Program for 50 års klassefest den 25. september 2010
- Kl. 14:00 mødes vi på skolen. Skoleleder Jette Bjørn Hansen har lovet at vise os rundt og "fortælle om skolen anno 2010 samt om den fremtid, vi ser konturerne af. Skolen vil være vært ved en kop kaffe + et glas vin."
- Kl.18:00 forsamles vi på Ristorante Aldente, Vestergade 48, hvor vi skal nyde en 3-retters menu fra det dejlige toscanske køkken. Og så selvfølgelig snakke om de gode gamle dage.
Inden vi går ind på skolen, vil jeg berette om en kort udveksling af mails med Jørgen Jochimsen, som desværre havde været nødt til at melde afbud dagen før på grund af sygdom i familien:
|
Hej Søren.
Tak for din mail. Jeg vil den 25. ds. kl. 14.00 stille mig op i a-klassens række i skolegården på Fjordsgade skole med den klare forventning om, at gårdvagten - som jeg husker det - som sædvanlig lader a-klassen gå ind i forhallen før b-klassen! Det bliver hyggeligt at mødes igen. En stor tak til Festudvalget for jeres arbejde med at arrangere klassejubilæet.
På gensyn.
Jørgen.
|
Og mit svar, som jeg håber, satte tingene lidt på plads:
|
Hej Jørgen,
Dejligt at høre fra dig. Ja, jeg kan godt huske, at A-klassen kom ind et par minutter før B-klassen. Da jeg beklagede mig til gårdvagten, lod ham mig vide, at A-klassen godt kunne bruge det par ekstra minutter. Det bliver alligevel til en del i løbet af fire år 
Kærlig hilsen, Søren
|
Jette havde spurgt om hvilke emner, vi gerne ville høre om, og hvilke dele af skolen, vi kunne tænke os at se, og vi var kommet frem til følgende:
|
"Vi vil gerne høre om planerne for en ny midtbyskole og hvorledes disse formodes at berøre "vores gamle skole". Evt. også noget om traditioner på skolen: skolefester, klassefester, skolerevy, juleafslutning, idrætsdage o.l. Hvis der er tid også gerne lidt om den nye indskolingsmodel. Mht. omvisning vil vi gerne se skolebibliotek, gymnastiksal, lærerværelse, kantine (som jo ikke eksisterede i 1950'erne), og gerne den øverste etage, hvor vi (B-klassen) havde klasseværelse det sidste år."
|
På skolen
Udenfor skolen mødte jeg (fra venstre) Peter Klingsten, Birgitte Westh, Lile-Lotte, Lars Sunn, Per Lysdahl, Claus og Bent ("Boj"). Jeg tror, at de ledte efter indgangen til skolen, som var blevet flyttet fra Ingerslev Boulevard til N.J. Fjordsgade, siden de var der sidst. Da vi kom ind i skolegården, stod resten af klassekammeraterne der sammen med Jette.

Der var et pænt fremmøde, i alt 20 klassekammerater var dukket op til eftermiddagens sammenkomst. For de flestes vedkommende var det 5-10 år siden, de sidst havde set hinanden, ja Birgitte havde sidst været med til 25 års jubilæet, hvor vi også havde aflagt besøg på skolen. Else og Mogens fra A-klassen samt Anni, Lillian og Arne fra B-klassen havde ikke været i stand til at deltage, men de sendte alle deres bedste hilsener. Birgitte Fleischer, som har boet i USA i en længere årrække, kommer desværre først på familiebesøg i Danmark til november. Vi håber at se dem om fem år.

Efter udveksling af kys og kram fik Jette endelig gennet os ind i forhallen - hvor de fleste af os fik et mindre chock. Hvor var statuen af H.C. Andersen blevet af? I "vores tid" havde han hver morgen taget imod os med højre hånd fremstrakt til hilsen, siddende med en bog i skødet - formentlig én, han selv havde skrevet. På billedet til venstre kigger Aksel langt efter efter H.C. Andersen, mens Louis og Ib diskuterer, om der er basis for at rejse sagen politisk.
Jette var ikke helt klar over, hvornår statuen var taget ned - men hun skyndte sig at forsikre, at det i hvert fald var før hendes tid. Men hun ville senere vise os digterens hoved, som stadig befandt sig på skolen. Heldigvis står originalen, som er udført af billedhugger August Saabye, stadig i Kongens Have i København, hvor den blev opstillet på digterens 70-års fødselsdag i 1875. En såkaldt "damekomité" i Århus havde indsamlet godt 1.000 kr til denne folkegave, og til gengæld havde Århus Kommune modtaget en gipskopi af statuen. Omkring denne statue foregik den obligatoriske morgensang. Oftest var det Engberg, som (mal)trakterede det store orgel, som også var forsvundet. Ak ja, sic transit ...

