År 2015
År 2010
År 2005
År 2000
År 1995
År 1990
År 1985
År 1980
År 1970
Sidste skoledag
Bornholm A-klassen
Bornholm B-klassen
Fester
Lejrskole
Svampedam 1958
Jochims skolebilleder
Toves skolebilleder
Bents skolebilleder
Klasseliste
Diasshow
Næste gang

100 års fødselsdag

Thorkild Simonsen
Til forsiden
Send mail


Sidste skoledag

Sidste skoledag blev afviklet efter et indarbejdet ritual, som bl.a. indbefattede, at lærerne skulle hentes på deres bopæl. Peter og Søren havde uden held forsøgt at overtale først Brandvæsenet siden Politiet til at stille et standsmæssigt køretøj til rådighed. Så resultatet blev, at vi lejede en lastbil, og i denne kørte vi rundt til lærerne: Harald Rostbøll (tysk), fru Bjerre (historie), Bodil Nielsen (dansk) og Solvejg Bohm (matematik- og klasselærer). Ved Rostbøll skete der det beklagelige uheld, at Bjarne, som ikke altid har styr over sine bevægelser, kom til at lukke op for en vandslange, og så gik det hverken værre eller bedre, at strålen - næsten af sig selv, sagde Bjarne - fandt vej gennem et åbentstående vindue.

Da vi kom til skolen, forsamledes vi udenfor skoleporten. Tove ser noget betuttet ud - var det mon fordi, hun ikke havde fået nogen ballon. Eller var det en dyster forudanelse om, at snart skulle skæbnens uransagelige veje bringe hende til København - i Politiets kløer. Omtrent midt i billedet ses Lis. Det er det eneste billede, vi har af Lis, og det har desværre ikke været os mulig at finde hende efter skoletiden.

Gustav og Søren viser deres flotte ben frem - er det kun mig, der synes, at de er flottere end pigernes. Bents mor har ikke fået ham ordentlig i tøjet - det ene bukseben er jo længere end det andet. Mogens ser ud som om, det først nu er gået op for ham, at det er sidste skoledag.

Disse fjantede tøser er Hanne (Vestergaard) og Birthe (Falkenberg). Begge har været flittige deltagere i vores sammenkomster - men det er jo også tydeligt, at disse pyntesyge piger ikke vil forsømme en lejlighed til at komme i byen. Jeg tror, at det er godt, at Hanne holder Birthe i kort snor.

Næste fase var morgenkaffe på lærerværelset for begge klasser. Mærkeligt for en gangs skyld at befinde sig på lærerværelset med god samvittighed. Heide er tydeligvis ikke upåvirket af Birgits (Fleischer) charme - men hvem er det?

Her ses vores engelsklærer Maria Andersen. Hun ligner mest af alt, synes jeg, en sød gammel bedstemor. Ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for at proppe lærdom ind i hovederne på en flok unger. I husker hende måske bedst som Røde Bolette. Mange år efter, at vi havde forladt skolen, fortalte hun mig, at hun udmærket vidste, at vi kaldte hende Røde Bolette - men hun vidste bare ikke hvorfor. Hun fortalte, at hun aldrig havde været rødhåret - og jeg blev hende svar skyldig.

Fru Bohm ser tydeligt bekymret ud. Hvordan skal de gå de stakkels unger? De kender dårligt nok deres Pythagoras? Lærer Nielsen forsøger at mobilisere lidt støtte i den svære stund.

Per (Deding) lægger sig i selerne. Det var s'gu da også på tide, når nu skolen er ved at være afsluttet.

