Guantanamera

Palmabugten
Palmabugten med katedralen i baggrunden Lad os, inden vi bevæger os ind i Palma, kaste et blik på dem smukke Palmabugt, som strækker sig ca. 25 km på begge sider af byen. Oprindelig lå der her en række småbyer som Arenal og Magaluf. Første gang vi kom til Mallorca, så vi fiskerne trække deres garn i land ved Arenal. I dag er det hele smeltet sammen til et sammenhængende turistområde med hotel ved siden af hotel. Forskellige turisttyper foretrækker forskellige steder i bugten, såsom unge/ældre, englændere/tyskere, jetset/happy-go-lucky typer (som fx min arbejdskammerat Søren Lindgaard) osv. Familier med børn tager i stort tal til Magaluf og Palma Nova, hvor der udover fortrinlige sandstrande er minigolf, vandland (?), ridning osv. I Magaluf ligger ét af Europas største diskoteker, BMC, hvor bl.a. Spice Girls har optrådt. De kongelige og andre notabiliteter tager derimod til Cala Major (cala betyder vig).

Langs med bugten strækker sig i en længde af ca. 4 kilometer "Middelhavets balkon", Paseo Maritimo. På sin vej passerer boulevarden 4 havne: fiskerihavnen, militærhavnen, lystbådehavnen og den internationale havn. Næsten 1000 palmer står langs vejen, og vi kan stærkt anbefale at tage en slentretur et par timer her. Paseo Maritimo går over i Paseo Sagrera, som passerer forbi katedralen, Almidaina paladset og den gamle børsbygning. På billedet ses den oplyste katedral i baggrunden.


Palma
Indbyggertallet i Palma, som er hovedstaden for de baleariske øer, nærmer sig 300.000 fastboende. Byen er, som allerede antydet, temmelig langstrakt, men har dog alligevel en rimelig stor og spændende bykerne. Hovedgaden er Av. Generalisimo Franco - dog skulle det ikke undre mig, hvis den er døbt om, siden vi var der først. I daglig tale kaldes den El Borne. Den løber faktisk oven på det sted, hvor den ene arm af Riera floden havde sit løb. Denne avenue er centrum i den nedre bydel, på spansk Vila Baixa, mens den øvre bydel, Ciudad Alta har centrum ved det imponerende rådhus. Det er spændende at slentre rundt i de snoede gader, og der er rige muligheder både for at købe lidt ind og gå slukket sin tørst. Men kom nu med rundt til nogle af de største seværdigheder i Palma. Desværre kan vi på denne plads kun nå at besøge et begrænset antal.

Katedralen
Domkirken i Palma Ingen besøgende til Palma glemmer nogensinde synet af den majestætiske, gotiske katedral med dens fantastiske beliggenhed. Første gang, vi var på Mallorca, boede vi i Terreno med udsigt til kirken tværs over Palma bugten. Både ved dagslys og i aftenens kunstige belydning var den et imponerende syn.

Domkirken, som de lokale kalder La Seo, er bygget på ruinerne af en tidligere arabisk moske. En nat i 1229, da Jaime I var på vej med en flåde for at tilbageerobre Mallorca, blev man ramt af en forfærdelig storm. Og kongen gav det løfte til jomfru Maria, at han ville bygge en kirke til hendes ære, hvis ham og hans flåde overlevede. Og nytårsdag 1230 blev grundstenen nedlagt, og byggeriet sat i gang. Katedralen blev dog først indviet i 1601. Kirken, som er bygget af smuk gylden limsten, er 121 meter lang, 55 meter bred, og midterskibet er 44 meter høj. Klokketårnet er 52 meter højt og har 9 vældige klokker. Arkitekten er katalaneren Sagrere, som også har bygget Børsen foruden andre bygningsværker i Italien og Frankrig.

Når man kommer ind i det vældige kirkerum med 8 kapeller til hver side, fortrylles man af det lys, som strømmer ind gennem et 12 meter stort vindue over hovedalteret. Vinduet er en rose opbygget af 1236 stykker glas. Den berømte arkitekt Antoni Gaudi (ham fra Barcelona) har arbejdet med lysvirkninger, bl.a. ved at afdække nogle tidligere dækkede vinduer. Bag højaltret findes marmorsarkofager for kongerne Jaime II og III.

Af kirkens portaler er den sydlige Puerta del Mirador fra 1400 nok den smukkeste. Vestporten Puerta Mayor fra 1594 er i renæssancestil. I 1851 måtte hele vestsiden restaureres efter et større jordskælv, kun renæssance døren overlevede mirakuløst.

