Til Rejseholdets forsideTil forsiden

Oldtiden
Grækenland
Romertiden
Vikingetiden
Middelalderen

16. århundrede:

1500-1549
1550-1599

17. århundrede:

1600-1649
1650-1699

18. århundrede:

1700-1749
1750-1799

19. århundrede:

1800-1849
1850-1899

20. århundrede:

1900-1913
1914-1918
1919-1938
1939-1945
1946-1959
1960-1969
1970-1979
1980-1989
1990-1999

21. århundrede:

2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014

 

Første verdenskrig 1914-1918

  År   Md Dag Begivenhed
191415 Henry Ford indfører minimumsløn på 5$ pr dag.
1914111 Carl Jacobsen, "Bryggeren", dør. Han var søn af J.C. Jacobsen og var direktør for Carlsberg og stor kunstmæcen.
1914114 Henry Ford annoncerer nye fremskridt i bilproduktionen, som reducerer samlebåndstiden fra 12½ time til 93 minutter.
1914127 Karen Marie Løwert, skuespillerinde og i en årrække direktør for Aalborg Teater og Det ny Scala. Hun dør i 2002.
191433 Asger JornAsger Jorn, maler, grafiker, billedhugger, keramiker og kunstteoretiker fødes i Struer under navnet Asger Jørgensen. Efter lærereksamen tager han til Paris for at uddanne sig som kunster. Er én af COBRA retningens grundlægger. COBRA bliver grundlagt i Paris i 1948 af 6 kunstnere fra Danmark, Holland og Belgien: Jorn, Appel, Constant, Corneille, Noiret og Dotremont, og eksisterer som bevægelse indtil 1951. Navnet stammer fra de første bogstaver i Copenhagen, Brussels og Amsterdam, 3 af de hovedstæder, som er besat under anden verdenskrige COBRA blev den første kunstnergruppe uden et specifikt geografisk centrum. Det grundlæggende princip er, at kunst kun kan være eksperimental. Dette er Jorns personlige forhold til kunsten gennem hele hans liv. De fleste af kunstnerne i COBRA er unge, og de ønskee at etablere en efterkrigsbevægelse i overensstemmelse med tidens filosofiske bevægelser, repræsenteret ved Sartre og Camus. I COBRA perioden bliver Jorn interesseret i de nordiske myter. Jorn lever i ekstrem fattigdom, og hans helbred bliver stadig dårligere. Dette afspejles i hans malerier, som er præget af mørke, claustrofobi etc. Jorn døde af lungekræft i Århus i 1973.
1914327 Første succesfulde blodtransfusion - den finder sted i Bruxelles.
191442 Sir Alec Guinness, engelsk skuespiller.
1914411 George Bernard Shaw's "Pygmalion" har premiere.
191459 Jordskælv på Sicilien dræber mere end 100 mennesker.
1914513 Joe Louis, verdensmester i sværvægtsboksning; han dør i 1981.
1914525 Den irske "Home Rule" lovgivning vedtages. Der bliver uro i Ulster, som ikke vil regeres af katolikkerne i Dublin.
191461 Eventyrerne Alfred Nervø og Cai Caspersen gennemfører en biltur fra Paris til København på tre dage i en 10 HK Wanderer.
191467 Det første fartøj, "Alliance" passerer gennem Panamakanalen.
191469 Kirsten Hüttemeyer, forfatter af kogebøger, TV-kok. Hun dør i 2003.
1914611 På en køretur gennem Westminster, London udsættes kong George for et attentat af to suffragetter; kongen såres let.
1914620 Det tyske krigskib Bismark søsættes.
1914628 Under besøg i Sarajevo bliver den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans gemalinde skudt af Gavrilo Princip, gymnasieelev og medlem af den serbiske revolutionære organisation "Den sorte hånd".
191475 Gerda GilboGerda Gilboe, skuespillerinde og sangerinde. Hendes navn er for altid knyttet til Elizas rolle i My Fair Lady, hvor hun med få dages varsel redder premieren på Falkonerteatret i nytåret 1959-60. Skolekomedie vækker hendes teaterlyst. Efter skolen får hun undervisning hos en lokal sanglærerinde, og bliver af Gerda Christophersen antaget til Nykøbing F. Revyen, hvor hun gør stor lykke. Hun bliver efterfølgende knyttet til Apollo Teatret. Selvom hun ikke havde nogen skuespilleruddannelse, arbejder hun i seks år på Århus Teater, hvor hun debuterer som Fru Larsen i Melodien der blev væk, og siden spiller Puk i En Skærsommernatsdrøm. Så begynder de store sangroller at komme, titelrollen i Frk. Nitouche (1938) og Adèle i Flagermusen (1940). I 1948 debuterer hun som operasangerinde ved Den Jyske Opera som Rosina i Barberen i Sevilla. Samtidig fortsætter hun sin karriere som operettestjerne på Nørrebros Teater, hvor hun bl.a. spiller sammen med Poul Reichardt og Poul Bundgaard. Hun har således en stor karriere bag sig, da hun med fem dages varsel springer ind på Falkonerteatrets scene som Eliza i My Fair Lady. I 1970 begynder hun at studere på Kbh.s Universitet, hvor hun bliver exam.art. i retorik. Fra 1980’erne optræder hun i højere grad i musical- end operaroller.
1914723 Østrig-Ungarn kræver, at Serbien arresterer lederne af bevægelsen "Den sorte hånd", hvis erklærede mål er et Storserbien - om nødvendigt med terror.
1914724 Serbien appellerer til Rusland for hjælp.
1914725 Serbien nægter at udlevere lederne af "Den sorte hånd".
1914728 Østrig-Ungarn erklærer krig mod Serbien som følge af mordet den 28. juni på ærkehertug Franz Ferdinand in Sarajevo; dette er indledningen på første verdenskrig.
1914731 Den franske socialistleder Jean Jaures myrdes på en parisisk restaurant, netop som første verdenskrig er ved at bryde ud.
191481 Tyskland erklærer krig mod Sovjetunionen. Italien erklærer sig neutral. Luxembourg invaderes af den tyske hær.
191482 England mobiliserer. Russiske tropper går ind i Østpreussen. USA erklærer sig neutral.
191483 Tyskland og Tyrkiet underskriver en hemmelig traktat. Italien erklærer sig neutralt. Tyskland erklærer Frankrig krig.
191483 Det f'ørste skib passerer gennem den nye Panama Canal.
191484 Horatio Kitchener bliver engelsk krigsminister.
191484 Tyskland erklærer Belgien krig.
191484 Da Londons ultimatum til Berlin udløber ved midnat, erklærer England krig mod Tyskland.
191485 Montenegro erklærer krig mod Østrig-Ungarn i første verdenskrig. Cuba, Uruguay, Mexico og Argentina erklærer sig alle neutrale.
191485 USA erklærer sig neutral, da Tyskland erklærer krig mod Sovjetunionen.
191485 Verdens første elektriske trafikfyr idriftsættes på Euclid Avenue og East 105th Street i Cleveland, Ohio.
191486 Zeppelinangreb på Liege; 9 mennesker bliver dræbt.
191486 Østrig–Ungarn erklærer Rusland krig. Serbien erklærer Tyskland krig.
191487 Franske tropper gik ind i Alsace. Jos Joffre overtog overkommandoen over den franske hær. Montenegro erklærede Østrig-Ungarn krig. Tropper fra British Expeditionary force blev landsat i Ostend, Calais og Dunkirk.
