Mysteri of Egypt

Cairo
Cairo Tower Solguden Ra, (staves undertiden Re) er den egyptiske solgud. Da Ra ofte rejser gennem underverdenens vande, vises han ofte i en båd. De tidlige egyptere tror, at Ra skabte universet, og den opgående sol var for dem symbolet på skabelsen. Den daglige cyklus med solopgang og solnedgang, er for dem et symbol på skabelsen. Ra er tæt forbundet med Egyptens konge, farao. Mens farao hersker på jorden, er Ra herre over universet. Over tiden bliver guden Ra mere og mere integreret med farao, som jo på en gang er både menneske og gud, og farao ender med at blive opfattet som solguden Ras søn. Cairo er anlagt, hvor Nilen begynder at forgrene sig i det frodige delta, ca 160 km syd for Middelhavet. Den er utvivlsomt Afrikas mest spændende by, og med sine ca 17-18 millioner indbyggere i hvert fald den største by på det afrikanske kontinent - og samtidig den tættest befolkede. Faktisk er der ingen, der med nogenlunde sikkerhed ved hvor mange indbyggere, der er Cairo. Hver dag året rundt kommer der tilflyttere fra landet. Ofte først familiefaderen, som efter at have fundet et opholdssted og helst et arbejde henter resten af familien til den lokkende storby. Mange af disse tilflyttere bor på gaden eller i parker. Tusinder har taget kirkegårdene i brug og er flyttet ind i de store mausoleer, der findes. Vi fik at vide, at end ikke politiet turde vove sig ind på disse kirkegårde. I Cairo møder middelalderen den moderne vestlige verden i et virvar af faldefærdige hytter og moderne kontorbygninger og hoteller. Snævre, snoede gader, bazarer og historiske moskeer og brede boulevarder og skyskrabere. Sortklædte, tilslørede kvinder på vej til basaren, dufte af parfume og krydderier og højrøstede sælgere. Flotte biler ved siden af æseltrukne kærrer. En aften, hvor vi sad på en fiskerestaurant, så vi en dreng på 10-12 år drive en flok på ca 15 kameler gennem byen på en motorvej med 6-7 vejbaner i hver retning. Trafikken er overvældende, selv om der er bygget underjordiske metroer og etableret busruter. Samtidig bygges der over alt.

Babylon, Cairo Ca 600 BC byggede perserne et fort på det sted, hvor Cairo nu ligger. Da romerne erobrede Egypten, benyttede de fortet i en periode og kaldte det Fort Babylon. Da der var problemer med at skaffe vand - dengang lå fortet tættere på Nilen end i dag, flyttede Trajan det til den nuværende placering. Her grundlagdes en af de første og største kristne menigheder. Man kan stadig se resterne af et tårn i fæstningen fra år 98. Hvis du ønsker at læse indholdet af skiltet, så klik her. Tæt ved ved ligger Det Koptiske Museum, som beskriver kristendommens udvikling fra år 300-1000. Byen begynder for alvor at vokse efter 969, hvor Fatimid-dynastiet udnævner Cairo til hovedstad. Byen udvikler sig også under Saladin og mamelukstyret fra det 13. til det 15. århundrede. I det 15. århundrede oplever byen både pest og mongolske angreb. I 1517 erobrer tyrkernes Cairo, og først i 1800-tallet begynder byen igen at blomstre.

Den moderne del af byen ligger på Nilens østbred og omfatter de to øer, Gezira og Roda. Især på Gezira er der mange rekreative områder, såsom parker, golfbaner, væddeløbsbane mm. De grønne områder når mange steder helt ned til floden. 11 broer forbinder Nilens bredder med øerne. Byens vartegn, Cairo Tårnet på 187 meter, tilbyder en fantastisk udsigt fra den roterende restauration på toppen. Vi forsøgte at få en tur på Nilen i en felukka, men Birgit turde ikke, da det kom til stykket ( mellem os to, så havde Birgit vistnok forventet, at en felukka var en mellemting mellem en Molsfærge og et amerikansk krydstogtskib). I stedet tog vi i den zoologiske have, som vi havde set omtalt i en bog. Her er utroligt meget at opleve. Pyramiderne, Memphis og Sakkara, mere end 1000 moskeer, Sfinxen, Egyptisk Museum med Tut Ankh Amons guldskatte. Shopping i den berømte "Khan el-Khalili" souk (bazaar), som stort set er uændret siden det 14. århundrede, den gamle bydel, "Fustat" og ikke mindst det brogede gadeliv - man kan ikke kede sig i Cairo.