Ved nordportalen ligger domkirkemuséet, hvor man bl.a. kan se forskellige relikvier som 3 torne fra Jesu tornekrone, st guldkors, hvori er indfældet splinter fra Jesu kors, samt et stykke af den svamp, hvormed Jesu fik noget at drikke, mens hans hang på korset. Herudover er der en større udstilling af malerier og andre kunstgenstande. Specielt kan jeg godt lide et arabisk skrin i træ og elfenben fra 1200-tallet med denne kloge inskription: "Ære, gods og lykke følger altid den, som har det".


Almudaina paladset
Almudaine paladset i Palma Almudaina paladset ved siden af domkirken er oprindelig bygget som en borg for de mauriske herskere og lå lige udenfor bymurene. Paladset var omgivet af en solid fæstningsmur, hvoraf en del er bevaret. Det er fra ca. 1115 og havde dengang et badebassin i den indre gård. Efter at 50.000 maurere i 1229 havde måtte overgive sig til Jaime I gik man i gang med at 'tilpasse' bygningen. Bl.a. blev et af de arabiske tårne forsynet med en brønzeengel som vejrhane. Jaime II, som ønskede at anvende paladset som sin sommerbolig, ønskede mere gennemgribende forandringer og tilkaldte Pedro Salvá - den arkitekt, som stod for opførelsen af Bellver slottet - som vi kommer til om lidt. Kongen beordrede opført en kongeligt kapel, Santa Ana - ikke særlig stort, men utrolig smukt. Udover at fungere som museum med bl.a. en stor samling flotte flamske gobeliner huser det også øens havneledelse, en domstol samt nogle arkiver.


La Lonja
La Lonja Tæt på Almudaina paladset og ind mod centrum ligger La Lonja, den gamle varebørs. Den er bygget af Guillem Sagrera, som har lagt navn til strandpromenaden nedenfor. Børsen, som blev påbegyndt straks efter erobringen af Mallorca, har haft en utrolig stor betydning for øens handelsliv. På grund af forskellige problemer blev den først færdigbygget omkring 1450. Bygningen anses for én af de smukkeste, gotiske bygninger i hele Spanien, udsmykket med små, fine tårne. På den østlige facade ses en engel med en dokumentrulle med indskriften "Handelens beskytter". Her har Columbus efter sigende planlagt sine rejser til Den nye verden, når han var inde at handle med silkevarer. Bygningen fungerer i dag som museum med skiftende udstillinger.


Andre kirker i Palma
Selv om vi ikke er specielt religiøse, elsker vi at besøge kirker på vores rejser. Og der ligger faktisk et stort antal kirker i Palma. Når man ør og svimmel er kommet ud på gaden efter et besøg i katedralen, skal man bare gå et par hundrede meter, og så møder man den næste store kirke, Santa Eulalia, Palmas ældste kirke fra 1200-tallet. Ganske vist er mallorkinerne et religiøst folk, men er det nu også nødvendigt? Forklaringen er den enkle, at byggeriet af domkirken strakte sig over 400 år, og det kunne man selvfølgelig ikke vente på. Indenfor en radius på måske 500 meter kan man finde ca. 35 kirker og kapeller. Nogle af disse kirker var oprindelig jødiske templer. Det er interessant (det synes jeg nu), at jøderne faktisk kom bedre ud af det med deres arabiske naboer end de kristne, som flyttede ind midt i 1200-tallet. Efter nogle års intriger måtte alle Palmas jøder enten forlade øen eller konvertere til kristendommen. Deres synagoger blev enten nedrevet eller konverteret til kristne kirker.

San Francisco kirken og klostret
San Francisco klostret Og ikke langt fra katedralen ligger San Francisco kirken fra 1281 - nok den betydeligste kirke i Palma. Den smukke barok portal fra 1690 er lavet af den navnkundige arkitekt Herrera. I kirken ligger Ramón Llull, én af Mallorcas store sønner, begravet. Hans urne, lavet af Sagrera, står i en hvælving i kapellet bag koret, udsmykket med engle.

Ved siden af kirken ligger det smukke gotiske kloster med samme navn som kirken. Klostret er opført 1286-1400 og anses for ét af de smukkeste klostre i Spanien. Udenfor klostret står en statue af Junípero Serra, den mallorkinske missionær, som blev kaldt "Californiens apostel". Ham kan du høre mere om, hvis du følger med os til hans fødeby Petra. Her er utrolig fredfyldt i betragtning af, at mindre end 100 meter borte slås bilister om de alt for få parkeringspladser. Vi kan anbefale dig at slappe af en halv times tid i den indre slotsgård, inden du vender tilbage til den uendelige søgen efter nye oplevelser.


