Palma Spring Village
Familien Kristensens bilpark Birte og Finn boede i en dejlig beboelse et kvarters kørsel fra centrum. Den omfattede omkring 150 selvstændige boliger hver med 3-4 soveværelser. "Landsbyen" var omgivet af en 2 meter høj mur. Vagter ved indgangen checkede de ankommende, inden de hævede bommen. Alle rum havde air condition, hvilket er strengt nødvendigt det meste af året. Alle husene havde en lille have med en dejlig terrasse. Birte og Finn havde fået terrassen overdækket, så vi kunne spise derude hver aften. Finn fortalte, at de havde købt deres dejlige havemøbler på det årlige udsalg, som ligger lige før sommerens begyndelse. I modsætning til på vores breddegrader har man ikke gavn af sine havemøbler om sommeren, hvor man kryber indendørs.


Finns BMW Jeg glemte at nævne, at der til hvert hus hører en dobbeltgarage. Og jeg tror ikke, vi så nogen boliger, hvor der ikke holdt mindst 2 biler i garagen. Birte kørte rundt i en dejlig saab stationcar, mens Finn, som de fleste andre mandfolk, havde anskaffet en stor 4-hjulstrækker, Dodge Durango med en benzintank på størrelse med et badekar. Jeg formoder, at det er i orden, når benzin ikke koster mere end vand. Til overflod holdt der også en dejlig BMW motorcykel i garagen. Der var næsten ikke plads til knægtenes 2 små quad cycles, som blev brugt til ørkenkørsel og strandkørsel. Finn overvejer at anskaffe endnu en motorcykel, som han kunne bruge på udflugter i ørkenen, da han ikke nænner at bruge BMW'en. Vi ved jo alle, at drenge holder ikke op med at lege og drømme, fordi de bliver mænd. Deres legetøj bliver bare dyrere. Jeg går ud fra, at de offentlige forbindelser er ekstremt dårlige, når det er nødvendigt med en sådan park af køretøjer. Det er lige før, at vores kongehus kunne blive misundelig.


Jakob hygger sig i poolen Til beboelsen hører et dejligt fællesområde med en lille park, som især er besøgt af barnepiger af forskellig nationalitet og "deres" børn. Her kan de en tid sidde og slappe af i selskab med veninder, mens ungerne muntrer sig på legepladsen. Der ligger også en børnepool og en stor voksenpool, forbundet med et lille vandløb. Omkring poolen er der solbænke til fri afbenyttelse, og et par ansatte sørger for, at der er rent og pænt i og omkring poolen. Vi var deroppe et par gange med Jakob. Fra terrassen er der frit syn til det fantastiske Burj Al Arab hotel, som vi skulle besøge om fredagen.


Der boede vistnok 3 danske flyveledere i beboelsen, og familierne kom selvfølgelig en del sammen, og børnene var gode venner. Vi så en del af ungerne under besøget. Man (oftest kvinderne) skiftedes til at bringe og hente ungerne i skolen. Det firma, som flyvelederne arbejdede for, havde arrangeret buskørsel, som kørte til og fra vagterne i Dubai Airport.

En del af familierne i bebyggelsen havde tjenestefolk, fx en barnepige, en husassistent, en kok og/eller en gartner. Månedslønnen ligger omkring 1200-1800 kroner med en arbejdsdag på 10-12 timer. De fleste sørger for deres familie i hjemlandet ved at sende indtil 80% af deres indkomster hjem. Selv om det med vores skandinaviske syn ligner grov udnyttelse, er det i mange tilfælde disse menneskers eneste chance for at overleve. Det er ikke usædvanligt, at de udsættes for fysisk vold og seksuelt misbrug. Bliver de "besværlige", kan man jo bare fyre dem - uden job ingen opholdstilladelse. Boligsituationen for disse personer er så ringe, at de ofte tilbyder at arbejde gratis mod at få et værelse at bo i. Ofte bor der 10-15 personer i en lille lejlighed. Størsteparten af tjenestefolkene kommer fra "det indiske kontinent", Indien, Pakistan, Filipinerne, Sri Lanka mv. Mere end halvdelen af indbyggerne i Dubai kommer fra dette område. Birte havde en hushjælp, som kom 2 gange om ugen for at hjælpe med rengøring og strygning af tøj.

