Til Rejseholdets forsideTil forsiden

Oldtiden
Grækenland
Romertiden
Vikingetiden
Middelalderen

16. århundrede:

1500-1549
1550-1599

17. århundrede:

1600-1649
1650-1699

18. århundrede:

1700-1749
1750-1799

19. århundrede:

1800-1849
1850-1899

20. århundrede:

1900-1913
1914-1918
1919-1938
1939-1945
1946-1959
1960-1969
1970-1979
1980-1989
1990-1999

21. århundrede:

2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014

 

1600-1649

  År   Md Dag Begivenhed
160024 Tycho Brahe og Johannes Kepler mødes for første gang i nærheden af Prag. Det ender med, at de to lærde astroner, trods stor uenighed om solsystemets arkitektur, arbejder sammen til Tycho Brahe død året efter.
1600217 Giordano BrunoI Rom brændes den italienske munk og filosof Giordano Bruno på bålet for kætteri. I 1565 bliver han ordineret som dominikansk præst, men allerede året efter må han forlade ordenen. Bruno tager til Toulouse, hvor han underviser i teologi. Siden rejser han til Wittenberg, Prag og Frankfurt, inden han vender tilbage til Venedig, hvor han i 1592 stedes for inkvisitionen, anklaget for kætteri. Bruno påstår, at jorden ikke er universets centrum. Han blev 52 år gammel.
16001119 Prins Charles af England - senere Charles I - fødes på Dunfermline Castle i Skotland. Han er søn er James I og den danskfødte dronning Anne. Konge af England og Skotland, fra 1625 også konge af Irland. Han mister sine protestantiske landsmænds støtte, da han gifter sig med katolske Henrietta Maria, søster af Louis XIII af Frankrig. Hans autoritære styreform resulterer i borgerkrig. Parlamentet dødsdømmer ham for forrædderi og den 30. januar 1649 henrettes han ved halshugning.
1601817 Pierre de Fermat, fransk sagfører og matematiker, "grundlægger af moderne talteori". Kendt for "Fermats teorem"; Fermat dør i 1665.
1601927 Ludvig XIII af Frankrig, han dør i 1643.
16011024 Tycho BraheTycho Brahe dør som flygtning i Prag, 54 år gammel. I 1597 forlader han Danmark sammen med sin familie - og sine instrumenter, og efter et par år i Tyskland accepterer han en indbydelse til at komme til kejser Rudolf II's hof, som i 1583 er flyttet fra Wien til Prag. Han får han Johannes Kepler som medhjælper. De har sikkert haft mange diskussioner om solsystemets rette arkitektur, hvor Kepler går ind for det solcentrerede system, mens Tycho Brahe fastholder jorden som universets centrum. Der har gennem tiderne været adskillige teorier om hans død. En teori mener, at han døde af en sprængt blære, fordi hof-etikuetten forbyder ham at forlade bordet, før måltidet er forbi. Mere sandsynligt (?) er, at han har forsøgt at kurere en urinvejssygdom med en hjemmelavet medicin indeholdende kviksølv. Tycho Brahe begraves i Tyn kirken på den smukke rådhusplads.
1603324 Dronning Elizabeth I dør efter næsten 45 års regeringsperiode, hvorefter England og Skotland forenes til ét rige under kong James VI af Skotland, der efterfølgende kaldes James I af Det Forenede Kongerige.
160346 Lægen Simon Paulli fødes i Rostock; han bliver den første, som foretager offentlige anatomiforevisninger i Danmark.
1603428 Begravelse af dronning Elizabeth I finder sted.
1603725 Kong James I krones som konge af England.
16041017 Adelsfruen Ingeborg Skeel dør på Voergård. Den lokale sagntradition giver hende et ondt eftermæle og hævder bl.a., at hun spøger voldsomt.
1605114 Det såkaldte "Gunpowder Plot", som har til formål at sprænge den engelske parlamentsbygning i luften, opdages.
1605115 Guy Fawkes arresteres, da 30 tønder krudt findes i kælderen under parlementsbygningen. Under tortur indrømmer Guy Fawkes, at en lille gruppe katolske oprørere har planlagt at sprænge James I Parlamentet i luften. Hans medskyldige arresteres. Siden 1607 har man i Storbritannien fejret denne dato som "Guy Fawkes' Night". Der sker afbrænding af fyrværkeri i store mængder, og børn løber rundt og beder om "a penny for the Guy", som er en grotesk figur, der brændes på bålet.
1606131 Guy Fawkes, deltager i 'the Gunpowder Plot' mod det engelske parlament den 5. november året i forvejen, henrettes.
1606412 Union Jack bliver det officielle flag i England.
160666 Pierre Corneille, fransk dramatiker, et af fransk teaterdigtnings største navne. Hans hovedværk Le Cid (Sejrherren) er et heltedrama, men også et kærlighedsdrama, og det bliver en vældig publikumssucces. Corneille dør den 1.10.1684.
1606710 Corfitz UlfeldtCorfitz Ulfeldt, søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Han går på Danmarks nyåbnede eliteskole Herlufsholm fra 1613-1617. Herefter sendes han under ledelse af "en tugtemester" sammen med flere af sine mange brødre på universitet i Geneve, og i de følgende 12 år studerer brødrene i både Frankrig, England, Italien og Tyskland. I 1629 vender han tilbage til Danmark, hvor han snart ansættes som hofjunker hos Christian IV, 23 år gammel. Han behersker latin, fransk, tysk, engelsk, italiensk og spansk og har også erhvervet stor indsigt i europæisk politik. Allerede i 1630 forfremmes Ulfeldt til kongens kammerjunker med ansvar for at tilrettelægge kongens dagligdag. Få måneder senere bliver Ulfeldt trolovet med Leonora Christina, datter af Christian IV og Kirsten Munk. Brylluppet må dog vente, da Leonora Christina kun er ni år. Ulfeldt udnævnes til lensmand i Bohus Len, hvorfra han varetager administration af kronens jorder og godser og administrerer skatteopkrævning og håndhævelse af lov og ret. I 1634 bliver han lensmand på Stegehus på Møn. Ulfeldt udnævnes til Rigsrådet 1636, og den 9. oktober, da Leonora Christina er blevet 15 år gammel, bliver de gift og flytter ind på lensgodset på Møn. I 1637 udnævnes Ulfeldt til statholder på Københavns Slot, og han og Leonora Christina bygger en stor repræsentativ gård i Løvstræde.

Ærkefjenden Sverige har militær fremgang i Tyskland, og den danske grænse trues sydfra. Christian IV forlanger oprustning, men Rigsrådet afviser. Christian IV griber til forhøjelse af Øresundstolden på trods af Rigsrådets advarsler om, at Danmark risikerer at lægge sig ud med Europas førende søfartsnation, Nederlandene. De hollandske skibe er afhængige af tjære og beg til vedligeholdelse samt af hamp til reb i master og rær. Materialerne hentes i Finland og Baltikum, dvs gennem Øresund. Kongen forhandler med hollænderne på skrømt, hvilket resulterer i en skæbnesvanger alliance mellem Sverige og Nederlandene. De diplomatiske forhandlinger, som finder sted i England og Tyskland, ledes af Corfitz Ulfeldt for. Resultaterne er ikke imponerende, men Ulfeldt opnår en række kontakter til Europas mægtigste mænd, bl.a. den tysk-romerske kejser Ferdinand III. I Danmark breder der sig rygter sig om, at Ulfeldt har været uhæderlig med statens finanser og muligvis bedraget for 100.000 rigsdaler. På trods heraf udnævnes Ulfeldt i 1643 til rigshofmester, landets højeste embede.

