Herakles, statuen står i det arkæologiske museum i Napoli

Superhelten Herakles - Herkules
Herakles Herakles er den største af alle de græske sagnhelte. Han er også den mest elskede, og utallige er de historier, der er skrevet om ham. Han tilbedes i alle templer udover Grækenland, i modsætning til mange af guderne, som ofte kun dyrkes i bestemte landsdele. Ikke uventet er hans fader overguden Zeus. Næsten lige så forventeligt er det, at hans moder ikke er Zeus' hustru, Hera, men en dødelig kvinde, nemlig kongedatteren Alkmene. Alkmene er gift med kong Amfitryon, men det holder ikke Zeus tilbage. Mens Amfitryon er på krigsfærd, kommer Zeus til Alkmene i ægtefællens skikkelse, så det er svært at bebrejde Alkmene noget i den anledning. Det fortælles, at Zeus forlængede deres elskovsnat ved at bede solguden Helios om at vente tre nætter, inden han indleder sin daglige bane hen over himlen. Resultatet af deres forening blev Herakles, som fra begyndelsen er en stor og stærk baby. Navnet Herakles betyder på græsk "Heras prægtige gave" - dette har næppe formildet Hera. Hera, som er rasende på sin utro mand og hans nyfødte søn, sender to slanger til Herakles' vugge, for at de skal dræbe ham. Herakles dræber imidlertid de to slanger med sine bare næver. Alkmene er nu ikke i tvivl om, at Herakles er Zeus' søn, og af frygt for Heras vrede sætter Almene gudesønnen på en mark udenfor bymuren. Athene og Hera er ude at spadsere en tur og ser det lille drengebarn. Athene opfordrer Hera til at lade drengen die ved sit bryst, og så voldsomt suger han, at et sprøjt af mælken rammer himlen. Hvis du ikke tror mig, så gå ud en mørk aften og betragt Mælkevejen på aftenhimlen. Der har du beviset.

Herakles i løveskind Zeus ønsker at sønnen skal være konge over Mykene, men det får Hera forpurret. Herakles vokser op og bliver en stor kriger. Til hans ungdomsbedrifter hører, at han dræber en løve, som længe har hærget blandt kvæget på Kithairon. Siden bærer han løvens skind og dens hovedskal dækker han isse. En måske mere imponerende bedrift udretter han, da han som 18-årig på én nat besvangrer kong Thespios' 50 døtre - med undtagelse af en enkelt, som senere bliver jomfrupræstinde ved templet i Thespial. Herakles synes helt at savne den egenskab, som grækerne ellers værdsætter højt, sofrosyne (selvbeherskelse). I stedet lider han af hybris (overmod). En sommerdag, hvor han har det varmt, retter han sine pile mod solguden og truer med at skyde ham ned. Ved en anden lejlighed truer han de oprørte bølger med at straffe dem (som Xerxes, der piskede bølgerne ved Hellespont).

Herakles bliver gift med Megara, en kongedatter fra Theben, og de får to børn. Men Hera glemmer ikke så let, og hun beslutter, at hun vil gøre livet så svært som muligt for Herakles. Hun slår Herakles med sindssyge, og han dræber sin kone og deres børn. Da han kommer til sig selv igen og erfarer, hvad han har gjort, tager han til oraklet i Delfi, og spørger Apollon om råd. Han får at vide, at han for at sone sin uhyrlige gerning skal tage til Mykene og i 12 år tjene kong Eurystheus, som er en slægtning af Herakles. Eurystheus, som er et slet menneske, havde fået tronen i stedet for Herakles. Hvis han udfører de opgaver, som kongen giver ham, vil han ved sin død blive udødelig. Det vil sige, at han vil gå til gudernes hjem på Olympen i stedet for til dødsriget Hades.

Herakles går ufortrødent i gang med at udføre de berømte 10 arbejder, som Eurystheus pålægger ham. Det skal vise sig, at tallet med tiden vokser til 12, men mere herom senere. Eurystheus, som frygter, at Herakles stræber efter hans kongeværdighed, giver ham opgaver, som er praktisk talt umulige, men læs i den følgende, hvorledes Herakles griber sagerne an. Ikke altid lige konventionelt.