Kolossalstatue af Ramses II
Ramses II statue udfor jernbanestation i Cairo Hver gang, vi passerede jernbanestationen Mahattar Misr eller Ramses stationen, blev vi imponeret af den ca 10 meter høje statue af Ramses II, som rager op midt i trafikken. Den er en pendant (tvilling) til en anden Ramses statue, som vi et par dage senere så på museet i Memphis. Oprindelig stod begge statuer udenfor Ptahs templet i Memphis, som jo i mange periode var residensbyen. Statuen i Memphis er i en dårlige stand og har fx ingen ben tilbage og må ligge ned. Statuen, som er af limsten og fra Det nye Rige, blev flyttet hertil i 1955. Ramses, som er den hyppigst afbildede af de egyptiske faraoer, bærer dobbeltkronen, dvs han vises som hersker af både Nedre Egypten (den nordlige del) og Øvre Egypten. Hans cartouche (navneskilt) findes flere steder på statuen. På bagsiden er gengivet alle hans titler. Statuen har det ikke godt med den voldsomme forurening og bliver stadig dårligere, hvorfor man diskuterer, om den bør flyttes. Jeg har læst, at der i Heliopolis, ca 10 km syd for centrum, findes en kopi, men vi har ikke set den. I øvrigt er netop Ramses II den farao, som man oftest møder overalt i Egypten.


Citadellet
Udsigt over Cairo fra Citadellet Et af Cairos mest populære turiststeder er Citadellet, som ligger på en limestenshøj. I 1176 ryddede Saladin de bygninger, som fatimiderne havde etableret og befæstede området for at forsvare byen mod korsfarerne. Senere flyttede Saladins nevø, sultan al-Kamil sin residens til Citadellet. Da mamelukkerne rykkede ind, fjernede de også de tidligere bygninger og byggede deres egne paladser. Således har alle herskere efter Saladin i tidens løb sat deres præg på området. På Citadellet findes et større antal seværdigheder som Juvelpaladset, Politimuseet, An-Nasir Mohammed Moskeeen, Militærmuseet, Det arkæologiske museum, Suleyman Pasha moskeen osv. I 1811 invitered Muhammad Ali alle mameluklederne til drøftelser i sit hovedkvarter, Juvelpaladset, hvorefter de alle blev dræbt, da de forlod paladset. Det er nu åbnet for offentligheden, så man kan se eksempler på ottomansk arkitektur fra begyndelsen af 1800-tallet. Her ligger også Muhammad Alis Haremspalads, byegget i samme stil som Juvelpaladset. Det var i mange år den kongelige families domicil. Under den engelske besættelse fungerede det som militærhospital, og det kom først under egyptisk kontrol efter anden verdenskrig. Siden 1949 har paladset huset Det egyptiske Militærmuseum. Af disse mange attraktioner besøgte vi kun alabastermoskeen, men der er utvivlsomt nok at se til en dag eller 2. Vi nød dog den betagende udsigt fra bastionerne ud over Cairo og til pyramiderne i Giza. Men, som du kan se fra fotoet, var det ikke alt for klart den dag. Mere sandsynligt er det, at det er den trafikale forurening, der viser sit grimme ansigt. Bemærk at billedet er fra 1989, så forholdene er næppe bedre i dag.