Samme år angriber den svenske hærfører Torstenson Jylland sydfra med et stort kontingent af lejetropper. Samtidig bliver Skåne og Halland angrebet fra nord. Det lykkes dog den danske hær at holde svenskerne i Jylland. Kong Christian sætter sin lid til flåden, og i april 1644 mødes flåderne i slaget ved Kolberger Heide mellem Lolland og Fehmern. Christian IV mister sit ene øje, og svenskerne en stor del af deres flåde, hvorefter der optages forhandlinger. Imens tiltager Ulfeldt sig stadig flere rettigheder, og Christian IV's irritation vokser og ender med krav om en redegørelse for Ulfeldts brug af økonomiske midler. På trods af mistilliden sender Christian IV Ulfeldt af sted til Brømsebro på grænsen til Sverige som leder af den danske forhandlingsdelegation. Resultatet er dårligt, men kunne have været værre: Danmark mister Jämtland, Härjedalen, Gotland og Øsel, og Halland pantsættes i 30 år. Den danske økonomi er i ruiner.

Corfitz Ulfeldt, som i flere år har haft et uhelbredeligt sår i det ene ben, får af kongen tilladelse til at tage til Paris for at få behandlet, og i 1646 drager Ulfeldt og leonora Christine afsted med et stort og prangende følge. I 1647 indgår Ulfeldt en aftale med hollænderne, således at øresundstolden betales samlet én gang om året i stedet for at hvert enkelt skib betaler i Helsingør. Christian IV bliver vred over resultatet og begynder at fatte mistanke til Ulfeldts motiver. Og tilsyneladende med god grund. Ulfeldt forhandler med en pavelig udsending i Haag og giver udtryk for, at katolicismens genindførelse i Danmark ligger ham personligt på sinde. Alt foregår i dybeste hemmelighed. Langt om længe når Ulfeldterne frem til Paris, hvor de modtages i audiens hos enkedronning Anna af Østrig. I juli 1647 efter 13 måneder i udlandet vender parret hjem til Danmark, hvor den rasende konge nægter at modtage andet skriftlige rapporter fra sin rigshofmesteren. Ulfeldt nægter at arbejde, når kongen ikke vil se ham, og der opstår næsten en statskrise. Under Ulfeldts fravær har landets kansler, Hannibal Sehested, som er svoger til Ulfeldt, brugt tiden godt. Han har fået gennemtrumfet, at alle indtægter fra Norge ikke skal passere Rigsrådet, men gå direkte i kongens kasse. men kongen må omstøde denne beslutning, hvorefter Uldfeldt igen begynder at fungere i sin stilling.

Den 28. februar 1648 dør Christian IV på Rosenborg, og Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt kaster sig over arkiverne for at finde dokumentation for, at Kirsten Munk har været Christian IVs lovformeligt ægteviede hustru. Samme dag kaster de kongens samleverske Vibeke Kruse, som er syg og sengeliggende, på porten, og hun dør kort tid efter. Rigsrådet accepterer endeligt at anerkende Kirsten Munks børn som ægte børn af Christian IV, men stadfæster samtidig, at kongens børn med hans første dronning Anna Cathrine har arveretten, og altså ikke Ulfeldternes børn.

Frederik III vælges til konge efter at have underskrevet en håndfæstning, som bl.a. indebærer, at alle hans beslutninger skal godkendes af Rigsrådet og dets rigshofmester. Efter en kostbar diplomatrejse til Nederlandene modtages Ulfeldt køligt. Han reagerer som tidligere ved at nægte at fungere, men Frederik III tager ham på ordet og afskediger Ulfeldt. Der opstår rygter om, at Ulfeldt og Leonora Christine planlægger giftmord på kongen. Frederik III igangsætter en undersøgelse af Ulfeldts embedsførelse, og han får forbud mod at forlade København. Ulfeldt og Leonora flygte til Nederlandene og videre til Sverige, hvor de får den svenske dronning Christinas tilladelse til at tage ophold på svensk territorium i Tyskland, hvorfra Ulfeldt forsøger at forsvare sig mod anklagerne. I sommeren 1653 afholdes rettergang. Da Ulfeldt ikke møder op, beslaglægges alle deres danske besiddelser. Ulfeldterne flytter herefter til Stockholm til det svenske hof, hvor de opholder sig de følgende seks år.

I 1654 abdicerer Dronning Christina og efterfølges af Karl X Gustav. I 1657 erklærer Danmark igen krig mod Sverige. Karl Gustav, der er i Polen, fører sin krigerhær op i Jylland, tager Frederiksodde (Fredericia), krydser først Lillebælt over isen den 30. januar 1658 og den 6. februar også Storebælt og når Sjælland - sammen med Corfitz Ulfeldt, der får løfte om at få sine gamle besiddelser tilbage.

Forhandlingerne ender med underskrivning af Roskildefreden den 26. februar, og Danmark taber store landområder, bl.a. Skåne, Halland og Blekinge. Corfitz Ulfeldt deltager som forhandler for Karl Gustav. Ulfeldt får igen retten til sine danske godser. Herudover får Ulfeldt som tak for hjælpen jord i Skåne, hvor parret slår sig ned. Ulfeldt bliver snart upopulær hos den svenske konge, da han ikke kan lade være med at udtrykke sine egne meninger om, hvordan Skåne skal styres. Den 7. august 1658 marcherer svenskerne igen mod København, hvor de om natten 10.-11. februar 1658 stormer den danske hovedstad men bliver slået tilbage. Ulfeldt kritiserer åbenlyst den svenske aktion i Danmark, og da svenskerne aner en dansk sammensværgelse sættes en syg Ulfeldt og Leonora i husarrest i deres hus i Malmø, og deres svenske besiddelser beslaglægges, mens de afventer dommen. Inden den afsiges, flygter parret til København.

Frederik III viser ingen nåde. Leonora Kristine og en syg og nedbrudt Ulfeldt deporteres til Bornholm og fængsles på Hammershus under den brutale kommandant Adolph Fuchs. Til sidst forsøger Ulfeldterne at flygte ned ad Hammerens stejle klippeskrænter. Fuchs aflægger rapport til København med det resultat, at fangerne skal isoleres fra hinanden. Frederik III dikterer så en løsning, som består i, at Ulfeldterne skal aflægge troskabsed til kongen og i øvrigt opgive deres besiddelser. Parret får lov at rejse til det fynske gods Ellensborg, som Leonora har arvet efter sin moder, Kirsten Munk. I 1662 søger Corfitz Ulfeldt om rejsetilladelse til Nederlandene. Tilfældet vil, at deres plageånd Adolph Fuchs er i Brügge, og den ældste af Ulfeldtsønnerne dræber Fuchs med et knivstik på åben gade. Ulfeldt kan dog ikke ophøre med at lave politiske intriger, og han tager kontakt med kurfyrst Friedrich Wilhelm af Brandenburg, som han tilbyder den danske trone. Kurfyrsten betakker sig, men underretter København om Ulfeldts tilbud. Brevet vækker stor ved det danske hof, som skriver til en række europæiske lande om at arrestere og udlevere parret til Danmark. Leonora Christina arresteres i England, hvor hun forsøger at få tilbagebetalt et lån fra den engelske konge. Hun sejles til København for at blive indsat i en fængelsescelle i Blåtårn. Her sidder hun som bekendt i 22 år. Den 24. juli 1663 dømmes Ulfeldt fra livet ved Højesteret i København in absentia. Der udsættes en dusør på 20.000 rigsdaler for ham levende og 10.000 for ham død. Den 13. november henretter bødlen på Københavns Slot en trædukke som er fyldt med dyreindvolde, og som skal gøre det ud for Ulfeldt. Der opstilles tillige en skamstøtte over ham. Der sendes agenter ud for at fange Ulfeldt, men inden det sker, dør han på en båd på Rhinen i februar 1664.

