Til Rejseholdets forsideTil forsiden

Oldtiden
Grækenland
Romertiden
Vikingetiden
Middelalderen

16. århundrede:

1500-1549
1550-1599

17. århundrede:

1600-1649
1650-1699

18. århundrede:

1700-1749
1750-1799

19. århundrede:

1800-1849
1850-1899

20. århundrede:

1900-1913
1914-1918
1919-1938
1939-1945
1946-1959
1960-1969
1970-1979
1980-1989
1990-1999

21. århundrede:

2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014

 

Rosenholm Slot ved Hornslet, stamhus for slægten Rosenkrantz siden det blev påbegyndt i 1559
Middelalderen 1087-1499

  År   Md Dag Begivenhed
108799 Vilhelm I Erobreren, som indtog England ved Slaget ved Hastings 1066 og juledag samme år lod han sig krone som konge af England, dør efter et fald med hesten. Han bliver stedt til hvile i katedralen i Caen.
1087926 William II krones som konge af England i Westminster Abbey. Hans fader, Vilhelm Erobreren udpegede William, som "kun" var den tredje søn i rækken, til sin efterfølger. Han regerer indtil år 1100.
1093 Magnus Barfod, konge af Norge 1093 - 1103.
1095 Korstogene er en række militærekspeditioner/pilgrimsrejser fra Europa til Det Hellige Land. Det første korstog sættes i gang af pave Urban II, som fik krigere fra mange eropæiske lande til at drage af sted. Korstoget ende med Jerusalems erobring i 1099.
1095 Den byzantinske kejser Alexius I Comnenus retter en appel til kristenheden om hjælp mod tyrkerne. Pave Urban II svarer positivt på kejserens anmodning, og gennem de følgende 200 år gennemføres 7 korstog.
1095818 Oluf Hunger dør, 43 år gammel. Navnet opstod efter sigende som følge af, at der i hans regeringsperiode var hungersnød i 9 år; han efterfølges af broderen Erik Ejegod.
10951127 På kirkemødet i Clermont opfordrer pave Urban II til det første korstog under parolen: "Gud vil det". Han lover syndsforladelse til alle, som dør for sagen.
109771 Korstogsriddere slår tyrkerne ved Dorylaeum under det første korstog.
1099715 Efter fem ugers belejring indtages Jerusalem af de europæiske korsfarere, som udsætter byens beboere, uanset religiøst tilhørsforhold, for et grusomt blodbad.
1099812 Under det første korstog besejrer korsfarerne egypterne ved Ascalon på den palæstinensiske kyst.
1100 Hjulploven indføres. Mange nye landsbyer anlægges - de såkaldte torpbebyggelser med navne, der ender på - rup, -strup og -drup. Et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejder påbegyndes: Kirkebyggeriet. Ca. 1000 trækirker afløses af henved 2000 kirker af sten opført i romansk stil. Og man begynder at udsmykke kirkerne med kalkmalerier.
1100 Erik EmuneErik Emune (Erik II), (frille)søn af Erik Ejegod, konge af Danmark fra 1134-1137 efter at have gjort det af med konkurrenterne Magnus og Harald Kesja. Erik arbejder på at få sin dræbte halvbroder Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på tronen. Knud Lavards familie og tilhængere ønskede at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune, der alligevel frygtede for, at Knuds popularitet skulle blive for stor, gennemtvinger, at Knud gravlægges i Ringsted kirke. I nærheden grundlægger Erik et kloster, der skulle sørge for at dokumentere (fremskaffe?) de ønskede mirakler ved Knuds grav. Der er store forventninger til den nye konge. På Sjælland påbegynder man at nedskrive de love, der skal blive til ”Den sjællandske lov”. Erik søger også at forsone de tidligere fjender.

I 1136 tager Erik Emune på korstog til Arkona på Rügen - paven opfordrer jo på den tid de kristne fyrster i Europa til at kæmpe mod de vantro, så hvorfor ikke tage fat på de hedninge, der bor lige i nærheden. Soldater har kors i skjoldene og på deres skjorter. Den ny roskildebis Eskild holder afskedsgudstjeneste. Erik Emune lader soldaterne grave en kanal tværs over den smalle tange, der forbinder Arkona med Rügen og efterfølgende en skakt ind i kridtklippen under borgen, så fæstningens ene brønd bliver drænet for vand. Og til sidst må Arkona overgive sig på grund af mangel på vand. Beboerne, villigt lader sig døbe, får alle en fin, ny dåbsskjorte.

Men hjemme i Danmark går det mindre godt for Erik Emune, og han får flere og flere fjender. På Sjælland gør biskop Eskild og stormanden Peder Bodilsøn oprør imod ham, og snart ulmer oprøret overalt, og Erik må afstå fra at tage til Arkona den følgende sommer. Efter tre år på tronen er det forbi. Den 18. september 1137 dræbes Erik Emune under et tingmøde på Urnehoved ved Ribe af herremanden Sorteplov. Erik får tilnavnet Emune, der vistnok betyder "den evigt huskede".

110082 Den engelske kong Wilhelm II dræbes af en pil ved en jagtulykke. Han efterfølges af broderen Henry I.
1103710 Erik "Ejegod" dør ved Paphos på Cypern på pilgrimsrejse. Hans hustru Bodil fortsætter rejsen og når frem til Oliebjerget udenfor Jerusalem, hvor hun dør.
1104 Med Olufs udnævnelse af Asser som Nordens første ærkebiskop i Lund er Skandinavien nu et selvstændig kirkeområde og hører ikke længere under Hamborg. Definitivt enden på vikingetiden i norden. Vikingetogterne mod England og Frankrig er forbi, kristendommen har overtaget og vi bevæger os nu ind i den tidlige middelalder.
1105 Erik LamErik Lam (Erik III), konge af Danmark fra 1137-1146, nevø til Erik Emune og dattersøn til Erik Ejegod. Ved Erik Emunes død er hans søn, Knud mindreårig. Det samme er Magnus' søn, Knud. Og endelig er Knud Lavards søn, Valdemar kun seks år. Så Erik Lam er således det eneste myndige kongsemne, og valget falder da også på ham. Erik Lam stod også Erik Emunes side under slaget ved Fotevik, og nogle mener, at ham, der slog Magnus ihjel.

Det lykkes ham at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænker rige gaver og privilegier. Fx får munkene ved Skt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense får store pengegaver. Erik søger at styre landet embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begynder problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf melder sig på scenen. Det lykkes Oluf at blive valgt til konge over Skåne og fordriver ærkebisp Assers efterfølger, Eskil. Han hærger på Sjælland, men Erik tager kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, som bliver dræbt i et slag i Skåne.

I 1146 får Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerer han og ender sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense, hvor han dør han samme år. Han er gift med markgrevdatteren Luitgard, men de får ingen børn. Han efterlader sig don en såkaldt frillesøn, Magnus, som senere bliver en af Valdemar den Stores modstandere. Det er ikke hans sygdom, der har været årsag til hans tilnavn, idet han beskrives som tapper, men uvirksom.

1122923 Striden mellem paven og den tyske kejser afsluttes med det såkaldte Worms-konkordat. For fremtiden skal biskopper og abbeder vælges af kirken.
1127 Svend GratheSvend Grathe (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146-1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælges Svend til konge på Sjælland og i Skåne, Jyderne derimod foretrækker Knud, Magnus' søn. Det kommer til krig, og i en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en hær. 1152 bekræfter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal være enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sjælland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil har støttet Svend. Valdemar viser sine "reelle hensigter" ved at forlove sig med Knuds halvsøster, Sophie. Det ender med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.

For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkes den sårede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme år mødes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister våben og udrustning. Han tages til fanhe og dræbes med et øksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Kunstneren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden..

1128 AbsalonAbsalon, søn af Asser Rig, fødes i 1128 (der er dog nogen usikkerhed mht fødselsåret). Han tilhører den indflydelsesrige sjællandske Hvide-slægt, som bærer sit navn efter Absalons farfar, Skjalm Hvide. ("Hvide" er i begyndelsen kun et et personlig tilnavn. Først i 1526 bestemmer Frederik I, at adelen skal antage faste slægtsnavne (for "almindelige mennesker" sket det først 300 år senere), og da antager Stig Andersens efterkommere slægtsnavnet "Hvide". Det er dog aldrig påvist, at Stig Andersen skulle være efterkommer af Skjalm Hvide) Absalon vokser op i familiens hjem i Fjenneslev på Sjælland sammen med sin broder Esbern Snare (som grundlægger Kalundborg) og den senere Valdemar den Store, søn af Knud Lavard. Som en af de første danskere studerer han teologi og muligvis jura i Paris. Denne slægt vokser sig endnu mere magtfuld i løbet af 1100-tallet.

Efter mordet på Knud Lavard i 1131 udbryder der borgerkrig Danmark, og efter slaget ved Fodevige i 1134 bliver Erik Emune blev konge. I 1157 opnår Valdemar den Store eneherredømmet i Danmark, og han udnævner sin barndomskammerat Absalon til biskop i 1158 efter ærkebiskop Eskild. Absalon får til opgave at foretage en nyordning af den danske kirke. Han er også med til at udforme korstogspolitikken, og han deltager personligt som hærfører i flere felttog mod venderne, som gennem en del år har hærget Sjælland og Lolland og Falster. Venderne, som bliver trængt østfra af fremrykkende germanere, begynder også at bosætte sig i den sydlige del af Danmark, hvilket stedsnavn som Korselitse på Falster og Kramnitse og Vindeby på Lolland viser. Disse danske felttog, som i begyndelsen har karakter af selvforsvar mod sørøveri, udvikler sig til rene korstog med tvangsomvendelse og afbrænding af vendernes helligdomme. I 1169 kulminerer felttogene med erobringen af Rügen, som bliver pålagt at betale skat og stille krigsfolk til den danske konge. Rygem m.m. lægges ind under Skjalm Hvide, kongens jarl på Sjælland, mens roskildebispen, Absalon får det åndelige opsyn med de nyomvendte kristne. Broderen Esbern Snare deltager også i flere af disse felttog. Absolon befæster riget ved anlæggelse af flere kystborge. I 1167 anlægger han en borg ved byen Havn, det senere København. Resterne kan kan ses under Christiansborg. Byen udvikler sig hurtigt til en vigtig militærpost, som sørger for at holde de vendiske sørøvere væk.

I 1177 bliver Absalon valgt til ærkebiskop af Lund. I første omgang værgrer Absalon sig mod at indtage ærkebispestolen, og han indvilliger først, da paven giver ham dispensation til at beholde sit embede som biskop ved Roskilde udover embedet i Lund. Først i 1191 overdrager Absalon embedet i Roskilde til en anden, nemlig Peder Sunesen (som tilfældigvis også er en Hvide).

Da Valdemar den Store dør i 1182, efterfølges han af sin søn Knud, som på det tidspunkt er 7 år gammel. Reelt er det dog Absolon, som regerer på hans vegne, indtil han bliver myndig. Han nægter at aflægge lensed til den tyske kejser Friedrich Barbarossa . I stedet lykkes det i 1185 at besejre hertug Bugislav, den slaviske hersker over Pommeren, som nødtvungent må anerkende dansk overhøjhed. Derfor kalder Knud sig ikke blot for "de daners konge", men også "de venders konge". Herved flyttes Danmarks grænse til Elben. Selvom herredømmet over Pommeren ophører i 1225, vedbliver danske konger til og med Frederik IX at titulere sig "de venders konge".

Omkring 1200 beder Absalon klerken Saxo om at skrive den første samlede danmarkshistorie "Gesta Danorum" (Danernes bedrifter).

Absalon bruger dog ikke hele sin tid på at føre krig. Han grundlægger bl.a. Sorø Kloster med en af Danmarks største kirker fra den danske middelalder. Absalon indkalder cisterciensermunke fra Esrum til byggeriet. Munkene bygger i et nyt, smukt materiale, teglsten, Han får overført Skjalm Hvides jordiske rester til klosterkirken, som fungerer som en gravkirke for den mægtige Hvide-slægt. Da Absalon dør i 1201, er kirken færdigbygget, og han begraves foran højalteret. Senere rykker man alteret frem i kirken, så graven nu ligger lidt mere ydmygt placeret bag dette. Senere bliver også Kristoffer II, Valdemar Atterdag og Margrethe I´s søn, Oluf begravet i kirken. Ved reformationen overgår det rige klostergods til kronen., og det har siden 1586 været den økonomiske basis for skole og Akademier i Sorø. Absalons grav har været åbnet flere gange, og i en lille udstilling under Munketrappen kan man se fund fra graven: nogle tekstiler, en blyplade med Absalons navn, rester af hans bispestav, en alterkalk samt Absalons bispering af guld prydet af en blå safir.

1130 Knud V, søn af Kong Niels' søn, Magnus, dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146-1157. Efter at Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælger jyderne Knud til konge, mens sjællænderne foretrækker Svend. Det kommer til krig, og i en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en hær. 1154 bekræfter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal være enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sjælland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil har støttet Svend. Det ender denne gang med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.

For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkes den sårede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme år mødes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister våben og udrustning. Han tages til fanhe og dræbes med et øksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Kunstneren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden..

1131 Valdemar den StoreValdemar den Store, søn af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som fødes bare 8 dage efter, at faderen, Knud Lavard er blevet myrdet, vokser op hos Asser Rig sammen med Absalon og Esbern Snare, sønner af Asser Rig. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend Grathe og Knud, slutter han sig til Svend, som i 1147 gør ham til hertug af Slesvig. I 1154 skifter Valdemar over på Knuds side og forlover sig med hans halvsøster Sofie. Han bliver konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år efter at Svend bliver dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slår han Svend på Grathe Hede og er nu enekonge.

Valdemar opbygger en stærk kongemagt og retter flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævner til biskop i Roskilde. I 1159 samler Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemfører et togt mod venderne. I de følgende år gennemføres en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtes de kendte gudebilleder. Valdemar går i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon bygger som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn ved Øresund. Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren når Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støtter kongen, og ærkebiskop Eskil må drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsones dog, og det markeres med, at Valdemars fader, Knud Lavard bliver helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig får Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trækker Eskil sig tilbage, og Absalon udnævnes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsætter flere venner på ledende poster, og i 1180 udbryder der åbent oprør, og Absalon må flygte. Valdemar og Absalon vender tilbage i 1181 med en hær og nedkæmper oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, så skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmænd(hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar1. den Store). Kongen fik også flere indtægter, iform af kongens overtagelse af ingemandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar dør den 12. maj i 1186. Hans lig bæres til kirken af bønder til Ringsted Kirke, hvor han begraves. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der sker store fremskridt for landet i hans regeringsperiode. Sammen med sin hustru Sofie får han sønnerne Knud (IV) og Valdemar (Sejr) foruden seks døtre.

113117 Knud Lavard, søn af kong Erik Ejegod, myrdes i Haraldsted skov ved Ringsted efter julefest i Roskilde. Drabsmanden Magnus er søn af kong Niels. Drabet medfører et oprør mod kongen, som dræbes i Slesvig i 1134.
1131114 Valdemar den Store (1157-1182), søn af den myrdede Knud Lavard og Ingeborg af Rusland.
113335 Kong Henry II af England.
113464 I slaget ved Fodevig besejrer Erik Emune kong Niels, som blev konge efter Erik Ejegods død på Cypern under en pilgrimsrejse. Niels flygter, men dræbes senere i Slesvig. Eriks søn Magnus falder sammen med 5 bisper og et stort antal høvdinge.
1134625 I Slesvig by dræber byens borgere den danske kong Niels, som er på flugt efter nederlaget i Fodevig i Skåne.
1135121 Henry I af England dør i nærheden af Rouen, Frankrig.
113781 Louis VI af Frankrig dør og efterfølges af sin søn, Louis VII, som iværksætter det katastrofale andet korstog.
1137918 Kong Erik Emune myrdes på tinget ved Ribe af stormanden Sorteplov. Erik Emune var søn af Erik Ejegod, men er selv alt andet end god.
1139725 Alfonso Henriques slår maurerne i slaget ved Ourique, hvorefter han antager titlen Alfonso I af Portugal.
1144 Det andet korstog anføres af Louis VIII af France og den romerske kejser Conrad III. Mange riddere forsvinder i Lilleasien. Total katastrofe.
114591 Domkirken i Lund indvies af Danmarks ærkebiskop Eskild. Kirken er påbegyndt under forgængeren ærkebiskop Asser.
115234 Frederik I ("Barbarossa") vælges til tysk-romersk konge.
1154124 Nicolas Breakspear bliver den første - og hidtil eneste - engelske pave. Det sker under navnet Adrian IV.
11541219 Henry II bliver konge af England.
115789 "Blodgilde" i kongsgården i Roskilde blandt aspiranterne til tronen. Svend lader Knud dræbe, mens det lykkes Valdemar at undsluppe. Det angivelige formål med "gildet" var at fejre forliget mellem de tre tronprætendenter.
115798 Richard Løvehjerte, konge af England. I 1190 tager han på korstog og bryder dermed 3 års fred med Saladin. Han dør i 1199.
11571023 Valdemar vinder slaget på Grathe Hede syd for Viborg og dermed kampen om tronen. Svend Grathe flygter og dræbes af bønder.
1163 Knud VI, søn af Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1182-1202. Som 7-årig bliver han kronet og salvet som sin fars medkonge for at sikre kongemagtens forbliven i slægten. Efter faderens død i 1182 bliver den 19-årige Knud formelt konge. Reelt er det biskop Absalon, som regerer på hans hans vegne. Han nægter at aflægge lensed til den tyske kejser Friedrich Barbarossa . I stedet lykkes det i 1185 at besejre hertug Bugislav, den slaviske hersker over Pommeren, som nødtvungent må anerkende dansk overhøjhed. Derfor kalder Knud sig ikke blot for "de daners konge", men også "de venders konge". Herved flyttes Danmarks grænse til Elben. Selvom herredømmet over Pommeren ophører i 1225, vedbliver danske konger til og med Frederik IX at titulere sig "de venders konge". I 1197 foretog han et korstog til Estland. Livet igennem står han i skyggen af sin fosterfader Absalon og broderen Valdemar (Sejr). Den første landskabslov, Skånske Lov, bliver udstedt under Knud IV. Knud dør i 1202. Han gifter sig i 1177 med Gertrud, datter af hertug Heinrich der Löwe af Sachsen og Bayern. De får vistnok ingen børn.
1164112 Thomas Beckett, ærkebiskoppen af Canterbury, indleder et 6-års eksil i Frankrig. Han var en nær ven af Henry II, men kom i problemer, efter at han åbent kritiserede kongens politik. Efter mange opfordringer fra kongen vender han dog tilbage for straks at bandlyse de biskopper, som har tjent Henry II under Beckets eksil. Og det ender med at kongen lader Becket dræbe foran altret i Canterbury Cathedral.
1167 Saxo fortæller, at biskop Absalon i 1167 "lagde grunden til en borg på Holmen ved Sundet, og dette hans ringe virke blev landet til stort værn, thi sørøverne holdt ej mere af at ligge der i nabolaget, og landets børn kunne fra nu af trygt færdes i farvandet trindt omkring". En hanseatisk flåde indtager i 1369 byen og borgen, som bliver revet ned. I ruinerne under det nuværende Christiansborg slot kan man i dag finde ret store partier af ringmure fra Absalons borg.
1167 Vestervig KirkePrins Buris dør og gravsættes sammen med sit livs elskede Liden Kirsten på Vestervig klosters kirkegård nord for tårnet. Hermed slutter den bedrøvelige kærlighedshistorie, som er beskrevet i folkevisen Liden Kristen og Prins Buris. Kongen, Valdemar den Store har nemlig lovet sin halvsøster, Liden Kristen bort til den engelske konge. Medens kongen er i felten, bliver Kirsten forelsket i prins Buris, som er søn af Henrik Skadelår og dermed barnebarn af Svend Estridsen. Og deres forhold får følger, og liden Kirsten bliver frugtsommelig. Da kongen vender hjem fra felten, fortæller hans onde (iflg folketraditionen) dronning Sofie om forholdet. Kongen bliver han rasende, og han tvinger Liden Kirsten til at danse så længe, at hun falder død om. Prins Buris får begge øjne stukket ud og indsat i tårnet tæt ved det sted, hvor Liden Kirsten er begravet. Om livet har han en jernlænke, som netop er så lang, at han hver dag kan famle sig frem til sin elskedes grav. Dronningen, som hader Liden Kirsten, rider hen over hendes grav, og hestens hov sætter et mærke i stenen. Det er skik og brug, at bruden efter vielsen lægger sin buket på stenen til minde om det elskende par, som først blev forenet i døden.
11671224 Kong John af England, yngste søn af Henrik II. Da faderen dør i 1189 overgår magten til den ældste søn, Richard I, bedre kendt som Richard Løvehjerte. I 1191 forlader Richard England for at deltage i det tredje korstog og overlader magten til John. Johns lederegenskaber er forinden afprøvet, da faderen i 1185 sender han til Irland for at styre landet. Det viser sig at være en katastrofe, og inden seks måneder er han tilbage i England. I 1192 tages Richard til fange af hertug Leopold af Østrig på vej hjem fra korstoget. John forsøger at overtage tronen, men fejler. Efter at Richard Løvehjerte bliver dræbt i Frankrig i 1199, bliver John konge af England. Hans regering begynder dårligt, da han af mange anses for skyldig i mord på sin nevø, Arthur af Bretagne. I 1204 lider Johns hær nederlag i Bretagne, hvilket medfører behov for brandbeskatning af befolkningen. I 1207 kommer John i strid med paven om, hvem der skal være ærkebiskop af Canterbury. Paven bandlyser John og dekreterer, at ingen dåb eller vielse er lovlig, før paven har givet sit samtykke. Det mentes på den tid at have den effekt, at udøbte børn var dømt til Helvede. I 1213 opgiver John sin kamp mod paven. Og i juni 1215 tvinges John af adelen til at underskrive Magna Carta (det store frihedsbrev) ved Runnymede. Men allerede i 1216 forsøger John at bryde frihedsbrevet, hvorefter adelen erklærer ham krig. Men samme år dør John og efterfølges af Henry III.
1169615 Den danske konge Valdemar den Store og Biskop Absalon indtager på et korstog den vendiske borg ved Arkona på Rügen og brænder en stor træfigur af den hedenske gud "Svantevit".
1170 Valdemar SejrValdemar Sejr, søn af Valdemar Store, dansk konge fra 1202-1241. Han efterfølger sin broder, Knud, der dør barnløs. I 1188 bliver han.hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, videreføres under Knud og nu også under Valdemar Sejr. Først erobrer han Holsten, siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg.