191487 Lord Kitchener anmoder om mindst yderligere 100.000 mand til den engelske hær. Midt i september har mere end 500.000 meldt sig frivilligt.
1914810 Tyrkiet slutter sig til Tyskland i første verdenskrig.
1914812 England erklærer Østrig-Ungarn krig.
1914812 "Tykke Bertha" for første gang i brug. Det sker mod Fort Pontisse ved Liege. 43 tons tunge "Tykke Bertha", opkaldt efter fabrikanten Gustav Krupps hustru, kan afsende granater over en afstand af ca 15 km.
1914814 Poul HartlingPoul Hartling, cand. theol. i 1939, lærer i 1945, rektor for Zahles Seminarium i 1959, politiker, dansk statsminister fra 19. december 1973 til 13. februar 1975). Han bliver valgt til Folketinget for Venstre i 1957, men falder ved valget i 1960. I 1964 kom igen i Folketinget, og da Erik Eriksen i 1965 går af som formand for folketingsgruppen og som partiformand, overtog Poul Hartling begge poster. I sin berømte "Svanningetale" nærmer han sig Det Radikale Venstre. Da Jens Otto Krags regering træder tilbage i 1968, dannes VKR-regeringen under Hilmar Baunsgaard og med Poul Hartling som udenrigsminister. Efter det såkaldte "jordskredsvalg" i 1973 danner Hartling en Venstre-mindretalsregering, selv om Venstre har mistet 8 mandater. Selv om Venstre i 1975 næsten fordobler sit mandattal, danner Anker Jørgensen en socialdemokratisk regering. Efter valgnederlaget i 1977 forlader Poul Hartling dansk politik og bliver FN's flygtningehøjkommissær fra 1978-1985. Hartling dør den 30. april 2000.
1914815 Panama kanalen åbnes officielt ved, at amerikanske SS Ancon passerer fra Atlanterhavet til Stillehavet. Før kanalen blev bygget, måtte handelsskibene gå syd om Kap Horn. USA fremkaldte en revolution for at få Panama løsrevet fra Columbia.
1914816 Japan går ind i første verdenskrig på allieret side.
1914818 Den amerikanske præsident Woodrow Wilson udsender proklamationen om neutralitet.
1914819 Det canadiske parlament godkender oprettelsen af såkaldte ekspeditionskorps.
1914820 Tyskland besætter Bruxelles, og den belgiske hær trækker sig tilbage til Antwerpen.
1914822 Den pensionerede tyske general Hindenburg kaldes til aktiv tjeneste på østfronten.
1914823 Kejseren af Japan erklærer krig mod Tydkland.
1914823 Efter at den belgiske hær har overgivet sig, fortsætter tyskerne fremrykningen mod Paris. Slaget ved Mons medfører, at de engelske tropper, som er i undertal, må trække sig tilbage.
1914824 Tyske tropper går ind i Frankrig ved Lille.
1914826 På østfronten indleder feltmarskal Paul von Hindenburg slaget ved Tannenberg, hvor 225.000 russere tages til fange.
1914826 Den tyske hær krydser den franske flod Meuse på Vestfronten.
1914828 Første flådeslag i første verdenskrig finder sted ved Helgoland. 2 krydsere og 2 destroyerflotiller, støttet af en krydserstyrke fra den britiske hovedflåde, sænkes 3 tyske krydsere og en destroyer. Mere end 1.000 tyskere omkommer og 200 tages til fange.
1914830 Tyskerne vinder slaget ved Tannenberg. Paris bombes af fly for første gang; 2 dræbte.
1914831 Tyskerne har efter slaget ved Tannenberg taget 90.000 russere til fange.
191492 Det Ottomanske rige begynder en generalmobilisering.
191495 Den franske hær indleder offensiv mod tyskerne, som truer Paris.
191495 Slaget ved Marne (det første af tre) indledes.
191497 James Alfred Van Allen, amerikansk fysiker, som opdager Van Allen bæltet. Bæltet, som er med til at mindske strålingen på jorden, opstår når ladede partikler fra solvinden rammer ind i jordens magnetfelt og derved afbremses/afbøjes.
1914910 Den tyske hær standses ved Marne.
1914911 'St Louis Blues' af W.C. Handy offentliggøres. Efterfølgende er der lavet mere end 100 indspilninger af dette dejlige stykke musik.
1914915 De første skyttegrave i første verdenskrig graves af tyskerne.
1914918 Lov om irsk hjemmestyre ("Home Rule Bill") træder i kraft.
1914918 Paul von Hindenburg blev udnævnt til øverstkommanderende for Østfronten.
1914922 Tyske U-både sænker 3 engelske krydsere ud for den skotske kyst.
1914923 Düsseldorf er mål for det første britiske luftangreb under første verdenskrig.
1914101 De første canadiske tropper afsejler til England.
1914104 Det første zeppelin angreb på London.
1914105 Første tyske kampfly skydes ned af et allieret fly.
1914106 Thor Heyerdahl, norsk antropolog, arkæolog og opdagelsesrejsende. Han dør i 2002.
1914106 Thor Heyerdahl, norsk etnolog og leder af Kon-Tiki (1947) og Ra (1969-70) ekspeditionerne, som skal sandsynliggøre, at Polynesien er blevet beboet fra Sydamerika; Heyerdahl dør 18. april 2002.
1914108 Tyske tropper erobrer Antwerpen i Belgien.
1914109 Antwerpen falder, efter at de britiske tropper havde gjort en forsinket indsats for at støtte den belgiske hovedhær på 150.000 mand under ledelse af kong Albert I af Belgien.
19141015 Slaget om Warszawa indledes.
19141021 Første slag ved Ypres, hvor engelske soldater forsøgte stoppe en tyske fremrykning.
19141021 Slaget ved Warszawa ender med tysk nederlag.
19141024 Forfatteren Gustav Wied dør for egen hånd, 56 år gammel. "Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke." Knagsted
19141027 Dylan Thomas, walisisk poet. Efter et have boet nogle år i London, vender han tilbage til sit Wales. Han skriver digte, noveller, filmmanuskripter og radiospil. Han dør i 1952, 39 år gammel under en forelæsningstourne i USA.
19141028 George Eastman annoncerer opdagelsen af farvefotografering, en opfindelse som markedsføres af hans selskab Eastman Kodak Company.
19141028 Jonas (Edward) Salk, amerikansk mikrobiolog og søn af jødisk-russiske emigranter, som udvikler en anti-polio vaccine, der stort set udsletter polio i de udviklede lande. Han grundlægger et institut, som søger at finde årsager til og midler mod andre dødelige sygdomme som cancer og AIDS. Han dør i 1995.
19141028 Terrorister fra "Den sorte hånd", som står bag mordet på tronfølgerparret Franz-Ferdinand og hans hustru den 28. juni 1914, dømmes til døden.
19141029 Tyrkiet går ind i verdenskrigen på centralmagternes side (Tyskland og Østrig-Ungarn).
19141030 Slaget ved Ypres begynder. Det afsluttes den 21. november.
1914111 Tyskerne besejrer englænderne i søslaget ved Coronel, Chile.
1914115 Frankrig og England erklærer Tyrkiet krig.