Skal man bo i en ghetto (og det er vel det, vi taler om, når man lever fuldstændig afsondret fra landets egne borgere), kan jeg ikke forestille mig bedre forhold at gøre det under.

Balut i Dubai

som du måske har set på forsiden, spiller vi balut sammen med vores venner på Rejseholdet en gang om måneden. Dette dejlige spil er meget populært i østen og i mellemøsten, og altså også i Dubai. Vi har lært det af vores søn, Claus, som stiftede bekendtskab med spillet under 3 års arbejde på den danske ambassade i Rhyadh, Saudi Arabien. Det fortælles, at Balut blev opfundet ved afslutningen af anden verdenskrig af en amerikansk soldat, udstationeret på Filippinerne. (Navnet "balut" betyder andeæg på filipino. Gadesælgere falbyder deres æg ved med høj røst at råbe "BALUUUUT"). I begyndelsen af 1970'erne bragte danskeren Niels Lumholdt, som arbejdede for Thai Airways, spillet til Bangkok, hvorfra det siden har bredt sig. Der findes i dag adskillige variationer af spillet, som både kan spilles som enkeltmandsspil og parspil.

Både Birte og Finn spiller jævnligt balut sammen med andre danskere, og der arrangeres spilleaftener for hhv. kvinder og mænd. Desværre nåede vi ikke at deltage, da månedens mande balutaften fandt sted samme dag, som Birgit og jeg skulle hjem. Finn fortalte, at man mødes omkring kl 19. Man starter med en velkomstdrink (eller to), så man ikke risikerer at dehydrere i løbet af aftenen. Herefter får man et solidt dansk måltid, fx flæskesteg med rødkål. Under måltidet sørger aftenens arrangør for at sammensætte holdene. Under spillet kan det selvfølgelig være nødvendigt at indtage yderligere vædske - det kan jo være djævelsk varm til tider i Dubai. Devisen var "better safe than sorry". Finn fortalte, at det var passeret, at man havde været nødsaget til at diskvalificere en spiller for ikke at have indtaget vædske under spillet.

Vi spillede balut et par gange om aftenen på terrassen. Som de høflige mennesker vi er, lod vi gerne værtsparret vinde. Som ved alle terningespil er det jo ikke kun dygtighed, der afgør, hvem der vinder. Men nok om det. Bitte og Finn lærte os den særlige variation, som hedder Jackpot Balut.

Et par måneder efter vores besøg tog Finn sammen med en flok entusiastiske balut-spillere til Beijing for at spille verdensmesterskaber i balut. Der blev desværre intet mesterskab til Finn, men en på holdet var tæt på, og sluttede vistnok som nr fire. Efter eget udsagn fordi han fik ondt i armen. Nu ved jeg jo ikke, om det var den arm, han slår med, eller den han bruger til indtagelse af drikkevarer. Ja, balut er ikke for tøsedrenge.

Du kan lære mere om det ædle balutspil på denne udmærkede side, hvor du kan prøve at spille mod din computer.

Skolegang i Dubai
Dubai American Academy Jakob og Rasmus går i skole i Dubai American Academy - sammen med flere end 1400 andre udenlandske elever. Eleverne kommer fra omkring 65 nationer. Skolens formål er "Dubai American Academy provides an outstanding college preparatory program in the English language to students from around the world." Skolen er akkrediteret "New England Association of Schools and Colleges (NEASC)" samt "European Council of International Schools (ECIS)", hvilket betyder, at man er forpligtet til at følge disse 2 organisationers undervisningsprincipper og læseplaner, herunder også deres standarder for evaluering af elevernes niveau og fremskridt. En dansk folkeskolelærer ville sikkert få nervøse trækninger over dette, men det er take it or leave it.