Og den 15. juni 1219 kommer Estland under dansk overherredømme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk korstog, som hjælp i Palæstina, men kongen.ville hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland og der hjælpe Sværdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) med at fastholde det kristne bispedømme her. Med i korstoget er også johannitere, som siden omkring 1130 har haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, som opdeler den røde dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskriver omkring år 1500 det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne vil tabe slaget ved Lyndanise (i dag Tallin) den 15. juni 1219. Den gamle ærkebiskop knæler i bøn på en bakketop. Når han rækker armene mod himmelen, rykker danskerne frem, når armene synker ned på grund af træthed viger de tilbage. Hjælpere springer til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sender Gud hjælp. Tegnet er et rødt flag med et hvidt kors, som falder ned fra himlen. Dette ansporer danskerne yderligere, og de vinder en stor sejr. Kong Valdemar kundgør, at dette korsbanner, som gav danskerne sejren, herefter skal være det danske rigsbanner.

Under en jagttur til Lyø i 1223 tages Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". Greven afværgede de efterfølgende angreb, og i 1225 løskøbes Valdemar for 45.000 mark. Desuden skal alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig må kongen sværge at afstå fra hævn. Alt håb om generobring af områderne brister efter nederlaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter Valdemar går i gang med rigets indre opbygning. Kort før sin død stadfæster han Jyske Lov.

På grund af disse mange erobringstogter får han tilnavnet "Sejr". Alle erobrede områder undtagen Estland går imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid. Problemet er, at det ikke er muligt at befolke de erobrede områder, og i stedet bosætter tyskere sig i de erobrede områder. Som sin far søger Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvefølge ved at få kronet sin ældste søn til medkonge, og de andre sønner får hvert et landområde i arveligt len. Dette medfører en svækkelse af kongemagten og indeholder kimen til den tronkamp, som sønnerne udkæmper efter hans død. I 1205 gifter Valdemar Sejr sig med Dagmar, datter af Ottokar I af Böhmen (Tjekkiet), tilsyneladende elsket af befolkningen. Hun dør i 1212 og hviler som bekendt udi Ringsted. På sit dødsleje skal hun efter overleveringen (folkevisen) have forsøgt hun at overtale Valdemar Sejr til at ægte Karl af Rises datter, Liden Kirsten og ikke den "beske blomme", Bengerd (som hun kaldes i forkevisen). I 1214 gifter Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, som er datter af kong Sancho I af Portugal. Hun bliver moder til Erik, Abel og Christoffer.

1170621 Valdemar Sejr, konge af Danmark fra 1202 til sin død i 1241.
1170625 I Ringsted Mariakirke nedlægges de jordiske rester af Knud Lavard i et helgenskrin, efter at paven har optaget ham blandt kirkens helgener.
11701229 Ærkebiskop Thomas Becket myrdes i Canterbury Cathedral af kong Henry II's soldater.
1173221 Pave Alexander III kanoniserer Thomas Becket, ærkebiskop ved Canterbury.
117495 Canterbury Cathedral brænder ned til grunden.
1178730 Frederik I, den romerske kejser (Barbarossa) krones.
1184521 Under ledelse af krigsbispen Absalon besejrer den danske flåde i Østersøen den tyskle kejsers vasal, hertug Bugislaw af Pommern.
1185521 En dansk flåde på 125 skibe under Absalon besejrer en vendisk flåde på 500 skibe ved Rygen. 447 vendiske skibe bliver erobret. Kun nogle få danske skibe går tabt.
1187102 Muslimske tropper under sultan Saladin indtager Jerusalem, efter at byen i 88 år har været under kristent herredømme.
1187106 Sultan Saladin besejrer en korsfarerhær og erobrer derefter Jerusalem.
1188 Det tredie korstog, som proklameres af pave Gregory VIII og ledes af kongerne af Frankrig, England og Tyskland, får også fiasko og opnår ikke som tilsigtet at reducere Saladins magt.
118976 Henry II af England, den første af slægten Plantagenet, dør og efterfølges af Richard I.
118993 Richard Løvehjerte krones som konge af England i Westminster Abbey.
119074 Richard I af England og Philip II af Frankrig igangsætter det tredje korstog.
1192821 Første shogun udnævnes af kejseren af Japan.
119424 Richard Løvehjerte betaler 100.000 pund i løsepenge til Leopold VI.
11941226 Frederik II af Hohenstauffen, tysk kejser. Han dør i 1250.
1195 Saxo GrammaticusSaxo Grammaticus, (den sprogkyndige), skriver danernes (Skandinaviens) historie. Hidtil er Danmarks historie fortalt ved hjælp af mundtlige overleveringer, men nu beder biskop Absalon Saxo om at nedskrive disse. Saxo bygger ligesom andre af tidens historieskrivere sin fortælling på folkedigtningen, dvs. fortællinger, som folk har fortalt hinanden igen og igen. Dette sker i digtform og der lægges vægt på at beskrive, hvordan den kristne tro og kongemagten får held til at omvende det ikke-kristne Danmark. Han skriver om de mange guder, som vi troede på i Danmark, før vi blev kristne. Om krigsguden Thor, om kærlighedsgudinden Freja og alle de andre. Saxo beretter også om alle de gamle, danske helte, som fx Regnar Lodbrog. Værket, Gesta Danorum, er på 16 bind, skrevet på latin. De første 9 bind omhandler ca 60 sagnkonger. Fra bind 9 støtter Saxo sig til skriftlige kilder som Adam af Bremen, Roskildekrøniken og Svend Aggesens danmarkshistorie. Bind 10-14 omhandler tiden fra Harald Blåtand til midt i 1100-tallet. Bind 14-15 omhandler borgerkrigene og Valdemar den Stores regeringstid. Endelig afsluttes bind 16 med vendernes undertvingelse i 1185. Den historiske værdi af værkets ældre dele er tvivlsom, men den litterære værdi er uovertruffen. Værkets pædagogiske tendens, hvor man glorificerer den gamle nordiske folkeånd, giver inspiration til de nationale digtere, herunder Oehlenschläger og Grundtvig. Værket fordanskes i 1575 af Anders Sørensen Vedel, som giver Saxo tilnavnet Grammaticus.
1198517 Frederik II, den sidste af middelalderens store kejsere, krones til konge af Sicilien i en alder af tre år.
119946 Den engelske konge Richard Løvehjerte dør under belejring af en borg i Frankrig.
1200 Det fjerde korstog 1200-1204, som proklameres af pave Innocent III, skulle være gået mod Ægypten, men i stedet går korsridderne mod det græsk-katolske Konstantinopel, som plyndres. Grækerne retablerer den ortodokse tro i 1262.
1201321 Absalon dør.
1202 I tiden op til 1210 skrives Skånske Lov (som også er dansk lov). 50 år senere overføres den til runer.
1207101 Henry III, konge af England 1216-1272.
1211 Djenghis Khan invaderer Kina, indtager Peking (1214), erobrer Persien og invaderer Rusland; han dør i 1227.
1212 Børnekorstoget - kun 1 ud af 30.000 franske børn og ca 200 af 20.000 tyske børn overlever og kommer hjem igen.
1212524 Dronning Dagmar dør i Ribe efter 7 års ægteskab med Valdemar Sejr. Dagmar var böhmisk prinsesse og meget elsket af befolkningen. Parret er begravet i Ringsted Kirke.
1214727 Philip II af Frankrig besejrer en alliance af engelske, flamske og tyske tropper under den tysk-romerske kejser Otto IV i slaget ved Bouvines. Koalitionen opløses, og Philips position sikres.
1215615 Kong John af England tvinges af baronerne til at underskrive Magna Carta, som er en håndfæstning. Kongen er en stor modstander af frihedsbrevet og forsøger at få det omstødt, men han dør allerede i 1216. Hans efterfølge Henrik III bekræfter i 1225 en ny udgave med mange flere kapitler. Magna Carta er i anvendelse gennem i 200 år og bliver ajourført adskillige gange, inden dets kapitler bliv indskrevet i rigets lovsamling.
12151111 Pave Innocens III åbner det 12. økumeniske koncil, det fjerde Lateran-koncil med et meget stort antal deltagere, blandt andre Frederik II. Her planlægges et nyt korstog mod tyrkerne, som skal starte den 1. juni 1217. Desuden fastlægges den katolske doktrin, at altervinen og -brødet automatisk forvandles til Kristi blog og legeme under nadveren.
1216 Erik PlovpenningErik Plovpenning (Erik IV), søn af Valdemar Sejr og Berengaria, fødes i 1216. Han er dansk medkonge fra 1232, dansk enekonge fra 1241-1250. I øvrigt til stor fortrydelse for hans to brødre, Abel og Christoffer, der begge ønsker at få del i magten. Erik og Abel kriges i flere år, hvorunder Abel, som er greve af Sønderjylland, får støtte af sine holstenske svogre. I 1244 forliges de for at tage på et fælles korstog mod Estland, men snart blusser kampen op igen. For at finansiere disse kampe lægger Erik i 1249 skat på hver plov. Den hårdhændede inddrivelse af skatten skaffer ham tilnavnet "Plovpenning". Skatten er ikke særlig populær, og i 1249 må han fx flygte fra ophidsede skånske bønder, der nægter at betale plovskat.

Herudover rager Erik også uklar med kirken og den magtfulde Hvide-familie. På den tid er bisperne meget offensive. Fx må Erik i 1237 skaffe sig pavens brev mod bisper, der nægter at indsætte præster, udpeget af kongen, i hans kirker. Erik er dog også en kirkens mand. Fx påbegynder han for egen regning opførelsen af Gråbrødre Kloster i Roskilde, men krig og ufred forhindrer ham i at fuldføre arbejdet. Erik skal have givet udtryk for et ønske om at dø i gråbrødrenes ordensdragt og blive begravet i klosteret.

I 1250 lykkes det for Erik at erobre størsteparten af Abels hertugdømme, og de mødes hos Abel for at slutte forlig. Under besøget, som finder sted Skt Laurentii nat den 9. august 1250, bliver Erik halshugget, og hans lig sænkes ned i Slien. I 1258 bliver hans jordiske levninger overført til Skt Bendts kirke i Ringsted, hvor han gravsættes. På hvælvingerne over Eriks grav ses kalkmalerier med scener fra hans liv og død.

1216716 Pave Innocens III dør i Perugia. Han er på rejse til byerne Pisa og Genova for at mægle mellem dem og få dem til at deltage i det nye korstog, der skal påbegyndes den 1. juli 1217. Han bliver begravet i domkirken i Perugia, men i 1890 lader pave Leo XIII hans aske overføre til Lateranet, hvor der rejses et monument for ham. Han efterfølges af pave Honorius III (1216-1227). Mange anser Innocens III for at være "historiens politisk mest indlydelsesrige pave overhovedet", som både skriver en række religiøse værker og arbejdede hårdt på at bekæmpe kætteri.
12161019 Den engelske kong Johan uden Land dør, 49 år gammel.
1217 Det femte korstog går til Ægypten, som er en stærk støtte for besætterne af Jerusalem. Byen Damietta, som ligger i nildeltaet, erobres efter lang tids belejring. Ellers kommer der ikke noget ud af togtet.
1218 AbelAbel, dansk konge, fødes i 1218. Søn af Valdemar Sejr. I 1232 bliver han udnævnt til hertug af Slesvig. I 1241 bliver hans broder, Erik Plovpenning, udnævnt til konge efter deres fader. Dette bliver anledningen til en mangeårig strid, som ender med, at kong Erik under et besøg hos Abel bliver halshugget og hans lig smidt i Slien. Abel bliver af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkes ham at få 24 riddere til at sværge på hans uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylver-ed". Og det ender med, at han bliver kåret til konge den 1. november 1250.

I 1237 gifter Abel sig med Mechtilde, datter af grev Adolf IV af Holsten. På grund af hendes afstamning bidrager hun til stor holstensk indflydelse på Abel-slægtens sønderjyske hertugdømme. Abels og Mechtildes slægt er hertuger af Sønderjylland til slægten uddør i 1375.

Abel bliver dræbt den 29. juni 1252 i Ejderstedt under en ekspedition mod friserne for at inddrive skyldige skatter. Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammer man en pæl gennem hans brystkasse. I 1261 gifter hans enke sig igen, denne gang med Birger Jarl af Sverige.

1219 Christoffer IChristoffer I, fødes i 1219, søn af kong Abel, dansk konge fra 1252-1259. Da Abel bliver dræbt i 1252, opholder hans ældste søn, Valdemar sig i Frankrig. Han skynder sig hjem for at overtage kronen, men arresteres af ærkebiskoppen af Köln. Her bliver han holdt fange indtil 1253, Da han kommer til Danmark, er Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed er grundlagt en strid mellem to linier af kongehuset der kom til at vare i flere år. Christoffer bliver kronet i Lund domkirke juledag 1252.

Christoffer iværksætter en aktion for at få Erik Plovpennig gjort til martyr eller helgen. Formålet er at få brændemærket Christoffers fader, Abel som brodermorder og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Og han begynder at samle oplysninger om undere, der er sket ved Eriks grav. Abels tilhængere er naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken bliver imidlertid stadig forværret. Ærkebispen Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse indsættes på bispesædet i Lund, er tilhænger af en stærk og uafhængig kirke kommer i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen er på mødrene side af Hvide-slægten, der er tilhængere af Abel. Det kommer til udtryk, da Erlandsen nægter at krone Christoffers søn, Erik til medkonge og tronfølger. Forholdet forværres af, at konger kræver, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skal stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. I 1256 samler ærkebispen rigets øverste til et møde i Vejle, hvor de vedtager konstitutionen "Cum Eccelesia Daciana". Heri står, at riget vil blive lyst i interdikt (dvs få forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen udsætter gejstlige for overgreb. I vinteren 1257-1258 går de holstenske grever, vistnok på anmodning fra Jakob Erlandsen til angreb på Danmark, men angrebet afværges. I februar 1259 bliver Jakob Erlandsen arresteret mecklenburgske krigsfolk . Ifølge en beskrivelse bliver han til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler på hovedet, får bundet sine fødder og smidt i fængsel. Ærkesædet i Lund og kort efter roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der er i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over kongen.

Sverige og Norge har indgået en alliance mod Danmark, før Christoffer blev konge. I 1256 foretager Håkon af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 bliver der indgået et forlig mellem Christoffer, Håkon og Birger Jarl, som er konge af Sverige. I 1256 og igen i 1258 er der bondeoprør i Danmark, men oprøret slår ned. I 1259 gør fyrst Jaromar af Rügen landgang på Sjælland og indtager København. Før Christoffer når at reagere, dør han. Det sker den 29. maj 1259. Han begraves i Ribe Domkirke af den lokale biskop på trods af det lyste interdikt. Christoffer er gift med Margrete Sambiria. Sammen får de sønnerne Erik (Glipping), Valdemar og Niels samt døtrene Mechtilde, Margrete og Ingeborg.