1. Den nemæiske løve
Herakles kæmper mod den nemæiske løve Den første opgave er at befri befolkningen i Nemea, syd for Korinth, for den frygtelige løve, der huserer i omegnen, og som bevis for udført opgave bringe kongen dens skind. Det er selvfølgelig ikke en helt almindelig løve, idet den er et afkom af urtidsuhyret, Tyfon og derfor usårlig overfor jern, bronze og sten, Ingen pil kan gennemtrænge dens skind. Herakles følger løven til dens hule. Han blokerer den ene indgang med en sten, og går derefter ufortrødent ind ad den anden. Her griber han løven og kvæler den med sine bare næver. Derefter flår han løven og trækker skindet ned over sit hoved, således at hans hovede stikker ud af løvens gab. Kong Eurytheus bliver chokeret, da Herakles kommer ham i møde i løveskind, og han forbyder efterfølgende Herakles adgang til borgen. Kongen lader en stor bronzekrukke nedgrave halvt i jorden, så han kan skjule sig deri for den frygtede Herakles. Ved efterfølgende ordrer til Herakles anvender kongen en budbringer.

De gamle historiefortællere er uenige om, hvorvidt det skind, som Herakles bærer på de utallige fremstillinger på vaser og anden keramik er fra den nemæiske løve eller fra den løve, han nedlagde som 18-årig. Euripides skriver, at Herakles' løveskind kommer fra Nemea.

2. Den lernæiske Hydra
Herakles og den lernæiske Hydra Næste opgave er at dræbe vanduhyret Hydra - en anden af Tyfons afkom - som holder til i sumpområdet Lerna i det sydlige Argolis. Hydra er en art drage eller slange med ni hoveder og med giftig ånde. Herakles går til angreb med sit sværd, men for hvert hoved, han hugger af, vokser tre nye frem. Det kan kun gå galt. Oven i købet sender Hera en kæmpekrabbe, som skal bide Herakles, men heldigvis når han at trampe den flad, inden han bliver bidt. Så kalder han på sin trofaste følgesvend, nevøen Iolaos, søn af Ifikles. Herakles beder Iolaos om at tænde en fakkel og med den brænde kødet, hvor det afhuggede hoved har siddet. Herved opnås, at der ikke vokser nye hoveder frem. Til sidst hugger Herakles det niende hoved af, som sidder midt på kroppen. Hovedet, som er udødeligt, begraver han dybt nede i jorden og lægger et stor klippestykke ovenpå. Til sidst dypper han sine pile i dyrets galde, som er dødbringende.

Da han kommer tilbage efter udført død, nægter Eurytheus at anerkende den som udført, da han har modtaget hjælp. Unægtelig lidt småligt efter min mening.

3. Den kerynitiske hind
Herakles og den kerynitiske hind Tredie opgave går ud på, at Herakles skal fange en hind. Ikke en ganska almindelig hind, men en hind med gyldne horn, hove af bronze og som løber hurtigere end vinden. Den skal han bringe til Eurytheus. Hinden er desværre viet til den jagtens gudinde, Artemis og derfor under hendes beskyttelse, og Herakles, som har problemer nok med Hera, ønsker ikke at lægge sig ud med Artemis også. Hinden holder til ved floden Kerynitis i Arkadien. Herakles forfølger hinden et helt år uden held. Til sidst er hinden så udmattet, at den søger hvile, og da den er ved at krydse en flod, skyder Herakles den. Han tager det sårede dyr på nakken og begynder at trave mod Mykene. På vejen møder han Artemis og Apollon. Artemis er forståeligt nok vred over, at Herakles har skudt et af hendes hellige dyr, og hun vil tage det fra ham. Herakles fortæller, at han er nødt til at adlyde oraklet, som jo taler for guden Zeus, og udføre de ordrer, han får af Eurystheus. Artemis' vrede lægger sig, og hun helbreder den sårede hind, hvorefter Herakles kan bære det levende dyr til Mykene.