Dubai American Academy Faciliteterne er væsentligt bedre end i de fleste danske skoler. Udover 50 (air conditionerede) klasseværelser findes et cafeteria, lokaler til computerundervisning, laboratorielokaler, kunstlokaler, gymnastiksal, bibliotek, svømehal, boldbaner og et stort amfiteater/auditorium. Den kun 5 år gamle skole er i gang med et byggeri, som næsten vil fordoble skolens størrelse og føje godt 40 klasseværelser til de 50, der allerede findes. Udvidelsen sker som et selvstændigt afsnit til de ældste klasser på den anden side af fodboldbanen (ja, de har en rigtig fodboldbane). Byggeriet ventes klar til brug efter sommeren 2005.

Skolen er opdelt i

  • Kindergarten 1.
  • Kindergarten 2.
  • Grade 1-12.

Rasmus i skoleuniform - måske mere skødesløst båret end skolens vise fædre ville sætte pris på Betaling pr skoleår i Grade 1-12 udgør ca 70.000 kroner. Hertil kommer udgifter til skoleuniform. Uniformsreglementet er mindst lige så detaljeret som det, jeg mødte ved indkaldelse til Det Danske Flyvevåben i 1961. Finn får som en del af "sin lønpakke" dækket størsteparten af disse udgifter, som jo ellers ville være voldsomme med 2 skolesøgende børn. Der er ingen skolebus ordning, så der er kaos i området 2 gange om dagen, kl 8 ved aflevering og kl 15 ved afhentning. Finn havde som flere andre forældre (læs fædre), der kører 4-hjul trækkere, fundet ud af, at det var hurtigere at køre ind over de ubeboede arealer i området. "Så kører man jo heller ikke i vejen for de andre" ;-)

Det er vores indtryk, at der bliver stillet store krav til eleverne. Ved starten på en uge får ungerne en liste med hjem over den kommende uges afleveringer. Listen fortæller også hvilke prøver (ja, test er ikke noget skældsord i skolevæsenet i Dubai), der vil blive afholdt i den pågældende uge. Vi oplevede ikke de helt store problemer med at motivere Jakob og Rasmus til at lave hjemmearbejde. De satte sig troligt ned efter skoletid sammen med Birte og gik i gang med krum hals.


Om eftermiddagen kan eleverne deltage i forskellige aktiviteter som drama, musik, fodbold, basketball, rugby, hockey, atletik, svømning, tennis, tennis, dans mm. Undertiden bliver der arrangeret filmforevisning i amfiteatret. Vi fornemmede, at der var et stor forældreengagement i skolens arbejde. Birte sidder i "Executive Committee" som "Elementary School Liaison". Hvis nogle forældre fx har lyst til at lære arabisk, er der mulighed for at deltage i undervisning i dette på skolen.

Som det så ofte er hændt mig i mit liv, kom jeg for sent. Jeg ville gerne have deltaget i det årlige "Terry Fox Run", som blev afholdt sidst i januar. Jeg fik interesse for Terry Fox og hans projekt under et familiebesøg i Canada - men det er en anden sag. Skolen opfordrede elever og forældre til at deltage i løbet og medvirke til at samle midler til cancerforskning. Herudover støttede man projektet på den måde, at elever kunne blive fritaget for at bære deres skoleuniform en hel dag mod at betale 10 Dirham - ca 15 kroner. Dog, understreges det, skal man selvfølgelig være iført en passende (appropriate) beklædning. Jeg ved ikke, hvor populært det var blandt eleverne, men jeg kunne da forestille mig, at i hvert fald pigerne havde lyst til at præsentere udvalgte beklædningsdele, som længe havde været henvist til garderobeskabets mørke.

