1. Så tag mit hjerte i dine hænder
men tag det varsomt og tag det blidt
det røde hjerte -nu er det dit.
2. Det slår så roligt, det slår så dæmpet
for det har elsket og det har lidt
nu er det stille -nu er det dit.
3. Og det kan såres og den kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
4. Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte
det sov og drømte i lyst og leg
nu kan det knuses -men kun af dig.
1. Der er to mænd i verden,
der bestandig krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
2. Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved hjertets dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
3. Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket og elsket og ren -
en gang hvert hundrede år kan det ske
de smelter sammen til én.
Afvis aldrig et barn med den undskyldning, at du ikke har tid til at høre på det. Den dag du får tid, er barnet der ikke mere.
At søge en partner gennem ægteskabsannoncer er lige så umuligt, som når man ved et selskab anmoder børn, der aldrig før har set hinanden, om at gå ud at lege.
Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp.
Den i en søskendeflok, som aldrig nogensinde får mandlen juleaften vil, når han engang kommer til penge, købe mandler for dem alle sammen.
Det er næsten lige så umuligt at opfatte den sorg, man volder et andet menneske, som at se sig selv i øjnene uden et spejl.
Det sker, at kunstnere eller forskere trækker sig tilbage til et eller andet gudsforladt sted for uforstyrret at kunne hengive sig til udfærdigelsen af et større værk, kun for at erfare, at hele inspirationen lå i afbrydelserne.
Dine øjne ligner ruderne i et forladt hus. Det ender med, at jeg flytter ind i dig og ser ud gennem dem. Nogen skal jo gøre det.
Døden er en brutal afbrydelse af den betydningsfulde sætning, man livet igennem prøvede på at udtrykke. Ingen når at fuldføre den.
Frygteligt må det føles at være den sidste overlevende i sin generation. Som at stå på en øde ø og blive venligt tilvinket af passagererne på de skibe, som sejler forbi, for nogen redning kan ikke mere være tale om.
Hygge er en tilstand man oplever, hvis man har fred med sig selv, sin ægtefælle, skattevæsnet og sine indre organer.
I tyve år har min psykiater været intenst optaget af mit sjælelige helbred en halv time om ugen. Resten af tiden har han været beskæftiget med fuldkommen ligegyldige ting.
Jalousien er den kolde skygge, kærligheden kaster tilbage over skulderen, idet den fjerner sig.
Jeg forstår godt, at mange unge i dag kvier sig ved at stifte familie. Selve udtrykket har en klang af uendelighed, som når man slipper stemmen løs i en ekkodal.
Jeg har elsket en mand med et hjerte som dit,
derfor ved jeg lidt mere end du,
og jeg skælver af angst for den kvindes magt,
der ikke er født endnu.
Jeg kunne tænke mig at skrive en kogebog med henblik på de mennesker, man aldrig ønsker at se i sit hjem.
Kun gennem min egen sorg kan jeg optage en dråbe af verdenssmerten i mit kredsløb.
Lykken er altid identisk med erindret lykke. Kun sorgen hører øjeblikket til.
Mange er aldrig rigtig jævnaldrende med sig selv.