1914115 Tyrkiet går ind i verdenskrigen på tysk side, England svarer med at annektere Cypern, der var under tyrkisk overhøjhed.
1914117 Japan angriber de tyske besiddelser ved Shanghai.
19141113 BH'en patenteres af Mary Phelps.
19141125 Joe DiMaggio, legendarisk amerikansk baseballspiller, fødes af italienske immigranter. "King of New York Yankees baseball" i mere end 60 år. I 1954 bliver han gift med Marilyn Monroe. DiMaggio dør af lungekræft i 1999.
1914121 Islands bliver selvstændig, i personalunion med Danmark. Dette varer indtil 1944.
1914128 En tysk eskadre under admiral Maximilian von Spee angribes af engelske krigsskibe ved Falklandsøerne. Fire tyske krydsere sænkes, admiral Spee, hans to sønner og 1.800 søfolk omkommer. Briterne mister ikke et skib.
19141210 Astrid Henning-Jensen, filminstruktør. Hun laver en del film sammen med sin mand Bjarne Henning-Jensen, fx "Ditte Menneskebarn" og "Palle alene i verden". Som selvstændig instruktør laver hun bl.a. "Vinterbørn" ( hun modtager Sølvbjørnen for denne film på Berlinfestivalen) og "Barndommens gade". Hun laver film højt op i årene: i 1996 som 82-årig debuterer hun med "Bella min Bella". Astrid Henning-Jensen dør den 5. januar 2002.
19141218 Tre nordiske konger, Christian X af Danmark, Gustav V af Sverige og Haakon VII af Norge, holder møde i Malmø.
19141224 Første luftangreb mod England finder sted ved Dover, hvor tyskerne smider en enkelt bombe. Bomben lander på en græsplæne og smadrer husets vinduer.
19141225 Julefreden sænker sig over skyttegravene ved fronten i første verdenskrig, hvor engelske og tyske tropper fraterniserer og udveksler gaver i ingenmandsland. Eftrer midnat genoptages skydningen.
19141226 Richard WidmarkRichard Widmark, amerikanske skuespiller. Han bliver især kendt for sine roller i Westernfilm, blandt andre John Ford-filmen "To mand red ud" fra 1961, hvor han spillede sammen med James Stewart. Han dør den 24. marts 2008.
19141229 I det tyskbesatte Belgien indstiller aviserne udgivelsen i protest mod den tyske censur. Ærkebispen af Bruxelles opfordrer befolkningen til at yde passiv modstand.
191511 Den Tyske U- 24 sænker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth.
191512 Tåregas anvendes for første gang i krig - af tyskere mod russere i Polen.
191513 For første gang bruges tåregas i krig. Det sker af tyske tropper i Polen.
1915112 USA's House og Representatives afviser forslag om stemmeret til kvinder.
1915119 Tyske zeppeliner bomber for første gang London under første verdenskrig.
1915128 Den tyske krydser Prinz Eitel Friedrich sænker det amerikanske skib William P. Fryer, der sejlede hvede til England. William P. Fryer bliver således det første amerikanske skib, der bliver sænket i den 1. verdenskrig.
1915129 Halfdan Rasmussen, digteren. Han dør i 2002.
1915131 Tyskerne bruger for første gas i krigen; det går ud over russerne.
191521 Sir Stanley Matthews, engelsk fodboldspiller.
1915216 Den tyske hær under feltmarskal Paul von Hindenburg vinder en stor sejr over den russiske hær; 110.000 russere tages til fange.
191536 Græske kong Constantine I fyrer premierminister Venizelos.
1915311 Den britiske flåde indleder blokade af de tyske havne.
1915326 Skonnerten "Fulton" søsættes fra Marstal. Siden 1970 har hun sejlet som lejrskoleskib med tusindvis af unge mennesker.
191547 Billie Holiday - med tilnavnet Lady DayBillie Holiday (født Eleanora Fagan) amerikansk jazzsangerinde, fødes i Baltimore. Moderen rejser nordpå for at få bedre betalt husarbejde og overlader datteren til slægtninge, som ikke tager sig meget af hende. Hun går ud af skolen i femte klasse og tjener penge ved at løbe ærinder for de prostituerede på et bordel. På bordellet er en grammofon, og hun får lov til at spille jazzplader på den. Som elleveårig bliver hun voldtaget af en nabo. Manden bliver dømt og straffet, Billie bliver sendt på en katolsk institution. Som fjortenårig tager hun toget til Harlem for at bo hos sin mor. To uger efter ankomsten til Harlem sidder Billie sammen med sin mor og tre andre kvinder på et bordel, da politiet stormer ind. De voksne bliver løsladt, men Billie bliver siddende i varetægt og derefter sendt til en institution i fire måneder. Da Billie er tyve år, hører jazz-komponisten John Hammon hende synge, og han erklærer, at hun er den største sanger, han har hørt. Med hans hjælp får hun arbejde med kendte navne som Benny Goodman, Teddy Wilson, Duke Ellington, Ben Webster og Lester Young. I 1939 tager Billie 'Strange Fruit' af Abel Meeropol på repertoiret, og den bliver hendes signatursang. Sangen handler om tre borgerrettighedsforkæmpere, som i 1930'erne blev lynchet og hængt i et træ af Ku Klux Klan. Hun bliver ofte nægtet at fremføre sangen udenfor Harlem. Billie gifter sig med trombonespilleren Jimmy Monroe i 1941 på trods af mange advarsler. Siden flytter hun sammen med trompetisten Joe Guy, som også sælger hende narkotika. Efterhånden bliver hun så medtaget af sit misbrug, at publikum ofte må vente i timer, før hun går på scenen. I 1947 bliver hun arresteret for besiddelse af heroin og dømt til otte måneder i Alderson-fængslet i Virginia. Hun får inddraget sit New York City kabaretkort, så hun de sidste tolv år af sit liv kun kan optræde i en klub, som bliver drevet af hendes nye samlever. Den oprindelige ungpigelige sødme i hendes sang afløses efterhånden af en hæs skrøbelighed i stemmen, der bærer vidnesbyrd om et hårdt liv med alkohol- og narkotikamisbrug. Billie falder sammen i sin lejlighed den 31. maj 1959 og bliver indlagt. Til sidst falder hun i koma og dør natten til den 17. juli 1959.
1915421 Anthony Quinn, amerikansk skuespiller ("Zorba").
1915422 Kemiske kampstoffer bliver første gang anvendt; det sker under 1. Verdenskrig, hvor tyske tropper anvendte klorgas mod franske og britiske styrker ved Ypres. I 1917 introducerer tyskerne sennepsgas, som er en blistergas.
1915422 Tyskland indleder en offensiv ved Passchendaele og bruger giftgas for første gang i historien.
1915425 Australske og New Zealandske tropper lander i Gallipoli.
1915425 Englænderne og franskmændene begynder at landsætte soldater ved Gallipoli.
1915425 De allierede landsætter et ekspeditionskorps ved Dardanellerne.