1606715 Rembrandt, selvportræt Rembrandt Harmenszoon van Rijn, hollandsk kunstmaler og en af billedkunstens største mestre. Han er søn af en møller i Leiden. Som 14-årig bliver han indskrevet som student på Universitetet i Leiden, men forlader studiet efter et halvt år for at forfølge en karriere som maler. Han studerer malerkunst hos Pieter Lastman i Amsterdam, og efter 6 måneder vender han tilbage til Leiden, hvor han finder sin helt egen stil. I 1632 flytter han så igen til Amsterdam, hvor han virker som portrætmaler. Han ægter Saskia van Uylenburgh, borgmesterdatter og kusine til en successfuld kunsthandler. I perioden 1635-1641 får de fire børn, hvoraf kun det ene overlever. Man mener, at Rembrandt har malet over 600 malerier og udførte flere tusinde tegninger og raderinger. Et af de mest kendte er Nattevagten. Den 4.10.1669 dør Rembrandt i Amsterdam og bliver begravet i Westerkerk.
1607416 Kolonisering af den senere amerikanske koloni Virginia begynder. Et skib med kolonister lander i området, der i 1585 er taget i besiddelse for den engelske krone af Francis Drake.
160873 Den canadiske by Quebec grundlægges af Samuel Champlain.
1608102 Hollænderen Hans Lippershey demonstrerer det første teleskop.
1608129 John Milton, engelsk digter ("Paradise Lost"). Han dør i 1674.
1609 Frederik IIIFrederik III fødes på Haderslevhus i 1609 som næstældste søn af Christian IV og dronning Anna Kathrine. Konge af Danmark-Norge fra 1648-1670. Da Christian IV's ældste søn, prins Christian dør i 1647, bliver Frederik som næstældste søn valgt til tronfølger. Ved kroningen i 1648 må han underskrive den hidtil strengeste håndfæstning, som øger Rigsrådets magt betydeligt. I de første år efter tronbestigelsen fører Frederik III en tilbagetrukket tilværelse og overlader ledelsen af Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene. I 1643 gifter den 35-årige Frederik sig med den 15-årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De når i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.

Da magtkampen mellem på den ene side rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested og på den anden side Rigsrådet bryder ud i lys lue, stiller kongen sig på Rigsrådets side og bidrager dermed til at styrte to af landets dygtigste mænd. Kongen har muligvis også haft personlige grunde, da han ikke bryder sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt bliver senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christine - Christian IV's yndlingsdatter - sidder i fængsel i Blåtårn i 22 år som medskyldig.

På det udenrigspolitiske område genoptager Frederik sin faders kamp om herredømmet i Østersøområdet. I 1657 går Danmark i krig mod Sverige, mens Karl X Gustav har travlt i Polen og Brandenburg. Danmark har ganske vist hverken nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på det tidspunkt. Den svenske konge forlader imidlertid Polen og marcherer med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Svenskerne indtager den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tager bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille til fange. Men indtil videre forhindrer den danske flåde foreløbig den svenske hær i at krydse Lillebælt. Men tre måneder senere lykkes det svenskerne at gå over isen til Fyn, og få dage senere fortsætter de over isen på Storebælt mellem Langeland og Lolland. Danskernes forsvar bryder sammen, og Frederik III må kapitulere til arvefjenden. Ved Freden i Roskilde i februar 1658 bliver Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len i Norge afstået til Sverige. Det værste er næsten, at Corfitz Ulfeldt, der er flygtet til Sverige, sidder med som svensk repræsentant ved forhandlingerne. Kort efter bryder Karl Gustav freden og rykker frem mod København, som belejres. Frederik III deltager aktivt ind i forsvaret. Hans forsikring om, at han vil "dø i sin rede", da han bliver opfordret til at forlade hovedstaden, gør ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl dør i begyndelsen af 1660, bliver der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 stadfæstes, og de skånske områder forbliver svenske. Kun Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm har allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget øen til Frederik III som arv og ejendom.

På det efterfølgende stændermøde i 1660 udnytter Frederik uenigheden mellem adelen på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opnå arveret og få annulleret håndfæstningen. Den 18. oktober samme år aflægger stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran Københavns slot. Peder Schumacher - senere adlet som Griffenfeld - udarbejder Kongeloven, verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik III underskriver Kongeloven i 1665. Med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffedes. Adelen må til at betale skat og mister retten til at vælge landets konge. Borgerne får på den anden side ingen direkte magt, men alene det forhold, at adelens mister nogle sine privilegier, er jo også en slags sejr. Frederik III, der er en belæst mand, der interesserer sig for teologi og datidens videnskaber, grundlægger i begyndelsen af 1660'erne Det Kongelige Bibliotek baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han har opkøbt. Frederik III dør af lungebetændelse i februar 1670 og bliver gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn, Christian V.

1609223 Den svenske Karl IX lader lederne af en pro-polsk opstand henrette.
1609318 Frederik IIIFrederik III fødes på Haderslevhus som næstældste søn af Christian IV og dronning Anna Kathrine. Da Christian IV's ældste søn, prins Christian dør i 1647, bliver det Frederik, der skal løfte arven efter faderen. Ved kroningen i 1648 må han underskrive en streng håndfæstning, som øger Rigsrådets magt betydeligt. I de første år efter tronbestigelsen fører Frederik III en tilbagetrukket tilværelse og overlader ledelsen af Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene. Da magtkampen mellem på den ene side rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested og på den anden side Rigsrådet, stiller kongen sig på Rigsrådets side og bidrager dermed til at styrte to af landets dygtigste mænd. Corfitz Ulfeldt bliver senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christine - Christian IV's yndlingsdatter - sidder i fængsel i Blåtårn i 22 år som medskyldig.

I 1657 indledes krig mod Sverige på et tidspunkt, hvor Danmark hverken har nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer. Om sommeren 1657 fører Karl X Gustav en svensk hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Svenskerne indtager den nyanlagte fæstning Frederiksodde, men den danske flåde forhindrer foreløbig den svenske hær i at krydse Lillebælt. Men tre måneder senere lykkes det svenskerne at gå over isen til Fyn, for blot få dage senere at fortsætte over isen på Storebælt mellem Langeland og Lolland. Krigen endte med det danske forsvars totale sammenbrud og den ulykkelige Roskilde-fred i februar 1659. Danmark må afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Desuden mister vi Trondheim og Bohus Len i Norge. De danske forhandlere må oven i købet lide den tort at Corfitz Ulfeldt, der er flygtet til Sverige, sidde med som svensk repræsentant ved forhandlingerne.