Du kan besøge skolens hjemmeside ved at klikke her.


International Food Festival
Den danske stand på International Food Festival Vi var så heldige at være på besøg i Dubai den uge, hvor der var International Food Festival på skolen. Vi oplevede de første dage, at Birte tog afsted til skolen tidligt om morgenen og ofte først vendte tilbage ud på aftenen. Det viste sig, at Birte for andet år i træk var primus motor i dette stpre arrangement, hvor alle nationaliteter på skolen skulle præsentere kulinariske højdepunkter fra deres hjemland. Og det kræver selvsagt masser af planlægning og masser af møder. Jeg spurgte, hvad man ville gøre, hvis det blev regnvejr, hvortil Birte kiggede mig dybt i øjnene og med overbevisning i stemmen fastslog: "Det bliver ikke regnvejr.". Det ville også være en katastrofe, da man ikke ville være i stand til at flytte omkring 30 boder og en større scene ind på skolen. Bla. af hensyn til brandfaren, idet hver stand havde gang i adskillige komfurer og varmeapparater. Det truede med regn om eftermiddagen, men heldigvis udeblev den.


Emiraternes stand på International Food Festival Vi dukkede op sidst på eftermiddagen fredag den 25. afbruar 2005 - og blev imponeret over, hvor pænt og ordentligt alt var. Burj Al Arab dominerede horisonten mod nord. Lige i nærheden lå Emiraternes største indkøbscenter - med en indendørs skisportbakke. Prisen for deltagelse i arrangementet var 20 Dirham - ca 30 kroner. Rørende billigt i betragtning af, at der var ubegrænset adgang til spændende retter fra hele verden. Og masser af entusiastiske husmødre til at anprise deres produkter.

Bøj og jeg var enige om, at kunsten var at optimere sin fødeindtagelse, så man ikke gik kold, inden man var kommet hele raden rundt. Finn derimod kastede sig derimod med ubændig appetit over alt spiseligt. Jeg startede selvfølgelig i den danske stand, som var en af de flotteste. Ikke kun pigerne, men også maden. Hvad kan konkurrere med små, lune frikadeller og varm leverpostej?


Deltagerne i International Food Festival i Dubai præsenteres på scenen Emiraterne havde en stand, hvor (2 mandlige) kokke stod for madlavningen. Køen var lang, men maden - shawarma? - var værd at vente på. Canada, hvis kokke var iklædt ishockey udstyr, serverede hot dogs. Desværre gik det først op for mig længe efter, at jeg var i stand til at indtage mere føde.

Ægypten havde mange små mildt krydrede retter. Korea lokkede med saftig bøfkød med fx nudler. Australien tilbød bl.a. dejlige hjemmebagte kager.

Sydafrika var af en eller anden grund meget populær. Jeg lagde mærke til, at Finn aflagde standen besøg en halv snes gange. Og som den høflige mand, han er, måtte han jo spise noget ved hvert besøg. Jeg havde de kvindelige kokke mistænkt for at have kommet stærke sager (drikke) i saucen.


Tid til afslapning efter at vi har kæmpet os gennem den overdådige føde Palæstina havde blandt meget andet dejlig falafel. Italien havde, som det jo er populært for tiden, outsourcet fødevareproduktionen til en nyåbnet italiensk restaurant, som samtidig fik god reklame.

Schweiz havde en stor stand med dejlig ost og slik. Japan brillerede (selvfølgelig) med veltillavet sushi. Tyrkiet havde et flot lysshow kørende, hvor vi genkendte mange af de steder, vi har besøgt. Hong Kong havde en lille stand med velsmagende pork dumpling. Sverige tilbød flere slags fisk, fx en sandwich med sild og æg.