191556 Orson Welles Orson Welles, amerikanske filminstruktør og skuespiller, en af filmkunstens største personligheder, bliver født. Som ganske ung optræder han som teaterskuespiller i Dublin. I USA debuterer han på Broadway i 1934 og vækker opmærksomhed som instruktør med nyskabende opsætninger af fx Shakespeares Macbeth (1936) og Julius Caesar (1937). I 1938 skabte han sensation med en radioversion af H.G. Wells' Klodernes Kamp, der får tusinder af lyttere i New Jersey til at tro, at Jorden er blevet invaderet fra Mars. På den baggrund inviteres Welles til Hollywood, og blot 25 år gammel debuterer han med Citizen Kane (1941, Den store Mand), som han selv er medforfatter til og spiller hovedrollen i. Filmen, som er en af mine yndlingsfilm, vækker opsigt ved sit nøgleportræt af bladmagnaten Randolph William Hearst, som forsøgte at standse den. Welles laver en række film, bl.a. The Magnificent Ambersons (1942, Familien Amberson), The Stranger (1946) og The Lady from Shanghai (1948, Kvinden fra Shanghai), hvor han spiller sammen med sin daværende hustru, Rita Hayworth. Efter Macbeth (1948), der får en dårlig kritik, tager Welles til Europa. Her laver han bl.a. Othello (1952) og Mr. Arkadin/Confidential Report (1955). Tilbage i USA laver han lavbudgetkrimien Touch of Evil (1958, Politiets blinde øje), hvor han selv spiller rollen som korrupt politimand. Igen tilbage i Europa laver Weles film som The Trial (1962, Processen efter Kafka) og Chimes at Midnight (1966, Falstaff), hvor han selv spiller Falstaff. Herefter kommer Karen Blixen-filmatiseringen Une histoire immortelle (1968, Den udødelige historie) og F for Fake (1974) Ud over at spille med i mange af sine egne film medvirker Welles også hyppigt i andres, mest berømt i Carol Reeds The Third Man (1949, Den tredje mand), hvor han spiller den moralsk anløbne Harry Lime i efterkrigstidens Wien. Orson Welles dør den 10.10.1985.
191557 Amerikanske 'Lusitania' sænkes af tysk ubåd ud for den irske kyst. 1198 omkommer. Dette fører til, at USA træder ind i krigen.
1915520 Moshe Dayan, israelsk militærleder.
1915523 Italien erklærer Østrig-Ungarn krig og indtræder dermed i første verdenskrig.
1915528 Kvinder i Berlin demonstrerer for fred.
1915531 Zeppeliner udfører de første angreb mod London. 28 omkommer og 60 såres.
191565 Christian X underskriver den nye grundlov, som bl.a. giver kvinder valgret.
1915613 Den hestetrukne sporvogn kører sin sidste tur i København.
1915624 Fred Hoyle, engelsk astronom, tilhænger af teorien om, at universet stadig udvider sig samtidig med, at der dannes nyt stof i samme forhold. Har vistnok "opfundet" termen "Big Bang" i en af sine mange offentlige forelæsninger; han dør i 2001.
191578 Billy Eckstine, amerikansk sanger.
191579 Under første verdenskrig tvinger sydafrikanske tropper under ledelse af Louis Botha de tyske tropper i Sydvestafrika til overgivelse.
1915711 Yul Brynner, amerikansk skuespiller; 'Magnificent 7' & 'The King & I'. Han dør i 1985.
191585 Warszawa besættes af tyske tropper, efter at russerne har trukket sig ud.
1915821 Italien erklærer krig mod Tyrkiet.
1915826 Den tyske hær indtager Brest-Litovsk i Rusland under første verdenskrig.
1915827 Italier erklærer krig mod Tyskland.
1915829 Ingrid Bergman, svensk skuespiller, bl.a. kendt for sin rolle i "Casablanca". Hun dør i 1982 på sin 67 års fødselsdag.
191595 Tsar Nicolaj II overtager kommandoen over den russiske hær efter storhertug Nikolai.
1915915 Tanks anvendes for første gang i historien, det sker af englænderne ved Flers i Somme. Disse er udviklet af Ernest Swinton og fører til en militær revolution.
1915921 C.H. Chubb køber Stonehenge arealet af Edmund Antrobus på auktion for 6.600 pund.
1915107 Edith Cavell bliver arresteret for at hjælpe allierede soldater til flugt fra det Røde Kors hospital i Belgien, hvor hun arbejder. Hospitalet, som blev styret af det tyske militær, behandlede både allierede og tyske sårede. Det lykkes Edith Cavell at hjælpe mere end 200 allierede soldater til flugt til det nærliggende Holland. Af de 35 personer, som fængsles ved denne aktion, dødsdømmes de fem, men kun Edith Cavell og en belgisk arkitekt bliver henrettet.
1915108 Englænderne bruger for første gang giftgas - ved Loos.
19151012 Den engelske sygeplejerske Edith Cavell henrettes af tyskerne for at have hjulpet 200 allierede fanger til at flygte til Holland. Den 15. maj 1919 holdes en mindesgudstjeneste for Edith Cavell i Westminster Abbey i overværelse af George V. Hun begraves ved Norwich Cathedral, tæt på det sted, hvor hun voksede op som datter af den lokale sognepræst.
19151027 Harry Saltzman, filmproducer ("James Bond").
19151111 Kjeld Jacobsen, skuespiller. Han dør i 1970.
19151116 Coca-Cola får patent på sin karakteristiske flaske - en mere buttet udgave end vi kender i dag.
19151123 Den kendte sang fra 1. Verdenskrig, 'Pack Up Your Troubles In Your Old Kit Bag', offentliggøres.
19151125 Augusto Pinochet, Chiles præsident og diktator 1973-90. Han dør i 2006.
1915124 Ku Klux Klan genoplives i Georgia.
19151212 Den tyske Junkers J1, verdens første fly, hvor hele skroget er af metal, testflyves. Det er bygget af den tyske ingeniør Hugo Junkers.
19151212 Frank Sinatra, amerikansk sanger og Oscar vindende skuespiller (Herfra til Evigheden).
19151213 Balthazar Johannes Vorster, premierminister i Sydafrika fra 1966-1978 og præsident fra 1978-1979.
19151219 Edith PiafEdith Piaf, den franske sangerinde "Spurven". Hun dør i 1963.
19151219 Alois Alzheimer, tysk psykiater dør, 51 år gammel.
19151220 90.000 englændere, australiere og newzealændere trækker sig tilbage fra Gallipoli, efter at være slået af tyrkerne under ledelse af Kemal Atatürk.
191619 Efter et mislykket flådeangreb på Dardanellerne besluttes at indlede en landkampagne. Ved Gallipoli koster dårligt udførte angreb 250.000 briter og franskmænd livet, inden tilbagetrækning gennemføres. Tabene på tyrkisk side var af samme størrelse.
1916112 P.W. Botha, sydafrikansk politiker. I 1984 bliver han den første præsident i Sydafrika.
1916122 Birgit HaaningBirgit Haaning, seminarieuddannet i 1939 fra Silkeborg, timelærer i 1942, fastansat i 1943 på Christiansgade Skole, overlærer i 1958. Nyder den 3. alder med alskens kulturelle udskejelser i Århus sammen med Axel. Birgit har gennem mange år været samlingspunkt for flere skoleklasser, herunder den klasse, som min kone har gået i.

