen til at se skønhed, bliver aldrig gammel.
Et bur gik ud for at finde en fugl.
Et trappetrin, der ikke er dybt udhulet af skridt, er set ud fra sig selv kun en trist trækonstruktion.
Fra et bestemt punkt, gives der intet tilbageskridt. Dette punkt er det muligt at nå.
Før i tiden kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik noget svar på mit spørgsmål, i dag kan jeg ikke forstå, hvordan jeg kunne tro, at jeg kunne spørge. Men jeg troede jo slet ikke, jeg spurgte kun.
Han løber efter kendsgerningerne som en begynder på skøjter, der tilmed øver sig et sted, hvor det er forbudt.
Han troede, han havde lavet en statue, men han havde blot hele tiden hugget i den samme rille af ensporethed, men endnu mere af hjælpeløshed.
Hans egen pandeskal spærrer vejen for ham.
Hans udmattelse er gladiatorens efter kampen, hans arbejde var at hvidte en krog i et offentligt kontor.
Hver revolution fordufter og efterlader blot et nyt bureaukratis slam.
Jeg tror, at vi burde læse den slags bøger, som sårer og gennemborer os. En bog bør være hakken til vores indre frosne sø.
Kan du da kende noget andet end bedrag? Bliver bedraget en gang udslettet, må du jo ikke se derhen, eller du bliver til en saltstøtte.
Som en vej om efteråret. Aldrig så snart er den fejet ren, førend den igen dækkes af de tørre blade.
Ånden bliver først fri, når den ophører med at være det faste punkt.