Nationalmelodi

Pyramiderne og Sfinxen ved Ghiza
Tutankhamon
Ramses II i Memphis
Kong Djosers trinpyramide i Sakkara
Det egyptiske flag

Sølvbryllup i Cairo
Æresport til sølvbryllup, Claus og Lise I januar måned 1989 tog vi på sølvbryllupsrejse til Cairo sammen med vores 2 sønner, Claus og Bo samt vores ældste venner, Lise og Bøj, som vi har kommet sammen med i mere end 40 år. Vi havde en dejlig tur, hvor vi udforskede storbyen Cairo med Citadellet, Det egyptiske Museum med dets ubeskrivelige skatkamre, indkøbskvarteret Khan El Kahlili, zoologisk have og meget mere. Vi boede så tæt på pyramiderne i Giza, at vi kunne ligge på sengen og betragte de tavse kæmper. Et par dage lejede vi en taxa og kørte omkring, fx til Sakkara med det enorme begravelsesområde og til den gamle hovedstad, Memphis. Vi var enige om, at vi ved det næste besøg ville udforske området omkring Luxor og Aswan samt sejle nogle dage på Nilen. (Jeg kan fortælle, at jeg p.t. skriver på en beretning om vores Egyptentur i april 2003. Den "kommer på gaden" i løbet af sommeren 2003.) Til Birgits og min overraskelse lavede vores venner og børn traditionen tro en æresport over vores hoteldør. Ikke kun til vores overraskelse, men hotellets personale var ved at tabe mund og mæle, da de så resultatet. Og forbløffelsen steg til uanede højder, da disse besynderlige turister istemte gamle Grundtvigs "Det er så yndigt at følges ad". Det lød mere sjældent end kønt, men det er jo tanken, der tæller. Om aftenen inviterede vi til middag på en restauration i nærheden. Rejsedeltagerne Så følg med os, hvis du har lyst. Udover en beretning om vores oplevelser, masser af billeder (som vil belaste din tålnodighed og din internetforbindelse), vil jeg også trætte dig med beskrivelser af kultur, religion, myter, mumier, hieroglyffernes historie, den egyptiske kongerække o.m.a. (jeg har altid drømt om at blive skolelærer). På billedet ser du på venstre side Birgit, Bo og undertegnede, Søren. På højre side ses Lise og Bøj. Fotografen Claus mangler af indlysende årsager på billedet. Claus elsker at fotografere. Og han tager gode billeder. Og han tager sig god tid. Derfor var det en stor oplevelse for Claus at kunne fotografere de majestætiske pyramider, som ikke spørger, om han snart er færdig, men bare bliver liggende på stedet. De fleste billeder på turen uden menneskelige motiver er således taget af Claus. Anderledes når Bøj tager billeder; så går det i samme tempo, som når Rambo skyder med maskinpistol. Men sådan er vi jo så forskellige.


Egypten
Kort over Egypten Egypten ligger i den nordøstlige del af Afrika med grænser mod øst til Gazastriben og Israel, mod nord til Middelhavet, mod vest til Libyen mod syd til Sudan. Landets areal er godt 1 mio km2 (Danmark til sammenligning 43.000 km2). Klimaet har yderst varme og tørre somre og meget milde vintre. Landets højeste punkt, Mount Catherine med 2642 meter over havet, ligger i den sydlige del af Sinai ørkenen. Egypten har kontrollen over den næsten 200 km lange Suezkanalen, den korteste søvej mellem Det Indiske Ocean og Middelhavet.

Landet består af fire større geografiske regioner, Nildalen og deltaet, Den arabiske ørken, Den libyske ørken og Sinai ørkenen. Nildalen er godt 1530 km lang. I den sydlige del er dalen sjældent mere end tre km bred. Nord for Edfu typisk 8-16 km. Fra Cairo og nordpå breder dalen sig ud i det frugtbare delta. Den arabiske ørken er en udvidelse af Sahara. Den indeholder kun få oaser og er stort set ubeboet. Den nubiske ørken er en højslette, som fortsætter ind i Sudan. Sinai halvøen er også en ørken.

Nilen, Egyptens eneste flod, er af uendelig stor betydning for landet. Den græske historieskriver Herodot kaldte Egypten for "Nilens gave" omkring 450 BC. Min første tanke, da jeg læste dette, var, at det måtte vel være omvendt, men ved nærmere eftertanke, må jeg give Herodot ret. Nilen er med sine 6.500 km verdens længste flod. Den kan besejles så langt syd på som Aswan, hvor den første katarakt ligger. Aswan High Dam har skabt en reservoir - "Lake Nasser" eller "High Dam Lake" - som er verdens største kunstige sø. Før reguleringen oversvømmede Nilen dalen hvert år. En stor oversvømmelse betød masser af vand til vanding og følgfelig et stort udbytte. En lille oversvømmelse betød dårlig høst og sult. Udover i Nildalen kan der også dyrkes afgrøder i de kystnære områder på Sinai halvøen. Ca 35% af den indenlandske produktion kommer fra landbruget: majs, hvede, ris, byg, sukkerrør, kartofler, løg mv. Hertil kommer en særdeles stor bomuldsproduktion samt alle former for frugter. Men som alle andre steder i verden er den andel af befolkningen, som ernærer sig ved landbrug, faldende. På trods af stor egenproduktion må Egypten importere næsten halvdelen af sine fødevarer.

