Af alt, der er skrevet, elsker jeg kun det, der er skrevet i blod.
Aldrig at tale om sig selv er en meget raffineret form for hykleri.
Alle kulturens storhedstider er politiske nedgangstider: det, der er stort i kulturel forstand, var upolitisk, endda anti-politisk.
Alt godt er forvandlingen af et onde: enhver gud har en djævel til fader.
At tale meget om sig selv kan også være et middel til at skjule sig.
Begæret ødelægger det, man vil have.
De slanger, der ikke kan skifte ham, går til grunde. Ligesådan åndsmenneskene, der forhindres i at skifte deres meninger: de ophører med at være åndsmennesker.
Den allerbedste hjælp mod mandesygdommen selvforagt er en klog kvindes kærlighed til én.
Den kristne beslutning om at finde verden hæslig og slet, har gjort verden hæslig og slet.
Den kristne forudsætning om, at verden er frastødende og ussel, har gjort verden frastødende og ussel.
Den modstand, der ikke slår dig ihjel - gør dig stærk.
Den som kæmper med uhyrer, må passe på, at han selv ikke bliver et uhyre. Og når du ser længe nok ned i en afgrund, ser afgrunden også ind i dig.
Den, der er utilfreds med sig selv, er uafladelig indstillet på at hævne sig. Og det er os andre, der bliver ofre for ham, om det så blot er ved altid at skulle tåle det hæslige syn af ham. For synet af det hæslige gør en dårlig og dyster.
Den, som giver noget stort bort, møder ingen taknemmelighed, for modtageren har allerede gennem gaven fået tilstrækkeligt at bære på.
Den, som ikke kan lyve, ved ikke, hvad sandhed er.
Den, som kan kommandere, finder altid dem, som bør lyde.
Den, som tænker meget, egner sig ikke som partigænger.
Han tænker sig for snart igennem partiet.
Der findes en flig af galskab i al kærlighed - men også en smule fornuft i al galskab.
Der findes ikke kendsgerninger, kun fortolkninger.
Der findes intet bedre våben mod en fjende end en anden fjende.
Det ene menneske er samvittighed for det andet; og det er navnlig vigtigt, når den anden ellers ingen har.
Det er ikke mangel på kærlighed, men mangel på venskab, der skaber ulykkelige ægteskaber.
Det er lettere at tilgive en fjende end en ven.
Dette er nu min vej - hvor er jeres?', sådan svarede jeg dem, der spurgte mig "om vejen". For vejen - den findes ikke!
En hurtig tur gennem galeanstalten gør det klart, at tro ikke beviser noget.
En mands modenhed: Det vil sige at have genfundet den alvor, som man havde som barn, når man legede.
En politiker inddeler menneskeslægten i to klasser: værktøj og fjender.
En spøg er gravskriften over en følelse.
En sådan ånd, der er blevet fri, står med en glad og fortrøstningsfuld fatalisme midt i altet, i den tro, at kun det enkeltstående er forkasteligt, at alt forløser og bekræfter sig i helheden. Han benægter ikke længere. Men en sådan tro er den højeste af al mulig tro: jeg har døbt den i Dionysos' navn.
Et menneske, som det burde være: det lyder for os lige så smagløst, som 'et træ, som det burde være'.
Fanatisme er nemlig den eneste viljestyrke, som også de svage og usikre kan mønstre.
Formel for min lykke: Et ja, et nej, en lige linie, et mål…
Frygten er moralismens moder.
Glem ikke, at jo højere vi hæver os, jo mindre forekommer vi dem, der ikke kan flyve.
Hvad der bliver gjort af kærlighed, sker altid hinsides godt og ondt.
Hvad er da det, som I kalder Eders samvittighed? Ikke en lov, men det, at I har en lov nødig og en arm, der kan holde Eder oppe, I drukne dinglehoveder.
Hvad siger din samvittighed? 'Du skal blive den, du er'.
Hvorfor ser mennesket ikke tingene? Det stiller sig selv i vejen, det skjuler tingene.
Høflighed er ofte kendetegnet på en kejtet beskedenhed.
I en mands liv er der to tragedier: at have nået sine mål, g ikke at have nået dem.
I ethvert rigtigt menneske er gemt et barn, der ønsker at lege.
I grunden var der kun én kristen, og han døde på korset.
I himlen er alle de spændende mennesker fraværende.