På et tidspunkt blev de 30 deltagende nationer i International Food Festival præsenteret på scenen. Bøjs og min udmærkede plan om at nyde med måde, så vi kunne nå hele raden rundt, lod sig ikke helt realisere, men vi fik da smagt på det meste. Derimod tror jeg, at Finn nåede næsten 2 gange rundt, men han havde jo også prøvet det et par gange før. Trætte dumpede vi ned ved et af bordene og hyggede os med en kop kaffe, inden vi returnerede til Palma Spring Village efter en god oplevelse.


Projekter i Dubai
Vi så den byggeplads, hvor der i 2008 vil stå verdens højeste bygning. Jeg kan desværre ikke fortælle dig højden på bygningen. Det bevares som en dyb hemmelighed for at forvirre evt. konkurrenter. Det ville jo være kedeligt, hvis man blev overgået med med et par meter af et eller andet byggeri i Asien. Det menes, at bygningen vil omfatte i hvert fald 123 etager, men herover vil rejse sig et højt, højt spir, som skal sikre verdensrekorden. Bygningen vil komme til at svaje indtil 3 meter i blæst. Den højeste bygning i dag ligger på Taiwan, Taipei 101 med sine 101 etager og 508 meter. Hvis vi også måler antenner o.l. med, så rager Torontos CN Tower 553 meter op. Det menes, at Burj Al Dubai, som projektet hedder, vil blive omkring 690 meter højt. Det er ikke som fx i New York og andre vestlige storbyer manglen på byggegrunde, der tvinger bygningerne op i skyhøjde.

Boligbyggeri i Dubai
The Jumeirah Palm, en kunstigt anlagt ø ud for Dubai kysten Et andet imponerende projekt er "The Jumeirah Palm", omtales som The Palm. Det er en kunstigt ø, anlagt ud for kysten. Som navnet antyder - og som billedet ved siden af viser, er den udformet som en palme med en vældig stamme og 17 grene/blade. Der vil blive anlagt omkring 60 luksushoteller på øen, heraf 1 med ca 2.000 værelser, 4.000 eksklusive villaer, golfbaner, indkøbscentre mm. Det menes, at Radisson SAS vil deltage med mindst ét hotel. Man er i gang med at skabe et femstjernet dykkercenter på stedet, som skal kunne sammenlignes med Rødehavet og The Great Barrier Reef. Hver dag vil man kaste en 1 kilo guldbarre i havet, som dykkerne så hygge sig med at finde. Man har også planer om at genskabe det forsvundne Atlantis. Nogle af de første købere var David Beckham og hans hustru Victoria. Inden denne ø, som selvfølgelig er verdens største kunstige ø, var blevet beboet med rigmandsvillaer med egen strand og bådplads, gik man i gang med yderligere to ø-projekter: "The Jebal Ali Palm" og "The Deira Palm". "The Jebal Ali Palm" rummer også beboelser, men er i højere grad baset på sport og underholdning og vil bl.a. rumme et større vandland. De er planlagt færdigt i 2007. "The Deira Palm" vil slå verdensrekorden for kunstige øer med sine 14 x 8.5 km. Der vil være ikke 17 med 41 blade på palmetræet.

Dubai World Herudover kommer et endnu mere ambitiøst projekt, "The World", som er et helt øhav bestående af ca 300 kunstige øer, der skal afbilde jordens kontinenter og dets mere end 200 nationer. Projektet vil lægge 300-400 km2 til landets areal. Med klædelig beskedenhed omtales byggeriet som "verdens 8. vidunder". Du kan købe en 30.500 m2 ø ved navn "Danmark" for bare 20 mio. dollars - ca 120 mio. kr. Men til den pris får du altså bare stillet en sandbanke til rådighed og må selv bygge dit drømmehjem. Du skal også selv tage stilling til, hvorledes du vil komme hjem, fx med vandtaxa, båd eller egen helikopter. Da vi var på ørkentur så vi kolonner af lastbiler, som fragtede kampesten og andre byggematerialer til projektet. Man (regeringen) påstår, at man har taget hensyn til miljøet, men der er næppe tvivl om, at de gigantiske sandsugninger, der pågår og har pågået, har haft en uheldig indflydelse på livet i havet.

