Dehkaya

Egyptens historie
Ptah er hovedguden i Memphis i de ældste tider før dynastierne, dvs før ca 3000 BC. Ptah er skaberguden, som i myter fra Mamphis har skabt universet. Han er også håndværkernes beskytter. Han er gud for solopgangen, mens Atun er gud for solnedgangen ved dagens afslutning. Hans hustru er løvegudinden Sekbet, og Ptah er fader til Nefertum og Imhotep. Senere smelter guden Ptah sammen med Osirus. (Det er Ptah, der forekommer i Verdis opera Aida, der jo foregår i egyptiske omgivelser. Værktøj og andre arkæologiske fund viser, at der har levet mennesker i Nildalen i mere end 60000 år. Omkring 3300 BC dukker en dominerende politisk og religiøs kultur op. Kort tid herefter erobrede Menes, der betragtes som den første historiske konge, Nildeltaet og det smalle stykke opdyrkede land langs med Nilen og forenede Øvre Egypten (med den høje hvide kongekrone) og Nedre Egypten (med den lave røde kongekrone). Forudfor Menes har der muligvis været en kong Scorpio, hvis hovedstad skulle have ligget i nærheden af byen Abydos. Dette er begyndelsen på Det gamle Rige.


Historikerne opdeler almindeligvis den egyptisk civilisation i disse perioder:

  • Den prædynastiske periode
  • De tidligste dynastier, 1.-2. dynasti, 2575-2134 BC
  • Det gamle Rige, 3.-6. dynasti, 2134-2040 BC
  • Det mellemste Rige, 12.-14. dynasti, 2040-1640 BC
  • Det nye Rige, 18.-19. dynasti, 1550-1070 BC
Mellem de tre sidstnævnte perioder opererer man med hhv. Første Mellemperiode (9.-11. dynasti) og Anden Mellemperiode (15.-17. dynasti). I disse mellemperioder er landet svagt og uden autoritet og ofte delt. Efter disse perioder kommer
  • Den sene Periode
  • Persertiden
  • Den græsk-romerske Periode, 340BC - 30
Der hersker blandt forskere nogen uenighed om datering af de ægyptiske dynastier og de respektive faraoer, men jeg giver alligevel en oversigt over herskerne i Det Gamle Rige og Det nye Rige, som efter min mening er de mest interessante. Igennem mere end 3000 år regeres Egypten af skiftende slægter, omfattende 31 dynastier. Almindeligvis anvendes den kronologi, som er udarbejdet af den egyptiske præst Manetho omkring år 300 BC. Tidligere har Egypten bestået af mange, små bysamfund hver med deres egen høvding. Jeg vil starte min beretning omkring det tidspunkt, hvor Øvre Egypten erobrer Nedre Egypten (Nildeltaet mv.) og samler landet til ét rige.

Det gamle Rige, 3.-6. dynasti
Øvre Egyptens hvide kongekrone Nedre Egyptens røde kongekrone Denne første store egyptiske kulturperiode, som varer fra ca 3000 BC - 2255 BC, omfatter 3. til 6. dynasti. Menes grundlægger hovedstaden Memphis (Menefre), som bliver centrum for mange aktiviteter. I denne gyldne periode opfindes hieroglyfferne, der udarbejdes en kalender, der udføres folketællinger, lægekunsten gør store fremskridt, og kulturen blomstrer. Vandingskanaler etableres, vedligeholdes og udbygges. Gravformen udvikler sig fra simple stenstuer til imponerende monumenter, mastabaer (det græske ord for bænk). Præsterne forsøger at få styr på den kaotiske samling af guder og gudinder og definerer den egyptiske religion. Efterfølgende har man indset, at dette Egypten kommer til at fungere som "Civilisationens moder". Farao begynder at opbygge et effektivt bureaukrati til at varetage byggeprojekter, skatteopkrævning mm. Landet inddeles i provinser. Det er i denne periode, at de første pyramider bliver bygget.


