Maybe it's because I'm a Londoner,
That I love London so.
Maybe it's because I'm a Londoner
That I think of her wherever I go.
I get a funny feeling inside of me
Just walking up and down.
Maybe it's because I'm a Londoner
That I love London Town."
Hubert Gregg
Birgit og jeg havde kun været i London en gang tidligere, da vi i sensommeren 2007 besluttede at tage derover igen. Vi fandt nogle billige billetter hos Ryanair og et centralt beliggende hotel på nettet, og så var vi klar. Vi besluttede at indlede med tre dage i Cambridge - den tur skriver jeg om ved en senere lejlighed.
Som du ved, er London hovedstad i United Kingdom og i England. Det er den største by i Vesteuropa, beliggende i det sydøstlige England ved Themsen. Stor-London har en befolkning på 7.5 millioner indbyggere ((2006). Tager vi forstæderne med kommer vi op på mere end 14 millioner. Historisk set er London en af verdens storbyer og et center for politik, kultur, kunst, handel og internation finans.
Der har selvfølgelig eksisteret bosættelser langs Themsen, længe romerne kom på banen - bl.a. er der vidnesbyrd om bronzealderbeboelser, men traditionelt henfører man oprettelsen af byen London til den romerske invasion i år 43, hvor en kommando under ledelse af Aulus Plautius rykkede frem fra deres landingssted i Kent mod Colchester, som dengang var den mest betydende by. De romerske tropper blev standset af Themsen, hvor de var tvunget til at bygge en bro.
Den romerske bosættelse på nordsiden af Themsen blev kaldt Londinium, og den blev hurtigt et vigtigt handelscenter for varer, som blev bragt op ad Themsen på både og losset over på trædokker ved broen. Omkring år 200 byggede romerne en forsvarsmur omkring byen, resterne af denne kan ses flere steder i dag. De næste 1000 år afgrænsede den romerske mur byen London. Området indenfor muren svarer stort set til det nuværende "the City", Londons finansielle center. London fortsatte med at vokse under romerne og kulminerede med et befolkningstal på omkring 45.000. Efter romerrigets fald omkring 410 oplevede London en tilbagegang, som varede adskillige hundrede år.
"London Stenen" er en gammel sten, som ifølge legenden lå på det sted, hvorfra romerne målte alle afstande i England på samme måde som den tilsvarende sten på Forum Romanum. Uanset om denne historie er rigtigt eller ej, så har London Stenen i mange hundrede år været anerkendt som et symbol på magt i the City of London. Her blev aftaler indgået, og løfter svoret. Stenen, som oprindelig var noget større, lå midt på Cannon Street. Siden blev den i 1798 indfældet i væggen på St Swithin's. Da kirken blev bombet under anden verdenskrig, blev stenen, som i øvrigt var uskadt, anbragt på muren overfor Cannon Street Station, hvor den er beskyttet bag en jernrist. Der er planer om at nedrive bygningen, som blæ.a. rummer en sportsforretning, hvorfor stenen muligvis ender på British Museum eller Museum of London.
Fra omkring år 800 var den blomstrende handel i London et populært mål for de danske vikinger, som regelmæssigt sejlede op ad Themsen og angreb London. I 851 angreb et styrke på 350 langbåde med danske vikinger om bord London og brændte den ned til grunden, og de næste 100 år herskede danske og norske vikinger i London. I 886 blev danskerne smidt ud af London af Alfred den Store, men efter hans død vendte de danske vikinger tilbage. I 1014 blev de danske vikinger angrebet af en hær af angelsaksere og norske vikinger. Under kampen lykkedes det angriberne at ødelægge London Bridge; det er formentlig fra denne begivenhed, at vi har fået den kendte børnesang "London Bridge is Falling Down" - mere herom, hvis du kommer med os på vores udflugt til London Bridge. Allerede i 1017 kom den danske vikingekonge Knud den Store på den engelske trone, og det lykkedes ham at slutte fred med angelsakserne. Du husker formentlig H.C. Andersens "Engang du herre var i hele Norden. Bød over England, nu du kaldes svag". Efter Knuds død kom England igen under angelsaksisk kontrol ved Edvard Bekenderen.