Inden for det sidste år er der begyndt at üdvikle vise sig et egentligt marked i Dubai, hvor udlændinge (med resident visa) kan købe privatboliger. Fin fortalte, at selv om mange forhold endnu ikke er fastlagt, stiger priserne voldsomt. En dag kørte vi omkring et boligområde, som er under etablering. Her besøgte vi tre udstillingshuse, alle efter vores standard luksusboliger i 2 etager, med udsigt til en stor sø, swimmingpool, i et tilfælde en selvstændig motionsbygning, pejs (?!), 3-4 soveværelser hver med eget bad. Prisniveau 1.5 - 2 millioner danske kroner. Nogle af de områder, hvor (velhavende) udlændinge kan købe boliger, er de omtalte kunstige øer.


World Trade Centre i Dubai
Twin Towers i Dubai En af de mest iøjnefaldende bygninger i byen er Dubai World Trade Centre, som blev taget i brug i 1979. Tårnet er med sine 184 meter og 39 etager en af de højeste bygninger i området. Bygningen huser repræsentanter for verdens største firmaer, såsom Johnson & Johnson, General Motors, Master Card, Sony Broadcast og Federal Express. Herudover ligger her konsulater for USA, Australien, Schweiz, Tyrkiet, Italien, Spanien og Japan. Desuden befinder der sig en række eksklusive forretninger, banker, posthus, cafeer og restauranter samt luksuriøse beboelser.

Dubai har verdens største menneskeskabte havn, som liger i Jebel Ali, et kystnært industriområde en halv times kørsel fra Dubai. Havnen tillader de enorme super-tankere at lægge til. Dubai har med sin høje levestandard et stort og voksende energibehov.


Artikler om Dubai
Blodpenge ved trafikdrab
Indenfor en periode på 6 måneder fik familier i Dubai udbetalt 5 millioner Dirham i "blodpenge" for tab af familiemedlemmer i trafikken. Ifølge Finn skal føreren betale blodpenge, uanset hvem der måtte have skyld i ulykken. Hvis det ikke sker frivilligt, indbringes sagen for en offentlig domstol. Satsen er 150.000 Dirham, dvs ca 225.000 kr. Almindeligvis betaler forsikringsselskabet denne erstatning. Dog ikke hvis føreren har været beruset eller har kørt uden kørekort. For en sikkerheds skyld sættes føreren i fængsel, indtil blodpengene er betalt. Forsikringsselskabet betaler selvfølgelig ikke, før skaden "er stationær", dvs før ofret er afgået ved døden. Det giver undertiden problemer, hvis ofret ligger i coma i månedsvis. Den dræbtes familie kan dog give samtykke til løsladelse, før betaling har fundet sted.

Ægtefælle sagsøger hustru for 1 million Dirham
En nygift ægtemand har sagsøgt sin brud for 1 million Dirham, fordi hun forlod ham et kvarter efter brylluppet og flyttede (flygtede?) tilbage til sine forældre. Brudgommen havde betalt 150.000 Dirham på bryllupsreceptionen med hundreder af gæster. Efter flere forsøg på en "fredelig" løsning gik ægtemanden til domstolen for at få den til at beordre hustruen til at komme tilbage til hjemmet. Da hun nægtede, fik hun tilkendt skilsmisse, men fik samtidig forbud mod at gifte sig igen de næste fem år, fordi hun havde være ulydig overfor sin mand. Ægtemanden har anlagt sag om en erstatning på 1 million Dirham (godt 1½ mio kroner) til dækning af hans udgifter ved brylluppet samt for den ærekrænkelse, han havde lidt.

Kunne du ikke have lyst til at følge os med på en tur til verdens måske smukkeste hotel?.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side: Startside Dubai Næste side: Burj Al Arab, verdens smukkeste hotel?