I ros er der mere påtrængenhed end i dadel.
Idealisten er uforbederlig. Hvis han bliver smidt ud af sin himmel, gør han helvede til sit ideal.
Indimellem har vi en ven på grund af den lykkelige omstændighed, at vi ikke giver ham nogen grund til misundelse.
Ingen dør nutildags af dræbende sandheder: der gives for mange modgifte.
Jeg genkender de rige på, at de takker dem, der har modtaget noget af dem.
Jeg mistror alle systematikere og undgår dem. Viljen til system er en mangel på retskaffenhed.
Konvention vil sige overensstemmelse i ord og handling uden overensstemmelse i følelser.
Kristendommen gav Eros gift at drikke. Han døde ganske vist ikke af det, men udartede til en last.
Kunst er stort set et ja til tilværelsen.
Kvinden var Guds anden fejltagelse.
Kærlighed og had er ikke blinde, men blændede af den ild, de bærer med sig.
Lad os tale om det, I viseste, hvor slemt det end er. At tie er værre, alle fortiede sandheder bliver giftige.
Lev farligt. Byg eders byer ved Vesuvs fod. Send eders skibe ud på de ukendte have. Lev i stadig krig.
Lykken er en kvinde.
Lærd: sådan omtaler man i dag såvel åndens soldater som - desværre - også åndens strømpevævere.
Man brækker sjældent benet, medens man klatrer op ad besværlige stier. Faren opstår, når vi begynder at tage let på tingene og vælger de behageligere stier.
Man hader ikke, så længe man afskyr.
Man har været en dårlig betragter af livet, hvis man ikke også har set den hånd, der på en skånende måde dræber.
Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.
Mennesket er det grusomste dyr, ikke mindst mod sig selv.
Med dyden gjorde det ulven til hund og mennesket selv til menneskets bedste husdyr.
Min ambition er at sige i ti sætninger, hvad enhver anden siger i en hel bog — hvad enhver anden i en hel bog ikke siger.
Mod den dumme pande hører som retmæssig argument den knyttede næve.
Nær mistro til alle, i hvilken trangen til at straffe er stærk.
Når beslutningen en gang er truffet, skal man lukke ørene for selv det bedste modargument. Det er tegn på en stærk karakter. Altså en situationsbestemt vilje til dumhed.
Når Gud er død, må de stærke blandt menneskene selv blive guder, overmennesker, livsbekræftende, leende, dansende, usårlige.
Når mennesket ikke længer anser sig for ondt, ophører han med at være det.
Når vi er trætte, bliver vi angrebet af idéer, som vi nedkæmpede for længe siden.
Og den, der skal være skaber af godt og ondt, må først være en tilintetgører og knuse værdier.
Om offer og opofrelse tænker offerdyrene anderledes end tilskuerne. Men man har aldrig ladet dem komme til orde.
Overbevisninger er farligere fjender af sandheden end løgne.
Samvittighedsnag er uanstændigt.
Sandelig har jeg ofte leet ad de svæklinge, der tror sig gode, blot fordi de har lamme poter.
Sandelig siger jeg jer: noget godt og ondt, der skulle være uforgængeligt, dét findes ikke. Ud fra sig selv må det igen og igen overvinde sig selv.
Se der! De ser! Han løber bort fra menneskene- : Men de følger efter ham, fordi han løber forrest. - Så meget hjord er de.
Så længe der har været mennesket til, har mennesket glædet sig for lidt: Dette alene er vor arvesynd.
Så megen kærlighed og godhed findes ikke her i verden, at man har ret til at sløse det bort på et opdigtet væsen.
Tegn på fornemhed: aldrig at tænke på at devaluere vore pligter til pligter for alle.
Tilfredshed beskytter én mod forkølelse. Er en kvinde, som ved, at hun er velklædt, nogensinde blevet forkølet?
Vi anser ikke dyrene for moralske væsener. Men mener I da, at de anser os for moralske? Jeg er bange for, at dyrene betragter mennesket som et væsen af samme slags som de selv, som på en meget farlig måde har mistet den sunde dyreforstand.
Vi nægter ofte at acceptere en idè, udelukkende fordi det tonefald, hvormed den udtrykkes, ikke tiltaler os.
Visionæren lyver for sig selv, løgneren kun for andre. Ængstelighedens grad er en målestok for intelligensen.