Vi tog opstilling op ad trappen, og Jette tog det obligatoriske klassebillede. En køn forsamling - efter min mening. Hvis du har svært ved at identificere personerne, er der hjælp ved hånden. Hvis du med musen peger på et ansigt, vises navnet på indehaveren.
Jettes foredrag om skolen
Vi blev bænket på "lærerværelset", som i dag vistnok hedder "medarbejderværelset", hvor Jette havde lavet kaffe og te. I dagens anledning havde Jette dispenseret fra reglen om, at der ikke må indtages spiritus o.l. på skolen, så der var stillet nogle flasker hvidvin på bordet. Jette fortalte spændende og engageret om "hendes skole". N.J. Fjordsgades Skole er en kommunal folkeskole med ca. 800 elever fra børnehaveklassen til 9. klasse. Herudover er der en skolefritidsordning fra børnehaveklassen - 4. klasse. Eleverne er fordelt på tre matrikler: 0.-1. specialklasse samt 4. klasse SFO går i Marselisparken, indskoling og mellemtrinnene er på Fjordsgades Skole, og udskolingen foregår på Sct. Annagades Skole. Som det er de fleste bekendt har byrådet besluttet, at en af de gamle midtbyskoler skal nedlægges, hvorefter eleverne overflyttes til en nybygget skole. Den nye skole kommer formentlig til at ligge, hvor nu Skt. Annagades Skole ligger. Det har været diskuteret, om Fjordsgades Skole eller Læssøesgade Skole skal nedlægges, sidstnævnte har især problemer med brandsikring; begge skoler er omkring 100 år gamle og ikke tidssvarende. Jette sagde, at man fra skolen ikke interesserede sig så meget for det rent bygningsmæssige, men fokuserede på at udvikle "fremtidens skole".
Jette fortalte, at man arbejder for, at skolen bliver det naturlige valg for alle forældre/børn i skoledistriktet. For tiden går ca. hvert 7. barn i Århus på privatskole. Skolen har dog ikke problemer med at tiltrække elever, og der er for tiden ventelister for børn fra andre skoledistrikter. Det skyldes dels et højt fagligt niveau og dels en god trivsel for børnene. Skolen betragter faglighed og trivsel som lige betydningsfulde i barnets udvikling. Både elever, forældre og medarbejdere skal føle medansvar for hele skolens virke.

Herefter fortalte Jette om pilotprojektet KRAI. Hvis du ikke ved, hvad KRAI er , kan jeg fortælle, at det betyder Kompetencebaseret, Rullende og Aldersintegreret Indskoling. Så ved du det. Sammen med Lisbjerg og Malling har Fjordsgade Skole siden 1. august 2009 afprøvet et koncept, som betyder, at børnene ikke optages i en traditionel klassestruktur, men tilknyttes et aldersintegreret stamhold. Et stamhold omfatter børn fra de tre yngste årgange, dvs. 0. - 2. klassetrin. Nye elever optages i skolen 3 gange årligt, hvilket medfører, at det enkelte barn kan begynde på det tidspunkt, der passer bedst ind i barnets udvikling. Det gør også overgangen fra daginstitution til skole lettere, ikke mindst fordi man ved, at nye børn lærer af de lidt ældre børn, der kender dagligdagen og kulturen på stedet. Et barn kan begynde i skole, når forældrene efter en udviklingssamtale med pædagogerne i daginstitutionen vurderer, at barnet er parat. I de to første lektioner hver dag arbejdes med dansk og matematik på differentierede hold, således at det enkelte barn undervises på det niveau, som det har forudsætninger for, og således at barnet møder tilstrækkeligt udfordringer. Resten af dagen arbejder stamholdene med de øvrige fag i rækken.
Der var en del spørgsmål til Jette, bl.a. om betydningen af at differentiere børnene efter evner (kompetancer). Vi diskuterede også specialundervisning til de "tungeste elever", hvilket er en meget betydelig post på en skoles regnskab; men for den enkelte barn er det selvfølgelig også en belastning at skulle modtage specialundervisning. Gustav foreslog, at man vendte problemet på hovedet: Hvis man sænkede niveauet i klassen, kunne man i stedet tilbyde specialundervisning til de bedste. Jette lovede, at hun ville tage det spændende forslag med i en evaluering, som skulle finde sted i løbet af efteråret.
Fjordsgades Skole deltager også i pilotprojektet "Lyst til at lære". Her arbejder skolen med begrebet læringsstile, en pædagogisk metode, som har vundet frem i de senere år. Dette værktøj tilbyder differentieret undervisning, som så tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger. Det er velkendt, at vi lærer på forskellig måde. Nogle lærer bedst via synet, mens andre via hørelsen. Nogle lærer bedst via berøring, og andre via bevægelse. Målet er at tilbyde eleven den læringsstil, som passer bedst til ham eller hende.