1219615 Under ledelse af Valdemar Sejr erobrer danskerne den nordlige del af Estland. Esterne forsvarer sig imidlertid så godt i slaget ved Lyndannisse (ved det nuværende Tallinn), at danskerne er tæt på at tabe. Den danske ærkebiskop er heldigvis med. Han hæver armene og beder Gud om hjælp. Han beder så længe, at andre må hjælpe med at holde hans arme i vejret. Pludselig indtræffer miraklet: et rødt flag med et hvidt kors daler ned fra himlen, og da flaget bliver ført i spidsen for den danske hær, vender krigslykken, og danskerne sejrer. Dannebrog er det ældste flag i verden, som stadig anvendes. (Jeg tør ikke garantere for denne farverige beretning, men sandt er det, at vi har et ualmindeligt smukt flag.)
1220 Den islandske præst og historiker Snorri Sturluson nedskriver den nordiske mytologi i den yngre Edda.
1220530 Alexander Nevski, russisk leder; han dør i 1263.
122357 Valdemar Sejr og hans søn prins Valdemar kidnappes under jagt på Lyø af grev Henrik af Schwerin, "sorte grev Henrik". De frigives først to år senere.
12231229 Pave Honorius III anerkender Franciskanerordenen, som er grundlagt i 1209 af Frans af Assisi.
1224910 Franciskanerordenen, grundlagt i 1209 af Frans af Assisi, kommer til England. De blev oprindelig kaldt "de grå brødre" på grund af farven på deres klædning (nutidens franciskanerdragt er imidlertid brun).
1225 Thomas AquinasThomas Aquinas(Thomas d'Aquino), søn af en baron, fødes på familiens slot i byen Aquino i nærheden af Neapel. Som 5-årig kommer han på benediktinerklosteret på Monte Cassino, hvor hans onkel er abbed. Under sine efterfølgende studier i Napoli tilslutter han sig i 1244 - på trods af familiens skarpe protester - den nye dominikanerorden (tiggermunke). Det lykkes ikke familien at overtale Thomas til at vende tilbage til klostret, og i 1252 bliver Thomas præsteviet. Under studiet i Neapel bliver han optaget af Aristoteles’ filosofi, og det lykkes Thomas Aquina at sammenkæde Aristoteles’ filosofi med kirkens lære, og han kommer frem til den overbevisning, at teologien og filosofien supplerer hinanden, og at man kan bevise Guds eksistens ved brug af fornuften. Sandheder kan deles i to grupper: de, som kan bevises, og de, som ikke kan bevises. Den teologiske sandhed er bygget op på fornuft og erkendelse, mens den filosofiske sandhed er bygget op på Guds eksistens og sjælens udødelighed. Thomas Aquinas mener, at Gud giver hvert menneske nogle talenter, som det har pligt til at udnytte (anvende). Enhver ondsindet handling er misbrug af vores frie vilje, og vi kan kun give os selv skylden for det, vi har gjort. En synd resulterer i straf fra Gud. Fra 1252-1259 undervise Thomas på det dominikanske fakultet ved Sorbonne i Paris, hvortil han vender tilbage efter et par år i Napoli. Thomas' skrifter og tanker for stor indflydelse på kirkens tænkning og pave Leo VIII befaler, at alle teologiske studenter skal undervises i Thomas' filosofi. Thomas Aquinas dør den 7. marts 1274 i Syfrankrig og bliver kanoniseret i 1323.
12251117 Valdemar Sejr løskøbes med en sum på 45.000 mark sølv og afståelse af tyske og vendiske områder. Kongen og sønnen Valdemar den Unge blev taget til fange på Lyø af "den sorte grev Henrik af Schwerin" 2 år i forvejen.
1227722 Valdemar Sejr lider nederlag ved Bornhøved i Holsten. Dermed sættes et foreløbigt punktum for de danske udvidelsesplaner.
1228 Det sjette korstog med deltagelse af den tyske kejser Frederik II, som havde aflagt løfte om korstog i en ung alder (hvilket paven var så uelskværdig at minde ham om). Efter lange forhandlinger gives Jerusalem tilbage til de kristne.
1231 Inkvisitionen indføres under pave Gregory IX. Fra 1252 begynder man at anvende tortur.
12311128 Valdemar Sejrs søn - Valdemar den Unge - dør ved vådeskudsulykke på Røsnæs, 22 år gammel.
1236124 Henry III af England gifter sig med Eleanor af Provence.
1239617 Edward I af England (1272-1307).
1248 Det syvende korstog anføres af Louis IX af Frankrig. Forløbet og resultatet minder meget om det femte korstog.
1248814 Grundsten til Kölns nye domkirke nedlægges; den afløser den tidligere nedbrændte kirke.
1249 Erik GlippingErik Glipping (Erik V), søn af Christoffer I og dronning Margrethe Sambiria ("Sprænghest"), fødes på Lolland. Han er konge 1259-1286. Ved faderens død i 1259 er situationen den, at fyrst Jaromar af Rügen sammen med hertug Erik af Sønderjylland (efterkommer af kong Abel), har invaderet Sjælland og indtaget København. Efter et stort nederlag i 1261, bliver både enkedronningen og Erik Glipping taget til fange. Erik løslades først i 1264, da han bliver myndig. Indtil da fungerer hans moder, enkedronningen som hans formynder.Erik krones nu til konge, og den mægtige ærkebiskop Jakob Erlandsen bandlyser de bisper, der har deltaget.

Erik blander sig i striden i Sverige, hvor Valdemar og Magnus kæmper om magten, og Erik støtter først Magnus og siden Valdemar. I 1277 hærgede danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretager Erik møntforringelse. Hans besynderlige tilnavn beror formentlig på hans klipning (devaluering) af landets mønt. Erik går så langt som til at optage tvangslån hos kirken. De utilfredse stormænd tvinger i 1282 kongen til at afholde årlige møder med dem - de såkaldte "danehof". Kongen tvinges til at underskrive en "håndfæstning", som man vel kan betragte som Danmarks første grundlov. Heri står bl.a., at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene har nu udspillet deres rolle, og det er nu ikke længere bønderne, der vælger kongen. Men man beholder dog skikken med at hylde kongen på tinge.

Under en jagt den 22. november 1286 ("Cæcilienat") søger kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup. Her overfaldes de af en gruppe udklædte mænd, som myrder dem alle. Kongen gravlægges i krypten til Viborg Domkirke. Efter kirkens brand i 1726 bliver kongens jordiske rester overført til en muret grav bag alteret. På Danehoffet i 1287 bliver stormændene Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, der har været Eriks marsk, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen dømt for delagtighed i mordet, og de erklæres fredløse. De flygter til Norge, hvor de venter på en passende lejlighed til at vende tilbage.

1249612 Erik Klipping, konge af danmark fra 1259 til sin død (i Finderup Lade) i 1286.
1250810 Erik Plovpenning myrdes på Slien og liget kastes i fjorden; hans broder Abel holdes ansvarlig for mordet.
1250111 Abel krones til konge - uagtet han anses som ansvarlig for mordet på Erik Plovpenning.
1251 Kublai Khan regerer Kina og bliver i 1259 leder af Mongoliet. I 1280 etableres Yuan dynastiet i Kina; Kublai Khan dør i 1294.
1251825 Biskop Gunner af Viborg, som skrev Jyske Lov, dør.
1252629 Kong Abel af Danmark fra 1250 dør, 34 år gammel.
125925 Kong Kristoffer fængsler den stridbare ærkebisp Jacob Erlandsen.
1259529 Christoffer I dør pludselig i Ribe - nogle mener, at han blev forgiftet med altervin.
1261725 Den østromerske kejser Michael VIII genindtager Konstantinopel, hvor han krones. Han efterfølger den myrdede Johannes IV af Nikæa og afslutter den latinske periode.
1265120 Det første engelske parlament mødes i Westminster Hall.
1265513 Dante Alighieri, italiensk forfatter; han dør i 1321.
1270 Det ottende korstog ledes af Charles of Anjou (kongen af Neapel-Sicilien), Edward af England, Louis IX af France. Charles trækker sig ud. Louis dør. Edward forhandler i 11 år uden resultat med mamelukkerne, som har indtaget Acre.
1271 Marco Polo rejser fra Venedig til Kina, hvor han besøger Kublai Khans hof. Han vender tilbage i 1295) og begynder at nedskrive sine oplevelser.
12721116 Henry III af England dør i Westminster. Han efterfølges af sin ældste søn Edward I.
12721120 Edward I bliver konge af England.
1274 Erik MenvedErik Menved, søn af Erik Glipping, som myrdes i Finderup Lade, da Erik Menved er 12 år gammel. Der indsættes en formynderregering for den unge prins, heriblands hans moder Agnes. Juledag 1987 krones Erik Menved til konge. De stormænd, som er dømt for mordet på Erik Glipping, vender tilbage og hærger de danske kyster. Flere stormænd og gejstlige slutter sig til de fredsløse, bl.a. Eriks bror, hertug Christoffer, som i 1315 må gå i landflygtighed.

I 1289 udnævnes Jens Grand til ærkebiskop efter Jens Dros. Jens Grand er imidlertid af Hvidernes slægt og i familie med flere af de fredløse, som han åbenlyst støtter. I 1294 arresteres Jens Grand, men det lykkes ham i første omgang at flygte til Hammershus. Siden fortsætter han til pavehoffet, hvor han indleder proces mod Erik Menved. Erik Menved dømmes til at genindsætte ham i hans embede samt betale en erstatning på 49.000 mark sølv. Erik nægter at betale, og i 1299 bliver landet lyst i band. I 1301 må Erik "krybe til korset", og Jens Grand indsættes af paven som ærkebiskop i Riga. I 1293 dør de fredløses leder, marsk Stig Andersen og angrebene aftager.

Erik Menveds ambition er at genoptage Valdemar Sejrs (II) erobringspolitik i Nordtyskland. I 1302 hyldes han som lensherre over fyrstedømmet Rostock. I 1304 stadfæster den tyske konge Albrecht I afståelse af landene nord for floderne Elben og Elde. Erik beslutter at gå løs på Wismar og Rostock, men modstanden er hårdere end forventet, og først efter 6 måneder overgiver de to byer sig. I 1316 taber Erik slaget ved Stralsund, og i 1317 bliver der sluttet fred. Krigen har været bekostelig, og regeringen må udskrive nye skatter. I 1336 indstilles udmøntningen, og de penge, der er i omløb, er værdiløse. I 1317 pantsættes Fyn for 3 år til de holstenske grever Johann og Gerhard. Det kommer til flere oprørsforsøg både på Sjælland og i Jylland. For at holde befolkningen i skak bygges flere "tvangsborge", fx Kalø nord for Århus, Borgvold i Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup øst for Struer.

Erik er gift med Ingeborg, datter af den svenske konge Magnus Ladulås. De får 14 børn, som alle enten er dødfødte eller dør som spæde. Erik Menved dør den 13. november 1319 og begraves Skt Bendts Kirke i Ringsted. Han efterlader til sin yngre broder, Christoffer II et land, som både politisk og økonomisk er fallit.

1274711 Robert I, the Bruce, den største helteskikkelse i skotsk historie; selv om filmen Braveheart fokuserer på hans ven William Wallace i den blodige frihedskamp mod England under kong Edward I med tilnavnet "the Hammer of the Scots"; Bruce dør i 1329.
1276 Christoffer IIChristoffer II, søn af Erik Glipping, broder til Erik Menved, konge af Danmark fra 1320-1326 og fra 1329-1332, fødes den 29. september 1276. I 1303 bliver han hertug af Estland, og i 1307 hertug af Sønderjylland. Allerede i Erik Menveds regeringstid forsøger Christoffer at sikre sig del i kongemagten ved at få de konspirerendes løfte om, at han, Christoffer vil blive konge, når Erik er blevet afsat. Erik Menved får imidlertid nys om dette, og i 1315 må Christoffer flygte ud af landet. I 1318 gik Christoffer sammen med ærkebiskop Esger Juul sammen med ærkebiskop Esger Juul . Christoffer venter tilbage og indleder uden held et angreb på Skåne. Men da Erik Menved dør i 1319 uden at efterlade nogen arvinger, er Christoffer klar. Erik skal på sit dødsleje have advaret mod at lade hans bror overtage tronen, men stormændene har ikke noget valg. Den eneste anden kandidat er hertug Valdemar i Sønderjylland, men da havde taget de fredløses parti ved mordet på Erik Glipping, er han ikke "brugbar". Og i 1324 krones Christoffer, og hans søn Erik bliver medkonge.

Som Erik Glipping må også Christoffer underskrive en håndfæstning. Regeringen anført af marsk Ludvig Albrektsen Eberstein vil have garanti for, at Christoffer vil respektere alle krav på riget. Christoffer underskriver og besegler i 1325 en håndfæstning, hvori han lover at lette skattetrykket ("borgerne skal kunne handle "uden told og tyngde"), og at danehoffet skal indkaldes hvert år. Ydermere bliver stormændenes krigspligt nedsat. Og kongen skal nedbryde de kongelige borge, hvoraf mange er opført under Erik Menved. Det gælder dog ikke de tre gamle slotte i Kolding, Ribe og Skanderborg. Dette løfte bliver som de fleste andre kun holdt i meget begrænset omfang.

Christoffer ar meget aktiv i Nordtyskland, og efter en masse falske løfter lykkes det ham at få fyrstedømmet Rostock til at anerkende Christoffer som sin lensherre. Men dette som flere andre eventyr koster mange penge. Christoffer udskrev nye skatter (hvilket han jo ikke måtte ifølge håndfæstningen). Flere af stormændene, bl.a. Ludvig Albrektsen Eberstein allierer sig med de holstenske grever og organiserer oprør i Jylland og på Fyn, og snart breder det sig til Sjælland. I 1326 har grev Gerhard af Holsten både Jylland og Fyn i sin magt. Christoffers søn, Erik, forsøger et modangreb, men han må kapitulere ved Korsør bliver indsat som fange på Haderslevhus. Christoffer flygter med resterne fra det kongelige skatkammer sammen med sin dronning Eufemia og sønnen Valdemar (Atterdag) til Nordtyskland. Christoffer optager et større lån og vender tilbage til Danmark med en hær for at starte en opstand. Men ingen danskere slutter sig til ham. I virkeligheden sender grev Gerhard 3 den danske hær efter Christoffer, som endnu engang må flygte.

De holstenske og dansk stormænd vælger nu den kun 11-årige hertug Valdemar af Slesvig til konge. På grund af hans alder bliver hans morbroder, den magtfulde grev Gert (Gerhard III af Rendsborg, "Den Kullede Greve") udnævnt til rigsforstander og formynder.

I 1329 bliver Danmark delt mellem flere stormænd. Der skaber dog nogen utilfredshed, at Danmark kommer på udenlandske hænder, og grev Johann den Milde af Plön foranlediger, at Christoffer vender hjem, og han anerkendes som konge i Skåne og på Sjælland. Der udbryder nu en konflikt mellem Danmarks to største kreditorer: grev Gerhard (med Fyn som len) og Johann III (med områderne øst for Storebælt som len). Christoffer tager Johanns parti, i 1331 sejrer Gerhard i et slag lidt nord for Dannevirke. Christoffers søn, Erik omkommer, og Christoffers anden søn Otto tages til fange. Hele Danmark er nu på stormændenes hænder, og Christoffer kun konge af navn. For at få Danmark tilbage skal der betales 200.000 mark sølv. Og det er kun for at få selve jorden, den samlede gæld er langt større.

Christoffer dør den 2. august 1332 og begraves i Sorø Kirke. Christoffer er som nævnt gift med Eufemia, datter af Bogislaw IV af Pommern. Sammen får de døtrene Margrete, Agnes og Helvig. Derudover sønnerne Erik (Christoffers medkonge) og Magnus (der uden held forsøger at blive konge efter faderens død) og Valdemar. Danmark er nu uden konge frem til 1340, hvor Christoffers søn, Valdemar (Atterdag) kommer på tronen.

1276929 Christoffer II, næstældste søn af Erik Glipping. Han dør i 1332.
1282330 På Sicilien ender påskefestlighederne i et åbent oprør mod den franske konge Karl af Anjous' forhadte styre på øen. Under "Den Sicilianske Vesper" fordrives franskmændene.
1282729 Kong Erik Klippinge underskriver en håndfæstning og giver dermed afkald på den uindskrænkede kongemagt. Der indføres "danehof", en slags parlament.
1284425 Edward II, konge af England fra 1307. Gift med Isabel af Frankrig. Mange historikere mener, at Edward er homoseksual, en skandale på den tid. Han dør i 1327. - menes myrdet med en glødende ildrager?
12861122 De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter Mordet på Erik Glipping.
Malet 1882 af Otto Bache på bestilling af brygger JacobsenErik Klipping myrdes i Finderup Lade på Cæcilienat, hvor han sammen med et mindre følge har søgt tilflugt for natten under en jagt. Under en jagt den 22. november 1286 ("Cæcilienat") søger kong Erik og hans følge ly for natten i en lade ved Finderup. Her overfaldes de af en gruppe udklædte mænd, som myrder dem alle. Kongen gravlægges i krypten til Viborg Domkirke. På Danehoffet i 1287 bliver stormændene Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen dømt for delagtighed i mordet, og de erklæres fredløse. De flygter til Norge, hvor de venter på en passende lejlighed til at vende tilbage.
1290831 Alle jøder udvises af England efter dekret af kong Edward I.
129181 Tre schweiziske kantoner Uri, Schwyz og Unterwalden danner et "evigt edsforbund", som i 1499 bliver grundlaget for staten Schweiz.
129449 Kong Erik Menved fængsler den stejle ærkebiskop Jens Grand i tårnet på Søborg Slot.
1298 Marco Polo beretter om 'sten der kan brænde'.
130127 Edward af Caernarion (senere Edward II) bliver den første prince of Wales.
1302410 I Frankrig indfører Filip IV de såkaldte generalstænder: adel, borgere og præster - men ikke bønder.
130585 Den skotske helt og frihedskæmper, William Wallace, som slog Edward I i slaget ved Stirling Bridge, tages til fange af englænderne og henrettes som forrædder.
1306325 Robert the Bruce krones som konge af skotland.
130777 Kong Edward I af England dør på vej nordpå for at nedkæmpe et oprør i Skotland. Han efterfølges af Edward II.
1308225 Edward II krones til konge af England.
13121013 Den franske konge Philip den Smukke fængsler alle medlemmer af Tempelherreordenen og konfiskerer deres rigdomme.
13121113 Edward III, konge af England fra 1327. Han største fejltrin er invasionsforsøget i Skotland, hvor han taber stort i slaget ved Bannockburn til Bruce. Han er fader til 'den sorte prins' Edward' og John af Gaunt. Han dør i 1377.
1314624 Robert the Bruce, den største skotske helt og frihedskæmper gennem tiden (Braveheart) slår englænderne i slaget ved Bannockburn, selv om de er i overtal. Kampene fortsætter, og i maj 1328 på den engelske konge underskrive en fredstraktat, som anerkender Skotland som et selvstændigt kongerige, og Robert Bruce som dets konge.
13191113 Erik Menved, søn af Erik Klipping, dør. Erik Menveds ambition om at genoptage Valdemar Sejrs (II) erobringspolitik i Nordtyskland, bliver dyrt, og i 1317 pantsættes Fyn for 3 år til de holstenske grever Johann og Gerhard. Erik Menved begraves i Skt Bendts Kirke i Ringsted.
1320125 I Viborg underskriver Christoffer II en håndfæstning, hvilket er sat som en betingelse for hans endelige udvælgelse til konge.
1321914 Den italienske middelalderpoet Dante, som er sendt i eksil, dør.
1326 Valdemar III ( 1314-1364 ), konge af Danmark fra 1326-1329. Da Christoffer er flygtet ud af landet, vælger de holstenske og dansk stormænd en ny konge, og valget falder på den 11-årige hertug Valdemar af Slesvig. Valdemar er efterkommer af kong Abel og dermed retmæssig arvtager til den danske trone. På grund af hans alder bliver Valdemars morbroder, den magtfulde grev Gerhard af Rendsborg ("grev Gert eller Den Kullede Greve"), som også er den største panthaver, udnævnt til rigsforstander og formynder. Valdemars håndfæstning er mindst lige så streng som Christoffers. Af nye bestemmelser er, at alle kongelige borge i Skåne skal sløjfes, og alle stormænd skal have lov til at befæste deres hjem. Det vigtigste tiltag er dog "Constiutio Valdemariana", som siger, at for fremtiden må samme person ikke være herre over Sønderjylland og Danmark på samme tid.