Olie er Egyptens mest værdifulde eksportvare, efterfulgt af bomuld og bomuldsprodukter. Turisme, drift af Suez kanalen samt indtægter fra egyptere, som arbejder i udlandet, er også betydelige indtægtskilder. Hvad der overraskede mig er, at Egypten siden 1930 har været den betydeligste producent af arabiske film til biograf og TV. Det bør også nævnes, at Cairo Symfoniorkester nyder udbredt anerkendelse.


Befolkningen
De fleste egyptere nedstammer fra de forskellige arabiske indvandrere, som fulgte efter den muslimske erobring i det 7. århundrede, blandet med den oprindelige befolkning. Knap halvdelen af den 66 millioner store befolkning (1998) er bønder - fellah på arabisk. De egyptiske koptere, et kristent mindretal, udgør ca 6%. Kopterne er den mindst "blandede" befolkningsgruppe. Nubierne syd for Aswan, har antaget den arabiske religion og kultur, men de taler stadig nubisk. Nomaderne i ørkenområderne er enten arabere eller berbere. Det officielle sprog er arabisk, men der er også en del - især i turistindustrien - som forstår engelsk, tysk og fransk. Det koptiske sprog bruges efterhånden kun i den kirkelige liturgi. Ca 94% af egypterne er sunni muslimer. Der er selvfølgelig også små grupper af græsk ortodokse, romersk katolske, armeniere og jøder, især i byerne. Egypten har en stor befolkningstilvækst. I 1995 var ca 40% af befolkningen under 15 år. Den årlige befolkningstilvækst udgjorde i 1990-erne 2.3%. Det betyder, at befolkningstallet stiger med 1½ million om året. Omkring 99% bor i Nildalen eller i deltaet. Det beboede areal udgør ca 35.000 km², svarende til Danmark minus Sjælland. Ikke meget plads til 66 millioner mennesker.

I 1940'erne var ca 80% af den egyptiske befolkning analfabeter. Efter indførelse af tvungen skolegang er andelen faldet til under 50%. Undervisning er gratis, også på universitetsniveau. Børn mellem 6 og 14 skal have 5+3 års skolegang i underskolen og den videregående skole. "al-Azhar" i Cairo, verdens ældste universitet, grundlagt i 970, varetager islamisk uddannelse. "Ain Shams Universitet" (1950) og "Cairo Universitet" (1908) er Egyptens største.

Historie
Egypten har en lang historie bag sig med en kultur, som har påvirket både den jødiske og den græske civilisation, og følgelig også den romerske. Hvis du ønsker at fordybe dig i Egyptens historie før det 7. århundrede, kan du klikke her. Du kan også bare vælge at følge med på gennemgangen, så kommer vi også der omkring.

I år 639 erobrer araberne Egypten fra det byzantinske rige og introducerer dels det arabiske sprog og dels Islam. Det arabiske kalifat har sin hovedstad i Damaskus og siden i Bagdad. Kunsten begynder igen at blomstre med elegante offentlige bygninger og paladser. I 969 erobrer det shiitiske dynasti, Fatimiderne Egypten og etablerer Cairo som sin hovedstad. Fra den periode stammer El-Azhar moskeen og det tilhørende universitet. Dette styre varer til 1171, hvor Saladin erobrer Egypten og slår det sammen med Syrien. Desuden konverteres Egypten til Sunni Islam. I 1250 gør mamelukkerne, som oprindelig er kommet til Egypten som krigsfanger, oprør og vinder magten. Under deres styre bliver Egypten et vigtigt kulturelt, militært og økonomisk centrum. I 1517 bliver Cairo erobret af sultan Selim I, som reducerer Egypten til en provins i det ottomanske rige. Tre år senere kommer Suleiman den Store på tronen i Konstantinopel.

Napoleon Bonaparte Det ottomanske styre består indtil 1798, hvor en fransk ekspedition under ledelse af en ung officer ved navn Napoleon Bonaparte invaderer Egypten. Formålet er at blokere den engelske adgang til Indien. I slaget ved Abukir i 1798 tilintetgør englænderne de franske styrker, som må forlade landet i 1801. Den kortvarige besættelse får dog stor indflydelse på Egyptens fremtid som følge af kontakten med vesten. Magtkampen efter at franskmændene har forladt landet ender lidt besynderligt med, at Muhammad Ali Pasha, en albansk officer i den ottomanske hær, får magten. I 1811 befrier han Egypten for mamelukkerne, og de følgende år gennemfører han adskillige militæroperationer mod Arabien og Sudan. I 1824 sender han en egyptisk styrke for at hjælpe den ottomanske sultan med at undertrykke den græske frihedskrig, men det egyptiske og den græske flåde ødelægges i slaget ved Navarino. Da sultanen afslår Muhammad Alis krav om Syrien som betaling, erobrer han Syrien og styrer det i syv år. Endelig slår Muhammad Ali den ottomanske sultan i 1841, som nu tvinges til at acceptere Muhammad Ali som enevældig regent over Egypten. Under hans styre gennemføres flere reformprogrammer og lægger grunden til det moderne Egypten.