Roskilde-freden viser sig kun at være en våbenstilstand. Allerede i august går Karl X Gustav i land på Sjælland og rykker frem mod København. Da kongen opfordres til at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, svarer han med de berømte ord: "Jeg vil dø i min rede". Under den svenske belejring deltager han aktivt i forsvaret af København, hvilket gav ham stor folkelige popularitet. København rider svenskernes storm af, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Rigsrådets magt reduceres, og et nyoprettet krigsråd bestående af kongen og officerer overtager de militære og politiske beslutninger.

Da krigen slutter i maj 1660 er uenigheden mellem samfundsklasserne så stor, at et stændermøde om efteråret vedtog arvekongedømmet. Dagen efter får Frederik III sin håndfæstning tilbage og opnår den absolutte magt med enevældens indførelse i Danmark. I de efterfølgende år lader kongen sin kabinetssekretær Peder Griffenfeld udarbejde Kongeloven, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffedes. Adelen må til at betale skat og mister deres ret til at vælge landets konge. Borgerne får ingen direkte magt, men alene adelens mistede sine privilegier betragtes som en stor sejr. Frederik III dør af lungebetændelse i februar 1670 og bliver begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn, Christian V.

1609823 Galileo demonstrerer sit teleskop.
1609922 En halv million maurere udvises af Spanien, efter at befolkningen er blevet opflammet af kirken.
16091012 "Three Blind Mice" publiceres i London. Det menes, at være den første verdslige sang, der bliver trykt.
16091216 Historikeren Arild Huitfeldt, Christian IV's rigskansler dør, 55 år gammel. Han skriver "Danmarks Riges Krønike" i 10 kvartbind.
161017 Galileo Galilei Galilei iagttager to små "stjerner" i nærheden af Jupiter, og i løbet af de følgende dage finder han to mere. Til hans store overraskelse bevæger de sig omkring Jupiter, som om de er dens planeter. Galilei skriver: "opdagelsen af fire planeter, som ingen før har set, fra verdens skabelse til nu", og han understreger, at de fire "mediciske stjerner" - som han kalder dem til ære for storhertugen Cosimo II af Medici-familien - kun er synlige ved kikkertens hjælp. Månerne navngives Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
1610514 Henry IV af Frankrig snigmyrdes af katolsk fanatiker, Francois Ravaillac.
161075 Den engelske købmand John Guy sejler sammen med sin broder Philip og 38 andre kolonister fra Bristol til Newfoundland, hvor han er udpeget til den engelske kolonis første guvernør.
1610714 Ferdinand II af Medici, storhertug af Toscana, velgører indenfor kunst og videnskab, støtter bl.a. Galileo, som til gengæld forærer ham den linse, hvormed han har opdaget Jupiters måner; Ferdinand dør i 1670.
161144 Christian IV erklærer krig mod Sverige (Kalmarkrigen), da Sverige forsøger at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland.
161151 Christian IV tvinger Rigsrådet til at godkende en krigserklæring mod Sverige; den såkaldte Kalmarkrig kommer til at vare 2 år.
1611611 Den svenske hær bliver besejret ved Kalmar.
1611811 Den tysk-romerske kejser Rudolf tvinges til at afgive Bøhmen til sin broder Matthias.
161228 Samuel Butler, engelsk poet/satiriker.
1613120 Kalmar-krigen mellem Danmark og Sverige afsluttes med freden i Knærød. Danmark er fortsat Nordens stærkeste magt. Danmark får bl.a. lov til at føre tre kroner i rigsvåbnet
1613221 Mihail Romanov, søn af patriarken af Moskva, vælges til tsar af Rusland; hermed grundlægges Romanov dynastiet, som regerer indtil revolutionen i 1917.
1613612 Ole Worm kaldes hjem fra England, hvor han arbejder, og tilbydes et professorat i latin ved Københavns Universitetet.
1613629 Det originale Globe Theater i London brænder ned ved første opførelse af Shakespeare's Henry VIII.
1614627 Det aftales med Hans van Steenvinkel II, at han skal opføre en "ringrendingsplads" ved Frederiksborg Slot. Ringridning var en af datidens mest yndede idrætter blandt adelen.
161589 I Frankrig udbryder en borgerkrig, hvorunder prinsen af Condé slutter sig til huguenotterne, de franske protestanter.
1616423 William Shakespeare dør i Stratford-On-Avon, 52 år gammel.
1616423 Miguel Cervantes, spansk forfatter, dør i Madrid; han blev 69 år gammel. Han er bl.a. kendt for "Don Quijote", ridderen af den bedrøvelige skikkelse.
16161020 Thomas Bartholin, dansk læge, anatom og matematiker, der som den første beskriver menneskets lymfesystem. Medlem af matematisk fakultet ved Københavns Universitet og professor i anatomi . Han leder udarbejdelsen af Danmarks første lægelov. Desuden er han livlæge for Christian V; han dør i 1680.
1617 Oprøret i Sverige blusser op igen. I august landsættes en dansk hær ved Stockholm, men den bliver slået ved Vedla.
16171012 Christian IV udsteder en forordning imod "Troldfolck och deris Medvidere". Heri skelnes bl.a. mellem kloge folk og egentlige hekse.
1618 30-årskrigen begynder som en religionskrig og ender som et europæisk magtspil. Hovedmodstanderne er det katolske, habsburgske Østrig og Spanien, og det franske kongehus samt de tyske, protestantiske hertugdømmer og de skandinaviske monarkier.
161838 Johann Kepler formulerer sin tredie lov om planeternes bevægelse.
1618523 Den østrigske kejser Matthias' statholdere Vilhelm Slavata og Jaroslav Martinitz bliver smidt ud ad vinduet fra borgen Hradcyn i Prag, hvilket giver stødet til det bøhmiske oprør - og efterfølgende 30 års krigen.
16181029 Walter Raleigh Sir Walter Raleigh dør, (64 eller 66 år gammel). Susanne Ove har skrevet denne nekrolog over den spændende person: John Lennon kaldte ham "A stupid git", C.S. Lewis udnævnte ham til "One of the silver poets". Sir Walter Raleigh var digter, adelsmand, spion og opdagelsesrejsende. Han var Elizabeth I's yndling, men det faldt hende noget for brystet, at han i 1591 besvangrede en af hendes hofdamer og giftede sig med denne i hemmelighed. Så meget, at hun satte både ham og den udkårne, Elizabeth "Bess" Throckmorton, i Tower. I 1594 hørte Sir Walther rygter om "The City of Gold" i Sydamerika og sejlede ud for at finde den. Det gjorde han nu ikke; men bogen, han efterfølgende skrev om sine oplevelser, var malet med så bred pensel, at den affødte myten om "El Dorado". Da Elizabeth I døde, faldt Raleigh i unåde og blev arresteret for konspiration mod efterfølgeren James I. Kongen påtænkte at henrette ham, men havde brug for hans hjælp til endnu et togt for at finde "El Dorado". Under togtet angreb Raleighs mænd en spansk forpost ved Orinoco floden, og skønt det var sket under en andens kommando, blev den spanske ambassadør i London, Count Gondomar, aldeles rasende og forlangte, at kongen cementerede dødsstraffen over Raleigh. Han blev halshugget 29. oktober 1618, hans hoved blev balsameret og sendt til hans elskede Bess, som opbevarede det i en fløjlspose indtil sin død 29 år senere. Bess havde sikkert forelsket sig i digteren Sir Walther, for hans stil lå tæt op ad John Donnes, og den var som skabt til at swoone over. Han skrev "The Nymph's Reply to the Shepherd" som svar på "The Passionate Shepherd to His Love" (Come live with me and be my love), og demonstrerede her en digterisk kunnen, der matchede Christopher Marlowes.
161936 Cyrano de Bergerac, fransk dramatiker; han dør i 1655.