Danmark er nu fuldstændig på stormændenes hænder, hvilket ikke er populært blandt bønderne. Dels er de fleste udlændinge, dels bliver der udskrevet mange nye skatter. I 1328 rejser bønderne på Sjælland sig til oprør, som dog bliver nedkæmpet. I 1329 er det jyderne, der rejser sig til oprør. De har lidt mere medgang, men ender også med at blive slået ned. Til sidst opgiver grev Gert på den unge konges vegne, og i 1329 vender Christoffer tilbage til tronen, mens Valdemar bliver hertug af Sønderjylland. Valdemar dør i 1364. Han er gift med Richardis af Sachsen-Lauenburg. Sammen får de sønnen Henrik, der arver Sønderjylland efter faderens død.

1327921 Den afsatte engelske konge Edward II myrdes i sin fængselscelle i Berkeley Castle for at hans søn Edward III kan sættes på tronen.
1328914 Sjællandske bønder, som har gjort oprør mod at betale skat til holstenerne, slås ned ved Torslunde bro af grev Gerhard.
1329 Christoffer IIChristoffer II, søn af Erik Glipping, broder til Erik Menved, konge af Danmark fra 1320-1326 og fra 1329-1332.

I 1326 laver flere stormænd, bl.a. Ludvig Albrektsen Eberstein og nogle holstenske grever med pant i store dele af landet, oprør, og Christoffer flygter med sin dronning Eufemia og sønnen Valdemar (Atterdag) til Nordtyskland. Christoffer optager et større lån og vender tilbage til Danmark med en hær for at starte en opstand. Men ingen danskere slutter sig til ham. I virkeligheden sender grev Gerhard den danske hær efter Christoffer, som endnu engang må flygte. De holstenske og dansk stormænd vælger nu den kun 11-årige hertug Valdemar af Slesvig til konge. På grund af hans alder bliver hans morbroder, den magtfulde grev Gert (Gerhard III af Rendsborg, "Den Kullede Greve") udnævnt til rigsforstander og formynder.

I 1329 bliver Danmark delt mellem flere stormænd. Der skaber dog nogen utilfredshed, at Danmark kommer på udenlandske hænder, og grev Johann den Milde af Plön foranlediger, at Christoffer vender hjem, og han anerkendes som konge i Skåne og på Sjælland. Der udbryder nu en konflikt mellem Danmarks to største kreditorer: grev Gerhard (med Fyn som len) og Johann III (med områderne øst for Storebælt som len). Christoffer tager Johanns parti, i 1331 sejrer Gerhard i et slag lidt nord for Dannevirke. Christoffers søn, Erik omkommer, og Christoffers anden søn Otto tages til fange. Hele Danmark er nu på stormændenes hænder, og Christoffer kun konge af navn. For at få Danmark tilbage skal der betales 200.000 mark sølv. Og det er kun for at få selve jorden, den samlede gæld er langt større.

Christoffer dør den 2. august 1332 og begraves i Sorø Kirke. Christoffer er som nævnt gift med Eufemia, datter af Bogislaw IV af Pommern. Sammen får de døtrene Margrete, Agnes og Helvig. Derudover sønnerne Erik (Christoffers medkonge) og Magnus (der uden held forsøger at blive konge efter faderens død) og Valdemar. Danmark er nu uden konge frem til 1340, hvor Christoffers søn, Valdemar (Atterdag) kommer på tronen.

1331 Valdemar Atterdag1320 Valdemar Atterdag (Valdemar IV), søn af Christoffer II, konge af Danmark fra 1340-1375, fødes i 1320 (ca). Efter at faderen blev drevet ud af landet i 1326 har Valdemar opholdt sig i ved det kejserlige hof i Sydtyskland. hvor han får en fyrstelig opdragelse. Efter at Niels Ebbesen den 1. april 1340 har myrdet grev Gert (Gerhard), "den kullede greve" bliver der den 22. april 1340 i Spandau ved Berlin indgået et forlig med det indhold, at Valdemar skal være konge, og at landet nord for Limfjorden skal tilfalde ham. Resten af Nørrejylland får han mod at betale 35.000 mark sølv. Endvidere aftales, at de tyske grever successivt skal opgive besiddelserne Kalø, Horsens, Kolding og Ribe. Ved ægteskabet i 1360 med Helvig, datter af hertug Erik II af Sønderjylland, medbringer hun i medgift en fjerdedel af Nørrejylland.

Skt Hansdag 1340 vælges Valdemar til konge på landstinget i Viborg og står nu overfor en utrolig stor opgave: at samle riget og betale kreditorerne deres tilgodehavender. Landet har da været under holstensk herredømme siden 1332. I 1341 udsteder Valdemar amnesti til alle, der må have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I 1346 sælger Valdemar Estland, der havde været dansk siden 1219, til Den Tyske Orden for en pris på 10.000 mark sølv. Hans metoder er meget hårdhændede, og der er en del tilløb til oprør rundt omkring. Men i løbet af 4-5 år er også Sjælland blevet "indløst". De katolske bisper er meget glade for kongen, og han opslår sit hovedkvarter i Vordingborg, som han gør til Danmarks største fæstning og flådestation.

Da størsteparten af riget igen er på danske hænder, begynder Valdemar at blande sig i forholdene i Nordtyskland. Han støtter sin svoger, markgreve Ludwig af Brandenburg i en konflikt med en bedrager,der hævder, at han er den for længst afdøde markgreve Valdemar. Bedrageren støttes imidlertid af den tyske kejser. I 1349 slår han bedrageren i et slag i Nordtyskland. Den hjemlige begejstring over kongens indblanding i de tyske forhold er begrænset. I 1351 erklærer de tilbageblevne holstenske grever, der endnu er i Danmark, sammen med en række jyske stormænd Valdemar krig. I 1353 bliver der indgået forlig, og greverne får lov til at beholde deres panteslotte på Fyn.

I 1357 udbryder der igen oprør blandt de jyske stormænd, bl.a. drost Claus Limbeck og marsk Palle Jonsen Munk og de holstenske grever. I 1357 vinder Valdemar det afgørende slag ved Broberg på Fyn. Kampene afsluttes først i 1360 ved fredslutning på et danehof. Her vedtages også også en håndfæstning, som kongen må underskrive.

Og nu retter Valdemar interessen mod Skåne, der i 1332 er lagt ind under den svenske konge Magnus Smek, efter at skåningerne har dræbt de tyske pantherrer foran Lunds Domkirke. Kong Magnus trænges af sin søn, Erik, som selv vil være konge, og både far og søn beder Valdemar om hjælp. Valdemar lover generøst dem begge sin bistand. Da Valdemar rykker ind i Skåne, giver Magnus ordre til at overlade de skånske borge til de danske tropper, og i løbet af kort tid vajer Danebrog, som Valdemar har gjort til rigsbanner, over Skåne. Efter erobring af Malmö og Helsingborg er Skåne - og især det indbringende sildemarked - atter på danske hænder. Kongens største indtægter på den tid var afgifter fra sildemarkederne ved Falsterbo og Skanør. Hvert år i september stævner omkring 100.000 købmænd fra hele Europa til Falsterbo. Tønderne med den gode sild fra Øresund bliver vejet af kongens mænd, afgiften betales, og tønderne rulles om bord i skibene.

Valdemar fortsætter sine erobringer med i 1361 at indtage hansestaden Visby på den svenske ø Gotland. Visby, som er en af den tids mest velhavende byer, er især beboet af tyskere, der handler på Rusland og tjener store penge. Men nu er det for meget for forbundet af nordtyske handelsbyer, Hansestæderne, og de erklærer krig. I Vordingborg modtager Valdemar 77 krigserklæringer fra Hanseforbundet, som består af byer i hele Europa. Kongen sætter den gyldne gås på spiret af Vordingborg Kirke og udtaler: "77 høns og 77 gæs betyder intet... ". Men her møder Valdemar for første gang sin overmand. Efter nogle indledende sejre ender det med et stort nederlag, hvorunder Valdemars eneste søn, Christoffer falder. I 1368 må Valdemar flygte fra Danmark, og i mere end et år opholder han sig ved det tyske kejserhof. Mens han er her, aflægger Valdemar besøg hos begge paver, både ham i Rom og ham i Avignon. Valdemar får tilladelse til at rejse til den hellige grav i Jerusalem og lade sig slå til Ridder af Den Hellige Grav, denne orden er den højeste, man kan opnå på den tid. Den 24. maj 1370 må Danmark underskrive en ydmygende fredsaftale i Stralsund, hvor Hansestæderne får Skåne i pant og kontrol over sildemarkedet i Skåne i 15 år. Og endelig får de retten til at godkende valget af Valdemars efterfølger. I 1371 vendte Valdemar hjem til Danmark.

Nu koncentrerer Valdemar sig om Sønderjylland, der er den sidste del af riget, der mangler. Sønderjylland ledes af den barnløse hertug Heinrich. Valdemar overtager flere store pantelen, bl.a. Als og Sundved. I 1375 dør Heinrich, og hans enke overlader Valdemar Tønderhus. Det lykkes dog ikke Valdemar at føre Sønderjylland helt hjem til riget. Tilnavnet "Atterdag" menes at stamme fra plattysk, hvor "Ter Taghe" betyder "hvilke dage!". Befolkningen gav ham også tilnavnet "Den Onde" for hans hårdhændede metoder, men eftertiden husker især hans utrolige indsats for at samle det danske rige.

Valdemar Atterdag dør den 24. oktober 1375 og begraves i klosterkirken i Sorø. Med hustruen Helvig får han 6 børn, men kun ét af dem overlever faderen, Margrethe I. Nu koncentrerer Valdemar sig om Sønderjylland, der er den sidste del af riget, der mangler. Sønderjylland ledes af den barnløse hertug Heinrich. Valdemar overtager flere store pantelen, bl.a. Als og Sundved. I 1375 dør Heinrich, og hans enke overlader Valdemar Tønderhus. Det lykkes dog ikke Valdemar at føre Sønderjylland helt hjem til riget. Tilnavnet "Atterdag" menes at stamme fra plattysk, hvor "Ter Taghe" betyder "hvilke dage!". Befolkningen gav ham også tilnavnet "Den Onde" for hans hårdhændede metoder, men eftertiden husker især hans utrolige indsats for at samle det danske rige.

Valdemar Atterdag dør den 24. oktober 1375 og begraves i klosterkirken i Sorø. Med hustruen Helvig får han 6 børn, men kun ét af dem overlever faderen, Margrethe I.

1332 Niels EbbesenDen kongeløse tid fra 1332-1340. Efter at Christoffer II er død i 1332, står Danmark uden konge. Til gengæld er der to ledere, nemlig grev Johann som pantherre øst for Storebælt, og grev Gerhard (grev Gert, Den kullede Greve) som pantherre over Jylland og Fyn. Greverne har lov til at udskrive skatteudskrivninger for at få dækket sine tilgodehavender. Skatten inddrives af soldaterne uden nåde. De er heller ikke er blege for at plyndre og lægge gårde øde. Det administrative system kører videre, der holdes kongelig rettergang, og danehoffet indkaldes hvert år. Men det er en meget urolig tid. Helt op i Nørrejylland tager de på togt. Ingen bonde kan føle sig sikker. Skibsfarten udsættes for piratangreb. Selv ikke i byerne kan man føle sig sikker. Grev Gert bringer med sig en hær på ca 11.000 mand. I 1332 river Skåne sig løs og går ind under den svenske krone. I Jylland rejser bønderne sig til oprør, men det bliver slået ned i 1334.

Grundtvig (1839) har forsøgt at beskrive stemningen i Danmark på den tid:

Om Danemarks kvide der lød en sang
så sørgelig:
Der var ingen konning i Danevang,
men borgerkrig.
Dansken var fredløs i skov og på hede,
herrer vi havde af himmelens vrede,
for tyskerne reves om Danmark.

Hertug Valdemar af Sønderjylland slutter sig nu til det parti, der arbejder for at bringe Christoffer II's søn, Valdemar (Atterdag) på tronen. Grev Gert tvinger hertug Valdemar til at opgive Sønderjylland mod at få Nørrejylland, mens Gert selv overtager Sønderjylland. Gert udskriver nye skatter for at straffe oprørerne, og han rider med omkring 4000 mand til Randers, hvor han etablerer sit hovedkvarter.

Da samler den jyske væbner Niels Ebbesen en skare på kun 47 mand som om aftenen den 1. april rider over Randers Bro og ind i byen. Det lykkes Niels Ebbesen og hans mænd at undgå de tyske soldater og nå frem til grev Gert. Og med et hug skiller Niels Ebbesen grevens hoved fra kroppen, og derved er Jylland befriet for den hårdhændede hersker. Kendt er også sagnet om Sven Trøst, som har åndsnærværelse nok til at smide broplankerne i vandet, således at Niels Ebbesen og hans folk har passeret Randersbro, så grevens folk ikke kan forfølge dem. For denne bedrift bliver han slået til ridder af Randersbro af Niels Ebbesen.

Gennem foråret og sommeren tilbageerobrede jyderne deres land, blot ikke Skanderborg Slot, hvor holstenerne holder stand. Den 2. november 1340 kommer de holstenske tropper fra Fyn de belejrede til undsætning, og 2200 jyder, heriblandt Niels Ebbesen, mister livet. Da grev Gert er død, skynder hans sønner Heinrich og Claus sig ud af landet. Den 22. april 1340 bliver der i Spandau ved Berlin indgået et forlig, som indebærer at Valdemar bliver konge og får tildelt Aalborghus og landet nord for Limfjorden. Resten af Nørrejylland kan få mod en betaling på 35.000 mark sølv. Herefter vil greverne gradvist opgive Kalø, Horsens, Kolding og Ribe.

133282 Kong Kristoffer II af Danmark siden 1320 dør, 55 år gammel.
1333719 Den skotske hær bliver slået af Edward III af England i slaget ved Halidon Hill.
1337 Mere end 100 års krig mellem England og Frankrig ender i 1453 med, at englænderne drives ud af Frankrig med undtagelse af et lille brohoved ved Calais, som afstås i 1588.
1337 I slaget ved Halidon Hill slås den skotske hær slås af engelske bueskytter Skotland har 22.000 mand, men bliver besejret af 2.000 bueskytter og 500 riddere.
1337317 Prins Edward the Black bliver den første hertug nogensinde, da han udnævnes til 'Duke of Cornwall'.
1340126 Engelske Edward III udråbes til konge af Frankrig.
134041 Natten til den 1. april dræber Niels Ebbesen grev Gerhard ("Den kullede greve"), som har fået Jylland i pant og har lov til at foretage skatteudskrivninger, indtil hans tilgodehavende er dækket.
1340519 Efter forhandlinger med den holstenske grev Gerhards sønner får junker Valdemar - den senere Valdemar Atterdag - overdraget rettighederne til den danske krone.
1340624 Valdemar Atterdag hyldes på landstinget i Viborg som konge af Danmark; indtil videre må han tage ophold på Sjælland, da Jylland er besat af tyske tropper.
1340112 Niels Ebbesen, som "vog den kullede greve" ved Randers, falder under et slag ved Skanderborg.
1342616 Aalborg By får købstadsprivilegium; skønt byen er noget ældre, regnes denne dato for byens fødselsdag.
1345320 Saturn, Jupiter og Mars i konjunktion, hvilket blev tolket som varsel om pest.
1346826 For første gang bruges kanoner i en krig. Det sker af englænderne under Edward III i slaget ved Crécy, én af hundredeårskrigens mange bataljer. Kanonerne larmer, men kommer ikke til at spille nogen afgørende rolle. De engelske skytter har holdt deres buestrenge og pile tørre i regnvejret dagen før slaget. De franske armbrøstskytter kan ikke ramme i det dårlige vejr. 1542 franskmænd falder, mens England kun mister 50.
13471011 Den tyske kejser Ludvig af Bayern dør efter et slagtilfælde. Ved sin død var han bandlyst af pave Johannes XXII.
1348 Mindst 25 millioner mennesker i Europa dør af "den sorte død", pesten fra 1348-1351.
134847 I Prag grundlægger den tysk-romerske kejser Karl IV et universitet, som er det ældste efter Bologna, Oxford og Cambridge.
1349130 Massakre på jøder i Freilsburg, Tyskland.
1349214 2000 jøder brændes i Strasbourg.
1353 Margrete IMargrete, datter af Valdemar Atterdag, fødes i 1353. Dronning af Danmark fra 1375-1412 og af Norge fra 1388-1412. Som 10-årig bliver hun gift med kong Håkon VI af Norge. Margrete anses for dronning af Danmark, selvom hun officielt aldrig antager titlen. Hun "nøjes" med titlen "fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder". Mens hendes søn Oluf er mindreårig, er hun hans formynder og regerer på vegne af ham. Da Oluf dør i 1387, bliver Margrete valgt til regent af Rigsrådet, ivrigt tilskyndet af drost Henning Podebusk. Margrete tager nu sin søsters dattersøn, Bogislaw til sig som sin fostersøn. Bogislaw, som er søn af Vartislav VII af Pommern, får det mere danskklingende navn Erik (den senere Erik af Pommern). I 1388 bliver Margrete valgt til regent i Norge. I Sverige er der nærmest borgerkrig mellem stormændene og kongen, Albrecht III af Mecklenburg Ved Dalaborgaftalen i 1388 bliver Margrete valgt til regent over den del af Sverige, som stormændene kontrollerer, og de lover at hjælpe Margrete med at få resten af Sverige. Stockholm, som er under kontrol af tyske købmænd, bliver belejret. Mecklenburg kommer nu til hjælp og begyndter at hærge de danske kyster. Men efter et forlig ender det med, at Margrete bliver regent i Sverige. Nu er hele Norden i hendes magt, herunder også Island, Færøerne og Grønland, som følger med Norge og Finland, som følger med Sverige.