Kong Zosers trinpyramide ved Sakkara i Egypten Under det 3. dynasti bygger den fremragende arkitekt Imhotep et imponerende gravanlæg i Sakkara for kong Zoser. Det indeholder den første trinpyramide, som vi senere vil besøge, når vi tager på udflugt fra Cairo. Snafru bygger to pyramider i Dahshur. Under det 4. dynasti bygges de gigantiske pyramider for faraoerne Kheops, Khefren og Mykerinos på Giza plateauet. Også dem vil vi kigge nærmere på senere. Man begynder at bygge de første søgående fartøjer for at drive handel med sine naboer. Under det 5. og 6. dynasti vokser embedsmændenes magt. Det gamle Riges periode afsluttes med farao Pepi II, som kommer på tronen som 6-årig og først går af ved sin død som 100-årig. Her kan selv vores Christian IV ikke være med. Fra det 5. dynasti er farao ikke længere en inkarnation af falkeguden Horus, men søn af solguden Ra. Dette hænger sammen med, at Ra, som hidtil har været en lokal gud i Heliopolis, bliver overgud for hele riget.

Den første Mellemperiode, 7.-10. dynasti
Nu følger en periode på et par hundrede år (2255-2130 BC), hvor landet er svagt og forarmet, muligvis på grund af de store pyramidebyggerier. De svare faraoer formår ikke at vedligeholde vandingskanalerne, hvilket resulterer i hungersnød og oprør. Der er magtkampe, og landet deles. En del bliver endog besat af fremmede. Herakleopolis (Ben Suef) er landets hovedstad i den periode.


Det mellemste Rige, 11.-14. dynasti
Det mellemste Rige fra ca 2134 BC - 1784 BC er en veritabel renæssanceperiode, som udvikler sig under det 11. dynasti. Efter en række borgerkrige besejrer Mentuhetep af fyrsteslægten i Theben sine rivaler til magten og forener de to riger igen. Rigets hovedstad flyttes til Theben. Den lokale gud i Theben, Amon smelter sammen med Ra og får navnet Amon-Ra. Den egyptiske kultur og arkitektur blomstrer. Faraonerne, som i en periode skiftevis bærer navnene Sesostris og Amenemhet, er dygtige administratorer. I den periode udvides rigets magt til Nubien (Sudan) og Palæstina, og man begynder at udnytte minerne i Sinai.


Den anden Mellemperiode
Omkring år 1700 BC løsriver nogle af provinserne sig, og landet bliver igen delt. Fra Asien kommer en invasion af det såkaldte Hyksos-folk, som regerer i den nordlige del af Egypten i næsten 150 år. Egypten stifter bekendtskab med tidens moderne våben, hesten og stridsvognen. Egypterne lærer disse våben så godt at kende, at de fordriver Hyksos-folket og jager dem til Syrien, hvor de bliver endeligt slået af Thutmosis III. Hermed er grunden til de næste 400 års glansperiode lagt.

Det nye Rige
Perioden fra ca 1570 BC - 1070 BC med tre dynastier og over 30 herskere bringer mange internationale erobringer, og Egypten er nu en stormagt. De krigeriske faraoer etablerer militærposter fra Palæstina og langt ned i Nubien, hvilket gør en ende på mange års politisk og kulturel isolation. Indvandrere får Egyptens befolkningstal til at stige voldsomt, og de fremmede bringer nye sæder og skikke til landet. Amenophis I gør Theben til hovedstad og påbegynder opførelse af et enormt tempel for guden Amon i Karnak. Da kongen ikke efterlader sig nogen mandlig tronarving, går kongemagten over til general Tutmosis I, som er gift med en prinsesse. Han udvider rigets grænser til den tredje katarakt. I 1520 BC kommer en vistnok uægte søn af Tutmosis på tronen, Tutmosis II. Han er gift med prinsesse Hatshepsut, som også er hans halvsøster. Det var næsten snarere reglen end undtagelsen at farao giftede sig med sin søster. Da han dør i 1505 BC, bliver Hatshepsut værge for sin stedsønn, Tutmosis III.. Hatshepsut er så glad ved sin værdighed som farao, at hun regerer i 22 år for stedsønnen. Det har han næppe været helt tilfreds med, for efter stedmoderens død sørger han for at slette alle mindesmærker efter hende.