Ramón Llul
Ramón Llull er født i 1232 på Mallorca. Llulls far var med til at erobre Mallorca og fik store landområder af kongen som belønning for sin indsats. Llull blev allerede som page ansat ved prinsens hof, den senere Jaime II. Her fik han undervisning i latin og katalansk samt i digtningen og sangskrivningen, og han skal efter sigende have været en udmærket troubadur. I en alder af 25 blev han hofmarskal for prinsen.

I 30-års alderen sker en store omvæltning for Llull, som trods ægteskab og to børn, jagtede enhver smuk kvinde i sin omgangskreds, vendte han sig pludselig mod kristendommen. Der findes en del historier om, hvad der foranledige dette. Et af forklaringerne er, at han flere nætter i træk, hvor han sad på sit værelse og skrev på et kærestebrev, så Jesus på korset. Han beslutter, at han vil tjene Kristus og om nødvendigt dø for ham, og han vil etablere klostre, hvor der skal undervises i flere sprog for herigennem at udbrede kendskabet til Kristus. Der findes også en dramatisk historie, hvor han på hest skal have forfulgt en kvinde ind i Santal Eulalia.

Llull gennemførte to pilgrimsrejser for at bøde for sine synder. Herefter tog han ophold på det dominikanske kloster og startede forfra på sin uddannelse og lærte latin og arabisk. Llul mente, at det var nødvendigt at kende den muslimske religion og dens filosoffer for at kune missionere i disse områder. Herudover studere han Platon og Aristoteles.

Llull skrev nu en række filosofiske, videenskabelige værker, hvis formål var at omvende til kristendommen. Han skrev sin Ars Magna, den store kunst, hvori han forsøgte at samle al kendt og formulerede en lang række læresætninger, som stadig bruges. Inden Llull kunne publicere sine værker, skulle de godkendes af kirken, hvilket Jaime I foranledigede. Herved blev Llul også beskyttet mod evt. forfølgende af Inkvisitionen. Efter Llulls død omstødtes godkendelsen, og en del af Llulls værker var længe bandlyst.

En herskende teori på den tid mente, at man kunne løse modstrid mellem tro og videnskab ved at operere med to slags viden: viden gennem troen og viden gennem videnskaben. Denne opsplitning kunne Llull ikke acceptere, og hele hans filosi gik ud på at bevise troens rigtighed med videnskabelige beviser. Ved flere lejligheder rejste Llul til Paris, hvor han argumenterede for sin filosofi. Hans forelæsninger vakte ikke særlig stor genklang blandt de lærde. Lluls udgangspunkt var bl.a., at man ved missionering blandt muslimer skulle acceptere, at disse alerede havde en tro og troede på Gud. De skulle blot med argumenter overbevises om, at den kristne tro var den rette. Den almindelige opfattelse dengang var, at muslimer ikke havde nogen tro.

Llul grundlagde klostret Santuari de Cura på toppen af Puig de Randa, hvor han skal have haft en anden religiøs åbenbaring. Vi har (endnu) ikke besøgt dette kloster, men der skal være en serie smukke blyindfattede ruder, som beskriver Lluls liv.

Indtil 60-års alderen foretog Llul en række missionsrejser til Nordafrika og Mellemøsten. I 1315 rejste han til Tunis, hvor han af sultanen fik lov til at udbrede kristendommen. Llul døde i 1316. Hvor er lidt uvist. En legende fortæller, at Llull skal være stenet i Tunis. Herefter bringes han halvdød til et skib, som sejler mod Mallorca. Og først da Mallorca kan ses i horisonten, dør Llul. Lige inden skal Llull have nået at forudsige Columbus' opdagelse af Amerika. Efter Llulls død er der flere gange gjort forsøg på at ophøje ham til helgen, hvilket den katolske kirke hidtil har afvist. Men det forhindrer ikke, Llul dyrkes med megen stor lidenskab på Mallorca.

De arabiske bade
De arabiske bade Da maurerne regerede i Palma - eller rettere Medina Mayurca, som de kaldte byen - indgik rituel afvaskning som en væsentlig del af den muslimske religion. Herudover fungerede offentlige badeanstalter som et sted, hvor man mødtes med venner og forretningsforbindelser. Efter badet slappede man af i den skyggefulde gård med kaktus, appelsintræer og palmer. I 1229, da Spanien (Catalan) erobrerede øen, var der med sikkerhed 5 offentlige bade i Palma, men historikere mener, at der til hver af de 27 moskéer har være knyttet et bad. Det eneste overlevende arabiske bad på Mallorca er fra det 10. århundrede; det har formentlig indgået i en rigmands villa. Og af det engang så prægtige bad er kun det centrale rum med dampbad og et tilhørende anneks tilbage. Det kvadratiske rum er forsynet med 12 søjler. Den nederste del af søjlerne er meget slanke. Søjlernes forskelligartede kapitæler tyder på, at de stammer fra forskellige (romerske) lokaliteter. Lyset kom ind gennem 25 åbninger i loften, men de fleste af disse er senere blevet tilmuret. Man kan stadig i gulvet se de kanaler, som fremførte vand og damp.