Margrete begynder nu at styrke sin position. Hun overtager selv embederne som marsk og drost og sørger for, at Rigsrådets indflydelse mindskes. Hun forbyder stormændene at bygge deres egne borge, og byer må heller ikke længere befæstes. Meget af det gods, som stormændene har erhvervet under Valdemar Atterdags fophold i Tyskland, bringes tilbage under kronen. I 1396 vedtager landstingene den såkaldte "Dronning Margretes Fred", hvori borgerne lover regeringen at overholde gældende love. Dette er modsat de såkaldte håndfæstninger, hvori kongen lover borgerne at overholde gældende love.

I 1396 får Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Norge og senere af Sverige. Der indkaldes til unionsmøde i Kalmar, og den 17. juni 1397 bliver Erik kronet til konge af Norden. Den 13. juli 1397 sætter 67 gejstlige og rigsrådet deres segl på kroningsbrevet, hvori de afgiver troskabsløfte til kongen. Margrete træder tilbage som formynder i 1401, men det er dog stadig hende, der trækker i trådene, indtil hun dør. Margrete begynder at blande sig i Sønderjyllands forhold. Hun opkøber flere borge i Sønderjylland, og i 1409 får Margrete Flensborg og Nyhus Slot. I 1410 erobrer Erik Als og Ærø. I 1411 tilbageerobrer de holstenske grever Flensborg, men Margrete klarer igen sagen ved forhandlinger, og den 24. oktober kan Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang er Sønderjylland tæt på genforening med Danmark. Margrete dør (muligvis af pest) den 28. oktober 1412 på sit skib i Flensborg Fjord. Hun bliver begravet i Roskilde Domkirke.

1356919 I slaget ved Poitiers i 100-årskrigen leder Edward, "den sorte prins", de engelske styrker til en sejr over franskmændene.
1360 Valdemar Atterdag genindtager Skåne.
1360524 Ved Danehof i Kalundborg enes Valdemar Atterdag med adelen og gejstligheden om at holde fred i Danmark - "Den atore landefred".
1361 Valdemar Atterdag indtager Gotland.
1362 Kong valdemar besejrer en Hanse flåde der belejrer Helsingborg, og tvinger Lübeck til at slutte fred.
136349 Valdemar Atterdags 10-årige datter Margrete, senere dronning Margrete I, gifter sig med den 16 år ældre kong Håkon VI af Norge.
136743 Prins Henry, bliver kronet til konge af England som Henry IV i 1399.
1370 Oluf IIIOluf III, søn af Valdemar Atterdags datter, Margrete, fødes i 1370. Dansk konge fra 1376-1387, norsk konge fra 1380-1387. Da Valdemar Atterdag dør, har han ingen overlevende sønner. Af seks børn er kun Margrete tilbage. Hun bliver gift med Håkon VI af Norge og får sønnen Oluf. Valdemar har faktisk lovet den svenske konge, Albrecht III af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht IV, skal overtage den danske trone efter Valdemar død. Men hverken befolkningen eller Rigsrådet med drosten Henning Podebusk i spidsen ønsker Albrecht IV som konge. Hansestæderne er heller ikke begejstrede. Fyrstedømmerne Pommern og Sachsen-Lauenburg ønsker heller ikke en mecklenburgsk stormagt til nabo. Valget falder da på Oluf med hans mor, Margrete som formynder. Oluf må underskrive en håndfæstning hvori han lover at indkalde til danehof hvert år, samt at en del af de ejndomme, som Valdemar Atterdag har konfiskeret, skal tilbageleveres.

I 1376 gør en mecklenburgsk hær landgang ved København, men drost Henning Podebusk klarer sagen ad forhandlingens vej. I 1380 dør kong Håkon VI af Norge, og Oluf overtager tronen. Margrete vender nu blikket mod Skåne, hvor flere borge, og især det indbringende sildemarked - er på Hansestædernes hænder. Ved fredsslutningen ved Stralsund i 1370 under Valdermar Atterdag blev det aftalt, at det indbringende sildemarked skal være på udenlandske hænder indtil 1385. Margrete lægger et stort diplomatisk pres på Hansestæderne for at få dem til at opgive Skåne. Og hun nøjes ikke med diplomatiske midler, men udfører også egentlige pirattogter mod Hansestædernes handelsskibe. Til sidst føjer Hansestæderne sig, og Skåne er nu igen på danske hænder. Og nu gælder det Sverige, hvor svenskerne er yderst utilfredse med deres konge, Albrecht III af Mecklenburg. Margrete indleder forhandlinger med svenske stormænd, som er meget tilbøjelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men inden det lykkes Oluf at forene de tre nordiske lande, dør han den 3. august 1387, knap 17 år gammel. Han begraves i klosterkirken i Sorø. Han blev aldrig gift og efterlader sig ingen børn.

13701027 Valdemar Atterdag slutter fred med Hansestaterne.
1373723 Den hellige Birgitta Den hellige Birgitta, [Birgitta af Vadstena], er død i Rom, ca. 70 år gammel. Birgitta tilhører den magtfulde Finsta-slægt, og både den svenske konge Erik den Hellige og den danske konge Knud den Hellige er blandt hendes forfædre. Som barn har hun religiøse syner og modtager åbenbaringer. 14 år gammel bliver hun gift med den senere lagmand Ulf Gudmarsson, og de får otte børn i ægteskabet. Efter Ulfs død i i 1344 vender Birgitta sig mod religiøse opgaver, og hun formulerer sine tanker om centrale trosspørgsmål. I 1350 flytter hun til Rom, hvor hun opretter Birgittinerordenen, som får pavelig godkendelse i 1370. Året før sin død foretager hun en valfart til Det Hellige Land. Hun dør i Rom og bliver gravlagt i Vadstena. Her opføres et kloster, som hendes datter Katarina bliver forstanderinde for. Birgitta bliver helgenkåret af pave Bonifacius IX i 1391.
1374718 Den italienske digter og humanist Francesco Petrarca er død, 69 år gammel. Han liv var delt mellem Italien og Frankrig som følge af pavestatens flytning til Avignon (1305), hvor han allerede som ung bliver et prominent medlem af den kulturelle elite. Fra 1353 bor han dog fast i Norditalien. Han anses som en af verdenslitteraturens store lyrikere på sit modersmål, men samtiden beundrede ham især som den store humanist og latindigter.
1375 Den fem år gamle kronprins Olof af Norge vælges til konge af Danmark med hans moder Margrete som regent.
13751024 Kong Valdemar Atterdag dør på Gurre, 55 år gammel.
13751221 Giovanni Bocaccacio, italiensk forfatter dør, 62 år gammel. Han er mest kendt for sin "Decameron", som består af ca 100 noveller/historier fra samtidens Italien. Rammen for Decameron er, at 10 unge adelsfrøkener og -mænd opholder sig på et slot udenfor Firenze, på flugt for pesten, Den Sorte Død. De fordriver de 10 dage, som opholder varer, med at fortælle historier - en del af disse er ret frisindede. Dagens konge eller dronning vælger historiens emne.
137652 Prins Oluf, søn af kong Håkon af Norge og Margrethe I af Danmark, vælges til Danmarks konge med sine forældre som formyndere.
137653 Prins Oluf, søn af kong Håkon af Norge og Margrethe, datter af afdøde kong Valdemar Atterdag, vælges af Rigsrådet til Danmarks konge.
1377117 Pave Gregor flytter residensen til Vatikanet, efter at Avignon har været residens for paverne siden 1309.
1377621 Kong Edward III af England dør 65 år; han indleder 100-årskrigen mod Frankrig; ellers kendt som stifter af hosebåndsordenen, Europas ældste orden. I 1605 gør James I sin svoger Christian IV til hosebåndsridder. Imod reglerne i dag på Rosenborg Slot.
1377716 Richard II krones som konge af England.
1378 "Det store skisma" - kamp mellem paverne i hhv Rom og Avignon om kontrol over den romersk-katolske kirke
13781129 Den tysk-romerske kejser Karl IV dør 62 år gammel. Han grundlagde bla. Universitetet i Prag i 1348.
1380 Olof bliver også konge af Norge. Unionen mellem Norge og Danmark består indtil 1814.
1382 Erik af PommernErik VII af Pommern (Erik VII), søn af Vartislav VII af Pommern og Maria, fostersøn og søsterbarnebarn til Margrete I, fødes i 1382. Konge af Norge fra 1389-1442 og Danmark og Sverige fra1396-1439. Efter at hendes søn Oluf er død i 1387, antager Margrete Erik som sin fostersøn. Da Norge ikke ønsker Albrecht IV af Mecklenburg til konge, bliver Erik kongehyldet i 1389. I 1396 hyldes han også som konge af Danmark og Sverige. Og den 17. juni 1397 stadfæstes Nordens kongedømme med indgåelse af Kalmar-unionen. Selv om Erik formelt er konge, er det dog stadig Margrete, der styrer. Først da Margrete dør i 1412, bliver Erik regent af gavn. Erik fortsætter de reformer, som Valdemar Atterdag og Margrete har foretaget. Embederne som drost og marsk bliver ikke besat, men kanslerens stilling bliver styrket, og titlen ændres fra "rigets kansler" til "kongens kansler". Erik indsætter også danske adelsmænd på slottene i Danmark.

Sildemarkedet i Skåne er på retur, men trafikken gennem Øresund til Østersøen vokser kraftigt. I 1422 udsteder Erik en forordning, hvorefter alene danske købmænd kan optræde som mellemmænd for udenlandske varer. Hansestæderne kan ikke længere handle direkte med stormændene eller bønderne. I 1417 flyttede han regeringen til København, som herefter må regnes som Danmarks hovedstad. Han lader Malmö befæste og bygger fæstningen Ørekrog ved Helsingør (Kronborgs forgænger) og Kärnan ved Helsingborg. Fra 1429 opkræver Erik "Øresundstold" som erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.

Erik har det samme brændende ønske for at indlemme Sønderjylland i riget som hans forfædre. Den 25. juli 1413 indkalder han til danehof, for at det skal afsige dom mellem kronen som lensherre og greverne som lensmænd. Erik mener, at hertugdømmet skal betragtes som hjemfaldent, fordi greverne havde brudt deres troskabsed og ført krig mod Danmark. Dommen falder ikke overraskende ud til kongens fordel. Erik begynder at anlægge en række borge nær grænsen. I 1413 grundlægger han Landskrona. I 1416 bryder krigen ud. Erik starter med at erobre Femern, men den bliver hurtigt tilbageerobret af de holstenske grever. Erik mister også Tønder, men i 1417 indtager han Slesvig. Krigen fortsætter til 1422, hvor Erik kun har Flensborg tilbage. Den tysk-romerske kejser (der i parentes bemærket er Eriks fætter) forlanger, at parterne kommer til forhandlingsbordet. I 1423 bliver der erklæret våbenhvile, og greverne skal rømme Sønderjylland.

Erik tager nu på en udenlandsrejse af flere års varighed. Da han vender hjem, erfarer han, at greverne endnu ikke havde rømmet hele Sønderjylland, og krigen genoptages i 1426. Hansestæderne er nu gået over på grevernes side, og i 1427 angriber de København. Det lykkes dog at slå dem tilbage, men ved den efterfølgende våbenstilstand må Erik måtte anerkende de holstenske grever ret til Sønderjylland må give hansestæderne deres handelsprivilegier tilbage. Erik ophører dog ikke med at opkræve øresundstold.

Sammenholdet i unionen er langt fra godt. Især i Norge og Sverige er der stor utilfredshed med alle krigsskatterne, og i 1434 udbryder der oprør i Midt- og Nordsverige. Erik bliver tvunget til at besætte embederne drost og marsk. Kongen skal ydermere regere i overensstemmelse med det svenske Rigsråd. Desuden skal de svenske len besættes af svenske adelsmænd. Erik tvinges til at underskrive en håndfæstning, hvori hans beføjelser bliver stærkt reducerede. Erik bliver rasende og trækker sig tilbage til sin borg, Visborg på Gotland. I 1437, da de danske bønder gør oprør, kalder Rigsrådet han tilbage til Danmark. Erik prøver uden held at få hertug Bogislaw anerkendt som sin efterfølger. Erik tager igen tilbage til Gotland, medbringende sine skatte, og efterfølgende ernærer han sig ved sørøveri.. Efter svenske angreb i 1449 tvinges han til at overgive borgen til Christian I og vende hjem til sit fødested i Pommern. Det svenske rigsråd forsøger at melde Sverige ud af unionen, og senere følger Danmark og Norge efter. Stormændene, som ønsker at beholde unionen, retter henvendelse til Erik af Pommerns søstersøn, hertug Christoffer af Bayern om at overtage kongemagten. Efter afgivelse af en række løfter bliver Christoffer hyldet som konge af Danmark i 1440, af Sverige i 1441 og af Norge i 1442. Erik dør i Pommern i 1459 og begraves i kirken i Rügenwalde. Han er gift med Filippa, datter af Henrik IV af England, men de får ingen børn.

1387916 Kong Henry V af England. I 1413 efterfølger han sin fader Henry IV på tronen. Mest kendt for at vinde slaget ved Agincourt mod franskmændene på St Crispins dag. Henry V dør i 1422.
138822 Det norske rigsråd anerkender Margrete I af Danmark som tronfølger og kårer hendes stedsøn Erik af Pommern som norsk tronfølger.
139434 Henrik Søfareren, portugisisk prins og opdagelsesrejsende; han dør i 1460.
1397617 Kalmarunionen underskrives. Erik af Pommern krones til konge i de tre lande - men den virkelige regent er Margrete I.
1397620 Kalmarunionen stadfæstes af stormænd fra de tre skandinaviske lande. Hermed bliver Margrete I hersker over Danmark-Norge og Sverige.
139985 Johan Gutenberg, som omkring 1440 opfinder kunsten at trykke bøger med løse typer, fødes i Mainz; han dør i 1469.
1399929 Hertugen af Bolingbroke efterfølger Richard II på den engelske trone under navnet Henry IV. Han invaderer England, efter at Richard II har lyst ham i band for 10 år. Henry IV regerer indtil 1413.
13991013 Henry IV krones som den første engelske konge af huset Lancaster.
14001025 Den engelske poet Geoffrey Chaucer, især kendt for sine Canterbury Tales, dør. Hans største bidrag til den engelske litteratur er måske, at han skriver sine vers på engelsk i stedet for latin, som det var tidens norm. Han ligger begravet i Westminister Abbey.
14011221 Masaccio, (født Tommaso di Ser Giovanni di Mone), florentinsk maler. Tilnavnet Masacio, som kan oversættes ved "lurvede Tom" skyldes iflg biografen Giorgio Vasari, at han var så optaget af sit arbejde, at han ikke bekymrede sig om andet og slet ikke sin påklædning. Som 20--årig tager Masaccio til Firenze. To år efter ankomsten optages han i Firenzes malerlaug. Masaccio er en af de første italienske malere, som bruger perspektiv til give indtryk af det 3-dimensionale rum i sine malerier. Et andet vigtigt bidrag til den florentinske renæssance malerkunst er hans brug af en enkelt lyskilde til modellering af sine motiver. Som 27-årig afbryder Masaccio af ukendte årsager pludselig sin hidtil vigtigste opgave, Brancacci Kapellet, og tager til Rome, hvor han dør på mystisk vis i 1428.
1402720 Tamerlan i spidsen for en massiv styrke af tatarer erobrer det ottomanske imperium i slaget ved Angora (i dag Ankara).
14051018 Pius II, pave fra 1458 til han dør i 1464.
141216 Jeanne d'Arc, den franske pige, som opildnede franskmændene mod englænderne i 100-årskrigen. Hun dør på bålet i 1431 efter at være blevet taget til fange og solgt til englænderne.
14121028 Dronning Margrete I af Danmark, Norge og Sverige dør af pest på sit skib i Flensborg Fjord, 59 år gammel.
1413320 Henry IV dør af et slagtilfælde i the Jerusalem Chamber, Westminster Abbey. Han var spået at skulle dø i Jerusalem.
1415610 Jan Hus, tjekkisk reformator og national leder, brændes på bålet som kætter.
141576 Den tjekkiske reformator Johan (Jan) Huss, professor ved Karlsuniversitetet i Prag, brændes på kætterbål i Konstanz. John Wycliffe, der som Jann Huss mener, at latin er en hindring for, at folket kan forstå Jesu lære, og han oversætter deler af bibelen til engelsk. Flere fyrster klager til paven. Johan Huss gemmer nogle af de skrifter, som Wycliffe har oversat til engelsk. Paven sender besked til Huss om at brænde disse skrifter, men Huss adlyder ikke. Kong Sigismund af Böhmen-Ungarn sammenkalder til kirkemøde i Konstanz, hvor det besluttes, at Johan Huss skal brændes på bålet.
14151025 Den engelske kong Henry V's 'langbuer' vinder over de franske riddere ved Agincourt, syd for Calais i Nordfrankrig.
1416 Christoffer af BayernChristoffer af Bayern (Christoffer III), søn af grev Johan Pfals og Erik 7. af Pommerns søster, Catharina fødes den 26. februar 1416. Han er konge af Danmark fra 1440-1448, af Sverige fra 1441-1448 og af Norge fra 1442-1448. I hans ungdom gør han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmoder det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern har trukket sig tilbage til Gotland. Christoffer indvilliger, og den 9. april 1440 bliver han hyldet som konge på Viborg Landsting.

Situationen i Danmark er særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige har opsagt unionen. Og i 1441 gør de nordjyske bønder oprør. Efter hårde kampe erobrer bondehæren kongens fæstning Aggersborg, og bønderne sætter over Limfjorden. De forskanser sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper lider et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer har brug for hæren andre steder, tilbyder han bønderne frit lejde til at drage hjem. De fleste tager imod tilbuddet, kun vendelboerne bliver tilbage. Den 8. juni går Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vinder en knusende sejr. Oprørernes ledere bliver henrettet, og oprøret er for en tid slået ned. Senere i 1441 får ærkebiskop Hans Laxmand forhandlet igennem, at Erik skal overtage den svenske trone, dog gives Finland og Öland i len til den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde. Den 13. november bliver Christoffer hyldet som svensk konge. I 1942 får Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skal være konge af Norge, og i 1443 bliver Christoffer kroneret til konge af Danmark.

