Besøg ved Philae Templet
På vej til Philae I dag skulle vi besøge det berømte Philae Tempel, som bærer det smukke tilnavn Nilens Juvel. Den ligger ca 8 km syd for den gamle Aswan dæmning, dvs mellem den nye og den gamle dæmning. Vi kørte ned til den nærliggende havn, hvor Anni købte billetter til os - 20 LE pr billet - samt traf aftale om at sejle os ud til øen på en mindre motorbåd. Templet ligger på en lille klippeø, som er bare 460 x 150 m. Fra båden er der et smukt syn af øen og dens indhold, før man lægger til ved den gamle kaj på sydsiden af øen. Øen ligger ret nøjagtigt på krebsens vendekreds. Hver aften opføres et såkaldt Sound and Light Show på øen. Efter at vi var gået i land på øen, lagde vores båd sig over til fastlandet, som ikke var længere væk, end at han kunne tilkaldes med et vink. Under sejlturen fortalte Anni den spændende historie om, hvorledes øens templer var blevet reddet fra oversvømmelse.


UNESCO's redningsaktion
Philae efter bygning af Aswan dømningen i 1898-1902 Oprindelig havde templerne befundet sig på "den rigtige" Philae ø, som ligger lidt sydligere, og som nu er under vand. Da man fra 1898-1902 byggede den første Aswan dæmning, steg vandet i søen så meget, at templerne stod under vand det meste af året. Turisterne sejlede rundt mellem ruinerne i både. Da man omkring 1960 gik i gang med at bygge den nye Aswan dæmning, indså man, at vandet ville sige endnu højere i søen, og UNESCO gik ind og lavede en redningsplan for de templer, som havde eksisteret i mere end 2000 år. Første skridt var at finde en ø, som lignede Philae, men som lå noget højere. Den ø, man udvalgte, hedder Agilika, og den ligger ca 500 meter fra Philae. Et italiensk firma fik opgaven med at flytte templerne til den nye placering. Herefter satte man en spunsvæg ned omkring hele Philae og fyldte hulrummet op med ca 1 million m3 sand. Det vand, der trængte ind, blev pumpet bort for at tørlægge alle bygningerne. Derefter blev templerne "demonteret", dvs brudt ned i blokke. Hver blok blev rengjort og nøje nummereret. Mere end 40.000 blokke var der. Den samlede vægt var ca 27.000 tons, og nogle af blokkene vejede op til 25 tons. Disse blokke blev fragtet til Agilkai, og templerne blev bygget op igen. Den officielle genåbning fandt sted i 1980.


Nektanebos kiosk
Nektanebos kiosk på Philae Båden lagde til tæt ved tempelkompleksets ældste del, Nektanebos kiosk (pavillon) (379-390 BC). Der er dog rester på øen af endnu ældre dato, dvs den nubiske farao Taharka, (690-664 BC). De øvrige monumenter på øen er bygget af ptolemæiske konger eller romerske kejsere. Templerne blev efter kristendommens fremtrængen taget i brug af de tidlige kristne. Templet blev først lukket af kejser Justinian i år 550, længe efter, at kristendommen var indført som statsreligion, og det menes at være det ældste hedenske tempel i brug i Egypten. Pavillonen har en smuk forgård med to kolonnader med smukke søjler, som leder frem til pylonerne til det første tempel.

Isis' tempel
Isis templet på Philae Dette store tempel var centrum for dyrkelse af gudinden Isis og blev besøgt af tusinder af tilbedende kultmedlemmer fra hele Middelhavet. Et talrigt præsteskab forestod de mange ritualer og ceremonier, som blev udført til ære for den store gudinde.

Indgangen vogtes af 2 granitløver. Tidligere stod her også 2 granitobelisker, som bar Cleopatras cartouche. Den første pylon, som er 18 meter høj, blev bygget af Ptolemæus XII og er på traditionel vis udsmykket med relieffer, der viser kongen undertvinge landets fjender mens guderne Isis, Nephtys, Horus og Hathor bifaldende ser til. Et andet relief viser kongen tilbede gudinden Isis. Der er også billeder af præster, som bærer den hellige båd med statuen af Iris. Andre - ikke så velkomne - inskriptioner viser, at Napoleons soldater var på besøg her i 1799.