Peter og Gustav. At Peter skulle blive skolelærer og siden tage en juridisk embedseksamen har jeg aldrig helt forstået. Men livets alvor må pludselig være gået op for ham. Jeg kan dog ikke tro, at han blev fysiklærer. Jeg husker tydeligt, da han på baggrund af en opskrift i en biblioteksbog lavede en flaske med nitroglycerin. Heldigvis sprang den ikke i luften, da Peter kylede flasken ud af hjemmets vindue. Gustav husker jeg ikke alene som en dejlig kammerat (selv om han gik i A-klassen), men også som skolens - måske byens - største atlet. Vi er mange, der husker Gustav vinde et 60-meter løb med næsten 10 meter. Og det mod de bedste løbere fra de andre skoler i Århus. Jeg kan mane alle rygter om indtagelse af ulovlige kosttilskud i jorden. Vi drev det ikke længere end til 10 røde med brød ved Rasser's pølsevogn på hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiksallé. Gustav var lidt gal med biografture - og skulle altid købe et filmprogram. Gud ved, om han stadig gemmer på dem?

Herefter gik vi rundt på skolen og terroriserede undervisningen. Kedeligt at måtte sige det, men jeg finder ikke bedre måde at beskrive adfærden på. Stående i baggrunden finder vi Annie. Pigen lige foran med den besynderlige hovedbeklædning er Hanne (Vestergaard). I baggrunden af billedet ses Lars (Sunn Petersen) udklædt som indianer. Ja, den Lars, som i 1993 var hovedmanden bag hævningen af den tyske ubåd U-534. I 1996 blev U-534 transporteret til Birkenhead ved Liverpool, hvor den i dag kan beses på Nautilus Maritime Museum. Ak ja, Lars er en af de få, som har bevaret nogle af sine drengedrømme og forsøgt at realisere dem. Ved siden af Lars vistnok Jørgen (Jacobsen). På samme række yderst til højre har Birgitte Westh plantet sig. Fra lærerværelsets vinduer tilkastede vi de unge poder karameller i grams.

Til sidst slæbte vi lærerne ned i skolegården, hvor dette - ikke alt for vellykkede - billede blev taget. Med lidt god vilje kan man se skoleinspektør Arno Holm i midten, til højre (set fra betragteren) står Harald Rostbøll (tysklærer) og til venstre Knud Nymann (A-klassens klasselærer). Yderst til venstre fru Bjerre (historielærer). I forreste række - med sin uundværlige pibe - ses Otto Heide Ottosen (gymnastik og fransk), og til venstre for ham Therkelsen. I forreste række yderst til højre ses Maria Andersen (engelsklærer). Bag hende ægteparret Astrup.

Afslutningsvis slog vi os ned på håndboldbanerne mellem Fjordsgade skole og Ingerslev Boulevard skole - i dag svømmestadion.

Her sidder Claus (Rosenberg) og slapper af efter en hektisk dag. Claus gik kun ét år i vores klasse. Hans forældre indså meget sent, at skal éns barn virkelig lære noget, så skal man da ikke sende det på privatskole. Claus, som vi ikke har forbindelse med, afsluttede siden et medicinsk studium, så han har sandelig haft godt af det år på Fjordsgade skole,


Sidste skoledag på Fjordsgade skole - klik for konkurrence

På dette billede fra sidste skoledag er en stor del af begge klasser repræsenteret. Hvis du har lyst, kan du jo prøve, om du kan genkende alle dine kammerater. Bare klik på billedet.


Jeg (Søren) husker tydeligt, hvor vanskeligt det var at få sagt farvel til sine kammerater efter 5 års tæt samvær. Selv med den bedste vilje af verden til at søge at fastholde de bånd, der var knyttet, så ville vi fra nu af vokse fra hinanden - både mentalt og for nogles vedkommende også geografisk. Jeg mindes, at Aksel og jeg tog op i Botanisk Have om aftenen og sad på en bænk og snakkede og snakkede om vores fælles oplevelser. Men ikke ret meget om fremtiden - det var vistnok for farligt. Efter midnat tog vi til Aksels hjem i Stadion Alle 4, hvor den vemodige stemning fortsatte, og vi sad og klimpede på familiens klaver (som I ved, er Aksel fra et hjem med klaver), indtil vi skiltes, længe efter at det var blevet lyst.