N.J. Fjordsgades Skole holder 100 års fødselsdag

Vores gamle skole blev indviet den 6. april 1910 og fik navnet ”Borgerskolen i Fjords Gade”. Arkitekten var Ludvig A. Petersen, som også har tegnet flere andre monumentale midtbyskoler: Ingerslevs Boulevards skole (opført 1902-03), Læssøesgades skole og Samsøgades skole (opført 1913-14). Hertil kommer Århus Tekniske skoles bygning ved Ingerslevs Plads (opført 1903). Skolen var for både drenge og piger, men klassevis kønsopdelt. Fra første færd var Fjordsgades Skole en af byens fire eksamensmellemskoler, hvor bogligt stærke elever fra naboskolerne kunne optages efter bestået optagelsesprøve. I 1910 var der ca. 850 elever på skolen, i dag er der ca. 780. I den mellemliggende periode har elevtallet varieret mellem 1100 elever i 1935 og ca. 360 elever i 1980. Pladsen er trang, og 7., 8. og 9. klasser har lokaler på Sct. Annagade og en SFO-afdeling og en specialklasse er i Marselisparken.

Skolen markerede jubilæet den 8. april 2010 ved at slå dørene op for alle interesserede. Børnene viste skole- og fritidsliv fra de sidste ti årtier i levende scenarier. I anledning af jubilæet havde skolen udgivet en rigt illustreret bog på 90 sider. Med bogen følger en dvd med filmklip og billedserier fra skolens liv samt en avis, skrevet af skolens elever.

For en gangs skyld havde Peter Klingsten været vågen og foreslået, at vores to realklasser, som forlod skolen i 1960, mødte op til receptionen. Vi aftalte, at de, som havde tid og lyst til at deltage, blot skulle møde kl. 9:45 udenfor skolen. Det viste sig imidlertid vanskeligere at finde hinanden end forudset, idet flere hundrede andre gamle (undskyld tidligere) elever havde fået den samme idé.

Realister, som forlod Fjordsgade i 1945 Skoleelever anno 2010

Jeg havde regnet med, at vores klasser ville vise sig at være en af de ældste blandt de fremmødte; men jeg blev klogere, da jeg talte med en nydelig ældre herre, hvis klasse havde forladt skolen i 1945 efter overstået realeksamen. Også den nuværende generation var til stede i skolegården, udklædt i gammeldags skoletøj løb de omkring og legede gamle lege.

Peter, Jørgen, Klaus og Lars Søren, Jørgen, Louis og Marianne

Kort før kl. 10 havde vi dog fundet hinanden i skolegården: Peter, Louis (med Marianne), Klaus, Jørgen, Lars (med Elin - ledsaget udgang, hedder det vistnok?) og Søren. Marianne gik på Fjordsgade skole indtil 1958, mens Elin først begyndte at gå i skole, da vi andre var sluppet ud (pga. god opførsel?). Vi kiggede forgæves efter Anni, som havde meddelt, at hun formentlig ville dukke op til jubilæet. Snakken gik snart om gårdvagter, afstraffelsesmetoder, lokummer i gården og fedtemadder.

Kl. 10 bød skoleleder Jette Bjørn Hansen velkommen på scenen i skolegården og fortalte engageret om sine visioner med skolen. Jette har lovet at tage vel imod os den 25.september, hvor vi fejrer 50 års klassejubilæum, men mere herom en anden gang. "Vi har frydet og undret os over, hvordan skolen var, og glædet os over, hvordan den er i dag - men vi må ikke hvile på laurbærrene". Som du måske ved, er der forslag om at opføre en moderne skole i midtbyen - måske hvor St. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Det vil formentlig medføre, at eleverne flytter over gaden, når den nye skole engang står færdig. Selv for vi tidligere elever, som elsker den gamle bygning, er det tydeligt, at den ikke lever op til nutidens standard.