1619829 Jean-Baptiste Colbert, fransk statsmand. Han grundlægger den franske flåde, og som finansminister for Louis XIV introducerer mange reformer, som gør Frankrig til en europæisk stormagt; han dør i 1683.
16201119 Pilgrimmene på Mayflower får land i sigte - i dag kendt som Cape Cod.
16201121 "Mayflower" ankommer til Amerika med pilgrimme, som vil slå sig ned i Den nye Verden.
16201221 'The Pilgrim Fathers' lander i Plymouth i Massachusetts i deres skib "Mayflower".
1621626 Danmarks eneste adelige troldkvinde, Kristence Kruckow, henrettes med sværd.
162178 Leonora Christine, datter af Christian IV og Kirsten Munk på Frederiksborg Slot. Hun kommer til at sidde i fængsel i Blåtårn i 22 år som medskyldig i sin ægtefælle Corfitz Ulfeldts planer om et statskup; hun dør i 1698
16211116 Paven bekendtgør, at januar er årets første måned. Hidtil har året begyndt med marts måned. Det er årsagen til, at september måned er den 9. måned, selv om "sept" egentlig står for "7". Tilsvarende med årets følgende måneder.
16211210 Danmarks første forordning om lærlingeforhold.
162211 De pavelige myndigheder tilslutter sig, at året begynder den 1. januar - hidtil har det været den 25. marts (det er forklaringen på, at oktober er den 10. måned, selv om oktober kommer af otte).
1622115 MoliereMoliere, fransk forfatter, af mange anset for verdens største komedieforfatter, fødes i Paris. Hans rigtige navn er Jean Baptiste Poquelin. Moliere studerer ved jesuitterne på "College de Clermont". Allerede som 21-årig opsætter han sit første stykke, som kommer til at køre i tre år. I 1658 spiller han for kongen og opretter snart efter et egentligt teater. Fra 1659 udgiver han mindst én gang om året et værk. Hans produktion strækker sig fra simple farcer til meget sofistikerede komedier, som gør grin med menneskelige svagheder og ofte tåbelige adfærd. I "Tartuffe" skaber Moliere en af sine berømte komiske typer, som er en religiøs hykler. Stykket var så provokerende, at Louis XIV, som selv finder det underholdende, ikke tillader offentlig fremføring i en periode på fem år for ikke at fornærme det magtfulde franske kleresi. Moliere dør mens han selv spiller hovedrollen i "Den indbildte syge". Moliere død i 1673.
162262 Kong Sigismund af Polen slutter fred med Gustav II af Frederik.
16221124 Christin IV inviterer velstående jødiske handelsfolk fra Amsterdam og Hamborg til at bosætte sig i København.
1623619 Blaise PascalBlaise Pascal, fransk matematiker og fysiker, som lægger grunden for moderne sandsynlighedsteori; formulerer Pascal's love om tryk, opfinder den hydrauliske presse. Pascal udfører et pionerarbejde indenfor sandsynlighedsteorien og vanddynamikken. Han bygger fx den første regnemaskine. I 1654 har han en religiøs oplevelse så stærk, at den ændrer hans liv. Han forlader videnskaben og matematikken og begynder at arbejde på en bog, som skal forklare og retfærdiggøre kritendommen overfor tvivlende, men han dør, uden at værket er færdigt. Ikke desto mindre efterlader han en imponerende samling af essays og noter, udgivet i 1670 efter hans død under titlen "Pensees". "Pensees" er overraskende. Formuleret af en videnskabsmand ville man have forventet, at værket var skolastisk med en perlerække af kølige argumenter for troen fra A til Z. I stedet søger Pascal at skabe en slags andelig krise i læseren, en identitetskrise, så læseren næsten må råbe på hjælp efter noget til at udfylde dette tomrum. Denne hjælp skal efter Pascals opfattelse komme fra Gud. Pascals budskab er, at fornuften er et begrænset redskab, som ikke kan levere den endelige sandhed om Gud og universet, så vi må hengive os til troen. Hele livet er han svagelig, og han dør i 1662, 39 år gammel.
162371 Kollegiet Regensen i København åbnes.
16231130 Sorø Akademi oprettes.
162414 Det danske Postvæsen oprettes. I begyndelsen er det forpagtet (privatiseret?) til en københavnsk købmand.
1624310 England erklærer krig mod Spanien.
1624813 Den franske kong Louis XIII udnævner kardinal Richelieu til premierminister.
16241224 Det danske postvæsen begynder af fungere fra Christian IV's Børsen.
1625327 James I af England dør.
162568 Giovanni Cassini, italiensk astronom; han opdager de røde pletter på Jupiters overflade samt mange af Saturns måner; Cassini dør i 1712.
162626 I La Rochelle sluttes fred mellem de stridende parter i den franske religionskrig mellem huguenotterne og kronen. ("Scenen er bl.a. kendt fra "De tre Musketerer").
162649 Den engelske filosof Francis Bacon, hvis bog "Advancement of Learning" fra 1605 førte til grundlæggelse af "Scientific Royal Society", dør 75 år gammel.
162649 Francis BaconDen engelske filosof Francis Bacon, af mange anset for opfinder af videnskabelig metode, dør. Hans bedst kendte værker er The Advancement of Learning og Novum Organum. I det førstnævnte værk, som fører til grundlæggelse af "Scientific Royal Society", udforsker han de eksisterende videnområder. I Novum Organum diskuterer han først falske opfattelser såsom dogmer, der stiller sig i vejen for menneskelig viden. Herefter foreslår han, at vejen til sand viden er induktion, det vil sige udledning af generelle lovmæssigheder på grundlag af observationer af et antal forekomster.
162656 Hollænderen Peter Minuit køber øen Manhattan af indianere for varer svarende til 60 gylden. Stedet kaldes Ny Amsterdam, senere New York.
1626827 Den danske hær under Christian IV lider lederlag ved Lutter am Baremberg.
16261115 Pilgrimmene fra Mayflower køber rettighederne af deres investorer i London.
16261118 Peterskirken i Rom indvies af pave Urban VIII.
1627810 Den franske hær under ledelse af kardinal Richelieu begynder belejring af huguenotterne i La Rochelle (jvf De 3 musketerer). Byen falder 14 måneder senere.
1627102 Under Trediveårskrigen rykker general Wallensteins tyske tropper hærgende ind i Vejle, hvorfra de fortsætter nordpå.
1628 I Slaget ved Wolgast bliver Christian d. IV besejret af en tysk hær og bliver tvunget til at slutte fred.
1628823 Hertugen af Buckingham myrdes. Måske mest kendt for et påstået romantisk forhold til den franske dronning som beskrevet i Alexander Dumas' De tre musketerer. Han leder en ekspedition til Frankrig for at komme de trængte huguenotter til undsætning.
16281128 John Bunyan, forfatter ('The Pilgrims Progress').
1629310 Charles I opløser Parlamentet; det træder først sammen igen 11 år senere.
1629312 Fred indgås i Lübeck. Christian IV må give afkald på de tyske områder og love ikke at blande sig i tyske, indre anliggender.
1629414 Astronomen, fysikeren og matematikeren Christiaan Huygens Christiaan Huygens, hollandsk matematiker, fysiker og astronom, oprindelig uddannet som jurist. Huygens opholder sig i mange år i Paris som medlem af Academie royale des sciences; i 1683 vender han tilbage til Holland. Huygens opøver en stor færdighed i at slibe linser, og med egne kikkerter opdager han Saturns måne Titan i 1655, og i 1659 giver han teoretiske og observationelle beviser for eksistensen af Saturns ring. I 1657 udgiver han en afhandling om beregning af chancer, der er et vigtigt bidrag til udviklingen af sandsynlighedsregningen. Samme år har han udviklet og får patenteret penduluret. Huygens dør i 1695.