Jette afsluttede med at fortælle om skolens traditioner og fællesarrangementer. I ugen op til skolernes motionsløb (fredag i uge 41) arbejder mange af klasserne med sundhed og trivsel. Den første lørdag i december afholdes julemarked. Senere på måneden er der luciaoptog. Sidste skoledag før jul er der juleafslutning i Skt. Lukas Kirke. Sidste skoledag før sommerferien afholdes Open Air i skolegården, hvor eleverne giver masser af små koncerter i løbet af dagen. I år havde eleverne opført en musical. 9. klassernes sidste skoledag er også en sjov og underholdende for store som små. SFO har også en række traditioner, såsom sommerfest og påskecup.
Vi takkede Jette for et meget levende og inspirerende foredrag; rart at vide, at vores skoles fremtid er i hænderne på en ildsjæl, som brænder for børnenes læring og trivsel og energisk arbejder for at bygge fremtidens skole. Tusind tak for det.

Rundvisning på skolen
Herefter viste Jette os rundt på skolen. Undervejs så vi hovedet af H.C. Andersen lagt på hylden. Det mindede mig om hans eventyr Flipperne, som efter at være kasserede havner i en kasse hos papirmølleren.

Jette viste os et typisk klasseværelse. Jeg tror, at vi alle blev forbavsede over, at det ikke var større; hm, de fleste af os var jo også lidt mindre den gang. Hele skolebygningen er omfattet af et trådløst netværk, og skolen har 3-400 bærbare computere, som anvendes i undervisningen. I hvert klasseværelse findes en elektronisk tavle, a smartboard. Den elektroniske tavle er sluttet til det trådløse netværk og har herigennem også adgang til internettet. Alt, hvad der skrives på tavlen, kan gemmes som et dokument (word), der senere kan hentes frem igen eller sendes til elevernes bærbare computer. Fagre nye verden.

Vi var også inde i B-klassens klasseværelse i 1960. Det lå oppe under taget med skråvægge til den ene side og en skunk. Per kunne huske, at en af eleverne (Lars formentlig) havde anbragt et vækkeur inde i skunken og nydt det postyr, der opstod, da urets vækkemekanisme gik i gang. Uskyldige løjer.

Rundvisningen afsluttedes i kantinen. Jette fortalte, at mange elever købte mad på skolen - formentlig en velkommen afveksling fra den medbragte madpakke. Nogle forældre benyttede sig af muligheden for at købe en sandwich til sig selv, når de afleverede børnene på skolen.

På væggen ses en collage med billeder fra skolens 100 års jubilæumsfest, som blev afholdt den 8. april 2010. Flere benyttede lejligheden til at købe den bog, som blev udgivet i dagens anledning. Med bogen fulgte en dvd med filmklip og billedserier fra skolens liv samt en avis, skrevet af skolens elever. Og hermed sluttede en dejlig eftermiddag på vores gamle skole.
Lærerkollegiet
Inden vi forlader skolen, vil jeg præsentere nedenstående foto, som viser skolens lærerkollegium. Jeg ved ikke, hvornår billedet er taget, men da Thorkild Simonsen var lærer på skolen fra 1953-1964, er det i hvert fald i det tidsrum. Hr. Jelvin, som var deltager i den famøse "spanskrørssag" i 1952, er ikke med på billedet, og han har formentlig forladt skolen, før billedet blev taget. Jeg synes, at de lærere, jeg kender, ser lidt mere ungdommelige ud, end jeg husker, så mon ikke billeder er fra 1953-1954?