Dronning Nefertiti af Egypten Ikke kun kongernes magt vokser, men også Amon-præsterne i Theben styrkes i en sådan grad, at de næsten bliver rivaler til kongemagten. Amenophis III indfører derfor en konkurrerende kult omkring den gamle solgud, som han omdøber til Aton. Sønnen Amenophis IV går endnu længere og ændrer sit navn til Akhnaton, Atons tjener, afskaffer den gamle statsreligion og bygger en ny hovedstad, Akhetaton ca 300 km syd for Cairo rigt udstyret med templer og paladser. Han støttes heri af sin dronning Nefertiti. Han efterfølges af nevøen og svigersønnen Tutankhaton, som kun er en stor dreng, da han kommer på tronen. Amon-præsterne i Theben "sætter sig på ham", ændrer hans navn til Tutankhamon. Han dør i 1336 BC efter ni år på tronen og kun 18 år gammel. Ham kommer du til at stifte bekendtsbab med, hvis du hænger på. Han er ikke berømt på grund af sine bedrifter, men alene som følge af, at hans næsten uberørte grav findes i Kongernes Dal i 1922. Hovedstaden flyttes igen til Theben, som blomstrer under Seti I og hans søn, den berømte Ramses II, som er mest kendt for, at han slog Hittitterne i i slaget ved Kadesh. Omkring 1200 BC, efter Ramses III's død, begynder det at gå tilbage for Egypten, som må afgive magten over Nubien og Palæstina. Kongens magt bliver svagere på bekostning af præsternes. Der udbryder borgerkrig og mange kæmper om magten. Ca 800 BC bliver den nubiske konge Kashta hersker over Øvre-egypten.


Persertiden
Persiske invasionsstyrker besatte Ægypten i det sjette århundrede f.v.t. indtil 332 f.v.t. hvor Alexander den Stores styrker satte en stopper for det persiske herredømme. Efter hans død i 323 f.v.t. delte Alexanders generaler hans imperium. Ptolemæus indtog Ægypten og deklarerede sig selv som farao og grundlagde dermed Ægyptens sidste dynasti.

Den græsk-romerske Periode
Kleopatra Det ptolemæske Ægypten var en af stormagterne i den hellenistiske verden; af og til bredte dets herredømme sig over dele af Syrien, Lilleasien, Cypern, Libyen, Fønikien og andre lande. Under ptolemæerne blev Alexandria et kulturelt og intellektuelt center i den gamle verden. Der var flere ptolemæiske prinsesser ved navn Kleopatra, men "den rigtige" var Kleopatra VII. Som 17-prig bliver hun gift med sin yngre broder, Ptolemæus XII. Men Cæcars hjølp lykkes det Kleopatra at få væltet ham fra tronen, hvorefter hun gifter sig med en anden broder. Hun følger den sejrende Cæcar til Rom og føder ham (vistnok?) en søn, Cæsarion. Efter Cæsars død kommer Marcus Antonius til Egypten og også han bliver tryllebundet af den smukke dronning, som regerer sammen med sønnen Cæsarion, som bærer navnet Ptolemæus XIV. Efter nederlaget ved Actium i år 30 BC til den unge Octavian begår Kleopatra selvmord, mens Octavian bliver Roms første kejser under navnet, Augustus. Hermed slutter den ptolemæske linje.

I næsten syv århundreder efter Kleopatras død kontrollerede romerne Ægypten. De behandlede landet som en værdifuld kilde til rigdom og profit og var afhængige af dets kornforsyninger. Da den romerske kejser Konstantin kom til magten, konverterede han til kristendommen; i 313 e.v.t. gav han kejserlig stadfæstelse af den kirkelige doktrin. Den nye romerske ortodoksi var på mange måder i uoverensstemmelse med den etablerede kristendom i Ægypten, kendt som "koptisk" kristendom. Der opstod religiøse konflikter. Til sidst udskilte kopterne sig og udpegede deres egen patriark i Alexandria.

Israel/Egypten
Skriv noget om forholdet mellem Israel og Egypten i denne tid. Om hungersnød, flugt til Egypten, slavearbejde. Moses, der fører folket ud af Egypten, over Det røde Hav, 40 år i Sinai ørkenen. Og historien om Josef, som sælges af sine brødre til egyptiske handelsmænd. osv.

 



Men nu ikke mere historiefortælling. Tag med til et af verdens mest spændende museer, Det egyptiske Museum i Cairo.

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side: Cairo Næste side: Det egyptiske Museum