Birgit Haaning og hendes klasse

Det er også kommet mig til gode, idet jeg sammen med nogle af min kones "gamle" (ja, jeg kunne faktisk godt undlade parenteserne) klassekammerater har den fornøjelse at mødes med Birgit og Axel et par gange om året. Flere gange i Birgits dejlige, hyggelige sommerhus på Tunø. Dette billede er taget ved Karen og Hans Peter (HP) i deres landboidyl i nærheden af Bjerringbro. Åh ja, skønne stunder. Måtte der komme mange flere af dem.

1916129 Paris bliver bombet af zeppelinere for første gang.
1916210 England indfører værnepligt.
1916221 Slaget ved Verdun begynder (1 million dræbte).
1916226 Henri Petain overtager kommandoen over den franske hær ved Verdun.
1916229 Dinah Shore, amerikansk sangerinde. Hun dør i 1994.
1916311 Harold Wilson, engelsk premierminister, Labour.
1916321 Harold Robbins, amerikansk forfatter (?).
191645 Gregory Peck, amerikansk skuespiller.
1916422 Yehudi Menuhin, violinist; han dør i 1999.
1916423 Påskeopstanden bryder ud i Dublin som protest mod det engelske styre.
191651 Glenn Ford, amerikansk film skuespiller.
1916511 Einsteins Generelle Relativitetsteori præsenteres.
1916521 Harold Robbins, amerikansk forfatter. Han skriver 25 best-sellers, som sælges i mere end 750 millioner eksemplarer på 32 sprog. Han dør den 14. oktober 1997.
1916531 Slaget om Jylland mellem britiske og tyske flådeenheder indledes. Det ender med, at tyskerne drives på flugt.
191665 Lord Horatio Kitchener, britisk general og krigsminister, omkommer, da hans skib på vej til Rusland minesprænges. Kitchener blev nationalhelt, da han anførte den engelske hær i kampe i Sudan i 1898.
1916624 1916 Det første slag ved Somme indledes. Det varer fem måneder, koster mere end 1 million døde, og resulterer i, at de allierede får kontrol med et område på ca 200 km2.
1916629 Den irske nationalist, sir Roger Casement findes skyldig i forrædderi og dødsdømmes for samarbejde med tyskerne.
191671 Efter en uges indledende bombeangreb, påbegynder engelske og franske tropper offensiven ved Somme. De engelske tab udgør omkring 60.000.
191671 Olivia de Havilland, amerikansk filmskuespiller.
191679 Edward Heath, konservativ politiker, engelsk premierminister fa 1970-74. Han fører England ind i EF.
191684 Danmark sælger De vestindiske øer til USA for 25 mio dollars. Salget har virkning fra 31. marts året efter.
1916830 General Paul von Hindenburg udnævnes til chef for den tyske generalstab.
191693 Over London angriber kaptajn Leefe Robinson i sit biplan en zeppeliner og skyder den ned, mens tusinder af tilskuere overværer det. Han modtager Victoriakorset for sin dåd.
1916927 "Italien erklærer Tyskland krig.
1916928 Peter Finch, engelsk skuespiller.
1916929 John D. Rockerfeller bliver verdens første milliardær (i dollars).
1916103 James Herriot, engelsk forfatter og dyrlæge, især kendt for sine pragtfulde skildringer af livet på landet (fx 'All Creatures Great and Small'). Herriot dør i 1995.
19161026 François Mitterand, leder af det franske socialistparti og præsident fra 1981. Han dør i 1996.
1916114 Walter Cronkite, USA TV reporter.
19161113 Slaget ved Somme afsluttes med tab af 60.000 allierede.
19161119 Otto Hænning, visesanger og Gittes far. Han dør i 2004.
19161121 Britannic, søsterskib til TitanicBritannic, et søsterskib til Titanic, rammes ef en mine ved Grækenland på sin fjerde rejse fra Southampton til Lesbos, 18 døde og 1106 overlevende. Det befinder sig endnu på værftet, da Titanic går ned i 1912 efter at have ramt et isbjerg, hvorfor Britannic får foretaget konstruktionsændringer, som forbedrer sikkerheden og får forbedret davider til mere effektiv søsætning af redningsbåde. (Faktisk tager hun samtidig navneforandring fra Gigantic). I november 1915 overtager den britiske flåde skibet og indretter det til hospitalsskib. Desværre var en af de vandtætte døre mellem de adskilte afdelinger ikke lukket. Britannic bliver lokaliseret af Jacques Cousteau i 1975. I 1995 udforsket skibet nærmere af Robert Ballard, som også undersøgte Titanic og Bismarck.
19161121 Østrig-Ungarns kejser Frans Joseph I dør på Schönbrunn, 86 år gammel.
19161122 Den amerikanske romanforfatter Jack London dør 40 år gammel.
1916123 Joseph Joffre afsættes som øverstkommanderende for den franske hær.
1916129 Kirk Douglas [Issur Danielovitch Demsky], amerikansk skuespiller, fødes i dyb fattigdom af jødisk-russiske indvandrere i Amsterdam, New York. Han må arbejde hårdt ved siden af for at gennemføre studierne ved St Lawrence University. Han arbejder bl.a. som professionel bryder, mens han studerer ved American Academy of Dramatic Arts. Han opnår kun små roller, inden han indkaldes til flåden under anden verdenskrig. Efterfølgende medvirker han medvirket i et utal af film og modtaget adskillige hædersbevisninger: Academy Award (flere gange), Golden Globe Award, New York Film Critics Circle Awards og Berlin International Film Festival: Golden Bear. I 1981 modtager han "Presidential Medal of Freedom", som er den højeste amerikanske udmærkelse, der kan gives til en civilperson. Kirk er bl.a. far til Michael Douglas, som går i hans fodspor.
19161214 Ved den første danske folkeafstemning med deltagelse af kvinder stemmer 284.000 for at sælge de vestindiske øer, mens 158.000 stemmer imod.
19161215 Kampene ved Verdun indstilles med franskmændene som sejrherre, tyskerne har mistet 338.000 soldater, franskmændene 364.000.
19161216 En gruppe officerer myrder den russiske munk Rasputin, der havde stor indflydelse på den russiske tsar-familie. Mordet finder sted i Jusupov-paladset, hvor han først søges ombragt med kager og madeira, forgiftet med cyankalium. Da dette ikke virker, myrdes han ved skud i ryggen. Liget kastes efterfølgende i Neva-floden.
19161218 Betty Grable, amerikansk skuespiller, sanger og danser.
1917110 William F. Cody, "Buffalo Bill", jæger, spejder og showman, dør 71 år gammel.
1917116 Otto Leisner, piberygende TV-vært.
1917124 Ernest Borgnine, amerikansk skuespiller.
1917125 USA køber Jomfruøerne for 25 millioner dollars efter dansk folkeafstemning.
1917131 Tyskland varsler ved Alfred Tirpitz den uindskrænkede ubådskrig mod England.
1917131 Tyskland meddeler USA, at de vil angribe neutrale handelsskibe ("den uindskrænkede ubådskrig").
1917211 Sidney Sheldon, forfatter.
1917223 Februar revolutionen starter i Rusland.
1917225 Anthony BurgessAnthony Burgess, (Jack Wilson), engelsk forfatter, oversætter, musiker mv. Han er nok bedst kendt for sin futuristiske roman A Clockwork Orange (1962; film, 1971). Inspirationen hertil får han under anden verdenskrig, hvor hans kone bliver overfaldet, mens han selv er i krig. Hun dør en måned senere tillige med deres ufødte barn. Efter krigen bliver han lærer, først i England og siden i Fjernøsten. Han sendes tilbage til England med formodning om at have en dødelig hjernesvulst, og det følgende år skriver han fem romaner. Han dør i 1993.
1917311 Engelske styrker indtager Bagdad.
1917312 Izvestia, det offivielle sovjetiske nyhedsorgan, grundlægges.
1917315 Mens Rusland er i opløsning pga verdenskrigen og uro, giver tsar Nikolai og og nedlægger tsarkronen. Magten overgår til en regering af liberale og socialdemokrater.
1917317 Nat King Cole, amerikansk sanger og pianist; han dør i 1965.
1917317 Den russiske tsar Nicolaj II abdicerer.
1917320 Dame Vera Lynn, sanger og troppernes 'Sweetheart' under 2. verdenskrig.
1917322 USA anerkender den nye russiske regering.
1917328 Det kvindelige hjælpekorps, WAAC dannes i England.
1917331 De vestindiske øer St Thomas, St Croix og St Jan overdrages til USA.
191744 Woodrow Wilson beder kongressen om tilladelse til erklære Tyskland krig. Det besluttes med stemmerne 82–6.
191746 USA erklærer Tyskland krig og går ind i 1. verdenskrig..
1917520 Franske soldater i Champagne på Vestfronten gør mytteri i protest mod hærledelsen.
1917521 Raymond Burr, amerikansk skuespiller ("Perry Mason" & "Ironside").