Efter at være blevet kronet genindfører Christoffer tiende i Jylland og på Fyn; det kan ikke afvises, at han er inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 får København en ny stadsret, der forbyder fremmede i at handle med fremmede og i at bruge udenlandsk valuta. Desuden bliver Øresundstolden genindført. Hansestæderne er naturligvis ikke begejstret, og de truer med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sidder på Gotland. På et møde i 1445 bliver Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes privilegier i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale bliver Christoffer i september 1945 på København Slot gift med markgreve Johann af Brandenburgs datter, Dorothea. Christoffer dør af feber på fæstningen Kärnan i Helsingborg den 5. januar 1448. Han bliver begravet i Roskilde Domkirke. Hans enke, Dorothea bliver i oktober 1949 gift med Christian I. Hun viser sig at være en stor finansiel begavelse, som opnår at få mange slotte i pant. Hun dør i 1495.

Efter Christoffers død tilbyder Rigsrådet tronen til hertug Adolf VIII, men han peger i stedet på sin søstersøn, grev Christian af Oldenburg. Christian må udtrykkeligt love at overholde bestemmelsen i Valdemar Atterdags håndfæstning om, at "Sønderjylland aldrig må genforenes med resten af riget".

14171111 "Det Store Skisma", den katolske kirke deles melem 2 paver på konciliet i Konstantz. Én pave i Avignon og én i Rom. Konciliet har varet siden 1378.
1419113 Englænderne erobrer Rouen i Frankrig under 100-årskrigen.
1419730 De antikatolske hussitter, tilhænger af den henrettede reformator Jan Hus, stormer rådhuset i Prag og kaster de katolske rådmænd ud af vinduerne.
1422831 Henry V dør af dysenteri i Frankrig.
1426 Christian IChristian I, den første konge af det oldenborgske hus, fødes i 1426. han er konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1448-1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464. Efter Christoffer af Bayerns pludselige dør står Norden uden konge og uden naturlige arvinger til tronen, da Christoffer dør barnløs. Det danske Rigsråd retter henvendelse til tronen til hertug Adolf VIII af Sønderjylland, men han betakker sig og peger i stedet på sin søstersøn, grev Christian af Oldenburg. Christian må udtrykkeligt love at overholde bestemmelsen i Valdemar Atterdags håndfæstning om, at "Sønderjylland aldrig må genforenes med resten af riget". Det danske rigsråd har problemer med at få godkendt Christian som konge i Norge, og Sverige sprænger Kalmarunionen i 1448 ved at vælge Karl VIII Knutsson til konge. Efter at have underskrevet en håndfæstning udstedt af det danske rigsråd, hvoraf fremgår, at ingen udlænding må få len eller optages i rigsrådet, samt at der ikke træffes nogen vigtige foranstaltninger uden om Rigsrådet, bliver Christian kongehyldet på Viborg Landsting den 28. september 1448 og året efter kronet i Københavns Domkirke. I 1449 bliver Christian gift med Christoffer af Bayerns 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg.

Et af de første problemer, som Christian møder, er spørgsmålet om Gotland, hvorfra den tidligere konge, Erik af Pommern driver sin sørøvervirksomhed. Karl VIII Knutsson kræver Gotland tilbage og sender en hærstyrke derover. Erik retter hemmeligt henvendelse til det danske Rigsråd og tilbyder, at Danmark kan få Gotland. I slutningen af 1449 sendes en dansk hærstyrke til Visborg, hvorefter svenskerne trækker sig tilbage. Det ender dog med, at Erik fortrækker til Pommern, hvor han forholder sig roligt indtil sin død.

I 1449 kroner den norske ærkebiskop, Aslak Bolt Karl Knutsson til konge af Norge, selv om det norske Rigsråd har valgt Christian I. På Halmstadmødet i 1450 bliver man enige om, at Christian skal anerkende Karl Knutssons krav på Sverige mod til gengæld at blive konge af Norge. Desuden aftales, at den længst levende overtager den andens trone. Karl Knutsson, som på den måde mister Norge, indleder i 1452 krig mod Danmark og angriber Skåne. Efter fem års krig, hvor krigslykken flere gange skifter, bliver Christian i 1457 kronet i Uppsala. Christians søn, Hans anerkendes i 1458 som tronfølger og arving til Sverige og Norge. Karl Knutsson bliver afsat og må flygte til Danzig.

Den 4. december 1459 dør hertug Adolf VIII af Sønderjylland uden at efterlade sig børn. Christian øjner en chance for at hjemføre Sønderjylland til riget. På trods af, at der er flere andre arveberettigede, og på trods af håndfæstningen, beslutter Rigsrådet, at Danmark og Sønderjylland atter skal regeres af én herre. Den 5. marts 1460 udnævnes Christian I til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Christian må dog love at anerkende de holstenske stormænds rettigheder samt indkalde dem til råd én gang om året. Christian sætter et råd på 12 stormænd til at forvalte hertugdømmet. Kongen må betale kompensationer for denne udvidelse af riget, hvilket overstiger hans økonomiske formåen. Størsteparten af de len, som udgør Christians besiddelser, ejes af nogle få magtfulde adelsslægter, der ikke betaler skat til kongen. Christian tvinges til at øge skattetrykket, og han bliver nødt til at pantsætte en del af sine len til at finansiere dette, og han kommer snart i en bundløs gæld. Men nu træder hans fornuftige kone til. Hun har arvet en pæn formue fra sin fader. Desuden pantsætter hun sine smykker, og køber lenene tilbage. Hun giver dem fornuftigvis ikke til kongen, men beholder dem selv.

Christian må føre flere krige mod de andre arveberettigede til hertugdømmet Sønderjylland, og for at finansiere disse må han både tage lån og udskrive nye skatter i Skåne og i 1964 udbryder der oprør i Sverige. Svenskerne kalder Karl Knutsson tilbage, og han bliver igen kronet til konge. Efter Karl Knutsson død i 1470 forsøger Christian igen at vinde Sverige, men lider et knusende nederlag den 10 oktober 1471 i slaget ved Brunkebjerg. Christian er selv på nippet til at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning bliver det bestemt, at man ved voldgift skal finde ud af, hvorledes Christian I kan genindsættes som svensk konge. Det sker dog aldrig, og i stedet vælger det svenske rigsråd Sten Sture som rigsforstander.

Christian 1. deltog i 1473 i et tysk møde i Wilsnach. Her blev han forlenet med bonderepublikken Ditmarsken. Den 9. januar 1474 drager Christian med et stort følge til Rom. Han indgår en aftale med pave Sixtus IV, der giver ham tilladelse til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverige samt åbne et universitet i København (dette bliver indviet i 1479). Efter hjemkomsten lykkes det Christian at få styr på den holstenske adel og få eftergivet en del af den gæld, han har til hertugdømmerne. Han udbygger og forstærker embedsmandsapparatet og lader de fleste poster besætte med borgerlige. Til afløsning for danehoffet, der ikke har fungeret i længere tid, laver han en rigsrepræsentation, og i 1468 sammenkalder Christian til det første stændermøde nogensinde.

Christian I dør den 21. maj 1481 på Københavns Slot. Han bliver begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlader sønnerne Hans og Frederik, der begge bliver konge samt datteren Margrete.

142845 For første gang anvendes der krudt i Danmark. Det sker under et hanseatisk flådeangreb på København.
1429429 Belejringen af Orleans brydes af tropper anført af Jeanne d' Arc.
1429116 Henry VI, som blev udpeget til konge i en alder af otte måneder, krones til konge af England. To år senere krones han også til konge af Frankrig i Paris.
1431530 20-årige Jeanne d'Arc, "Jomfruen fra Orleans", brændes på torvet i Rouen for kætteri og hekseri.
1431127 Henry VI af England krones som konge af Frankrig i Paris.
14331110 Hertug Karl den Dristige af Burgund. Han falder i slaget ved Nancy i 1477, da schweizerne kommer hans fjender til hjælp.
1434 Et svensk bondeoprør bryder ud imod danskerne.
1437220 James I af Skotland myrdes af oprørske adelsmænd.
143811 Albrecht II af Habsburg bliver konge af Ungarn.
1440122 Ivan den Store (III), storhertug af Moskva. Han gennemfører et oprør mod tartarerne (mongolerne) i 1480 og udnævner sig selv til tsar. Han gør Moskva til hovedstad, hvilket den er indtil tsar Peter den Store i 1712 flytter den til St Petersborg. Han dør i 1505.
144168 Christoffer af Bayern knuser et nørrejysk bondeoprør under ledelse af adelsmanden Henrik Tagesen.
144179 Den flamske kunstner Jan van Eyck, dør.
1442428 Kong Edward IV; han dør i 1483.
144311 Christoffer af Bayern krones til dansk konge i Ribe.
1443124 Pave Julius II (1503-1513), Michelangelo og Raphaels beskytter fødes.
1448 Det kommer til egentlig krig imellem Danmark og Sverige om hvem, der skal være den nye konge efter Christoffer d. III's død.
144816 Christoffer af Bayern dør, 30 år gammel. De første fem år af hans regeringsperiode bliver landet styret af Rigsrådet.
14481028 Christian IChristian I krones til konge af Danmark. Han er stamfar til det Oldenburgske kongehus. I 1448 dør Christoffer af Bayern, og da han ikke efterlader sig nogen børn, benytter det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge af Sverige, ligesom han også bliver anbragt på den norske trone. Danskerne, som i hvert fald ikke ønsker en svensk konge, henvender sig til hertugen af Slesvig-Holsten, som peger på sin nevø, den unge grev Christian af Oldenborg. Han gifter sig også med Christoffers 18-årige enke. På et dansk-svensk rigsrådsmøde i Halmstad i 1450 aftales, at Karl Knutsson fortsat skal være konge i Sverige, men må opgive kravet på Norge. Christian I skal være konge af Danmark og Norge - og den længstlevende af de to konger, skal arve den andens rige. I 1457 afsætter det svenske rigsråd og de skatteplagede bønder Karl Knutsson, som flygter til Danzig, og Christian I bliver kronet som konge i den genopståede union. I 1464 afsættes Christian I i Sverige, og den landflygtige Knut Knutsson vender tilbage til den svenske trone. Christian I dør i 1481 og begraves i Roskilde domkirke. Han efterfulgtes af sin søn, Hans.
144911 Lorenzo de MediciLorenzo de Medici, florentinsk statsmand, medlem af den betydelige Medici-familie og søn af Pietro I Medici og sønnesøn af Cosimo de Medici. Efter faderens død i 1469 styrer Lorenzo Firenze, den mest betydningsfulde af de italienske stater, sammen med sin yngre broder, Giuliano indtil 1478. I dette år forsøger hans modstandere med støtte af pave Sixtus IV at vælte Mediciernes styre. Oprøret mislykkes, men Guiliano omkommer. Lorenzo er herefter enehersker indtil sin død i 1492. Lorenzo, som selv skriver digte, er en stor mæcen og støtter mange at renæssancetidens kunstnere. Michelangelo optages i kredsen omkring Lorenzo, og han inspireres ved studiet af Lorenzos antikke skulpturer. Også Leonardo da Vinci bliver støttet af Lorenzo. Macchiavelli kalder Lorenzo Medici "den største beskytter af litteratur og kunst, der har været". Lorenzo bærer tilnavnet "den prægtige".
145017 Glasgow Universitet i Skotland grundlægges.
1450812 Under 100-årskrigen opgiver englænderne Cherbourg, hvorefter Charles VII's erobring af Normandiet er fuldført.
1452415 Leonardo Da Vinci, italiensk billedhugger, maler og videnskabsmand. Som kunstner uovertruffen. Som videnskabsmand flere hundrede år før sin samtid; Leonardo dør i 1519.
1452921 Girolamo Savonarola, italiensk/florentinsk præst. Han etablerer en demokratisk republik i Firenze efter hæftige kampe med familien Medici og reformerer den korrupte kirke. Men i 1498 hans fjender får ham anklaget for kætteri og henrettet.
1453 Konstantinopel erobres af tyrkerne, og hermed er den sidste del af Romerriget forsvundet.
1453422 Dronning Isabella af SpanienIsabella I, dronning af Castile og Aragon, fødes i Madrigal de las Altas Torras, Spanien som datter af John II af Castile and Leon. I 1469 bliver hun gift med Ferdinand V af Aragon, med hvem hun regerer fra 1479. Dette ægteskab forener Spaniens to største kongeriger og lægger grunden til den spanske stat. Kongeparret forsøger at styrke kronens magt på bekostning af adelen. I 1480 instituerer Isabelle og Ferdinand den spanske inkvisition, som primært skal behandle sager mod jøder og muslimer, som er konverteret til kristendommen, men som formodes i det skjulte fortsat at praktisere deres gamle religion. For denne indsats tildeler Paven dem tilnavnet Isabella den Katolske og Ferdinand den Katolske. I 1492 lykkes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme år udvises alle jøder, som ikke ønsker at konvertere til kristendommen. I samme år opsøges kongeparret af en venetiansk sømand, Christopher Columbus, som overtaler dem til at sponsere en ekspedition, der skal finde en ny søvej til Indien. Som bekendt mislykkes dette forehavende, men i stedet opdages "den nye verden". Isabella dør den 26 november 1504. En af kongeparrets døtre, Catherine af Aragon, bliver den første af den engelske konge Henrik VIII's 6 koner og moder til senere Mary I af England.
1453529 Efter længere tids belejring indtages Konstantinopel - hovedstaden i Det Byzantinske (østromerske) Rige - af tyrkerne.
145439 Amerigo Vespucci, opdagelsesrejsende, som har lagt navn til Amerika. Han dør i 1512.
1455 Johannes Gutenberg udgiver den første trykte udgave af Bibelen.
1455 HansHans, søn af Christian I og Dorothea af Brandenburg , fødes på Aalborghus i 1455. Han er konge af Danmark fra 1481-1513, af Norge fra 1483-1513 og af Sverige fra 1497-1501. Hans bliver allerede i 1456 valgt til Christian I's efterfølger i Danmark, og i 1458 også i Norge og Sverige. Men efter Christian I's død i 1481 er der alligevel uro om Kalmarunionens fortsættelse. Norge søger forbund med Sverige, men da Sverige ikke svarer på Norges tilnærmelser, anerkender man alligevel Hans som konge i 1483. I Sverige bliver forholdet mellem den svenske rigsforstander Sten Sture og den svenske opposition efterhånden så dårligt, at Rigsrådet i 1497 afsætter ham. Hans øjner en chance for at erobre Sverige, og den 26. marts 1497 erklærer han Sten Sture krig. Hans besejrer Sten Sture i slaget ved Rotebro den 28. september 1497. Sten Sture anerkender Hans som konge mod at få tilgivelse for sine gerninger. Den 26. november 1497 bliv Hans langt om længe kronet til konge af Sverige. Hans bliver den 6. september 1478 gift med Christine, datter af kurfyrste Friedrich Ernst af Sachsen. Sammen får de sønnerne Christian (II), Hans, Ernst og Frans, hvoraf kun Christian overlever faderen. Desuden får de datteren Elisabeth.

Også forholdene i Sønderjylland volder problemer. Enkedronning Dorothea ønsker, at kong Hans' lillebror Frederik - hendes 16 år yngre yndlingssøn - skal være enehertug, men de holstenske stormænd gennemtrumfer, at hertugdømmet bliv delt mellem Hans og Frederik, således at Hans får den segebergske del og Frederik, som får lov til at vælge først, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugdømmerne skal forblive udelt, hedder det sig, at Hans og Frederik skal regere dem sammen. Da Dorothea og Frederik forslår, at Norge og Danmark deles på samme måde som hertugdømmerne, står Hans fast, og ved Danmarks tredje stændermøde i Kalundborg i 1494 bliver det erklæret, at kongeriget er udeleligt.

Frederik rager imidlertid hurtigt uklar med bønderne i Ditmarsken, og han overtaler Hans til et fælles krigstogt mod de oprørske bønder i den gamle bonderepublik, og hertug Frederik og kong Hans angriber Ditmarsken med en hær på 12-15.000 mand. Imidlertid vender vejret til tø og regn den dag, og på de smalle og mudrede digeveje med dybe grøfter til siderne er den tunge rytterhær og de tyske lejesoldater uden chance. Kongen og hertugen redder med nød og næppe livet. - men havde lidt et et ydmygende og forsmædeligt nederlag.

I Sverige benytter Sten Sture situationen til at genindtræde som rigsforstander, og han opsiger sin troskabsed til Hans. Hans rejser til til Danmark for at hente forstærkninger og overlader forsvaret af Stockholm til dronning Christine, som med ca 1000 mand må forsvare sig mod svenskernes stormløb. Hun holder ud indtil den 9. maj 1502, hvor hun må overgiver sig. Dronningen og de tilbageværende 70 mand får løfte om , at de uhindret kan vende tilbage til Danmark, men de tages til fange af Sten Sture. Først efter lange forhandlinger bliver dronning Christine løsladt i oktober 1503. Samme år døde Sten Sture, hvorefter Svante Nilsson Sture overtager hans hverv. Der udbryder også oprør i Norge, men Hans' søn Christian slår oprøret ned og bliver indsat som vicekonge i Norge i 1506. Danmark indfører handelsblokade mod Sverige, som i 1509 tvinges til et forlig hvori det svenske rigsråd forpligter sig til at betale 12.000 mark om året, indtil enten Hans eller Christian er blevet anerkendt som konge af Sverige.

I 1510 erklærede Lübeck Danmark krig, og Sverige følger hurtigt efter. Danmark får hurtigt overtaget i den søkrig, der følger. For at kunne Hansestædernes forbund har Hans skabt en dansk orlogsflåde, som her vinder sine første sejre. Da Christian om vinteren 1511 rykker ind i Sverige fra Norge, tvinges svenskerne til at slutte fred. Det sker den 23. april 1512 i Malmö, hvor Sverige anerkender Hans som konge, og Lübeck skal betale en erstatning på 30.000 gylden. Hans dør på Aalborghus i 1513 efter en rideulykke. Han bliver begravet i Gråbrødre Klosterkirke (Skt Knuds Kirke) i Odense og efterfølges af sønnen Christian.