1629713 Den danske læge og teolog Caspar Berthelsen Bartholin, professor ved Københavns Universitet, dør, 44 år gammel.
1630529 Charles II af England; han tager titlen efter faderens henrettelse; efter nederlag til Cromwell lever han nogle år i eksil i Frankrig; han dør i 1685.
16301115 Den tyske astronom Johann Kepler dør Han er især kendt for at beskrive de love, der gælder for planeters bevægelse. I en periode arbejder han sammen med den danske astronom Tycho Brahe.
1631222 Peder Syv, folkemindesamler, fødes i Kirke Syv ved Roskilde; han dør i 1702.
1631410 En forordning forbyder tiggeri i København
1631819 John Dryden, stor engelsk poet, dramatiker og satiriker; han dør i 1700.
1632829 John LockeJohn Locke, engelsk filosof fødes i Wrington, Somerset. Han studerer ved Oxford, og i 1667 bliver han rådgiver for Lord Ashley, den første jarl af Shaftesbury. Han bor nogle år i Frankrig og Holland, men vender i 1689 tilbage til England. Han bliver den førende eksponent for empirismen, som docerer, at al viden udledes af eksperimenter. Han er også en betydelig politisk filosof. Hans Two Treatises of Government, 1690, argumenterer imod de kongeliges guddommelige rettigheder og for frihed og retfærdighed. Lockes Essay Concerning the Human Understanding, 1690, er et af de vigtigste værker om engelsk empirisme. Han benævnes undertiden som "den liberale filosofis fader". Han argumenterer for, at det er statens opgave at beskytte borgerne og deres naturlige rettigheder som liv, frihed og ejendom, som et menneske erhverver ved sin fødsel. Hvis staten undlader dette, er det borgernes ret - og måske oven i købet pligt - at gøre oprør. Mange af disse tanker kommer til at indgå i Thomas Jeffersons uafhængighedserklæring og er med til at fremkalde de nordamerikanske koloniers oprør mod England. John Locke dør den 28. oktober 1704, 72 år gammel.
16321020 Christopher WrenChristopher Wren, arkitekt og astronom, Englands største arkitekt af sin tid. Efter Londons brand i 1666 laver Wren en plan for genopbygning af byen. Han designer 53 London kirker, herunder St Paul's Cathedral. "Hvis du vil finde hans minde, så se dig omkring", står der over hans grav i St Paul's Cathedral. Wren dør i 1723.
16321031 Jan Vermeer, hollandsk maler, fødes i Delft, hvor han bliver boende hele sit liv. Han er især kendt for sine portrætter og hans maleteknik, hvor han især er optaget af lysets muligheder. Han dør (som de fleste kunstnere fattig) allerede i 1675.
1632116 Sveriges Gustav II bliver dræbt ved Lutzen under trediveårskrigen.
16321116 Den svenske kong Gustav II Adolf i spidsen for sin hær falder i slaget ved Lützen mod Wallensteins tropper i trediveårskrigen. Han blev 38 år.
16321124 Benedict de SpinozaBenedict de Spinoza, jødisk rationalistisk filosof, fødes i Amsterdam af forældre, som er flygtet fra Portugal for at undgå forfølgelse. Spinoza chokerer sine samtidige med at identificere Gud og Naturen som én og samme ting. Han kommer frem til dette ved anvendelse af Descartes' definition af substans. Descartes beskrev substans som 'det, der ikke kræver andet end sig selv for at eksistere'. Tager man dette bogstaveligt, så kan denne størrelse kun være Gud, eftersom der ikke eksisterede andet. Spinoza går videre: Gud er verden. Naturen og Gud er én og samme ting. Spinoza foreslår, at alle individuelle ting i verden incl. mennesket blot er facetter af denne ene totalitet. Som Spinoza formulerer det i Ethics, udgivet efter hans død: "...Alle ting er i Gud og afhænger således af ham, at uden ham ville de hverken være eller kunne forstås...." Han dør i 1677.
1633120 Den 68-årige Galileo forlader sit hjem i Firenze for at stille for Inkvisitionen i Rom. Den 22. juni samme år bukker han under for trusler og forhør og afsværger, at jorden bevæger sig rundt om solen.
1633223 Samuel Pepys, fødes i London. Han uddannes på Cambridge University, inden han starter sin karriere i den britiske flåde. Fra1686 er han sekretær for Admiralten. Han sidder en periode i Parlamentet, og blandt hans venner kan nævnes personligheder som Issac Newton og Christopher Wren. Selv om han gør udmærket karriere i flåden, er han dog bedst kendt for sin dagbog, hvor han detaljeret beskriver sit liv under Charles II fra 1660-1669. Dagbogen bliver først udgivet omkring 1819. Pepys dør i 1703.
1633410 Bananer til salg for første gang nogensinde i England.
1633622 Galilei tvinges af Inkvisitionen til at afsværge sin tro på det kopernikanske, heliocentriske univers, Paven idømmer ham husarrest, og Galilei skal én gang om ugen i 3 år synge 7 salmer som bod.
16331014 James II, konge af Storbritannien og Irland, anden søn af Charles I. Hans katolske overbevisning fører til, at han afløses af William af Orange.
1634225 Den tyske feltherre Albrecht Wallenstein myrdes af sine officerer; han blev 50 år gammel.
1634325 Britiske kolonister under ledelse af lord Baltimore når frem til Maryland i Nordamerika.
16341011 Natten mellem den 11. og 12. oktober rammes kysten fra Elben til Ribe af en voldsom stormflod, hvorunder 8000 mennesker omkommer. Størstedelen af den frisiske ø Nordstrand forsvinder i havet.
16341215 Thomas Kingo, dansk salmedigter. Han dør i 1703.
163512 Kardinal Richelieu grundlægger Academie Francaise. Et væsentligt formål er at sikre det franske sprogs renhed.
1636416 Københavns Universitet får eneret på at udarbejde og forhandle almanakker.
16361028 Amerikas ældste universitet, "Harvard" grundlægges. Det navngives efter John Harvard, engelskfødt præst, som på sit dødsleje donerer halvdelen af sin formue, £779 samt et bibliotek på 300 bind.
1637513 Den franske kardinal Richelieu opfinder bordkniven. Tidligere anvendes en daggert til at skære kødet på tallerkenen. Richelieu sørger for, at alle knive, som anvendes i hans husholdning, får afrundede kanter.
163811 Niels Steensen (Nicolai Steno) teolog og naturvidenskabsmand. Han dør i 1686.
1638211 Niels Steensen, anatom, geolog, biskop mv. Han dør i 1686. Pave Johannes Paul II saligkårer Niels Steensen under en stor festmesse i Peterskirken den 23. oktober 1988 med over 1000 danske deltagere.
163895 Louis XIVLouis XIV, "Solkongen", fødes som søn af Louis XIII. Da han overtager tronen efter sin fader, er han kun 4½ år gammel. Og han forlader først tronen 72 år senere. Indtil han bliver myndig, regeres Frankrig af hens moder og premierminister kardinal Mazarin. I 1660 gifter Louis sig med Maria Theresa, datter af Philip IV af Spanien. Og i 1661 overtager han selv regeringsansvaret. Da Mazarin død, overtager kongen selv hele regeringsopgaven. Hans prægtige slot, Versailles, hvorfra han styrer sit rige, bliver model for alle andre landes overhoveder. Louis XIV er en meget selvbevidst monark, og han tilskrives udtalelsen "L'etat c'est moi" ("Jeg er staten"). Det er muligvis ikke ham selv, der skal krediteres for denne udtalelse, men der er ingen tvivl om, at den meget præcist udtrykker kongens mening.. Han fører en meget agressiv udenrigspolitik, som er rettet mod Nederlandene og især de østrigske habsburgere. I 1667-1768 forsøger Louis at indtage de spanske besiddelser i Nederlandene (Belgien). Fra 1672-1678 fører han igen krig mod Nederlandene, men også dette forsøg fejler på trods af militær overmagt. Den tredje krig mod Nederlandene fra 1689-1697 går ikke bedre. Den sidste - og dyreste - krig er "den spanske arvefølgekrig" fra 1701-1713, hvor Louis XIV forsøger at sikre sig samtlige spanske besiddelser. Oppositionen ledes af den engelske hertugen af Marlborough. Det ender med, at Louis kan indsætte sit barnebarn Philip V på den spanske trone. Han dør den 1. september 1715 i Versailles og overlever således både sin søn og sit barnhebarn. Hans mange krige og ekstravagante hof (det fortælles, at der skal syv tjenere til for at iklæde kongen sit tøj under morghentoilettet.) har udpint nationen og ødelagt økonomien og formentlig været med til at lægge grunden til den efterfølgende revolution.