Øverste række fra venstre: Fru Bjerre, Agnes Holm Jensen, Kaj Fisker, ?, Otto Lang, Solvejg Bohm, Knud Nymand, Aase Matthiassen, Alma Krabbenhøft ("Beton Alma"), Kurt Nielsen, Gottlieb Andersen, Gerda Jelvin, Robert Astrup.
Midterste række fra venstre: Harald Engberg, Børge Nissen, Karen Nissen, Jytte Henriksen, Thorkild Simonsen, Elin Astrup, Mikkelsen, Ella Brøgger, Therkelsen, Anton Andersen ("Skalleanton"), Otto Heide Ottosen, ?, Ib Petersen.
Nederste række fra venstre: Anne Winther, A. Johansen ("Klisterhans"), Inger Skjerk, Harald Rostbøll, Maria Andersen ("Røde Bolette"), N.C. Larsen (skoleinspektør), frk. Himmelstrup, Kingo Nielsen, Rigmor Møller.
Jeg har fremhævet navnene på de lærere, som vores to klasser havde i skolen - med forbehold for fejl og udeladelser.
Besøg på Peter Gift
Klokken var omkring 16, og vi skulle først spise på Aldente kl. 18, så vi havde et par timer, vi skulle have slået i hjel. Peter, som jo er vokset op i kvarteret, foreslog, at vi gik ned på Peter Gift i Bruunsgade. Peter Gift fejrede 100 års jubilæum i 2006, så den er en smule ældre end Fjordsgades Skole. Værtshuset - og det er kærligt ment - tilbyder 45 forskellige ølmærker fra hele verden. Og i vores alder er det jo vigtigt at undgå dehydrering.

Efter en times tid spadserede vi videre med kurs mod Vestergade. På Banegårdsplads tog vi afsked med Birgitte, som skulle besøge familie i Odder. (Efter festen fik jeg et brev fra Birgitte, som fortalte, at hun havde fortrudt, at hun ikke havde deltaget i middagen om aftenen, så jeg håber, at hun dukker op igen om fem år).
Middag på Aldente
Kl. 18 mødtes vi i den toscanske restaurant Aldente i Vestergade 48. Både Ingelise og undertegnede havde prøvespist på restauranten med vores familier, så vi havde store forventninger. Vi havde bestilt månedens menu (selv om Per Lysdahl havde erklæret, at han ikke var så vild med italiensk mad). Menuen lød på
• Canneloni con ricotta e spinaci (hjemmelavede pastaruller med ricotta ost og spinat i frisk tomatsauce og basilikum)
• Saltimbocca alla Romana (kalvemedalje med proscuitto Parma og salvie sauteret i smør og hvidvin, serveret med salat og årstidens grøntsager)
• Cassata Siciliana (pistacie is med kandiseret frugt (siciliansk specialitet))
Da vi fik nogle flasker toscansk hvidvin og rødvin på bordet, gik snakken snart lystigt.

Hanne Vestergaard (Billund) havde i anledning af 50 års jubilæet åbnet for sine righoldige arkiver fra skoletiden og havde trykt den uforglemmelige sang, som blev sunget så ofte under B-klassens lejrskoleophold på Svampedam.

På klassens vegne overbringer jeg hermed en undskyldning til de øvrige gæster i Aldente, som måske fik deres mad galt i halsen under vores hæftige afsyngning af den gamle skolesang. Hvis du vil dykke ned i Hannes arkivalier, kan du klikke på menupunktet "Svampedam 1958" til venstre på denne side. Her kan du læse en illustreret beretning om Kalø Slotsruin, om Dråby Kirke og Posekjær Stenhus. Og endelig en detaljeret afhandling om myrens færden og liv med en fin illustration udført af Ib Kjærgaard. "Du Lade, gak til Myren, see dens Veie, og bliv viis", vistnok et af Kong Salomons mange ordsprog. Nej, det er ikke specielt rettet mod A-klassen. Som bekendt er den gode Salomon født mange år før, at A-klassen begyndte deres skolegang.
Fester
Hanne havde også medbragt tre fotos fra fester i B-klassen.