Jette Bjørn Hansen og Jacob Bundsgaard Johansen Thorkild Simonsen

Herefter var der tale ved Jacob Bundsgaard Johansen (S), rådmand for Kultur og Borgerservice siden februar 2009. Han fortalte træk af skolens 100-årige udvikling. Fx at den fra 1952-1961 var vært for Århus Aftenseminarium, som siden tog navneforandring til Marselisborg Seminarium. Skolen var også vært for tyskerne, som i 1942/43 inddrog de to gymnastiksale, og siden i slutningen af krigen beslaglagde hele skolen. Vi fik også historien, den såkaldte "spanskrørssag", som i 1952 satte vores gamle skole på danmarkskortet. En halv snes lømler, som højst ureglementeret havde affyret knaldfyrværkeri i skolegården, havde fået nogle velfortjente rap med et spanskrør. Denne pædagogisk velanbragte afstraffelse, som sikkert havde gjort mere ondt på lærerne end på eleverne, var givet helt i overensstemmelse med reglementet. Som Anders Fog ville have sagt: "Der er ikke noget at komme efter.". Alligevel vakte sagen en del påstyr, da den blev bragt til torvs.

Opslag Opslag De sørgelige rester af H.C. Andersen

Børn og voksne på skolen havde brugt ugen op til påske til at skabe levende scenarier af de sidste 100 års skole- og fritidsliv. Hver årgang havde fået til opgave at levendegøre et årti, fx kunne man få afløb for sin spillelyst på et kasino fra 1920'erne (til benefice for Las?). I et andet klasseværelse fra 1930'erne passe nogle små skolepiger og babydukker og gav dem ble på. I de gode, gamle dage var der selvfølgelig barnepleje på skoleskemaet, og pigerne lærte bl.a., hvordan man passer en baby. I skolegården legede udklædte børn, som man (vi) gjorde i 1950´erne.

Her er det omfattende program for klasserne:

Bjørnene: 1910'erne. Et arbejderhjem - fedtemadder, høkasse, das, snurretoppe ...
Savannen: 1920'erne. Lummer 20'er casino, art deco billeder og gamle lege.
De Store katte: 1930'erne. Morgensang, idræt, drenge- og pigeklasse, barnepleje ...
3. årgang, 1949'erne. Skole, mad, lege og dans under besættelsen.
4. årgang: 1950'erne. Frikvarterslege, skolestue, fritid.
5. årgang: 1969'erne. Musik, mode & design, legetøj, smykker og plakater.
6. årgang: 1970'erne. Dans og optræden.
7.-8. årgang: 1980'erne. Quiz, happenings og udstillinger.
9. årgang: Servering.
S/S: Fremtidens klasseværelse.
Sundhedspersonalet: Udstilling og fortælling.

Hvis du savner noget på ovenstående billede, så prøv at føre musemarkøren hen over billedet.

I vores gamle klasseværelse I vores gamle klasseværelse

Vi endte snart i vores gamle klasseværelse,hvor Louis kunne genkende tavlen med tallene fra 1-100. Der hang også et kort over Spanien; af os ukendte årsager var kortets signaturer på svensk. Et andet kort viste et Tyskland, som var opdelt i Øst- og Vesttyskland; meget praktisk, så kunne kortet også anvendes i historieundervisningen.

Otto Lang og Aase Mathiesen Thorkild Simonsen og Peter Klingsten

På gangen mødte vi vores gamle lærere Aase Mathiesen og Otto Lang; hun fortalte, at de havde været par i mange år, siden de havde mistet deres respektive ægtefælle. I 1959 havde fru Mathiesen sammen med Knud Nymand deltaget i A-klassens lejrtur til Bornholm, en tur, hun aldrig har glemt. Ikke mindst fordi Lars ved den lejlighed skød sig i fingeren med en pistol fra anden verdenskrig. Lars præsenterede en lettere læderet finger, som stadig indeholder metalrester fra projektilet.