Man kan med nogen ret påslå, at Londons middelalderhistorie begyndte juledag 1066, da Vilhelm Erobreren, William I (1027-1087) blev kronet til konge af England i Westminster Abbey. Vilhelm var søn af hertug Robert af Normandiet, men besluttede at gøre krav på den engelske trone efter den svagelige og barnløse konge Edvard Bekenderen. For at gøre en lang historie kort slog Vilhelm jarlen Harold Godwinson i slaget ved Hastings i 1066 og satte dermed et punktum for den normanniske invasion af England. Edvard tildelte indbyggerne i London særlige privilegier, men samtidig byggede han en borg i den sydøstlige ende af byen for at holde den under kontrol. Borgen har gennem talrige udbygninger og forstærkninger udviklet sig til det Tower, vi kender i dag. I 1176 blev den første stenbro, London Bridge bygget over Themsen, blor få meter fra den oprindelige romerske bro. London udviklede sig langsomt i tiden under angelsaksisk styre, og i det 12.-13. århundrede overhalede London konkurrenten Winchester og blev de facto hovedstad, og med bygningen af Palace of Westminster fik den kongelige familie permanent residens i London.
I 1485, da Henrik VII kom på tronen efter at have slået Richard III, havde London en befolkning på omkring 75.000. Allerede i år 1600 var tallet steget til 200.000, og byen blomstrede. Det victorianske London var en by med stærke kontraster fra nye overdådige bygningsværker til det ubegribelige slum, som Dickens har beskrevet med så stor indignation, ikke mindst i "Oliver Twist". Den industrielle revolution havde både sine lyse og sine mørke sider. I begyndelsen af 1600-tallet blomstrede teaterkunsten i London, og man så teatre som "the Rose Theatre" og Shakespeares Globe blive opført.
Under den lange, tørre sommer i 1665 rasede pesten i London. Alle, som kunne komme afsted, forlod byen. Antallet af døde anslås til mellem 70.000 og 100.000. Som det ikke var nok, den 2. september 1666 udbrød der en lille brand i et bageri på Pudding Lane. Næret af en kraftig vind udviklede denne lille brand sig til et inferno, som i fire dage raserede de med træhuse tætpakkede gader i London. "Kun" otte personer omkom ved branden, men omkring 80% af byen blev ødelagt: 13.000 bygninger, 89 kirker og den gamle St Paul's Cathedral. I løbet af kort tid havde Christopher udarbejdet en plan for byens genopbygning med brede boulevarder og åbne pladser. Desværre var Wrens plan på bekostelig at gennemføre, at meget byggeri blot blev opført ovenpå det gamle, men Wren fik til opgave at genopføre kirkerne, herunder St Paul's Cathedral. De fleste af de kirker, vi ser i london i dag, er Christopher Wrens værk. Branden i 1666 er således forklaringen på, at der næsten ikke findes kirker i London før den. Hvis du kommer med os rundt, vil du møde denne fantastiske arkitekt mange gange.
Når vi nu snakker om arkitekter, vil jeg også nævne George IV's yndlingsarkitekt, John Nash (1752–1835), som designede Regent Street, Regent Park, Regent's Canal, Piccadilly Circus, Marble Arch, Carlton House Terrace og Oxford Circus, foruden at han tog sig af ombygningen af Buckingham Palace til en værdig residens for en monark.
I 1829 grundlag Robert Peel Metropolitan Police, som skulle sikre lov og orden udenfor the City proper. Politimændene blev kaldt "Bobbies" efter deres grundlægger. Begyndelsen af 1800-tallet stod i dampens tegn. Den første jernbane i London fra London Bridge til Greenwich kom i 1836, senere fulgte store stationer som Euston (1837), Paddington (1838), Waterloo (1848) og King's Cross (1850). I 1863 kom den første undergrundslinie i London, den gik fra Paddington til Farringdon Road; andre linier fulgte hurtigt.
I 1834 brændte Houses of Parliament ved Westminster Palace ned. Bygningerne blev efterfulgt af det gotiske Houses of Parliament, designet af Charles Barry og A.W. Pugin. Klokketårnet, som indeholder Big Ben, kom i 1859.
I 1851 blev den første verdensudstilling, "The Great Exhibition of the Works of Industry of all Nations" afholdt i London. En af de entusiastiske bagmænd var dronning Victorias gemal, prins Albert. Formålet var at vise teknologi og produkter fra hele verden. Udstillingen blev afholdt i Hyde Park i og omkring Joseph Paxtons revolutionerende jern og glashal, "Crystal Palace". 6 millioner besøgte udstillingen, dvs omkring en tredjedel af Englands befolkning. "Crystal Palace" blev siden flyttet til Sydenham, hvor den brændte ned i 1936. Overskudet fra udstillingen blev anvendt til opførelse af Victoria og Albert Museum, Science Museum og Natural History Museum, som alle ligger lige syd for Kensington Park/Hyde Åark. Området fik i folkemunde navnet "Albertopolis".