Isis templet på Philae Den anden portal i vesttårnet fører ind til det såkaldte fødselshus, hvor man ser Isis amme den unge Horus i sumpene - mere herom senere. Der er også relieffer, hvor man ser Horus, krigsguden bærende dobbeltkronen for både Øvre og Nedre Egypten. Fødselshuset blev påbegyndt under Nektanebo, men mange efterfølgende konger har siden udbygget dette. På væggene er skildret Horus' fødsel og opvækst. I fødselshuset skulle hver farao (efter Hapshetsut) gennemgå særlige ceremonier, som skulle fastslå hans guddommelige ret til tronen. Desuden sikrede særlige ritualer, at pagten mellem guderne og kongen blev fornyet. På østsiden af den indre gård er der endnu en kolonnade. For enden af den er et granitalter fra Taharkas tid - sikkert den ældste genstand på øen.


Den anden pylon fører ind til en mindre søjlehal, hvorfra en trappe fører op til taget, hvor der efter sigende (der var ikke adgang) skulle være nogle kamre med skildringer af Osiris' død og senere genopstandelse. Fra søjlehallen er der indgang til "det allerhelligste", hvor den hellige statue af Iris befandt sig. Den hellige båd, som under de religiøse fester blev anvendt til at transportere statuen omkring med, befandt sig på en piedestal i rummet.

På ydermurene af Isis' tempel er udskåret scener fra kejser Augustus og Tiberius' tid. På vestsiden af øen ligger et såkaldt nilometer, som kan måle vandstanden i Nilen, og som blev brugt til at forudsige omfanget af årets oversvømmelse og dermed anvendt til at fastlægge beskatningsgrundlaget. Et fantastisk værktøj for en skatteminister. Sådanne nilometre så vi mange steder på vores tur.


Hathors tempel
Fra østsiden af Isis' tempel er der en indgang til et lille tempel, som er viet til gudinden Hathor. Det er bygget under Ptolemæus VI og siden udvidet af Ptolemæus VIII samt de romerske kejsere Augustus og Tiberius. Templet består bl.a. af en såkaldt kiosk med 14 smukke søjler, som er prydet med figurer af Hathor. På templevæggene findes smukke relieffer med musikanter, der spiller for guderne, Hathor er også gudinde for musik, sang og dans.

Trajans tempel. Tæt ved ligger Trajans tempel med 14 smukke søjler. Relieffer på indersiden viser kejser Trajan ofre til Isis, Osiris og Horus. Dette tempel var oprindelig hovedindgang til tempelkomplekset fra flodsiden.


Isis myten
Der findes en del variationer af Iris myten. Jeg har skrevet lidt om disse begivenheder på siden med egyptiske guder, men her kommer den i en udgave, hvor der fokuseres mere på Isis' rolle. Osiris, som er konge af Egypten, regerer sammen med sin dronning Isis, som også er hans søster. Det er faktisk almindeligt på den tid. Osiris er elsket af sit folk pga sin retfærdighed. Han har lært dem at pløje og dyrke jorden samt at ære guderne. Men hans broder Seth er jaloux og pønser på at overtage tronen. Isis er konstant på vagt overfor den onde Seth.

En dag inviterer den gode konge Osiris til en stor fest på slottet. Og da han jo er en god konge, inviterer han også Seth. Under festen beskriver Seth en vidunderlig smuk kiste, han har ladet fremstille, og deltagerne beder ham bringe den ind i salen, så de kan beundre den. Og smuk var den, lavet i det smukkeste træ og malet og forgyldt. Seth lover, at den, der kan passe kisten, må få den som gave. Da Seth havde ladet kisten fremstille efter Osiris´ mål, er kongen selvfølgelig den eneste, som kisten passer. Da kongen har taget plads i kisten, sømmer Seth låget til, hvorefter hans folk smider kisten i Nilen, hvor den sejler afsted.

Den sørgende Isis klipper sit smukke hår af, klæder sig i sørgedragt og tager ud for at lede efter sin mands kiste. Hun vandrer over hele Egypten, indtil hun i Byblos hører nogle børn fortælle, at de har set en smuk kiste i Nilen.

Om natten bringer hun kisten i land, tænder et bål og anbringer den dødes krop på bålet og alt det menneskelige af Osiris brændes bort. Herefter bringer hun kisten med den døde Oriris tilbage for at begrave ham i sumpområdet ved Nilen. Hun åbner kisten en sidste gang og omfavner grædende Osiris, som ser ud som om, han sover.

Men så en nat, hvor Seth og hans mænd er på jagt, finder de kisten med den døde Osiris. Mens Isis sover, bryder han kisten op, splitter den døde krop i 40 dele, som han spreder ud over hele Nilen. Nu er han sikker på, at Isis ikke kan finde dem.