1917523 Preben Lerdorff Rye, skuespiller, han dør i 1995.
1917529 John F. Kennedy, USA's 35. præsident. Han dør den 22. nov. 1963 ved et skudattentat i Dallas; den formodede gerningsmand, Lee Harvey Oswald, skydes et par dage efter af natklubejeren Jack Ruby.
1917531 Første jazz plade udsendes ("Dark Town Strutters Ball").
191767 Dean Martin (Dino Crocetti), amerikansk skuespiller og sanger; i 1944 fik Dino sit eget radioprogram "Songs by Dean Martin"; dannede i mange år par med Jerry Lewis; medlem af "The Rat Pack" med Frank Sinatra, Sammy Davis mfl; Dean Martin dør i 1995.
1917614 Lise Nørgaard, journalist og forfatter ("Matador").
1917616 Den første alrussiske kongres af sovjetter (arbejder- og soldaterråd) træder sammen.
1917619 Kvinder over 30 får stemmeret i England.
1917626 De første amerikanske tropper ankommer til Frankrig.
1917630 Lena Horne, sanger.
191775 Manoleto Den berømte matador Manolete bliver født. Han hedder egentlig Manuel Rodríguez Sánchez. Manolete, der debuterer som professionel tyrefægter som 17-årig, beundres for sin rolige optræden i arenaen og er en af Spaniens mest kendte matadorer. Han lever stærkt og dør ung: kun 30 år gammel bliver han stanget ihjel af tyren Islero i den sydspanske by Linares.
1917716 Bolsjevikkerne forsøger at komme til magten i St Petersborg, men slås tilbage. Trotsky bliver arresteret, og Lenin må gå under jorden.
1917717 Den kongelige engelske familie skifter navn til "House of Windsor'.
1917720 Med Korfu-aftalens indgåelse enes serbere, kroater og slovenere om en union ved navn Jugoslavien.
1917722 Alexander Kerensky bliver premierminister i Rusland efter fyrst Lvov.
1917725 Margaretha Geertruida Zelle, den hollandske spion kendt under navnet Mata Hari, dømmes til døden for spionage for Tyskland.
191786 Robert Michum Robert Mitchum, en af mine yndlingskuespillere. Han bliver faderløs 18 måneder gammel, da hans far bliver dræbt ved en arbejdsulykke. Han har en rodløs barndom og er ofte indblandet i ballade, hvorfor han som 12-årig bliver sendt til Felton, Delaware for at bo hos sine bedsteforældre. Efter et år bliver han smidt ud af skolen og flytter ind hos sin ældre søster. Efter endnu en gang at være smidt ud af skolen rejser han rundt i USA og har forskellige jobs som grøftegraver, kulminegraver og bokser. Efter anholdelse for løsgængeri og efterfølgende straffearbejde, lykkes det ham at flygte, og han vender hjem til familien i Delaware. Her møder han Dorothy Spence, som han siden bliver gift med. Søsteren Julie får Robert til at begynde i det lokale teater, hvor han medvirker både på og bag scenen. Efter ægteskab med Dorothy får han fast arbejde hos Lockheed Aircraft Corporation, men et nervøst sammenbrud får ham til i stedet at søge arbejde som skuespiller og statist i film. I årene 1942-1943 medvirker han i en serie B-film, hvor han ofte spiller skurk. I 1945 får han sit store gennembrud i Krigskorrespondenten. I 1946 bliver filmen nomineret til 4 Oscars, og Robert Michum bliver nomineret til bedste mandlige birolle. Blandt hans mest mindeværdige roller kan nævnes Jeff Bailey i Out of the Past fra 1947, Harry Powell i Kludedukken fra 1955, Max Cady i Cape Fear fra 1962 og samme år som brigadegeneral Norman Cota i Den længste dag. Senere får han stor succes i tv-miniserierne Europa i Flammer fra 1983 og efterfølgeren Verden i Flammer fra 1988. Robert Mitchum døde i 1997 som 79 årig af lungekræft.
1917813 I Tyskland udstedes forbud mod at bære sort sørgedragt, da det ikke anses for befordrende for stemningen i det sidste af krigsårene i første verdenskrig.
1917820 Forbud mod badning for Berlins indbyggere for at spare vand og kul.
1917911 Ferdinand Marcos, præsident over Filippinerne. Hans embedsperiode er præget af korruption og hans hustrus Imeldas ekstravagante livsstil. Han bliver afløst af Cory Aquino.
1917912 Første bind af "Ditte Menneskebarn" af Martin Andersen Nexø udkommer.
1917912 Tyske bygninger i Buenos Aires ødelægges af befolkningen.
1917915 Premierminister Aleksander Kerensky udråber Rusland som republik.
1917921 Letland proklamerer sin selvstændighed.
1917927 Den franske maler, grafiker og billedhugger Hilaire Germain Edgar Degas er død, 83 år gammel. Han var en af impressionisterne og især kendt for sine modelstudier, ballet- og væddeløbsbilleder samt motiver fra parisisk folkeliv. Han har også lavet en række fremragende bronzestatuetter af kvinder og heste. Glyptoteket har en fin samling af hans værker.
1917929 Danmarks første aktieselskabslov.
19171010 Thelonious Monk, amerikansk jazzpianist og komponist, Han dør i 1982.
19171015 Mata HariMargareta Mac Leod ("Mata Hari") henrettes ved skydning efter en krigsretsdom for spionage til fordel for Tyskland under første verdenskrig. Hun blev 41 år gammel. Hun påstod, at hun var født i Indien, men er i virkeligheden født i Holland som datter af en hattemager. Fra 1898 til 1904 er hun gift med John Rudolf Mac Leod. I begyndelsen af 1900-tallet begynder hun at optræde som mavedanser på saloner i Paris. Omkring 1910 bliver hun prostitueret og omgås officerer fra både Tyskland og Frankrig. Under første verdenskrig opererer hun som spion for begge parter, omend hendes resultater som spion er ubetydelige. Mata Haris selvfabrikerede historier om sin barndom gør, at franskmændenes Secret Service fejlagtigt tror, at de har fanget "århundredets spion". Mata Hari er den malajiske betegnelse for solen og betyder "daggryets øje".
19171021 De første amerikanske tropper ankommer til fronten.
19171022 Joan Fontaine (Joan de Beauvoir de Havilland), amerikansk skuespiller og søster til skuespilleren Olivia de Havilland. I 1940 vælger Alfred Hitchcock hende til at spille hovedrollen i Rebecca. I 1941 spiller hun med Cary Grant i Hitchcocks Suspicion, en rolle, som indbringer hende en Oscar.
19171023 For første gang kommer amerikanske tropper i ilden på Vestfronten under første verdenskrig. Det sker ved byen Luneville.
1917112 I et brev til lord lionel Rothschild meddeler den britiske udenrigsminister Lord Balfour, at regeringen ser med velvilje på oprettelse af en jødisk nationalstat i Palæstina (Balfour-deklarationen).
1917116 Vinterpaladset i Leningrad (dengang Petrograd, i dag St Petersborg) stormes af Vladimir Lenins bolsjevikker, og Kerensky's moderate socialistregering væltes. "Al magt til sovjetterne, jorden til bønderne, fred til folkene og brød til de hungrende". Dagen fejres som Ruslands nationaldag.
1917116 Under den sidste aktion under det tredje slag ved Ypres erobrer canadierne landsbyen Passchendaele - et navn som efterfølgende hæftes på selve slaget.
1917117 Den russiske revolution begynder, da Lenin og hans revolutionære stormer Vinterpaladset i Petrograd (senere Leningrad, nu St Petersborg). Opgøret kaldes i historien Oktober-revolutionen, da det efter den russiske kalender finder sted den 25. oktober.
19171117 En kraftig meteorregn rammer tidligt om morgenen Nordamerika og det østlige Rusland. Ved Arizona i USA bliver der over en 20 minutters periode registreret omkring 50.000 meteorer.
19171117 Auguste Rodin, fransk billedhugger (fx "Grubleren"), dør, 77 år gammel.
19171119 Indira Gandhi, senere indisk premierminister. Hun dør ved et attentat i 1984.
19171120 Bobby Locke, sydafrikansk golfspiller; vinder British Open 4 gange.
19171126 Rusland og Tyskland indleder frtedsforhandlinger.
1917126 Finland erklærer sig uafhængigt af Rusland.
1917128 Britisk korps under ledelse af lord Allenby rykker ind i Jerusalem og afslutter 672 års osmannisk styre. Efterfølgende får Palæstina status som britisk mandat under Folkeforbundet - senere FN
1917129 Jerusalem, som har været under tyrkisk kontrol, bliver erobret af britiske styrker.
19171214 Tove Ditlevsen, forfatter. Hun dør i 1976.
19171217 Det nye bolsjevikiske styre i Rusland oprettes t hemmeligt politi. Det har i tidens løb haft flere navne, fx KGB.
19171221 Heinrich Böll, tysk forfatter og nobelpristager. Han dør i 1985.