Mohammad Ali moskeen på Citadellet i Cairo Den mest imponerende bygning på Citadellet er dog Alabastermoskeen eller Mohammad Ali moskeen, som den retteligt hedder efter den store pasha, som du måske har læst om på en af de foregående sider. Moskeen er bygget fra 1830-1857 i ottomansk stil. Med sine to næsten 100 meter høje minareter beliggende på et af byens højdepunkter er moskeen synlig fra det meste af Cairo. Moskeen har en stor åben forgård omgivet af en stor søjlegang med smukke buer og små kupler. Midt i forgården findes en smuk vaskebrønd, hvor muslimerne foretager deres rituelle afvaskninger, inden de betræder moskeen. Bagest i gården ses et lille tårn med et smukt ur. Uret er en gave fra den franske konge til Mohammed Ali som tak for den obelisk, som i dag står på Concordepladsen i Paris. Der knytter sig for resten en sjov historie til det ur. I forbindelse med en renovering af det berømte "Jens Olsens verdensur" i København, bad man de ureksperter, som havde udført dette arbejde, om at tage en tur til Cairo og kigge på uret på Citadellet. Det var aldrig lykkedes de lokale urmagere af få uret til at gå. De tilkaldte eksperter kunne hurtigt konstatere, at uret aldrig ville komme til at gå, da der var tale om en attrap uden urværk. Alt er præget af den flødefarvede alabaster, som er brugt i overdådige mængder. Her findes Muhamed Alis gravmæle, som er lavet i overdådig Carrara marmor. Moskeen er ca 40x40 meter. Den store kuppel, som befinder sig mere end 50 meter over gulvet, er 21 meter i diameter. Ved siden af findes 4 kupler med samme diameter, men af lavere højde. Hele vejen rundt er placeret store, smukke ruder med glasmosaik.


Den koptiske kirke
Den hængende, koptiske kirke, El Muallaqa På en af turene med rejseselskabet besøgte vi "den hængende, koptiske kirke, El Muallaqa, som er viet til Jomfru Maria. Kirken har sit navn på grund af dens placering på to tårne af en romersk byport til den gamle færstning, Babylon (du husker formentlig Babylons hængende haver, men her taler vi altså om en kirke). Det er den bedst kendte kristne, koptiske kirke i Cairo; den oprindelige kirke på stedet går tilbage til det 3.eller 4. århundrede. Kirken, som er bygget som en basilika, er blevet ombygget mange gange i tiden løb. Ved den seneste ombygning blev alle historiske genstande, som ikke anvendes ved gudstjenesterne, overført til Det Koptiske Museum. Det ældste var en lintel, som viser Jesu' indtog i Jerusalem og stammer fra det 5. eller 6. århundrede. I det 11. århundrede bliver kirken sæde for den koptiske patriark (kan nok bedst sammenlignes med paven i den katolske kirke) af Alexandria. Kirken har spillet en betydelig histotisk rolle, bl.a. er der afholdt synoder i kirkenh i det 11. og 12. århundrede, hvor man diskuterede påskens placering og andre teologiske emner. Kirken blev tidligere benævnt Trappekirken på grund af de 29 trin, der fører op til hovedindgangen.

I den ene side af kirerummet står tre søjler, de to af hvidt marmor den tredie af sort basalt. I den østlige del af kirken ligger tre kapeller, viet til hhv. Jomfru Maria, St George Johannes Døberen. Et andet kapel mod syd er viet til Takla Haymanot, som er en ethiopisk helgen fra 1200-tallet. Selv om de fleste genstande er overført til Det Koptiske Museum, er der en samling af mere end 100 ikoner, hvoraf nogle stammer fra det 8. århundrede. Vi nåede desværre ikke at besøge Det Koptiske Museum, men det når vi forhåbentlig næste gang.

Flugten til Egypten Vi skulle også gerne nå at aflægge et besøg i Abu Serga kirken, som ifølge traditionen er bygget på det sted, hvor Jomfru Maria, Jesus og Josef boede under flugten til Egypten. Du husker sikkert fra din børnelærdom, at Gud viste sig for Josef i en drøm, efter at de havde haft besøg af "De Tre Vise mænd" og sagde: "Stå op, tag barnet og dets moder og flygt til Egypten, og bliv der, indtil du får et tegn af mig". Og midt om natten flygtede den hellige familie til Egypten. Da Herodes indså, at han var blevet narret af de vise mænd, sendte han sine soldater ud for at dræbe alle børn under to år. Herved opfyldtes Jeremias' spådom: "En stemme høres i Rama, Rachel græder over sine børn, thi de er ikke mere". Da Herodes er død, viser englen sig igen for Josef og beder ham om at bringe familien tilbage til Israel. Der er flere steder i Egypten, som "tager æren for" at den hellige familie boede her under deres ophold. Den kirke vil jeg gerne se næste gang, vi kommer forbi.


