År 2020 År 2015 År 2010 År 2005 År 2000 År 1995 År 1990 År 1985 År 1980 År 1970 Sidste skoledag Bornholm A-klassen Bornholm B-klassen Fester Lejrskole Svampedam 1958 Jochims skolebilleder Toves skolebilleder Bents skolebilleder Klasseliste Diasshow Næste gang
Thorkild Simonsen
|
Klassefest 30. september 2000, fortsat
Under spisningen blev omdelt og afsunget
en sang, som skildrede de vanskeligheder (mændene?), som kvinderne havde haft at kæmpe med under de seneste 40 år. Herefter listede Ingelise som vanligt rundt med sit kamera. Resultaterne er vist nedenfor.
Vi starter i det muntre hjørne af bordet med Bente, Ole, Hanne og Bjarne. 3 flasker vin - det går virkelig ikke. At der så bordet figurerer en til lejligheden opstillet sodavandsflaske, ændrer ikke på indtrykket. En dejlig overraskelse, at Ole alligevel dukkede op på trods af oprindelig framelding pga arbejde i Kosovo (-va?).
Her ses festens primus motor, Ingelise i selskab med Aksel. De holder sig helt godt - også Aksel. Men er det kun mig, der synes, at det hårde liv i hovedstaden er ved at sætte sine spor?
Tove, Søren og Bente.
Jeg ved ikke, hvad det er, Klaus er i gang med at sælge til Birthe, men han ser meget overbevisende ud. Jeg husker selv engang, hvor Klaus brugte sine overtalelsesevner til at lokke Thorkild og mig til at pjække fra skolen og cykle til Kalø Slotsruin sammen med ham. Hvis du ikke husker Thorkild, er det nok fordi, han sammen med sin familie emigrerede til Canada efter denne episode. Jeg vil dog ikke påstå, at der er en årsagssammenhæng - men hvem ved, hvor langt en familie vil gå for at beskytte den næste generation mod sådanne udskejelser?
Jørgen: "Jeg skal nu også have gjort noget ved den tand. Godt at man ikke skal ned på skoletandklinikken i Graven. Jeg kan tydeligt huske, at man skulle aflevere sit kort til en stramtandet dame. Hun lagde dem foran som en slags kabale. Og så sad man bare og ventede på "at klappen faldt ned" og håbede inderligt, at man ikke skulle op på nummer 10". Ib ser ud, som om han er ved at overgive sig til søvnen. Det forlyder, at han er begyndt at tilbringe megen tid på golfbanen.
Som man kan se, er vi nu kommet ned i den mere løsslupne del af festen, m.a.o. A-klassen. Karin kaster sig hæmningsløst over Carl (undskyld Gustav), som lader som om, han ikke har noget imod det. Per (Deding) er pinligt berørt, men skjuler det godt.
Og her finder vi humørbomben Liselotte placeret mellem 2 noble herrer: Mogens og Hans. Synes du også, at de 2 herrers ører er usædvanligt røde?
Hans (igen), Else og Bent (Bøj). Under hjemturen gik det op for Bent, at han i sine unge dage efter en fest på Djursland uden at vide det havde været inde i Elses hjem. Til hans undskyldning tjener, dels at han i var en tilstand af stærk beruselse, dels at han var kommet i dårligt selskab. Bent påstår, at bemeldte selskab var Peter (Klingsten). Det har vi fra B-klassen vanskeligt ved at tro på skulle være tilfældet. Desværre havde Peter, som ellers er fast deltager, måttet melde afbud til dette års fest.
Tove synes at have problemer med at fastholde de 3 herrers opmærksomhed. Hun er formentlig i gang med at fortælle om sine dejlige børnebørn? Peter (Grubert) og Per gider ikke engang lade som om, de er interesseret. (Det var forbløffende så godt, Peter havde holdt sig. Men kan man tænke sig en bedre tilværelse end fuldstændig fordybelse i fransk rødvin og irsk whiskey?). Lars (Las) lader i det mindste som om, han er med. En evne, som efter sigende skærpes efter flere års ægteskab?
Ud på aftenen stillede vi op til gruppefotografering, dels klassevis, dels samlet. Hvis der er nogen, der synes, at det minder om indledningen til "Skum", så...
Og dette er så afslutningen på denne lille beretning. Det var egentlig hensigten, at interesserede kunne tage en dans, og Ingelise havde medbragt en stribe støvede bånd med musik fra dengang "farfar var ung": Tommy Steele, Pat Boone m.fl. Men som I ved, blev vi ikke færdig med at snakke, før festen var slut. Jeg har efterfølgende talt med flere af deltagerne, som synes, at der nok blev snakket for meget klassevis. Vores statsminister ville sikkert have sagt: "Det må vi kunne gøre bedre". Det kan vi passende bestræbe os på næste gang.
|