1639720 Kirsten Svendsdatter snubler over, hvad hun tror er en trærod ved Gallehus. Det er det første guldhorn. Det anden bliver fundet i 1734.
16391222 Jean Racine, fransk forfatter og dramatiker. Han dør i 1699.
1640828 Den skotske hær slår de engelske styrker ved Newburn-on-Tyne.
1640121 Spanierne drives ud af Portugal, som igen bliver selvstændigt.
1641628 Edward IV krones som konge af England.
16411023 I Ulster anretter oprørere et forfærdeligt blodbad på protestanterne. Antallet af ofre anslås til 30.000.
1641119 Skomagerkone Maren Spliid brændes som heks mellem galgebakkerne ved Ribe.
164218 Galileo Galilei dør.
1642822 King Charles I løfter sit banner ved Nottingham og den engelske borgerkrig begynder.
16421023 Charles I's kavalerer møder Cromwell's rundhoveder i slaget ved Edgehill i Cotswolds. Det er det første større sammenstød mellem de to styrker.
16421124 Den skotske navigatør, Abel Tasman, opdager Van Dieman's Land, som senere omdøbes til Tasmania.
1642124 Førsteminister, kardinal Richelieu dør, 57 år gammel.
16421212 Den hollandske opdagelsesrejsende Tasman opdager New Zealand.
16421213 Den hollandske kaptajn Abel Tasman får New Zealand i sigte, men adskillige af hans mænd dræbes, da de forsøger at komme i land.
16421225 Isaac Newton, STOR engelsk videnskabsmand. Han dør i 1727.
1643514 Ludvig XIV, Solkongen, efterfølger sin far Ludvig XIII i en alder af 4½ år. Han regerer indtil 1715, dvs 72 år.
1643713 Engelske parliamentarister bliver slået af royalisterne under prins Maurice i slaget ved Roundway Down i den engelske borgerkrig.
164312 Der udbryder krig mod Sverige pga. en årelang strid om herredømmet i Østersøen og pga. Sveriges misfornøjelse med Øresundstolden.
16431212 Den svenske feltherre Torstensson overskrider grænsen til Holsten fra svenskerne besiddelser i Nordtyskland.
16441 Jylland besættes af svenske tropper.
16442 Svenske tropper under Gustav Horn rykker ind i Skåne og bliver først stoppet ved Malmø.
1644516 I et søslag i Listerdyb, en tidevandsrende ved Vadehavet, besejrer Christian IV med ni orlogsskibe en flåde på 28 skibe og tvinger dem til at sejle tilbage til Nederlandene. Den hollandske flåde er lejet af den svensk-hollandske finans- og industrimagnat Louis De Geer til støtte for Sverige i Torstenssonkrigen (1643-1645). Blot en måned senere står kongen "ved højen mast i røg og damp" på sit skib Trefoldigheden. Det er her, at han bliver såret og mister et øje. Ved Freden i Brömsebro (1645) må Danmark afstå store landområder til Sverige.
164461 Der udbryder krig mellem England og Holland. Krigen udkæmpes til søs og i kolonierne.
164471 Den danske flåde møder den svenske flåde ved Kolberg Heide. Det ender med dansk sejr, da svenskerne trækker sig tilbage til Kieler fjorden.
164471 Slaget på Kolberger Heide. Christian IV rammes af en granatsplint og mister sit ene øje.
1644925 Ole RømerOle Rømer, astronom og fysiker fødes i Århus. Han bliver student fra Aarhus Katedralskole i 1662, hvorefter han studerer ved Københavns Universitet under bl.a. Rasmus Bartholin. Fra 1672-1681 opholder han sig i Paris, hvor han arbejder sammen med den franske astronom Picard. Han udnævnes til medlem af det franske kgl. videnskabsakademi. Mens han arbejder ved observatoriet i Paris, bestemmer han lysets hastighed - eller "lysets tøven", som han benævner fænomenet - ved observation af Jupiters måner; en afhandling herom offentliggøres i 1676. Under sit ophold i Paris er han lærer for kronprinsen af Frankrig, og han laver projektet for vandtilførslen til Versailles' imponerende fontæner. I 1681 vender Ole Rømer tilbage til København, hvor han udnævnes til professor i astronomi. Samtidig bliver han direktør for observatoriet på Rundetårn. Han bliver snart udpeget til at lede flere omfattende tekniske reformer: sikring af Københavns vandforsyning, udarbejdelse af retningslinierne for landets opmåling og matrikulering, indførelse af et nyt og ensartet mål- og vægtsystem gældende i hele landet. Indtil da har hver landsdel, hver by - ja, endog de forskellige håndværk og handelsgrene haft deres egne mål og vægt. Under hans ledelse gennemføres den gregorianske kalender i Danmark og Norge. Han er også en dygtig instrumentbygger, som bl.a. konstruerer den første meridiancirkel. I 1705 bliver han sågår politimester i København (siden Ole Rømer har mange jyder gjort karriere ved politietaten). Ole Rømer dør den 19. september 1710. Næsten alle Ole Rømers protokoller bliver desværre ødelagt ved Københavns brand i 1728.
16441012 En kombineret svensk-hollandsk flåde besejrer en dansk flåde ved Fehmern. Dette afgør reelt krigen.
16441014 William Penn, engelsk kvæker, som giver navn til Pennsylvanien.
1645110 Ærkebiskoppen af Canterbury, William Laud halshugges på Tower Hill efter at være fundet skyldig i forsøg på at omstyrte den protestantiske religion og for at være fjende af Parlamentet. Der går 15 år, inden der udnævnes en ny ærkebiskop.
16452 Fredsforhandlinger indledes i Brømsebro.
1645520 Christian IV påbyder præsterne i Sjællands Stift at føre kirkebøger. Det følgende år kommer påbudet også til at gælde for Jyllands, Fyns og Skånes stifter.
1645614 I et afgørende slag besejrer Oliver Cromwells "jernsider" den kongelige engelske hær ved Naseby. Borgerkrigen var indledt i 1642.
1645710 Oliver Cromwells rytterhær, "rundhovederne" besejrer de kongetro styrker ved Langport. De fleste af royalisterne overgiver sig.
1645813 Ved Freden i Brömsebro mister Danmark Jämtland, Härjedalen, Gotland og Ösel samt afstår Halland til Sverige for en periode på 30 år.
1645827 Den hollandske jurist Hugo Grotius, grundlægger af folkeretten, dør, 62 år gammel.
1645830 Hollandske indvandrere slutter fred med indianerne i New Amsterdam (nu New York).
1646 Christian VChristian V, ældste søn af kong Frederik III og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødes på Flensborghus i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-1699. Valgsprog: "Fromhed og retfærdighed (Pietate et Justitia)". I 1655 hyldes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig får han sæde i statsrådet, dog større indflydelse - kongen er jo enevældig. Ved Frederik III's død i 1670 træder Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian V kan bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo har arvet tronen, skal han ikke krones, men bliver i stedet salvet. Det sker i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 gifter Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen føder kongen syv børn og maitressen fem børn, som han offentligt vedkender sig. Som tak bliver Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler mistede efter at være blevet styrtet.