4. Det erymantiske vildsvin
Herakles og det erymantiske vildsvin Den fjerde opgave består i at fange et ondsindet vildsvin, som hærger på bjerget Erymanthos, og bringe det levende til kong Eurystheus. Da Herakles har en god ven, kentauren Pholus, som bor lige i nærheden, standser han for at aflæge ham et besøg. (Du kan sikkert huske, at en kentaur er menneske fra hovedet til livet og hest resten af vejen). Herakles er sulten og tørstig, og Pholus går i gang med at tilberede et stykke kød på bålet. Herakles beder om noget vin, men Pholus fortæller, at han ikke tør tage af vinen, da den tilhører alle kentaurerne i fællesskab. Herakles har ingen skrupler, så han åbner vinen selv og begynder at drikke den. Det varer ikke længe, inden de andre kentaurer kan lugte vinen, og de kommer farende og skælder ud. Det ender med et slagsmål, hvor Herakles dræber en del kentaurer både med sin kølle og med pile. Desværre bliver den vise Keiron ramt i knæet af en pil, og da Herakles, som du sikkert husker, har forgiftet sine pile med galde fra Hydra, vil såret ikke læges, og han kan ikke finde lindring. Men det er en anden historie. Desværre dør Pholus, da han taber en af Herakles' pile ned på sin fod, og Herakles må begrave ham, inden han drager videre.

Det er ikke vanskeligt at finde vildsvinet, hvis snøften kan høres langt væk. Herakles jager dyret rundt og rundt om bjerget, mens han råber af sine lungers fulde kraft, og til sidst gemmer det sig i et kray. Herakles spidder dyret på sit spyd, pakker det ind i et net og bærer det hjem til Mykene. Som du kan se på billedet, afleveres han bæstet til den rystemde Eurystheus, som har gemt sig i sin halvt nedgravede bronzekrukke.

5. Herakles renser kong Augeas' stald
Herakles renser kong Augias' stald Herakles' 5. opgave er at tage til kong Augeas af Elis, som ligger på vestkysten af Peloponnes. Augeas ejer store hjorder af får, geder, køer og heste, og mange mener, at han er den største kvægbesidder i hele Grækenland. Her skal han muge ud i de kongelige stalde, hvilket ikke har været gjort i mange år. Baggrunden for denne opgave er formentlig at gøre Herakles til grin i offentlighedens øjne, De fire foregående opgaver har blot forøget Herakles' heltestatus. Herakles fortæller ikke Augeas, at Eurystheus har pålagt ham denne ubehagelige opgave. I stedet tilbyder han at rense stalden mod at få 10% af kvæget, og han vil oven i købet gøre det på én dag. Augeas tror ikke sine egne ører, men slår hurtigt til, da han er overbevist om, at Herakles ikke er i stand til at løse opgaven. Herakles, som ellers ikke er kendt som "den skarpeste kniv i skuffen", løser opgaven på sin helt egen måde. Først laver han et stort hul i muren i den ene ende af stalden, og derefter et tilsvarende i den anden ende. Derefter graver han dybe render til de to store floder, Alpheus og Peneus, som løber i nærheden af stalden, og de frådende vandmasser skyller mange års gødning ud af stalden. I første omgang bliver Augeas lamslået over, at Herakles har løst den umulige opgave, men da det går op for ham, at Herakles er blevet sendt af Eurystheus, nægter han at betale. Det ender med, at Herakles slår kongen ihjel og overlader magten til sønnen, Phyleus. Og da Herakles vender tilbage til Eurystheus, nægter han at anerkende opgaven som korrekt udført, da Herakles har forsøgt at få betaling for det.

6. De stymfaliske fugle
Herakles og de stymfaliske fugle I en sø i nærheden af Stymfalos i Arkadien holder en stor flok rovfugle til. Fuglene lever af menneskekød, og de kan sende deres fjer som dødelige pile mod mennesker og dyr. (Der er muligvis tale om ådselsædende gribbe, som er kommet fra den arabiske ørken.) Eurystheus sender Herakles derhen for at jage fuglene bort. Da Herakles kommer frem, gemmer fuglene sig i de store buskadser, der er i den ene ende af søen. Heldigvis kommer gudinden Athene ham til hjælp og giver ham en skralde af kobber. Med den kan han skræmme fuglene og jage dem op af deres skjulesteder. Skralden er lavet af smedeguden Hefaistos. Herakles stiger op på det nærliggende bjerg, svinger skralden, som jager fuglene til vejrs, hvorefter Herakles kan nedlægge dem med sine pile.