I zoologisk have i Cairo
Cairo Zoo er ikke en af de mest opreklamerede turistattraktioner. Birgit og jeg havde læst et eller andet sted, at den nok var et besøg værd, hvorfor vi satte os ind i en taxa og bad om at blive kørt derhen. Efter en del snak og en omvej til bazaren, nåede vi frem til zoo. Det var tydeligt, at stedet ikke er beregnet for turister, dels så vi ikke andre europæere end os selv, dels var billetprisen på mindre end 25 øre. Utroligt billigt, selv om vi også skulle købe en billet til vores video kamera. Det var den egyptiske khediv (konge) Ismail (1863-1879), som besluttede, at Cairo manglede en zoologisk have, og at den skulle anlægges i den eksisterende haremshave. Det var hensigten, at den skulle være færdig ved indvielsen af Suez-kanalen i 1869, men først i 1891 stod den færdig. I nogle år blev den tidligere haremsbygning anvendt som museum for egyptiske kulturskatte. Khediven importerede en fin samling af blomster og eksotiske planter fra Indien, Sydamerika og Centralafrika. Alle stier er udsmykket/belagt med smukke, farvede sten, som er importeret fra Italien. Hensigten var at præsentere offentligheden for det afrikanske dyreliv. Haven gennemstrømmes af flere kanaler, som forbinder nogle mindre søer. Fra et besøg i Paris hjemførte Ismail en lille hængebro, som var konstrueret af Alexandre-Gustave Eiffel.

Cairo Zoo Vi var enige om, at besøget i zoo var en dejlig oplevelse. Dels fordi vi ikke som vanligt vader rundt i flokke af turister - ja jeg ved godt, at vi selv er turister, men derfor behøver man jo ikke holde af dem. Men især fordi vi her mødte den afslappede og venlige egyptiske befolkning. Familier i flere generationer med masser af dejlige unger legede og spiste på græsplænerne. Fædre, der tydeligt nød at lege med deres børn, og som smilede venligt, når vi bad om lov til at filme. En fader stillede op til at hoppe i sjippetov sammen med sine børn. Så hvis du kommer til Cairo, så kan jeg varmt anbefale et besøg. Men hvad med dyrene? Den zoologiske afdeling var ikke så imponerende, måske pga klimaet. Vi har også set mange zoologiske haver med mindre trange forhold for dyrene. Jeg mener ikke, at vilde dyr i bure er nogen særlig god idé, og vil hellere se dem i mere naturlige omgivelser i dyreparker eller på safari. Jeg har efterfølgende læst, at man på varme sommerdage er nødt til at komme kæmpestore isklumper i isbjørnens bassin.


Khan el Kahlili
Khan el Kahlili Vi skulle selvfølgelig også på indkøb på Khan el Kahlili - eller bare Khan, som har været en markedsplads siden 1382. Sammen med al-Muski markedet, som ligger lidt vestligere, er den vigtigste markedsplads i Cairo for kunsthåndværk, tæpper, beklædning, husholdningsartikler, køkkenredskaber mv. Den er en labyrint af små og krogede gyder og stræder. Langs begge sider er der boder og butikker på hver ledig m2. De handlende råber efter enhver passerende turist: "Welcome, come look, not buy, just look". Og de lyder, som om de mener det, og ikke bare er interesseret i dine penge. Det er dog ikke kun turisterne, som bruger markedet. Flertallet af kunder er faktisk lokale. I den vestlige del af Khan el Kahlili finder du guld- og sølvsmede. Længere fremme messing- og kobbersmede. Og andre steder finder du handlende med stoffer (nej, ikke den slags stoffer). Men det er farligt at stå stille. Bare et blik på en af de udstillede genstande, og du befinder dig straks i ejerens baglokale, hvor du bliver bænket på en pude. En af sønnerne bliver sendt afsted efter dejlig varm te, og snart går snakken i en hyggelig atmosfære. Selv om de handlende taler temmelig dårligt engelsk eller tysk, går det fint med at kommunikere. Familien Bojesen, som mellem os har svært ved at sige nej til en god handel, var snart de stolte ejere af en smuk messingkedel med indlagte sølvarbejder.