Da Isis ser den tomme kiste, udstøder hun et rædselsskrig og tilkalder sin søster, Nephtys, som kommer for at trøste hende. I flere år gennemsøger Isis og Nephtys hele Egypten. Hver gang, de finder et stykke af den døde Osiris' krop, bygger de et alter til ære for guderne. Legenden fortæller, at Isis finder Osiris' hjerte på Philae. Da samtlige dele er fundet, forvandler Isis sin døde mand, Osiris til den første mumie. (Det er forklaringen på, at guden Osiris altid afbildes som en mumie.) Hun fortsætter med at anvende magi, og det lykkes hende at blive gravid med Osiris, og hun føder sønnen Horus. (Nogle beretninger fortæller, at det ikke lykkes de to søstre at finde Osiris' lem, da det er blevet spist af en lille fisk. Men det gør jo bare bedriften endnu større.) Isis begraver sin døde mand på naboøen, Bigeh. Efter sin død bliver Osiris konge i de dødes land, mens Horus tager kampen op mod sin onde onkel, Seth og bliver konge af det levende land, Egypten. Efter sin død bliver Isis gudinde og har bl.a. til opgave at beskytte kongen, der opfattes som en inkarnation af hendes egen søn, Horus.

En gang om ugen (dvs hver 10. dag ifølge den egyptiske kalender) tager Isis over på øen Bigeh for at besøge Osiris' grav. Hendes statue tages ud af det aller-helligste og sejles over til Bigeh, hvor hun foretager ofre ved graven. På den tid var der alene adgang til Philae for præstskabet. Kun ved afholdelse af religiøse ceremonier, måtte andre betræde øen og komme ind i forgården.

Osiris med Iris og Nephtys stående bag sig Isis er også bekendt med magi og kunsten at helbrede. Det sidste har hun lært af skrivekunstens gud, Thot . Isis vises ofte med en trone på hovedet hieroglyffen for Isis er faktisk en trone. Andre gange er hendes hovedbeklædning en solskive med fjer og evt. kohorn (sidstnævnte har hun lånt af Hathor). Desuden kan hun forekomme med vældige udfoldede vinger spredt beskyttende ud over kongen. Og endelig kan hun vises med et kohoved. Men det mest populære billede på Isis er, når hun ammer den lille Horus.

Så populær er Isis, at man tilskriver hende æren for den årlige oversvømmelse af Nilen. Den 17. juni benævnes "dråbens natten". På denne nat oversvømmes Nilen på grundlag af blot en enkelt tåre fra Iis over hendes døde mand, Osiris.

Osiris' spænde Isis' symbol er dette lille spænde, som symboliserer hendes lægende kræfter. Hun afbildes også tit med en sistrum, et spilleinstrument, der ligner en rangle.

Under Det Nye Rige optræder Isis stadig oftere på relieffer og figurer. Bl.a. står hun ofte bag sin mand, Osiris i hallen, hvor de døde skal dømmes, sammen med sin søster Nephtys. Især i Øvre Egypten er hun populær, og der bygges flere templer for hende under Ramses II. Hun kaldes undertiden for Herskerinden af Nubien.


Den græske og romerske Isis
Da grækerne og romerne kommer til Egypten, er tilbedelsen af Isis i tilbagegang og bliver kun praktiseret nogle få steder, bl.a. på Philae. De nye magthavere begynder at overføre deres egne kultur på Egypten, og det gælder også landets guder. Isis bliver den store modergud og gud for kvinder og børnefødsler. Isis overtager passende feminine egenskaber fra gudinder som Hathor, Mut og Serket. Hendes popularitet spreder sig til hele middelhavsområdet. Grækerne ser i hende frugtbarhedsgudinderne Demeter og Kybele. Romerne sammenligner hende med deres egen Hera og bygger templer til ære for Isis og Serapis.

Isis kultens udbredelse - og opløsning
Isis ammer Horus Isis kulten overlever længere på Philae end noget andet sted, og der sker udvidelser til bygningerne indtil omkring år 300. Selv efter indførelse af kristendommen som statsreligion i Romerriget, tillades Isis dyrkelsen på Philae. En del af forklaringen er, at tilbedelsen er så udbredt, at man ikke tør standse den med magt. En anden forklaring, som vi fik af Anni, er den, at kristendommen passede fint ind i den religion, som blev dyrket omkring Philae. De tidlige kristne, kopterne, identificerede Isis og Horus med jomfru Maria og Jesus, og livesymbolet, Ankh med det koptiske kors. Genopstandelsesberetningen var heller ikke fremmed for dem, når man tænker på Osiris legenden.

Kulten bliver først opløst efter ordre fra kejser Justinian omkring år 535. Præsterne jages bort, og templernes rigdomme konfiskeres. Desværre går de kristne i gang med at fjerne ansigterne på alle de hedenske figurer, dvs de gamle egyptiske guder. Heldigvis har man ikke været lige ihærdige med dette arbejde alle steder.


Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side: Aswan Næste side: Aswan dæmningen