Befolkningstallet voksede i løbet af 1800-tallet fra omkring 1 million til mere end 6 millioner, en vækst, som byen slet ikke kunne følge med til. Da England (Storbritannien) i løbet af det 18. og 19. århundrede blev verdens største emperium, blev London "verdens hovedstad" og var i mange år verdens største by.
I 1904 kom de første busser i London og to år senere den første undergrundsbane. Luksushoteller skød op tillige med overdådige teatre og indkøbscentre. The Ritz åbnede i 1906 og Selfridges i 1909. Under anden verdenskrig blev omkring en tredjedel af byen ødelagt ved tyske bombardementer, herunder næste alle Londons dokker.
Oprindelig refererede navnet London til den såkaldte "Square Mile", som var det romerske og senere middelalderlige London. Denne del kaldes i dag for "the City of London" eller bare "The City". Nutidens london omfatter også de mange omgivende byer og landsbyer, som i tidens løb er blevet opslugt af hovedstaden. London har nogle af verdens bedste museer og gallerier, fx British Museum, Tate Britain med engelsk kunst siden 1500-tallet og Tate Modern med international kunst fra 1900 til i dag. Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at London i 2012 er vært for de olympiske sommerlege fra den 27. juli - den 12. august; det er den første by, som har haft den ære tre gange; de første to gange var i hhv. 1908 og 1948.
Hvis du er interesseret i byens historie, er "The Museum of London" i Barbican et besøg værd. Som til næsten alle engelske museer er der gratis adgang.
Samuel Johnson sagde "When one is tired of London, one is tired of life" - jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Som så ofte før fløj vi med Ryanair, som har to daglige forbindelser fra Tirstrup til Stansted, én om formiddagen og én om aftenen; vi tog formiddagsmaskinen. Sidste gang, vi var i London, tog vi Stansted Expressen, som kører til Liverpool Street Station med 2-4 afgange i timen. Turen tager omkring en time. National Express Bus kører til Victoria Station hver halve time. Denne gang skulle vi til Cambridge, og vi besluttede at tage toget. Vi købte billetter i forhallen, hvorefter vi gik to etager ned og hoppede på toget til Cambridge. Da kontrolløren kom, kunne han fortælle os, at vi havde købt billetter til den bus, som går lige udenfor stationen. Vi fik ingen bøde men lov til at købe to togbilletter, så hvis du kan bruge et par ubrugte busbilletter af ældre dage, så ... Efter tre dage i Cambridge tog vi toget til London, og her begynder denne fortælling.
Vi ankom fra Cambridge til King's Cross, som både er en jernbanestation og en undergrundsstation. Mere end 40 millioner mennesker passerer stationen hvert år. Som så mange andre barnlige sjæle kendte jeg lidt til King's Cross i forvejen; det er fra denne station, at Harry Potter sammen med andre håbefulde troldmandslærlinge og ditto hekse stiger på Hogwarts Ekspressen for at tage til Hogsmeade Station efter ferie. Det sker som bekendt fra den magiske og hemmelige "Platform 9¾". Jeg var nødt til at spørge en togmand om vej, og han grinede og sagde, at vi ville ikke være i tvivl om, når vi fandt den. Som det fremgår af billedet, nåede den sidste passager ikke igennem muren i det splitsekund, hvor den er åben, for bagenden af bagagevognen stikker ud af væggen. J.K. Rowling indrømmede i et interview i 2001, at hun havde forvekslet King's Cross med Euston, som ligger lige i nærheden. Under optagelse af Harry Potter-filmene har man midlertidigt omnummeretet platform 4 og 5 til 9 og 10 for at få scenariet korrekt. Indtil engang i 1950'erne var det almindeligt, at britiske kostskoler lejede særlige tog til transport af elever til og fra skole ved begyndelsen og afslutningen af et skoleår. Det er formentlig derfra, at J.K. Rowling har fået inspirationen til Hogwarts Ekspressen.