191811 Rusland overgår til den gregorianske kalender.
191818 Præsident Woodrow Wilson fremkommer med 14 punkts plan for fred efter første verdenskrig.
1918114 Den tidligere franske premierminister Joseph Caillaux arresteres for forrædderi efter at have talt for en fredsaftale med Tyskland.
1918115 Gamal Nasser, ægyptisk officer og politiker. I 1952 deltager han i et militærkup, som bliver staten på en social og politisk revolution Efter afsættelse af "playboykongen " Farouk ændres Ægypten til en republik, og Nasser bliver præsident. Han trækker sig tilbage i 1967 efter nederlaget til Israel og dør i 1970.
1918119 I Petrograd (senere Leningrad, i dag St Petersborg) opløser bolsjevikkerne den lovgivende forsamling og jager de revolutionære medlemmer ud.
1918125 Østrig – Ungarn og Tyskland afslår et fredsforslag fra USA.
1918126 Nicolae Ceausescu - Rumæniens diktator fra 1965-1989, præsident fra 1974-1989. Han dør i 1989.
191826 I England får kvinder over 30 stemmeret til Parlamentet.
191833 Brest-Litovsk Fredsaftalen imellem Tyskland og Rusland underskrives.
191835 Moskva bliver hovedstad i Rusland efter St Petersborg (Petrograd).
191839 Mickey Spillane, amerikansk krimiforfatter.
1918321 Tyskerne indleder Somme offensiven, den sidste større offensiv i 1. verdenskrig.
1918323 Tyskerne bombarderer Paris med kanonen "Tykke Bertha" - 258 dræbte.
191841 Royal Air Force dannes ved sammenlægning af the Royal Flying Corps og the Naval Air Service.
1918410 Tyskerne indleder en offensiv ved Ypres.
1918421 Baron Manfred Freiherr von Richthofen, bedre kendt som Den Røde Baron Baron Manfred Freiherr von Richthofen, bedre kendt som Den Røde Baron, tysk flyver under første verdenskrig, bliver skudt ned over Somme-floden i Frankrig i sin røde Fokker og omkommer. På blot 20 måneder nedskød Den Røde Baron 80 allierede fly. Under en luftkamp følger Richthofen efter den canadiske løjtnant Wilfrid May. Da en anden canadisk pilot, Arthur Roy Brown, ser, at hans kammerat er i vanskeligheder og på lang afstand skyder han efter Richthofen, som også bliver beskudt fra jorden af australske maskingeværskytter. Richthofen styrter ned ved australiernes linjer og forbløder kort efter. Royal Air Force giver den canadiske kaptajn Arthur Roy Brown æren for nedskydningen. Senere undersøgelser finder det mere sandsynligt, at Richthofen er blevet nedskudt fra jorden. Richthofen får en officiel militærbegravelse med æressalut og med kranse fra de allieredes eskadriller i nærheden. Med 24 militære hæderstegn er Richthofen den tyske krigspilot under første verdenskrig med flest dekorationer.
1918422 Der kommer fire kvinder ind i tinget ved folketingsvalget.
1918425 Ella Fitzgerald, amerikansk jazzsanger; hun dør i 1996.
1918428 Gavrilo Princip, som skød ærkehertug Franz Ferdinand og dennes hustru i 1914 og dermed (vistnok) udløste 1. Verdenskrig, dør 23 år gammel i Theresienstadt af Tuberkulose. (Der sidder et lille skilt i lejren med hans navn).
191852 RAF stiftes.
1918511 Richard P. Feynman, amerikansk fysiker, formentlig den mest fremtrædende i tiden efter anden verdenskrig. I 1942 bliver han leder af den gruppe, som skal beregne den kritiske masse for Manhattan atombomben. Nobepristaget 1965: han dør i 1988.
1918516 I Tyskland nedsættes den daglige brødration til 150 gram.
1918516 Afslutningen af Den Finske Borgerkrig mellem borgerlige hvide og socialistiske røde grupper i Finland, som brød ud i januar måned samme år, markeres med en sejrsparade i Helsinki. Ca. 3100 hvide og 3600 røde soldater var faldet i egentlige kampe, mens rød og hvid terror havde kostet hhv. ca. 1650 og 800 mennesker livet. I det efterfølgende summariske retsopgør blev ca. 8400 røde henrettet, mens ca. 12.500 omkom i fangelejre. De fleste røde ledere flygtede til Rusland, hvor de siden dannede Finlands kommunistiska parti.
1918518 Johannes Paul II.
1918519 Abraham Pais, jødisk hollandsk fysiker og skribent ("Subtle Is the Lord", "The Science and Life of Albert Einstein", "Niels Bohr"). I 1946 arbejder han sammen med Niels Bohr, hvorefter han slutter sig til Robert Oppenheimer ved Princeton; han dør i 2000.
1918528 Christiansborg - det 3. i rækken - indvies.
191868 Nova Aquila, den klarste nova siden Kepler's nova i 1604, opdages.
1918627 For første gang redder et menneske livet ved at bruge en faldskærm.
1918627 Willy Breinholst, humoristisk forfatter, elsket både i Danmark og Tyskland. (Han er i virkeligheden født Breinholt, men tager i 1948 navneforandring).
1918630 Susan Hayward, amerikansk skuespiller; hun tager til Hollywood for at prøve på rollen som Scarlett O'Hara i "Borte med blæsten"; i 1958 vinder hun en oscar i "I Want To Live"; hun dør i 1975.
1918714 Ingmar Bergman Ingmar Bergman, (egt. Ernst Ingmar Bergman), svensk film- og teaterinstruktør; han regnes for et af film- og scenekunstens største skabende talenter. Han vokser op i et præstehjem præget af streng religiøsitet. I 1944 debuterer han i filmens verden i 1944 med manuskriptet til Alf Sjöbergs Hets (Forfulgt) om en gymnasieelev og hans tyranniske latinlærer. Bergmans film er oftest baseret på egne manuskripter, hvortaf en stor del foreligger i bogform. Bergmans internationale gennembrud kommer i 1956, da hans raffinerede erotiske komedie 'Sommarnattens leende' vinder specialprisen i Cannes. Dette giver ham mulighed for at realisere to film, der begge bliver hovedværker og skaffer Bergman verdensberømmelse: 'Det sjunde inseglet' og 'Smultronstället'. Den sidste er en hyldest til humanismen, beslægtet med storværker som Fellinis La Strada og Kurosawas Ikiru. Parallelt med en filmproduktion på mere end 50 film laver han 150 teateropsætninger. Fra 1960 til sin død arbejder han på Dramaten i Stockholm (1963-66 som chef), hvor han især vækker opsigt med sine opsætninger af Strindberg, Ibsen og Shakespeare, og hans magiske personinstruktion bidrager til at gøre Max von Sydow, Harriet Andersson, Bibi Andersson, Liv Ullmann og Erland Josephson til verdensstjerner. Bergman iscenesætter i også udlandet flere gange; i 1973 sætter han Molières Misantropen op på Det Kgl. Teater med Ghita Nørby og Henning Moritzen. I 1976 bliver han arresteret for skattesvig. Han bliver siden renset, men forlader i bitterhed Sverige og bliver tilknyttet Residenztheater i München. Han vender dog tilbage til svensk film med manér med storværket 'Fanny och Alexander', der både er en biograffilm og en tv-serie. Bergman dør den 30.7.2007.
1918714 Det franske troppetransportskib Djemnah sænkes af en tysk ubåd i Middelhavet. 442 omkommer.
1918715 Det andet slag ved Marne begynder, da general Ludendorff giver signal til en storofensiv i et sidste forsøg på at tvinge de allierede tilbage.
1918716 Den sidste russiske tsar Nicolaj II og hans familie, hustru og fem børn, bliver myrdet af bolsjevikker ved Jekaterinburg .
1918717 Romanov familien Den tidligere russiske kejserfamilie, Romanovfamilien, bliver myrdet af bolsjevikkerne. Familien, som består af Nikolaj II, søn af tsar Alexander III og (danskfødte) Dagmar samt deres fem børn, er taget til fange af rødgardister og bortført til Jekaterinburg i Sibirien. Da de hvide styrker nærmer sig i sommeren 1918, bliver rødgardisterne formentlig nervøse og skyder hele kejserfamilien og deres følge. Ligene bliver overhældt med benzin og brændt. Derefter bliver de brændte lig overhældt med svovlsyre og kastet i en mineskakt, der derefter bliver tildækket. I 1979 bliver skeletterne fundet. Den 09.07.1993 fastslås det med 99% sandsynlighed, at det er tsarens skelet, hans hustru og tre af de fire døtre, der er blevet fundet. Skeletterne af datteren Maria og kronprinsen Aleksis er ikke fundet. De jordiske rester af familien bliver genbegravet den 17.07.1998 i Sankt Petersborg - på 80 års dagen for Romanov familiens død. Den 14.08.2000 bliver Nikolaj II helgenkåret af den Ortodokse Russiske Kirke.