Joan Miró
Joan Miro Joan Miró boede sammen med sin hustru Pilar Juncosa på Mallorca fra 1956 til sin død i 1983. I 1981 stiftede ægteparret en fond, som fik rådighed over de 4 værksteder, hvor kunstneren havde udført sine arbejder, samt et stort antal af hans værker. Miró var meget optaget af, at hans værksteder ikke skulle blive revet ned en dag og erstattet af en skyskraber eller et stort hotel. Bystyret besluttede at indrette et kulturcenter, hvor malere, komponister, forfattere og andre kunstnere kunne mødes dels med hinanden, dels med deres publikum. Pilar donerede mere end 40 værker, som blev solgt på Sotheby's for at bidrage til finansieringen. Kulturcentret blev åbnet i 1992 og er bestemt et besøg værd.


Castillo de Bellver
Bellver slottet, Palma Det smukke, velbevarede Bellver (som betyder "smukt syn") slot ligger i en smuk fyrretræslund i ca. 140 meters højde over bugten. Dens placering er velvalgt, idet man herfra kan overvåge byen og hele bugten. Slottet blev påbegyndt omkring ca. 1300, umiddelbart efter, at maurerne var blevet slået. Jaime II byggede den vistnok som et slags sanatorium, da han mente, at den friske bjergluft ville have en gavnlig indflydelse på hans tuberkulose. Arkitekten Pedro Salvá, som også var arkitekt på ombygningen af Almudaina, blev tilkaldt til byggeriet, som strakte sig over ca. 40 år. Jaime II fik imidlertid kun glæde af slottet i de sidste 18 måneders af hans liv. Herefter flyttede hans søn, Jaime III ind på slottet. Efter hans død i 1343 i det berømte slag ved Lluchmayour blev slottet anvendt som fængsel for hans hustru og deres børn. I de følgende århundreder blev slottet anvendt som fængsel i flere forskellige sammenhænge. Under napoleonskrigene sad flere højtstående officerer fange her.

Slottet er enestående i Europa pga. sin cirkulære form. Udenom slottet er en cirkulær mur, som i hvert verdenshjørne er forsynet med et tårn. Et af tårnene, Torre del Homenaje, er en selvstændig bygning, som er forbundet med hovedbygningen via en bro. Tårnet rummer flere uhyggelige fængselsceller. Inden i slotsgården løber 2 gallerier i hver sit plan. De smukke hvide sten skyldes, at det for ca. 100 år siden var nødvendigt at foretage en rensning. Murene var bl.a. blevet tilsodet engang i det 17. århundrede, da man forsøgte at desinficere væggene ved hjælp af flammende fakler.

I dag rummer Bellver et arkæologisk museum med fund fra det historiske Mallorca; bl.a. findes her en såkaldt lagrimatorio, en flaske hvori man opsamlede de grædende kvinders tårer over deres døde. Desuden findes en malerisamling samt en møntsamling. Du kan spadsere op til Bellver fra Placa Gomila ad Carrer de Bellver. Du kan også, som vi gjorde, selv forsøge at køre derop med bil. Dette kan stærkt frarådes.


El Pueblo Español - den spanske landsby
Den spanske landsby Ikke langt fra Bellver ligger den spanske landsby. Her vises reproduktioner af ca. 25 berømte spanske bygningsværker fra Cordoba, Toledo, Madrid mv. Man får et overblik over udviklingen af spansk arkitektur fra tiden under den mauriske besættelse og til i dag. Flere steder i landsbyen giver spanske kunsthåndværkere prøver på deres arbejde. Der indgår også en antal restaurationer og caféer i områder, som omfatter 15 gader og 12 pladser. På Plaza Mayor er der gallerier i 3 etager for tilskuerne. Her ligger også et kongreshotel.

Her er nogle af de spændende bygninger:

  • Casa de "El Greco", Toledo, hvor El Greco levede og arbejdede indtil sin død.
  • Torre del Oro, Sevilla, hvor der ofte opføres flamencoshow.
  • Patio Cervantino, hvor Cervantes skrev nogle af sine romaner.
  • Alhambra, Granada.
Oplevelsen er nok større jo flere af de originale bygningsværker, man har set. Men absolut et besøg værd. Efter katedralen og Bellver den mest besøgte attraktion i Palma.


Men kom med os en tur ud i den vestlige del af øen, som er utrolig smuk og spændende.

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side