145522
1456722 Den ungarnske general Janos Hunyadi slår de tyrkiske tropper, som belejrer Beograd.
1457128 Kong Henry VII af England, søn af Edmund Tudor (jarlen af Richmond) og grundlægger af Tudor-dynastiet. Han dør i 1509.
1458 Osmannerne erobrer Athen.
146035 I Ribe indgår Christian I overenskomst med den holstenske adel, at Slesvig og Holsten aldrig må adskilles.
1460710 I Rosekrigen slår Richard af York kong Henry VI i slaget ved Northampton.
14601113 Den portugisiske opdagelsesrejsende Henrik Søfareren dør, 66 år gammel.
146135 I England afsættes Henry VI og afløses af Edward IV.
1462627 Kong Louis XII af Frankrig; er for en kort tid gift med Mary Tudor, søster til Henry VIII.; han dør i 1515.
146823 Johan Gutenberg, bogtrykkerkunstens opfinder, dør ca 70 år gammel.
1468229 Paul III, pave fra 1534 til sin død i 1549.
146953 3. maj 1469 Niccolo MachiavelliNiccolo (di Bernardo dei) Machiavelli, italiensk politiker, filosof og forfatter, fødes i Firenze som søn af en jurist. Vi ved ikke så meget om hans tidlige liv. I 1493 bliver Medicierne under Piero de Medici fordrevet af franskmændene, som i stedet indsætter den fanatiske munk Savonarola, som danner en florentinsk republik. Da Savonarola i 1498 sættes fra magten og brændes, afløses han af Soderini. Machiavelli bliver sekretær for den nye republik, en meget betydningsfuld post. I den egenskab udfører han mange vellykkede missioner omkring i Europa. Da Medicierne vender tilbage til magten i 1512 med hjælp fra Spanien, bliver Machiavelli arresteret for sammensværgelse og udsat for tortur indvilliger han i at forlade det offentlige liv, og han tilbringer resten af livet på sin landejendom udenfor Firenze. Han fordyber sig i litteratur og skriver historie, poesi og komedier. Bedst kendt er hans værk "Fyrsten", hvis hovedtema er en pragmatisk anvisning af hvilke midler, en leder må anvende for at holde sig ved magten. Bogen bliver fordømt af paven, hvilket er med til at definere adjektivet "machiavelliansk". Machiavelli dør i 1527.
1470106 Englands konge, Henrik VI, der i perioder er sindssyg, og som fængsledes i 1461, løslades og genindsættes.
1470109 Henry VI genindsættes på den engelske trone efter at være blevet afsat i 1461.
1471 Frederik IFrederik I, næstældste (og yngste) søn af Christian I og Dorothea af Brandenburg, fødes i 1471 på Haderslevhus. Han er konge af Danmark og Norge fra 1523-1533. Han er vokset op i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I 1490 foranlediger Christian I's enke Dorothea, at hertugdømmet bliver delt mellem hendes sønner Hans og Frederik, således at Hans får den segebergske del og Frederik, som får lov til at vælge først, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugdømmerne skal forblive udelt, hedder det sig, at Hans og Frederik skal regere dem sammen. Fra 1490-1523 regerer hertug Frederik på Gottorp og bringer både fred og stigende velstand til hertugdømmet. Da Christian II's trone begyndte af vakle under ham, indgår Frederik en alliance med utilfredse medlemmer af den danske adel. Den 8. marts 1523 erklærer hertug Frederik kongen Christian II krig, og allerede 18 dage senere hyldes Frederik som konge i Viborg. Da Christian II forlader Danmark den 13. april, er Frederik parat til at underskrive sin håndfæstning med adelen, og lader sig hylde som Frederik I af Danmark og Norge.

Christian II og hans dronning Elisabeth forlader København ombord på orlogsskibet Løven og flygter til Holland. Det er en sorgens dag for Københavns indbyggere og Danmarks almue og borgerskab. Voldene og stranden er efter sigende fulde af bedrøvede mennesker, som følger deres bortsejlende konge med øjnene. Christian II's love bliver erklæret for fordærvelige og hans lovbøger brændes på bålet.

Frederik I's regeringsperiode er præget af uro blandt borgere og bønder, der ønsker at få Christian II genindsat som konge. I årene 1524 og 1525 er der tilløb til oprør i Jylland og Skåne. Christian II's statholder på Gotland, Søren Norrby går i land i det vestlige Blekinge i et desperat forsøg på at genindsætte Christian II på Danmarks trone, og det lykkes at samle ikke mindre end 8.000 mand, som indleder belejring af Helsingborg Slot. Men nu kommer Frederik I’s holstenske hærfører Johan Rantzau med en hær på 900 knægte og 400 ryttere samt artilleri og forener sig med den danske adelshær samt et kontingent svenske tropper. Disse knuser den utrænede bondehær i to blodige slag ved Lund den 28. april og ved Bunketofte på Helsingborgsletten den 4. maj 1525. I slaget ved Lund forfølges bønderne helt ind i byens domkirke, og 60 borgere, som har søgt tilflugt i domkirken, bliver slæbt ud og slagtet af soldaterne. Bondehærens tab sættes til ca 3000 døde.

I 1532 lykkes det Frederik at lokke Christian II til Danmark under løfte om frit lejde. Kongen bryder løftet og sætte den tidligere monark i fængsel på Sønderborg Slot. I 1549 overføres den nu 68-årige Christian II.til Kalundborg Slot, hvor han opholder sig til sin død i 1559.

I størstedelen af sin regeringsperiode opholder Frederik sig på Gottorp Slot. Han kommer kun til Danmark, når det er absolut nødvendigt, og Norge besøger han aldrig. På trods af den strenge håndfæstning lykkedes det Frederik at få stor politisk indflydelse. I nogle tilfælde truer han med at fraskrive sig tronen til fordel for den landflygtige Christian II. Ganske virkningsfuldt.

På trods af at han i håndfæstningen har lovet at værne om den katolske kirke, indfører Frederik I reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Eksempelvis udnævner Hans Tausen, hvis stærkt lutheranske prædikener vækker røre, til sin kapellan. I 1526 gennemfører Frederik I, at bisperne fremover skal vælges i Danmark.

Frederik I dør på Gottorp Slot den 10. april 1533 og bliver begravet i Slesvig Domkirke. Han er gift med kurfyrsten af Brandenburgs datter, den 15-årige hertuginde Anna. Hun dør i en alder af 27 år. De får to børn, hvoraf det ene er den senere kong Christian III.

1471 I slaget ved Brunkebjerg lider danskerne et totalt nederlag til svenskerne. Året efter sluttes der fred.
1471521 Albrecht Dürer, tysk maler; han dør i 1528.
1471521 Den engelske konge Henrik VI myrdes i Tower, hvor han har siddet fanget siden slaget ved Barnet.
1471107 Prins Frederik, senere Frederik I af Danmark-Norge. Han dør i 1533.
1473219 Nicolaus CopernicusNicolaus Copernicus, polsk astronom og grundlægger af den moderne astronomi. Han studerer matematik og naturvidenskab i Krakow, inden han tager til Bologna for st studere kanonisk lov. Han forkaster det ptolemæiske system, som placerer jorden i universets centrum (geocentiske system), og genopliver det græske heliocentriske univers, hvor jorden og de øvrige planeter drejer omkring solen. Han udvikler sine teorier i De Revolutionibus Orbium Caelestium, et værk, som er en naturvidenskabelig milepæl. I 1600-tallet beviser Galilei og Kepler, at Copernicus' teorier er korrekte. Copernucus dør i 1543.
147536 Michelangelo BuonarrotiMichelangelo Buonarroti, italiensk billedhugger, maler, arkitekt og poet, fødes i Caprese. Michelangelo er den italienske renæssances mest berømte kunstner og måske den største billedhugger, verden har set. Som dreng kommer han i lære ved en stenhugger i Settignano. Fra 1488 tilbringer han tre år i Firenze, hvor han bliver protege af Lorenzo de Medici. Efter denne død i 1492 er Michelangelo tre år i Bologna. Og efter fire år i Rom vender han tilbage til Firenze, hvor han laver sin mest berømte statue af "David", som hugges ud af én klump marmor. Det tager Michelangelo 30 år, inden han bliver færdig med statuen. I 1503 kommanderer pave Julius II ham tilbage til Rom, hvor han får i kommission at udforme pavens gravmæle. Men som følge af forskellige afbrydelser får han kun lavet fragmenter af det enormt ambitiøse værk. I stedet bliver han beordret til at udsmykke loftet i Det sixtinske Kapel. Dette arbejde udfører han fra 1508-1512. Hans største bedrift er måske "Dommedag", som pryder bagvæggen. Udsmykningen består af ca 350 figurer, hvoraf mange er af betydelig størrelse. Som gammel koncentrerer Michelangelo sig om planlægning af Peterskirken i Rom. Han dør i 1564.
1476813 En konvoj af genovesiske skibe med fragt til Lissabon bliver ud for Portugals sydkyst angrebet af en fransk-portugisisk flåde under ledelse af Vilhelm af Casanova. Ved mørkets frembrud er 3 genovesiske og fire af modstanderens skibe sunket. Hundreder af søfolk drukner, men en såret genoveser klamrer sig til et stykke tømmer og driver ind på kysten. Mandens navn er Christoffer Columbus. Han vælger at slå sig ned i Lissabon, der er centrum for skibsfart til de fjerne havne. Herfra udgår opdagelsesrejser til Azorerne og langs den vestafrikanske kyst.
1478 Ferdinand og Isabella indfører den spanske inkvisition. Storinkvisitor Tourquemada gennemføres i 1492 udvisning af spanske jøder og tvinger maurerne til at konvertere. Afskaffes først i 1834.
147827 Thomas Moore, forfatter ("Utopia") og statsmand.
1478722 Kong Philip I ("den smukke") af Spanien, datter af Ferdinand og Isabella; han dør i 1506.
1479 Københavns Universitet grundlægges.
1480418 Lucrezia Borgia, italiensk hertuginde. Lucrezia bliver en vigtig brik i sin fars, pave Alexander VI's storpolitik. I 1493 indgår hun ægteskab med et medlem af den mægtige Sforza slægt i Milano, men da Milano går med Frankrig mod paven, annullerer paven ægteskabet, og Lucrezia Borgia bliver i 1498 gift med en uægte søn af kongen af Neapel. Den nye alliance opløses allerede året efter, og hendes ægtemand bliver myrdet, vistnok efter ordre fra Lucrezias bror Cesare. I 1501 bliver hun gift med en søn af hertugen af Ferrara og lever efter faderens død i 1503 en fredfyldt tilværelse her, indtil hun selv dør i 1519.
1481 Christian IIChristian II fødes på Nyborg Slot som søn af kong Hans. Han er konge af Danmark og Norge fra 1513-1523 og af Sverige fra 1520-1523. Inden Christian kommer på tronen, har han været vicekonge i Norge 1506-1512. Her møder han to hollandske kvinder, som får stor betydning for hans liv: Dyveke, som han møder ved en dansefest på rådhuset i Bergen, og hendes moder, Sigbrit Willoms. Inden kroningen tvinger de danske stormænd han til at underskrive en streng håndfæstning, som begrænser kongehusets magt på mange områder. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg, den senere kejser Karl V's yngre søster. Trods dette ægteskab forbliver Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og han installerer hende i bekvme nærhed af kongeslottet. I 1517 dør Dyveke pludseligt, og kongen anklager lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for at have forgivet hende, og trods forbøn fra Rigsrådet og hoffet lader kongen Torben Oxe halshugge. Efterfølgende negligerer kongen adelen, og Rigsrådet handler herefter næsten udelukkende efter råd fra mor Sigbrit og Malmøs borgmester Hans Mikkelsen.

I 1520 angriber Christian II Sverige. Sten Sture bliver dødelig såret, og kampen afsluttes med overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lader Christian II sig hylde som arvekonge, holder i de følgende dage fest på Stockholm Slot. På festens fjerde dag lader kongen slottets porte lukke og fængsler en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd. De tidligere modstandere anklages for kætteri, og halvfems af dem dømmes til døden. Henrettelserne foregår på Stortorvet i Stockholm med stor brutalitet. Ligene bliver brændt på et bål uden for byporten. Det vækker forfærdelse i hele Europa - ikke mindst i Danmark, hvor adel og gejstlighed nu for alvor føler sig truede.

Christian II fortsætter sin borgervenlige politik med støtte til næringsliv og handel. I 1521 giver han efter nederlandsk forbillede købstæderne eneret på al handel. Adelen får hermed frataget retten til at handle med egne varer. På det kirkelige område er det ikke længere tilladt at appellere domme til paven i Rom, hvilket formindsker kirkens uafhængighed af kongemagten. For at kunne hamle op med Hansestæderne indgår han forbund med Nederlandene. I 1521 erklærer Lübeck krig mod Danmark, og året efter udbryder et oprør mod Christian "Tyran", som han kaldes efter "Det Stockholmske Blodbad", og det ender med, at Sverige løsriver sig under ledelse af Gustav I Vasa. I 1523 samler Christian en hær af lejetropper til angreb på Sverige. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at blusse op, især blandt jyderne. Den tidligere så beslutsomme konge taber modet. Det fortælles, at han tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, inden har opgiver forsøget på at samle tropper mod de jyske oprørere. Den 13. april 1523 flygter kongen, dronningen og deres tre børn til Nederlandene, hvor de lever de otte år i landflygtighed. I 1523 afsætter den danske adel og gejstlighed Christian II og tilbyder tronen til hans farbror, hertug Frederik af Gottorp (Frederik I).

I 1531 foretager Christian II landgang i Norge, hvor han hyldes som konge. Året efter lokkes til forhandlinger i København under løfte om frit lejde, men farbroderen, Frederik I bryder løftet og lader Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overføres den nu 68-årige konge.til Kalundborg Slot, hvor han opholder sig til sin død i 1559. Han ligger begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.