7. Tyren fra Kreta
Herakles og tyren fra Kreta Herakles' 7. opgave er at tage til Kreta og bringe kong Minos' tyr med tilbage til Eurystheus. Der er mange tyrehistorier forbundet med Kreta. En af dem er, at Zeus i skikkelse af en tyr bortførte den fønikiske prinsesse Europa ved at svømme med hende på ryggen til Kreta. Resultatet af dette kærlighedseventyr er kong Minos. Minos lover Poseidon, at han vil ofre hvad som helst, guden sender fra havet. Poseidon sender den smukkeste tyr, som er set. Minos nænner ikke at ofre tyren, men indlemmer den i sin flok, og ofrer i stedet en af sine egne tyre. Poseidon lader sig ikke narre, men bliver rasende over dette løftebrud og straffer Minos ved at lade tyren rasere overalt på øen. Hvad værre er, Poseidon lader Minos' hustru, Pasiphae blive dybt forelsket i tyren, og det ender med, at hun føder monstret Minotauros, som har en tyrs hoved og en mands krop. Minos må lukke bæstet inde i en stor labyrint under slottet, og hvert år bliver den fodret med unge mænd og kvinder fra Athen. Nå, den historie vil jeg fortælle en anden gang, men det er altså den tyr, som Herakles skal fange og bringe med til Mykene. Herakles får af Minos lov til at tage tyren med, og efter at have brydet med tyren ender det med, at han trækker den med til Eurystheus. Eurystheus prøver at ofre tyren til guderne, men Hera, som jo stadig hader Herakles, afviser offeret. Tyren slipper løs og begynder nu at terrorisere området ved Marathonsletten. Her bliver den siden dræbt af Theseus, inden han tager til Kreta og dræber Minotauros inde i labyrinten.

8. De thrakiske heste
Herakles og Diomedes' heste Diomedes, som er høvding over en stamme, som hedder bistonerne, og som bor i Thrakien, er søn af krigsguden Ares. Han har et spand heste, der lever af menneskekød. Herakles får til opgave at bringe disse heste til Eurytheus. Det er den første opgave, som bringer Herakles udenfor Grækenland, og han sejler afsted med en flok frivillige. De overmander vagterne, som passer på hestene, og driver hestene ned til stranden. Bistonerne opdager, hvad der er sket, og kommer stormende for at tage hestene tilbage. Herakles beder en yndling ved navn Abderus passe på hestene, mens han tager kampen op. Desværre bliver Abderus dræbt af hestene, mens Herakles nedkæmper fjenderne. Det ender med, at Herakles kaster den endnu levende Diomedes for hans egne heste. Herakles bringer hestene med til Eurytheus, som imidlertid lader dem løbe. Hestene vandrer omkring, indtil de bliver ædt af vilde dyr på Olympos.

9. Herakles henter Hippolytes bælte
Herakles og amazonerne Eurytheus ønsker at forære sin datter et bælte, der tilhører amazonernes dronning, Hippolyte, og beordrer Herakles til at hente det. Amazonerne er en stamme af krigeriske kvinder. Deres navn kommer af et græsk ord, som betyder "mangler et bryst". Disse kvinder fjernede det ene bryst, så det ikke var i vejen, når de skulle kaste et spyd eller spænde en bue. Amazonerne beholdt kun evt. pigebørn, som blev opdraget som krigere. Hippolyte har fået bæltet af krigsguden Ares og anvender det til at bære sit sværd og sit spyd i. Herakles tager afsted med en flok af sine venner. Da de efter en lang sejlads når frem til amazonernes land, kommer dronning Hippolyte ned for at byde dem velkommen. Hippolyte bliver betaget af den flotte kriger Herkules, og da han fortæller hende om sit forehavende, lover hun at give ham bæltet som elskovspant. Men nu blander den hadefulde Hera sig i det, der ellers ligner en nem opgave. Forklædt som amazonekriger opsøger hun alle amazonerne og fortæller, at de fremmede vil bortføre deres dronning. De skynder sig at tage deres rustning på og rider ned mod skibet. Da Herakles ser dem komme ridende klar til kamp, tror han, at det er Hippolytes plan, og han dræber hende med sit sværd og tager hendes bælte. Da amazonerne er nedkæmpet, sejler de tilbage mod Mykene med bæltet.