1918718 Nelson Mandela Nelson [Rolihlahla] Mandela, sydafrikansk politiker. Syv år kommer han som den første i sin familie i skole, hvor en lærer giver ham det engelske navn "Nelson". Han tager en bachelorgrad ved University of South Africa i Johannesburg, hvorefter han begynder at studere jura. Mandela bliver involveret i den politiske modstand mod det hvide mindretalstyres nægtelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder til det sorte flertal. Han bliver medlem af African National Congress (ANC) i 1942 og grundlægger Youth League (Ungdomsforbund) to år senere. Selvom partiet oprindeligt støtter en ikke-voldelig kamp, accepterer Mandela og hans kollegaer nødvendigheden af væbnet kamp efter nedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i marts 1960. I 1961 bliver Mandela leder af ANCs væbnede fløj Umkhonto we Sizwe ("Nationens spyd"). I august 1962 bliver han arresteret og fængslet i fem år for ulovlige udenlandsrejser og opfordring til strejke. I juni 1964 bliver han dømt igen, denne gang på livstid, for sin deltagelse i planlægning af væbnet kamp. Efter i 1985 at have afslået at blive løsladt mod at afstå fra væbnet kamp forbliver Mandela i fængsel indtil den 11.2.1990, hvor han efter internationalt pres frigives efter ordre fra præsident F.W. de Klerk, der samtidig ophæver forbudet mod ANC. Mandela og de Klerk deler Nobels fredspris i 1993. Mandela er den første sorte præsident i Sydafrika (maj 1994 - juni 1999). Da han fratræder som præsident, bliver han talsmand for forskellige sociale og menneskerettighedsorganisationer. Han modtager mange udenlandske hædersbevisninger, blandt andre Order of St. John fra Dronning Elizabeth II og Presidential Medal of Freedom (Præsidentens Frihedsmedalje) fra George W. Bush.
1918719 Carl Ottosen, skuespiller. Han dør i 1972.
1918719 De tyske hære begynder deres tilbagetog over Marne floden efter nederlag til de allierede.
191888 I første verdenskrig indledes slaget ved Amiens. De allierede rykker frem over en front på 18 km mod 20 tyske divisioner. De tager 16.000 krigsfanger i løbet af to timer.
1918825 Leonard Bernstein, komponist og dirigent.
1918830 I Rusland går de socialrevolutionære (ikke-marxister) til angreb på bolsjevikkerne. I Petrograd (St Petersborg, Leningrad) myrdes chefen for den hemmelige politi. I Moskva såres Lenin hårdt ved et attentat.
1918917 Chaim Herzog, irskfødt jøde, fra 1983 præsident af Israel. Herzog dør i 1997.
1918926 De allierede retter et storangreb på Hindenburglinien på vestfronten.
1918929 De allierede bryder igennem Hindenburg linien.
1918101 En engelsk/arabisk hær under Lawrence of Arabia og emir Faisal erobrer Damaskus.
1918106 Franske tropper erobrer Beirut, Libanon.
1918108 Jens C. Skou, dansk biofysiker og professor på Århus Universitet. I 1977 vinder han nobelprisen for sin opdagelse af "det iontransporterende enzym, Na+, K+-ATPase", som opretholder balancen af natrium- og kaliumioner i den levende celle.
19181017 Staten Jugoslavien oprettes.
19181018 Tjekkoslovakiet erklærer sig uafhængig af Østrig – Ungarn.
19181023 Ulrik Neumann, sanger, guitarist og entertainer. Sammen med svenske Alice Babs og Svend Asmussen udgør han The Swedanes. Sent i sin karriere optræder han sammen med sine børn, Sniff og Mikael. Han dør i 1994.
19181023 De danske sønderjyders rigsdagsmand H.P. Hanssen kræver i den tyske rigsdag, at Sønderjylland skal genforenes med Danmark. Samme dag udtrykker den danske rigsdag ønske om, at grænsespørgsmålet løses på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret.
19181026 Den schweiziske hotelmand grundlægger af Hotel Ritz i Paris Cesar Ritz dør 68 år gammel.
19181026 Den tyske general Ludendorff træder tilbage fra hærledelsen og afløses af general Groener.
19181028 Den tjekkiske republik proklameres, og Thomas Masaryk vender tilbage fra Paris for at blive valgt til landets præsident.
19181030 Tjekkoslovakiet udråbes som republik under ledelse af Thomas Masaryk og Eduard Benes.
19181030 Ved afslutningen af første verdenskrig tiltræder Tyrkiet en våbenhvileaftale, hvilket markerer afslutningen på det ottomanske rige.
1918113 Den tyske flåde i Kiel gør mytteri.
1918113 Polen erklærerede sig uafhængig fra Rusland.
1918113 Det Østrig–Ungarnske imperium opløses.
1918116 Republikken Polen udråbes.
1918117 Billy (William Franklin) Graham, amerikansk evangelist, som i sine kampagner bruger alle moderne kommunikations- og markeringsteknikker for at få sit publikum i tale.
1918119 Wilhelm II abdicerer som tysk kejser og flygter til Holland.
19181111 Våbenhvileaftale underskrives i en bevogtet jernbanevogn i Compiègne skoven. Våbenhvilen indtræder på Vestfronten fra klokken 11. Første verdenskrig er afsluttet. De sønderjyske soldater i den tyske hær kan vende hjem. På den dag mindes de faldne i første og anden verdenskrig (i den angelsaksiske verden kaldes den "remembrance day").
19181111 Stubby Kaye, amerikansk skuespiller og sanger ('Guys and Dolls').
19181112 Polen erklæres som selvstændig republik.
19181112 Østrig-Ungarns sidste kejser, Karl I abdicerer dagen efter våbenstilstand i første verdenskrig, og landet bliver en republik.
19181114 Tomas Masaryk bliver valgt til Tjekkoslovakiets første præsident.
19181115 'Victory day' fejres for at markere afslutningen af 1. verdenskrig.
19181117 På Folkehjem i Åbenrå kræver vælgerforeningen for Nordslesvig, at grænsespørgsmålet løses ved en folkeafstemning. Rigsdagsmand H.P. Hanssen bekendtgør for en tusindtallig forsamling, at håbet om en genforening er inden for rækkevidde.
19181118 Letland udråber sig til selvstændig republik.
19181121 Som et led i den tyske overgivelse efter første verdenskrig udleveres den tyske højsøflåde til englænderne, der internerer den i flådebasen Scapa Flow, hvor flåden året efter sænkes af dens eget mandskab.
19181123 Forfatteren Harald Kidde, hvis værker er stærkt præget af hans dybtgående beskæftigelse med etiske og religiøse emner, dør 40 år gammel.
19181130 Island bliver selvstændig stat i personalunion med Danmark.
1918124 Præsident Woodrow Wilson forlader USA på USS George Washington for at tage til fredforhandlinger i Paris. Det er første gang en siddende amerikansk præsident tager til Europa.
1918128 Admiralinde Emma Gad udsender sin berømte bog "Takt og Tone".
19181211 Alexander Solsjenitsyn, russisk forfatter og nobelprismodtager.
19181214 Portugals præsident, Sidonio Paes, der året forinden har tiltaget sig diktatorisk magt, myrdes ved et attentat, kun 6 uger efter, at han har overlevet et tidligere attentatforsøg.
19181214 I England får kvinder over 30 valgret Den første kvinde, der vælges, er den irske nationalist grevinde Markievicz af Sinn Fein. Hun kan imidlertid ikke indtage sin plads, da hun sidder i fængsel.
19181214 "Gianni Schicchi", en 1-akts opera af Giacomo Puccini, uropføres ved New York's Metropolitan opera.
19181221 Kurt Waldheim, Østrigs præsident 1986-1992, FN's generalsekretær 1972-1981. Han dør i 2007.
19181225 Anwar SadatAnwar Sadat, ægyptisk soldat og politiker. Hans deltagelse i bestræbelserne for at smide englænderne ud af landet koster ham flere fængselsophold. I 1952 er han med i den gruppe af officerer, som vælter den ægyptiske kongedømme. Efter Nassers død i 1970, overtager Sadat præsidentposten. To år senere udviser han de russiske styrker, kort før Ægypten forgæves forsøger at smide de israelske tropper ud af Sinai halvøen. Han initierer fredsforhandlinger med Israel og i 1977 besøger han Knesset i Jerusalem. For sine fredsbestræbelser modtager han i 1978 sammen med Israels premierminister Begin Nobels fredspris. I 1979 underskriver Sadat en fredsaftale mellem Ægypten og Israel som den første arabiske stat. Disse bestræbelser afføder voldsomme reaktioner både fra de øvrige arabiske stater og fra den indenlandske opposition. Den 6. oktober 1981 myrdes Anwar Sadat ved skud under overværelse af en militærparade til minde om den ægyptisk-israelske krig i 1973.