1481522 Christian I af Danmark, Norge og Sverige dør, 55 år gammel.
148171 Christian II Prins Christian, senere Christian II, fødes på Nyborg Slot. Han er søn af kong Hans og Christine. Hans regeringstid 1513-23 domineres af kampen for at erobre Sverige. Samtidig forsøger han ved reformer at skabe en stærk kongemagt, der er støttet til et driftigt og velstående borgerskab, mens kirken og højadelen bliver skudt til side. Som ung prins deltager han ivrigt i Sveriges erobring i 1497. I 1506 bliver han indsat som regent i Norge, hvor han med hård hånd sikrer det danske herredømme. Ved faderens død 1513 bestiger Christian uden videre tronen, og med stor personlig myndighed forstår han at sætte sig ud over de bånd, som håndfæstningen lægger på regeringsudøvelsen. I 1514 ægter han Elisabeth, den kommende kejser Karl V's søster; foreløbig beholder han ganske vist elskerinden Dyveke. I 1520 deltager Christian II i belejringen og indtagelsen af Stockholm, og efter overgivelsen lader han sig hylde som Sveriges arveherre. Den 8.-9. november 1520 gennemfører han "Det Stockholmske Blodbad", hvorunder mere end 80 tilhængere af rigsforstanderen Sten Sture bliver henrettet uden hensyn til kongens løfte om amnesti. I 1522 udbryder åben krig med hansestæderne, og Christian II må gøre store indrømmelser til sin farbror, hertug Frederik (den senere Frederik I). Da oprør bryder ud i Nørrejylland i januar 1523, mister han helt modet. Hen ved 20 gange skal han have ladet sig ro frem og tilbage over Lillebælt. Den 13. april flygter han fra København, og slår sig ned i Nederlandene med hustru og tre børn. I juli 1531 får han frit lejde til at tage til København for at forhandle med Frederik I. I stedet føres han videre til Sønderborg, hvor han bliver indsat som fange. Hans eneste selskab under fangenskabet er en gammel soldat, Mikkel. Først i 1549 mildnes indespærringen, og Christian II bliver overført til Kalundborg, hvor han kan færdes frit i omegnen og drage på jagt. Han dør 25.1.1559.
1483 BabarBabar (1483 - 1530), indisk kejser og efterkommer af Djenghis Khan og Tamerlan, grundlægger af det mogulske kejserrige i Indien. Babar fødes i Farghana, det nuværende Afghanistan. Han prøver forgæves at indtage Samarkand, men i 1505 må han flygte over Hindukush til Afghanistan, hvor han samler en hær og indtager Kabul. Herefter gør han krav på Punjab, og slår sultanen af Delhi i slaget ved Panipat i 1525. Han antager titlen kejser af Hindustan og etablerer et styre, der varer indtil 1858. (Ordet mogul kommer fra det arabiske ord for mongol). Babars barnebarn Akbar regnes for den største af de mogulske kejsere. Han regerer i 49 år og indtager hele den nordlige del af Indien og Afghanistan. Akbar er muslim, men berømmes for sit tolerante styre over de lokale hinduer. BTW: mogulerne i Indien er kendte for deres smukke haver. Ordet "paradis" kommer af det persiske ord “peradesa”, som betyder “den lukkede have”. Som bekendt afløses det mogulske imperium af det britiske omkring 1850.
1483327 Rafael - Raffaelo Santi - den store renæssancemaler; han dør i 1520.
1483626 Richard III kommer på den engelske trone efter at have ryddet sin nevø Edward V og hans broder Richard af vejen.
148376 Richard III krones til konge af England.
14831110 Martin LutherMartin Luther, præst og tysk leder af den protestantiske reformation, fødes i Eisleben. Han tilbringer tre år i et kloster, inden han ordineres i 1507. Som teologiprofessor ved Wittenberg Universitet begynder han at prædike frelse gennem tro alene; frelse kan ikke købes, men er en gave fra Gud. En erkendelse, som han kommer frem til efter et besøg i det katolske Rom. I 1517 slår han 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, hvori han bl.a. angriber den praksis, at syndere kan opnå syndsforladelse gennem køb af afladsbreve af kirken. Ærkebiskoppen af Mainz klager til Rom over Luther, men han nægter at tilbagekalde ("hvad jeg skrev, det skrev jeg"). I 1519 bestrider han pavens overherredømme og brænder den pavelige bandbulle, som truer ham med udstødelse af kirken. Luther bliver endelig udstødt i 1521. Luther tages under beskyttelse af Frederik den Vise af Saksen. I 1530 godkender Luther den Augsburgske Confession, som er udformet af den protestantiske reformist Philip Melanchthon, som således definerer luteranismen grundsætninger. Luther dør i 1546.
1484 Christoffer Columbus forelægger sin plan om at finde en vestlig søvej til Indien, Kina og Japan ("Cipangu") for Joao II af Portugal og beder ham om at finansiere projektet. Kongen er skeptisk og forelægger det for "udvalget for søfart". Udvalget kommer til den konklusion, at Columbus' påstande er fri fantasi.
1485 Christoffer Columbus forlader Lissabon i nattens mulm og mørke for ikke at blive arresteret for gæld. Columbus bruger al sin tid og energi til at indsamle materiale om "en kortere sørute til krydderiernes land" som oven i købet har en overflod af guld, perler og ædelstene, og hvor paladserne er lavet af det pure guld. Columbus flygter til Spanien, hvor han håber at finde støtte hos "de katolske majestæter" Ferdinand af Aragonien og Isabella af Kastillien, hvis ægteskab har skabt en forenet Spanien.
1485118 Henry VII af England gifter sig med Elizabeth, Edward IV's ældste datter, hvorved husene Lancaster og York forenes.
1485822 Richard III falder på Bosworth Field - hvorunder han (iflg Shakespeare) udtaler de berømte ord "et kongerige for en hest". Han efterfølges af Henrik VII.
14851030 Henry VII af England krones.
14851031 Henrik VII krones som konge af England.
14851216 Catherine af Aragon, Henry VIII's første hustru.
148651 Columbus får foretræde for dronning Isabella i audienssalen på Alcazar i Cordoba. Dronningen lytter interesseret til Columbus planer, men beslutter at forelægge dem for et råd af lærde. Disse lærde herrer kommer til den opfattelse, at Columbus planer ikke lader sig realisere, og at oceanet er meget større end Columbus angiver (hvilket senere jo viser sig at være korrekt).. Selv om Columbus i første omgang får afslag, kommer han dog på den kongelige lønningsliste og oppebærer et beløb, der svarer til en helbefaren matros' løn.
1491628 Henrik VIIIHenrik VIII, konge af England fra 1509-1547, fødes som anden søn af Henrik VII. Han bliver kronprins, da hans ældre broder Arthur dør i 1502, fire måneder efter, at han er blevet gift med 16-årige Catherine af Aragon, datter af det spanske kongepar Ferdinand og Isabella. Familierne beslutter at fastholde den engelsk-spanske alliance og aftaler, at Catherine skal giftes med lillebroderen, den senere Henrik VIII. Imidlertid trækker det ud med betaling af den aftalte medgift fra det spanske hof, så brylluppet forhales fra engelsk side. I 1509 dør kong Henrik VII og efterfølges af sønnen. Den 24. juni samme år vies Henrik og Catherine. Catherine bliver snart gravid, men barnet er død ved fødslen. Det næste barn, som er en søn, dør efter 53 dage. Endelig i 1516 føder Catherine en datter, Mary, som kommer til at leve og vokse op. Henrik VIIIø's frustration over ikke at få en mandlig arving vokser, og han forsøger at få ægteskabet med Catherine annulleret. Catherine protesterer til Paven, bl.a. af hensyn til sin datters position. I 1533 bliver Henrik VIII's elskerinde, Anne Boleyn gravid, og kongen gør en ende på konflikten ved at fastslå, at Paven ikke har nogen myndighed i England, og han tvinger ærkebiskoppen af Canterbury til at godkende, at ægteskabet er annulleret. Dette fører til grundlæggelse af den anglikanske kirke i England med kongen som overhoved for kirken. Catherine og hendes datter Mary tvinges til at forlade hoffet og bor på forskellige slotte i England, indtil Catherine dør i januar 1536. Allerede i januar 1533 gifter Henrik VIII sig med Anne Boleyn, som i september føder en datter, Elisabeth. De følgende år resulterer i et par aborter, så Henrik VIII begynder at se sig omkring efter en anden dronning, som kan levere den ønskede søn. I maj 1936 arresteres Anne Boleyn pga en anklage om utroskab og planer om mord på kongen. Den 19. maj bliver hun halshugget. Den 30. maj gifter kongen sig med Jane Seymour. I oktober 1937 føder hun en søn, den senere Edward VI, men hun dør nogle få måneder senere. I januar 1640 gifter kongen sig med Anne af Cleves, men brylluppet annulleres straks efter. Anne af Cleves, som formentlig er bange for sit liv, bekræfter, at ægteskabet aldrig er blevet fuldbyrdet. Som belønning får hun titel af "kongens søster" og overtager nogle Anne Boleyns besiddelser. 16 dage efter opløsning af ægteskabet gifter den 49-årige konge sig med den 19-årige Catherine Howard, som er kusine til hans tidligere hustru, Anne Boleyn. I februar 1542 bliver også hun henrettet for utroskab. Hans sjette og sidste dronning bliver Catherine Parr, som han vies til i juli 1543. Hun overlever kongen, som dør den 28, januar 1547. Han efterfølges af sønnen Edward VI. Henry VIII er en af Englands stærkeste monarker, som bl.a. sørger for, at England udvikler sig til en stor sømagt. I hans regeringsperiode er England i krig med både Frankrig og Skotland.
14911224 Ignatius LoyolaIgnatius Loyola, spansk soldat og grundlægger af jesuiter ordenen, fødes på familiens slot nær ved San Sebastian i det nordlige Spanien. Han uddannes ved den kongelige kastillianske hof. Mens han gør tjeneste som soldat, bliver han i 1521 såret i benet i et slag mod Frankrig. Under hans langvarige rekonvalescens læser han en del kristen litteratur, hvilket resulterer i en stærk religiøs vækkelse hos ham. Efter at være blevet rask beslutter han at tage på en pilgrimsfærd til Jerusalem. Først tilbringer han et år på et benediktinerkloster, inden han som en fattig tigger tager til Rom, Venedig og endelig Jerusalem. Efter tilbagekomsten studerer Ignatius latin i Barcelona og efterfølgende filosofi ved Alcala og Salamanca. I 1528 indleder han sin teologiske uddannelse i Paris. Efter afslutningen ønsker han sammen med nogle meningsfæller at tage til Jerusalem, men dette er ikke muligt pga den igangværende krig mod de tyskiske ottomaner. I stedet beslutter de at tilbyde deres tjeneste til Paven. Pave Paul III modtager dem i 1538, og Ignatius udformer leveregler for en ny religiøs orden, som gidkendes af Paven i 1540. Ignatius bliver ordenens første leder (general). Ved Ignatius' død den 31. juli 1556 har ordenen mere end 1000 medlemmer, som kommer til at spille en stor rolle i den efterfølgende "mod-reformation". Ignatius Loyola bliver kanoniseret i 1622.
14911231 Jacques Cartier, fransk opdagelsesrejsende, som udforsker St Lawrence floden i Canada og ved samme lejlighed navngiver Montreal.
149212 Gonzalo af Cordoba erobrer Granada fra maurerne, og den sidste maurerkonge, Abu Abdullah søger tilflugt hos trosfællerne i Nordafrika. Kongeparret Ferdinand og Isabella har nu kontrol over hele Spanien.
149214 Et par dage efter, at maurerne har kapituleret og forladt Granada, deres sidste fæstning på spansk jord, kommer Columbus i audiens hos det spanske kongepar. Her får han besked på, at hans ansøgning er forkastet, og at det står ham frit for at forlade Spanien, skulle han ønske det. Efter seks år drager han nordpå på ryggen af et muldyr og håber at finde støtte hos den franske konge Karl VIII. Men allerede 10 mil nord for Granada bliver han indhentet af et ilbud, som beder ham vende tilbage til hoffet. Columbus har vundet en indflydelsesrig forbundsfælle, Luis de Santagel, der bestyrer kongens private kasse. Santagel tilbyder sågår at finansiere ekspeditionen af egen lomme.
1492530 Kong Hans stadfæster magistratens ret til at kræve et pund peber af enhver udenlandsk kræmmer, som slår sig ned i København; kræmmerne skal leve ugifte - som "pebersvende".
149269 Columbus forlader Gomera (vest for Tenerife) efter at have foretaget nødvendige reparationer på sine skibe.
149283 Christoffer ColumbusChristoffer Columbus står ud af Palos havn i Spanien med 3 små skibe "Santa Maria", "Pinta" og "Nina" for at finde søvejen til Indien. Christoffer Columbus, italiensk navigatør og opdagelsesrejsende, er født i Genova. Han tager til søs i en ung alder, og i 1478 slår han sig ned i Portugal, hvor han forsøger at finde sponsorer til sit projekt, som skal finde en ny søvej til Indien ved at sejle vestpå. Efter at krigen mod maurerne er afsluttet med succes beslutter det katolske kongepar Isabella og Philip af Spanien at støtte ham. De går ind på Columbus' omfattende krav, hvis han skulle have succes, nemlig, at han skal adles, have titlen "admiral af oceanet", udnævnes til vicekonge af alle nye lande, der måtte blive opdaget og endelig have beskedne 10% af alle værdier, der ville resultere heraf. Imidlertid finder han i stedet Amerika og bliver den første historisk vigtige europæiske opdager af Den nye Verden. Selv efter yderligere tre rejser til Caribien lykkes det ham ikke at finde søvejen til Asien, og han overskygges snart af den mere succesfulde Vasco da Gama. Columbus dør i 1506.
14921012 Efter 14 ugers sejlads ser Christopher Columbus for første gang land i den Ny Verden, øen Guanahani, som siden navngives som "San Salvador", Frelseren. Columbus mener nu at have fundet søvejen til Indien. Siden dengang er dagen nationaldag i Spanien.
14921027 På sin første rejse til Den nye Verden opdager Columbus øen Cuba.
14921115 Christopher Columbus noterer i sin logbog, at han har set indfødte ryge tobak - den første nedskrevne reference til tobak.
14921122 Martín Alonso Pinzón, kaptajn på Pinta, stikker af fra Columbus' ekspedition ud for Cuba.
1492125 Christopher Columbus opdager den vestindiske ø Hispaniola, som senere skifter navn til Haiti.
14921225 Columbus' flagship Santa Maria synker ud for Hispaniola. Columbus navngiver La Navidad.
14921231 Jøderne udvises fra Sicilien.
149316 Kaptajnen på Pinta, Pinzón slutter sig igen til Columbus og hans ekspedition.
1493116 Columbus forlader Hispaniola med kurs mod Spanien på Niña.
1493214 Niña og Pinta adskilles igen under en voldsom storm.
1493215 Columbus får kending af øen Maria Island i Azorererne.
149334 Columbus ankommer til Lissabon - iflg sin egen mening efter at have fundet en vestlig søvej til Indien.
1493315 Columbus' flåde Niña og Pinta ankommer hver for sig til Palos i Spanien.
1493320 Som belønning for sin vellykkede rejse tillader det spanske kongepar Columbus at føre våbenskjold.
1493330 Columbus modtager ordrer fra det spanske kongepar Ferdinand og Isabella om at udruste en ny ekspedition.
149351 1. maj 1493 Philippus ParacelsusPhilippus Paracelsus (Auroleus Phillipus Theostratus Bombastus von Hohenheim), schweizisk læge og alkymist. Han undervises i en periode af sin fader, som er læge og kkemiker. Efterfølgende studerer han medicin og tager eksamen fra universitetet i Wien i 1510, 17 år gammel. Herefter rejser han rundt i nogle år i Ægypten, Arabien, Israel og Tyrkiet for at lære om effektiv medicinsk behandling. Desuden bliver han også interesseret i alkymi. Han bliver underviser ved universitetet i Basel, hvorfra han udvises i 1538 for sine yderliggående teorier. Fx er han den første, der mener, at man kan blive rask ved at indtage små doser af det, som gør en syg. Paracelsus dør i 1541.
1493925 Columbus' 2. ekspedition forlader Cadiz og sejler til De Kanariske Øer.I modsætning til den første opdagelsesrejse er denne en veritabel kolonisering, som omfatter tre større skibe og 13 karaveller, og en samlet besætning på mere end 1500 mand: søfolk, kolonister, adelige eventyrer, gejstlige og embedsmænd. Herudover medbringer skibene heste, får og kvæg. "Santa Maria La Galante".
14931013 Columbus flåde forlader Hierro på De Kanariske Øer med kurs vestsydvest.
1493113 Ved daggry opdager Columbus øen Dominica under sin 2. rejse - og kort efter også Guadeloupe.
14931119 På sin 2. rejse opdager Christopher Columbus Puerto Rico.
14931122 Columbus når på sin 2. rejse frem til Hispaniola.
14931128 Columbus når på sin 2. rejse frem til "La Navidad", hvor han under sin 1. rejse har måttet efterlade 39 mand. Kolonien og fortet er brændt ned til grunden, og hele besætningen er dræbt. De tidligere så tillidsfulde indfødte viser sig nu som sky og utilnærmelige, men det lykkes at få ud af dem, at en fjendtlig stamme fra det indre af øen er dukket op og har overfaldt fortet, dræbt de fleste af indbyggerne, inden de stak ild til bygningerne.
1493128 Columbus anlægger en ny koloni på Hispaniola (i dag Haiti). Den får får navnet "Isabela" efter den spanske dronning.
1494424 Columbus og hans folk sejler med tre skibe fra den nye koloni Isabela for at søge efter fastlandet.
1494430 Columbus når på sin 2. rejse frem til Cuba.
149454 Efter anmodning fra det spanske kongepar ifm Columbus' hjemkomst fra sin første rejse udsteder pave Rodrigo Alexander VI en bulle, som deler jorden mellem Portugal og Spanien ved en nord-syd gående linie i Atlanten, 1776 km vest for de Kap Verdiske øer. Spanien har rettighederne til al uopdaget land vest for denne linie, mens Portugal har rettighederne øst for linien.
149455 Columbus ankommer til Jamaica på sin 2. rejse.
1494514 Columbus returnerer til Cuba uden at have fundet hverken fastland eller guld.
149467 Spanien og Portugal underskriver Tordesillas traktaten, som fordeler rettighederne til "den nye verden" mellem de to lande, og paven Alexander VI giver sin velsignelse dertil. Linien går gennem Sydamerika ved Brasiliens daværende vestlige grænse, hvorved Spanien får ret til alle uopdagede områder i Nordamerika. De to store sømagter får yderligere den fordel, at traktaten affektivt holder konkurrenter som Holland, Frankrig og England ude.
1494820 Columbus vender tilbage til Hispaniola. Columbus er stærkt svækket af sygdom. Situationen i kolonien er kritisk. Man må rekvirere forsyninger fra Spanien. Flere klager over Columbus' embedsførelse indbringes for kongeparret i Spanien.
149491 Kong Charles VIII af Frankrig invaderer Italien, idet han gør krav på kongeriget Napoli.
1494116 Suleiman ISuleiman I, "Suleiman den Prægtige", ottomansk sultan fra 1520-1566. Under hans regering har det ottomanske rige sin største udstrækning, fra Lilleasien til Nordafrika, og han behersker Balkan, Mellemøsten, Nordafrika samt hele Middelhavet. I 1522 fordriver han Johannitterriderne fra Rhodos. Han indtager Beograd, underkaster sig Ungarn i 1526 og belejrer Wien Vienna i 1529. I 1535 indgår han en alliance med Frankrig mod den tysk-romerske kejser Karl V. Denne traktat giver franskmændene eneret til handel på Levanten (Tyrkiet) og medfører flere hundrede års gode diplomatiske relationer mellem Tyrkiet og Frankrig. Endelig erobrer Suleiman Persien i 1534. Bagdad synker ned til rang som en provinsby, og de shiitiske persere bliver ottomanernes bitre fjender. Med sin stærke flåde indtager han Tripolis i Nordafrika i 1551. Han bærer titlen Kalif og er Islams åndelige leder. I Istanbul lader Suleiman bygge flere pragtfulde moskéer, broger og akvadukter. Han sikrer også, at der bygges forsvarsværker og borge i de besatte områder. I Istanbul omgiver Suleiman sig med fremtrædende poeter, arkitekter og jurister. Hans revision af lovgivningen og hans evne som administrator for det store rige giver ham også tilnavnet "Suleiman Lovgiveren". Suleimans imperium er tolerant i religiøse spørgsmål. Ikke-muslimer skal blot betale en begrænset skat, hvorefter de nyder samme rettigheder som muslimske medborgere. Suleiman dør den 6. september 1566 i krig mod Østrig-Ungarn.
1496310 Columbus forlader Hispaniola på sin 2. rejse for at tage til hoffet i Spanien og tale sin sag om de rejste klager. Med sig tager han ca 200 utilfredse kolonister, en indiansk høvding (som dør under rejsen) samt 30 indianske fanger.Broderen Bartolomeo udnævnes til fungerende guvernør over "Isabella".
1496331 Pave Alexander VI danner en hellig alliance med Det tysk-romerske Rige, Spanien, Venezia og Milano. Formålet er angiveligt at bekæmpe tyrkerne, men det reelle formål er at drive den franske konge Karl VIII ud af Italien.
1496611 Columbus vender tilbage fra sin 2. rejse. Hans to skibe lægger til i Cadiz.
1497216 Philip Melanchton, én af Luthers medarbejdere; han skrev bl.a. den Augsburgske Bekendelse; han dør i 1560.
149739 Nicolaus Copernicus foretager sin første registrerede astronomiske observation.
149761 Danmarks første universitet indvies ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København.
1497624 Opdagelsesrejsende John Cabot opdager Cape Breton Island og gør krav på Nordamerika til England.
149778 Vasco da Gama forlader Lissabon som leder af en flåde på fire skibe for at finde søvejen syd om Afrika til Indien.
1497929 Kong Hans forsøger at overtage magten i Sverige efter interne uroligheder. Hans hær af tyske lejesoldater besejrer en svensk hær i Slaget ved Rotebro og Hans anderkendes som Sveriges konge.
14971122 Den portugiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama runder Kap det gode Håb under sin søgen efter en søvej til Indien.
14971224 På sin ekspedition til Indien passerer Vasco da Gama et afrikansk landområde, som får navnet "Natal", hvilket betyder jul på portugisisk,
1498 Vasco da Gama når frem til Indien ad søvejen.
149831 Vasco da Gama opdager Mocambique i Sydøstafrika.
1498520 Efter 10 måneders sejlads ankrer den portugisiske opdagelsesrejsende, Vasco da Gama op ud for Calicut i Indien.
1498530 Columbus tager afsted med 6 skibe på sin 3. rejse til Amerika (Indien).
1498530 Columbus tager ud på sin 3. rejse med seks skibe. Målet for ekspeditionen er at lokalisere et evt kontinent syd for de øer, som allerede er opdaget på de tidligere rejser, og gøre krav på det i den spanske trones navn.
1498619 Columbus flåde på seks skibe når frem til Gomera (ved Tenerife), hvor flåden deles i to. Den ene enhed sætter kursen direkte mod Hispaniola med forsyninger til kolonisterne, den anden enhed skal under Columbus' ledelse forsøge at finde land syd for de hidtil kendte øer.
149874 Columbus sejler fra Kap Verde på sin 3. rejse vestpå.
1498731 På sin tredje rejse til den nye verden opdager Christopher Columbus en ø, som han navngiver Trinidad (Treenigheden). De går i land på den sydlige del af øen og får deres vandtanke fyldt op.
149881 Christopher Columbus når Nordamerikas fastland. Han tror, at det er en ø, og han navngiver den Isla Santa.
1498819 Columbus ankommer på sin 3. rejse til kolonien på Hispaniola og erfarer, at utilfredse kolonister har lavet oprør. Hoffet modtager mange bekymrende rapporter fra begge sider i kolonien, hvilke viser, at Columbus ikke er herre over situationen.
1499812 Den tyrkiske flåde besejrer Venezia styrker ved Sapienza.