Vi løb også ind i Thorkild Simonsen, som stadig er going strong. Thorkild blev ansat som nyuddannet lærer på Fjordsgade i 1953. I 1961 blev han viceinspektør og tre år senere skoleinspektør på Brobjergskolen. Via formandsskab for Århus Lærerforening fik Thorkild som bekendt en lang og glorværdig karriere som rådmand, borgmester og indenrigsminister (med ansvar for udlændingeområdet). Drengene havde haft Thorkild som sløjdlærer et par år. Især Jørgen fik en lang snak med Thorkild om dennes opgave som (deltids) erhvervsvejleder, hvor han havde hjulpet mange elever ind på den rette erhvervsmæssige hylde. Det var bl.a. kommet Jørgen og Aksel til gode, da de søgte læreplads på Centralværkstederne.

Det er utroligt hvad vi kan, Fjordagades skole 100 års fødselsdag Som tidligere nævnt udgav skolen på jubilæumsdagen en bog med titlen: "Det er utroligt, hvad vi kan", hvori gives et billede af skolen og den udvikling, den har gennemgået siden 1910. Redaktør på bogen er Gudmund Auring, en af skolens dedikerede lærere, som selv har bidraget med et par kapitler. Tidligere elever og lærere giver deres bidrag til skolens historie. Blandt de prominente bidragsydere er forfatteren Jørgen Leth og fodboldspilleren Stig Tøfting. Med bogen følger en dvd med filmklip og billeder fra skolens liv. En gruppe nuværende elever har lavet et indlæg i bogen, "Vores Skole", en avis, som giver elevernes bud på, hvordan skolen er. Bogen sælges for 150 kr; det er formentlig stadig muligt at købe bogen ved henvendelse til skolen. Ellers skal jeg nok tage mit eksemplar med til klassefesten den 25. september 2010.

Det meget vellykkede arrangement blev afsluttet kl. 13.00 med fælles sang i skolegården, og eleverne sendte balloner til vejrs. Sammen med dem vores bedste ønsker for de næste 100 år.

Marselisborg bådehavn

Herefter begav vi os ned til Marselisborg Bådehavn, hvor vi havde besluttet at spise frokost. Mens vi overvejede hvilken restaurant, vi skulle vælge, dukkede en fremmed mand op og spurgte efter Søren Sørensen. Han præsenterede sig som Niels Jørn Hebsgaard, Annis mand. De havde uden held ledt efter os på skolen, og til sidst havde de besluttet at prøve lykken ved bådehavnen. Selv om vi ikke havde set Anni i 50 år, var det nemt at kende hende, og snart gik snakken lystigt. Vi blev enige om at prøve Restaurant Martino, som ligger på første sal.

Jørn, Søren og Klaus Klaus og Anni

Billedet til venstre: Jørn, Søren og Klaus. Billedet til højre: Klaus og Anni.

Marianne, Louis, Jørgen og Peter Jørn, Klaus og Anni

Billedet til venstre: Marianne, Louis, Jørgen og Peter. Billedet til højre: Jørn, Klaus og Anni.

Jørn Hebsgaard har sendt mig nedenstående billeder - tak for dem. Jeg må nødtvungent indrømme, at de er en del bedre end dem, jeg tog.

Marianne, Louis, Jørgen og Peter Jørgen, Klaus og Søren

Billedet til venstre: Marianne, Louis, Jørgen og Peter. Billedet til højre: Jørgen, Klaus og Søren.

Peter Klingsten Klaus, Søren og Anni

Billedet til venstre: Peter. Billedet til højre: Klaus, Søren og Anni.

Efter et par timers hyggeligt samvær skiltes vi med et

På gensyn lørdag den 25. september 2010
til klassefest. Nærmere følger.

 

Vi er venner
For at demonstrere, at der stadig er liv i vores gamle skole - selv om bygningerne er noget medtagne af tidens tand - viser jeg dette forrygende musiknummer, som jeg "faldt over" på YouTube. Det blev indspillet i juni måned 2005 af børn fra N.J. Fjordsgades Skole. Tekst og musik er af skolens navnkundige og elskede musiklærer Gudmund Auring og blev oprindelig lavet ifm. et anti-mobningsprojekt. Nummeret er produceret af Kim Sagild, som sammen med Nana stod bag Afrika-sangen i 1985. Læn dig tilbage og nyd de fire velsyngende unge solister og de 700 dejlige unger fra kommuneskolerne i Århus.