Fest i Hannes hjem på Dalgas Avenue. Bagest ses Hanne, Aksel, Birgitte, Ib, Vibeke, Jørgen og Claus. Forrest: Elsemarie, Peter og Birthe.

Aksel, Vibeke og Claus tager for sig af retterne, mens Hannes far serverer i et fornemt tjenerkostume. Bemærk at der selvfølgelig "kun" er sodavand på bordet.

Billedet er vistnok fra en fest, som Ib holdt. Hanne, Claus, Aksel, Lis Jessen, Birthe og Ib. Jeg gætter på, at den pige, som skjuler sig bag den storsmilende Ib, som er ved at tage hul på den noget voldsomme dessert, er Birgit Fleischer. Dette er et af de få billeder af Lis Jessen, som vi desværre ikke har forbindelse med.
Som I ved skulle Thorkild Simonsen havde deltaget i vores jubilæumsfest. Bent og jeg løb for et par år siden ind i Thorkild, som stadig har fuld fart på, og da vi nævnte, at vi skulle holde 50 års klassefest i september 2010, tilbød han straks at stille op, og vi takkede ja. Vi mødte igen Thorkild ved skolens 100 års fødselsdag i april i år, og vi snakkede igen om klassefesten. Drengene havde Thorkild som sløjdlærer et par år, men hvad måske vigtigere var, Thorkild var også (deltids) erhvervsvejleder, og han hjalp mange elever ind på den rette erhvervsmæssige hylde. Det var bl.a. kommet Jørgen og Aksel til gode, da de søgte læreplads på Centralværkstederne. Et par uger før festen fik jeg desværre et afbud fra Thorkild: "Jeg havde håbet på at kunne være kommet. Men Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg fra lørdag kl. 12 til søndag kl. 16, og der mener flere i partiet, at jeg bør være til stede. Derfor beklager jeg mit afbud til jer".
Gustav, som har været lærer på ved Sdr. Brarup skole og Jes Kruse-skolen i Egernførde hele sit arbejdsliv, fortalte, at han bl.a. havde undervist i sløjd. Et af de faste punkter i undervisningen var, at eleverne skulle fremstille "en Thorkild", en julelysestage, som vi havde produceret under sløjdundervisningen på Fjordsgade. Mit eget eksemplar blev i mange år sat frem ved juletid i mine forældres hjem. Så nu ved I, at der udover en "Bodil" og en "Oscar" altså også findes en "Thorkild".
Efter festen har Gustav gjort mig opmærksom på, at den julelysestage, som han producerede under Thorkilds kyndige vejledning, havde en ganske anden udformning end den, som prydede og oplyste min barndoms jul i Istedgade i Århus. Gustav bakker sin påstand op med tegningen her til højre. Der synes således at foreligge både en dansk og en tysk model Thorkild. Kan det tænkes, at Thorkild Simonsen har spekuleret i en særlig eksportmodel beregnet for det tyske marked? Er der nogen, som stadig har er i besiddelse af et eksemplar, hører jeg gerne nærmere?
Når vi nu snakker om Thorkild, så havde Hanne Vestergaard medbragt årsskrift 2003 fra Ribe Statsseminariums Elevforening. Hannes mand, Peter, har i mange år undervist på seminariet, hvorfra Thorkild dimitterede i 1953. Thorkilds klasse har som vi mødtes hvert 5. år og fejrede altså 50 års jubilæum i 2003. Hvis du vil læse Thorkilds artikel i elevbladet, "50 års sammenhold", så klik på menupunktet "Thorkild" til venstre på denne side.

Afslutning på Bryggeriet
Nu var festen efterhånden ved at være forbi, og folk begyndte at tage afsked efter en dejlig dag. Men kender du ikke det, at der altid er én, som synes, at en fest kan strækkes l-i-d-t længere. Og Claus insisterede på, at nu skulle vi ud og drikke nogle øl. Vi spadserede hen til Bryggeriet Sct. Clemens i Kannikegade, lige overfor Domkirken og Århus Teater og smagte på månedens øl, kastanieøl, mens snakken om de gode gamle dage fortsatte.

Kl. 24 var kun den hårde kerne tilbage, som her ses udenfor Bryggeriet. Vi tog afsked og lovede hinanden at ses igen om fem år. Som sædvanligt den sidste lørdag i september.
|