I 1675 erklærer kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbageerobre de gamle danske landområder, som Frederik III mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kommer til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltager personligt i flere slag, men nogen afgørelse på krigen kommer der aldrig, trods Niels Juels' sejre i Køge Bugt. Krigen ender med, at Frankrig i 1679 dikterer en fred, hvorefter situationen er som før krigens udbrud.

Den mest magtfulde af kongens mænd er rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffer ham mange fjender. Svenskerne er på dette tidspunkt allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønsker for enhver pris at undgå konfrontation med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene bliver afsløret, lader kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Kongen har tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld bliver dødsdømt og ført til skafottet. Men i sidste øjeblik ændrer kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsones på en ø ud for Trondhjem i Norge, indtil Griffenfeld dør i 1698.Ved Roskildefreden er den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug har allieret sig med Sverige. I 1675 angriber Christian V Gottorp og tager sin svoger, hertug Christian Albrecht til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig må den danske krone efter fransk diktat slippe Gottorp igen. I 1684 forsøger kongen igen at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 må han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.

For at styrke enevælden indføres i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kan enhver, der besidder tilstrækkelig meget jord, erhverve sig grevetitlen. Hvis man har knap så meget jord, må man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløses efterfølgende af titlen baron. Christian V giver "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov".

Kongen dør i august 1699 efter året i forvejen at være blevet såret af en anskudt hjort. Han bliver gravsat i Roskilde Domkirke og efterfølges af sin søn, Frederik IV.

1646415 Christian VChristian V, ældste søn af kong Frederik III og dronning Sophie Amalie fødes på Flensborghus. Ved Frederik III's død i 1670 træder Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian V kan bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. I 1667 gifter Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen føder kongen syv børn og maitressen fem børn, som han offentligt vedkender sig. Som tak bliver Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø.

I 1675 erklærer kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig". Målet er at generobre de gamle danske landområder, som Frederik III har mistet ved Roskildefreden i 1658. Den mest magtfulde af kongens mænd er rigskansler Peder Griffenfeld. Svenskerne er på dette tidspunkt allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønsker for enhver pris at undgå konfrontation med Frankrig. Det kommer til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltager personligt i flere slag, men nogen afgørelse på krigen kommer der aldrig, trods Niels Juels' sejre i Køge Bugt. Krigen ender med, at Frankrig i 1679 dikterede en fred, hvorefter situationen er som før krigens udbrud.

Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende bliver afsløret, lader kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld bliver dødsdømt og ført til skafottet. Men i sidste øjeblik ændrer kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsones på en ø ud for Trondhjem i Norge indtil Griffenfelds død i 1698. Ved Roskildefreden er den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug har allieret sig med Sverige. I 1675 angriber Christian V Gottorp og tager sin svoger, hertug Christian Albrecht til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig må den danske krone efter fransk diktat slippe Gottorp igen. I 1684 forsøger kongen igen at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 må han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen. Kongen dør i august 1699 efter at være blevet såret af en anskudt hjort. Han bliver begravet i Roskilde Domkirke og efterfølges af sin søn, Frederik IV.

164671 Gottfried Wilhelm Leibniz, tysk filosof, matematiker og politisk rådgiver. Leibniz udvikler differential- og integralregning i konkurrence med Isaac Newton; han dør i 1716.
1646819 John Flamsteed, første Royal Astronomer, en post, han bevarer i 44 år. I den periode bevæger astronomien sig ud af middelalderens myter og mysterier og antager en moderne, matematisk form; han dør i 1719.
164787 Den engelske borgerkrig skærpes, da Karl I afviser parlamentets krav. Oprørshæren marcherer ind i London.
164788 Irske tropper besejres af den engelske hær ved Dangal Hill i Irland.
1647108 Den dansk astronom og elev af Tycho Brahe, Christian Longomontanus, dør. Han var den første professor i astronomi ved Københavns Universitet.
16471110 Ved "Westminster traktaten" overføres de hollandske besiddelser i New Holland (i dag New York) til England.
1648221 Christian IV dør på Rosenborg Slot.
1648228 Christian IV dør på Rosenborg Slot, 70 år gammel.
16481024 Trediveårskrigen afsluttes med Den westphalske Fred, hvorunder de europæiske lande garanterer Nederlandenes uafhængighed.
16481123 Frederik III krones.
1649119 I London indledes retssag mod Charles I, som 11 dage senere må bestige skafottet.
1649130 Kong Charles I henrettes for forrædderi.
1649317 Cromwell afskaffer monarkiet og erklærer England forCommonwealth.
164945 Elihu Yale, grundlægger af Yale University; han dør i 1721.
1649519 England erklærer sig som et Commonwealth med Oliver Cromwell som præsident for statsrådet.
1649915 Titus Oats, engelsk, anglikansk præst og agitator mod den romersk katolske kirke. Han oppisker en stemning mod pavemagten ved at fabrikere løgnehistorier. Da han afsløres, bliver han pisket og kastet i fængsel.