King’s Cross ligger ved siden af - eller rettere er nærmest sammenbygget med - St Pancras Station. King’s Cross blev bygget fra 1851-1852, mens St Pancras, som er noget højere, er fra 1863-1865. Navnet "King’s Cross" stammer fra et monument for George IV (1820-1830),som blev rejst, hvor vejene Euston, St. Pancras og Pentonville krydser. Da befolkningen ikke brød sig om munumentet, blev det taget ned igen i 1845, men navnet "King's Cross" eksisterer stadig.
London Underground - som i daglig tale hedder "The Tube" - skærer London på kryds og tværs. Det er verdens ældste metro, og den første linie, Metropolitan Line, går tilbage til 1863. Metroen består af 12 linier, som har hver sin farve på de kort, som fås overalt. Man kan skifte lige så mange gange, man har lyst, bare man ikke overskrider det antal zoner, som billetten er udstedt til. Metroen er forholdsvis dyr at bruge, og i "rush hours" (7:30-9:30 og 16:30-19:00) er der mange passagerer. Togene kører fra kl 5:30 om morgenen til kl 1 om natten.
Det er temmelig dyrt at køre i metro i London. Området er inddelt i seks zoner, der ligger som koncentriske cirkler omkring centrum, hvor de fleste turistattraktioner ligger. Heathrow Lufthavn ligger fx i zone 6. Prisen afhænger selvfølgelig af antal zoner, du har brug for. En enkeltbillet kostede omkring £4 (2007). Man kan købe såkaldte Travelcards, som giver ret til ubegrænset kørsel i 1, 3 eller 7 dage; billetten gælder både for metroen og busser. De fleste dage købte vi et "off-peak Day Travelcard for Zone 1-2", som gjaldt udenfor myldretid (se ovenfor) og rakte til de fleste bestemmelsessteder. Billetten, som kunne trækkes i en automat på stationen med anvendelse af et betalingskort (fx Visa Dankort). En sådan billet kostede £5.10. Et travelcard, som gælder en uge, kan også anvendes i myldretiden.
Vi havde fundet hotel på nettet. Sidste gang havde vi boet næsten en times transporttid udenfor London, men denne gang gik vi efter at finde et sted i hjertet af London. Der er selvfølgelig tusindvis af hoteller i byen, men vi faldt for Hotel Apollo, som ligger i Argyle Street 43. Det lille hotel ligger omkring 20 meter fra King's Cross underground og St. Pancras togstation, så det var det ideelle udgangspunkt for vores daglige udflugter. Det er et lille familiedrevet Bed & Breakfast hotel, de små værelser er pæne og rene og til fornuftige priser. Vi gav 48 pund for et dobbeltværelse, hvilket ikke fås meget billigere i centrum af London. Alle værelser har håndvask og TV; nogle har eget toilet/badeværelse, men i de fleste tilfælde skal fx. 3 værelser dele om denne facilitet. Det gav dog ingen problemer. De første par dage havde vi et tagværelse, som blev temmelig varmt om eftermiddagen, men da vi bad om at få et andet værelse, blev dette klaret på en halv time (selvfølgelig fordi, der var plads). Hver morgen fra kl 7-9 blev der serveret "full English breakfast", som udover kaffe/te, toast med syltetøj omfatter bønner, bacon og spejlæg. Vi afstod fra bønnerne og nøjedes med at dele én "English breakfast", hvilket var tilstrækkeligt. Familien er af italiensk afstamning, og mens forældrene på var ferie i hjembyen på Sicilien, passede to døtre hotellet upåklageligt.
Alle Londons seværdigheder er indenfor rækkevidde, fx var der tre minutters gang til det nye imponerende British Library. Vi spadserede også flere gange ud ad Euston Road til Regent's Park. Der ligger en traditionel pub lige overfor hotellet, her spiste vi til aften en enkelt gang, og et par gange nød vi også en pint her. I øvrigt er næsten samtlige ejendomme i Argyle Street og i de nærliggende gader indrettet til bed-and-breakfast, og med undtagelse af weekenden så det ud til, at der var god plads. De fleste steder havde man i døren et skilt, som fortalte, om der var ledige værelser. I øvrigt er der flere små parker og legepladser i området, som vi ofte besøgte på en aftentur. Der er også gode muligheder for at købe små retter at tage med hjem på hotellet.
Du er velkommen til at følge os på vores færd rundt i London, hvor vi bl.a. vil besøge
Hvis du har lyst, kan du nedenfor vælge at studere en anden af de London-sider, jeg har begået. Ellers tak for besøget.