Efter Muhammad Ali begynder det at gå tilbage med økonomien på trods af åbning af Suez kanalen i 1869 - bygget med fransk hjælp. Da det kniber med tilbagebetaling af udenlandske lån, tvinges Egypten i 1875 til at afstå størsteparten af aktierne til England. I 1881-82 hjælper englænderne med at nedkæmpe et nationalistisk oprør, hvilket ender med, at England sætter sig på magten i Egypten og udnævner en engelsk administrator. Ved udbruddet af første verdenskrig i 1914 gør England Egypten til et protektorat og anvender det som base for sine operationer i Mellemøsten. I 1922 afsluttes protektoratet med, at Egypten bliver et monarki under kong Fuad. I 1937 efterfølges han af kong Farouk, og de engelske tropper trækker sig ud af Egypten, bortset fra Suez området.

Under anden verdenskrig går Egypten sammen med England mod Tyskland. Efter krigen vokser de nationalistiske følelser, især efter arabernes nederlag til Israel i 1948. I 1952 overtager hæren kommandoen og tvinger kong Farouk, som mest er blevet kendt for sit playboy tilværelse, til at træde tilbage. I 1953 afskaffes monarkiet, og Egypten bliver en republik med general Muhammad Naguib som landets første præsident. I 1954 tvinger oberst Gamal Abdel Nasser Naguib til at træde tilbage og bliver selv præsident. Da vesten afviser at finansiere den ønskede Aswan dæmning, nationaliserer Nasser Suez kanalen i 1956, hvorefter England, Frankrig og Israel invaderer Egypten. Efter pres fra USA, Sovjetunionen og FN må de gog snart trække sig tilbage. Nassers omdømme i den arabiske verden vokser til skyhøjde.

I 1967 udbryder den såkaldte 6-dages krig mellem Israel og de arabiske stater. Israels luftvåben angriber og ødelægger de egyptiske fly på jorden, ligesom israelerne slår egypterne i Sinai, som kommer under israelsk besættelse.

Nasser dør i 1970 og efterfølges af sin vicepræsident, Anwar Sadat. I juli 1972 beordrer Sadat 20.000 sovjetiske militærrådgivere og eksperter til at forlade landet, da Sovjetunionen ikke vil levere de ønskede våben til tilbageerobring af de israelske besættelser. Under et overraskelsesangreb den 6. oktober 1973 passerer egyptiske styrker Suez kanalen og trænger ind i Sinai, samtidig med, at syriske styrker rukker ind i Golan højderne. Under den såkaldte 3-dages krig lykkes det egyptiske tropper at genvinde en del af Sinai. I 1974 genoptager Egypten og USA diplomatiske forbindelser. I september 1975 har Egypten og Israel under medvirken af USA flere fredsforhandlinger. I november 1977 tager Sadat et dramatisk skridt mod fred med Israel ved at besøge Jerusalem og tale i Knesset. Året efter er præsident Jimmy Carter vært ved fredsforhandlinger i Camp David mellem præsident Sadat og den israelske premierminister Menachem Begin, og de underskriver en foreløbig fredsaftale. Den endelige aftale underskrives den 26. marts 1979 i Washington. Efter israelsk tilbagetrækning fra Sinai etablerer Egypten og Israel diplomatiske forbindelser - til stor forbitrelse i store dele af den arabiske verden.

Så stor er forbitrelsen, at Sadat i 1981 bliver dræbt af muslimske fundamentalister. Hans efterfølger Hosni Mubarak opfylder den indgåede fredsaftale, men kritiserer kraftigt de manglende fremskridt i det palæstinensiske problem. Mubarak arbejder på at forbedre forholdene til de øvrige arabiske nationer og bliver igen medlem af "Islamic Conference Organization" og den "Arabiske Liga". Under Golfkrigen i 1991 deltager egyptiske tropper på den allierede side. På trods af modstand fra muslimske kræfter bliver Mubarak dog genvalgt i 1987, 1993 og 1999. Egyptens rolle som fredsmægler i den mellemøstlige fredsproces giver landet en meget stor betydning i regionen. Egypten er ved at omlægge sin økonomi fra at være statsdirigeret til at være mere markedsorienteret med liberalisering og privatisering.


Klimaet i Cairo
Klik for en vejludsigt

Egypten klima kan beskrives med ét ord: varmt. En meget varm sæson, som strækker sig fra maj til oktober, og en mindre varm sæson fra november til april. Om sommeren passerer temperaturen ofte 40 grader. Om vinteren ligger temperaturen mellem 13 og 21 grader. I ørkenområderne ser man som vanligt store variationer. Middelhavskysten får mest regn - dvs. ca 200 mm/år. I den sydlige del af Egypten kan der gå flere år uden regn.


Men følg nu med os ud i det spændende Cairo. Jeg tror, at du vil lide det.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side Næste side, Cairo