På indkøb i Khan el Kahlili Familien Sørensen nøjedes med at købe 10 duge, hver med 12 stk servietter. Jeg var slet ikke klar over, at vi havde et voldsomt udækket behov for spisebordsduge, da vi jo sjældent bruger mere end 1 dug ad gangen. Men i løbet af de mellemliggende 15 år er vi da kommet af med de fleste som gaver til venner og bekendte. Sidst, jeg kontrollerede, lå der bare 2 duge tilbage, som endnu ikke er pakket ud. Nu tænker du måske Kan det også passe, at en tilsyneladende fornuftig familie kaster sig ud i så voldsom et indkøb? Men hvis du kaster et blik på billedet til venstre, får du syn for sagn. Lige i hælene på "pakæslet" følger Birgit og Claus trop. Boj kom uforvarende til at kaste et blik på en pakke med 10 lommetørklæder, og straks havde han en af de brave næringsdrivende i hælene. Endnu en gang måtte vi beundre de indfødtes evne til at tælle baglæns: 10 pund, 9 pund, 8, 7 osv. Men denne gang stod Boj fast.


På restaurant i Cairo
På restaurant i Cairo En aften syntes Lise og Birgit, at vi skulle på fiskerestaurant. Ikke at Boj og jeg har noget imod at spise fisk, men på den anden side, så har de små fisk jo aldrig gjort os noget. Som jeg plejer at sige, at hvis det ikke er Vorherres mening, at vi skal spise okser og lam, så havde han nok ikke lavet dem af kød. Men vi tog en taxa og kørte til en fiskerestaurant, som lå på hjørnet af vejen til Alexandria og en af Cairos hovedgader. Det var herfra, at vi så en dreng på 10-12 år drive en flok på ca 15 kameler gennem byen. Birgit var lidt bekymret for hygiejnestandarden og spurgte, om hun måtte besigtige køkkenet. Og da hun vendte tilbage, var hun dybt imponeret både over køkkenets udstyr og stand, men også over dets råvarer. Så det endte med, at vi nød et dejligt måltid fisk. Efterfølgende blev vi alle fotograferet sammen med kokken og det øvrige personale. På billedet ses Birgit sammen med den lille tjener, Moses. Det var ikke noget problem at finde en taxa tilbage til hotellet, for vores taxachauffør havde insisteret på¨at vente, så han kunne bringe os tilbage. Hvad betyder lidt ventetid på et par timer? Han skulle ikke have betaling for ventetiden, men han fik formentlig lidt mere i drikkepenge, end han ellers ville have fået. I øvrigt var det ikke den eneste gang, at vi fik et godt måltid i Cairo. Det mest spændende fik vi den dag, hvor vi havde lejet en taxa en hel dag og kørte til Memphis. Vi spurgte vores taxachauffør, om han kendte et sted, hvor vi kunne spise, og han kørte os til en udendørs restaurant, som lå i en stor, dejlig have lidt syd for Cairo. Her fik vi serveret 10-15 små egyptiske frokostretter, og for hver ret fik vi en forklaring på, hvad retten bestod af, og hvordan den var lavet.


Næste stop på turen rundt i Cairo er "Det egyptiske Museum". Men inden vi tager derhen, kunne jeg tænke mig at fortælle lidt om Egyptens tidlige historie, som jeg selv synes er særdeles fascinerende. Jeg tror, at det vil være en god baggrund for besøget på museet.

Rejseholdets forside Toppen af denne side Forrige side: Egypten startside Næste side: Egyptens tidligste historie