På hjemturen ser de en trojansk prinsesse, Hesione, som skal ofres til et havmonster, sendt af Poseidon og Apollon. Herakles lover at redde kong Laomedons datter mod løfte om at få kongens udødelige heste i belønning. Da uhyret er dræbt, nægter kongen at betale den aftalte pris, og Herakles sværger at vende tilbage en dag med en hær og tage hævn. Men det er en anden historie.

10. Geryones' okser
Herakles og Geryones Ude på øen Erythia, bor Geryones, en kæmpe med tre overkroppe. Geryones er søn af Chrysaor og Callirrhoe. Chrysaor blev født, da Perseus huggede Medusas hoved af, mens Callirrhoe var datter af titanerne Okeanos og Tethys. Med sådanne forældre skal man blive noget særligt. Hans mange okser bevogtes af hyrden, Eurytion og hunden, Orthos, som er broder til selveste Kerberos og som den har to hoveder. Herakles skal stjæle okserne og bringe dem til kong Eurytheus. Herakles rejser standsmæssigt, idet han sejler i et gyldent bæger, som han har fået i gave af solguden Helios. På vejen til Erythia kommer Herakles til grænsen mellem Europa og Afrika (Libyen). Her bygger han to massive bjerge, ét på hvert kontinent. Der er dem, som siger, at han i virkeligheden kløvede et eksisterende bjerg, men lad det nu ligge. Disse bjerge benævnes "Herakles Søjler" og de ligger på hver side af Gibraltarstrædet, som fører fra Atlanterhavet til Middelhavet.

Efter ankomst til øen dræber Herakles hyrden og hunden med sin kølle. De andre hyrder alarmerer Geryrones, men selv denne kæmpe må overgive sig til Herakles pile. Hjemturen med kvæget byder på mange trængsler. I Ligurien prøver to af Poseidons sønner at stjæle kvæget, men Herakles slår dem ihjel. En tyr river sig løs, springer i vandet og svømmer i land på Sicilien. Her bliver den fanget af kong Eryx, en anden af Poseidons sønner og optaget i hans kvægflok. Herakles kommer for at lede efter tyren, og kongen, som er stolt af sine mange kræfter, lover Herakles, at han må få tyren, hvis han kan overvinde ham i brydekamp. Herakles, som aldrig undlader at tage en udfordring op, slåe kongen tre gange i brydekamp, hvorefter han dræber ham og vender tilbage til skibet med den bortløbne tyr. Langt om længe får han hjemmet i sigte, men den hadefulde Hera blander sig endnu en gang. Hun sender en sværm af oksebremser, som spreder okserne for alle vinde, og Herakles må sejle omkring i lang tid, inden flokken er samlet. Han afleverer okserne til Eurytheus, som ofrer dem til gudinden Hera.

11. Hesperidernes gyldne æbler
Stakkels Herakles! Efter otte år og en måneds slid for Eurystheus tror vores superhelt, at arbejdet er afsluttet. Men Eurystheus nægter at anerkende to af arbejderne, nemlig Hydra og kong Augeas' stalde, og insisterer på, at Herakles skal udføre endnu to opgaver for ham. Eurystheus beder Herakles om at bringe ham de gyldne æbler, som tilhører overguden Zeus, der har fået dem af Hera i bryllupsgave. Æblerne passes af Hesperiderne i en have, som ligger ved verdens nordlige ende. Hesperiderne er nymfer, døtre af Atlas, som bærer himmelhvælvingen på sine brede skuldre. De bevogtes tillige af den frygtelige drage Ladon med 100 hoveder.

Herakles' første problem er, at han ikke aner, hvor Hesperidernes Have ligger. Han rejser gennem Makedonien, Libyen, Egypten, Arabien og Asien og kommer ud for mange eventyr undervejs. På et tidspunkt bliver han standset af Kyknos, som er søn af krigsguden Ares. Kyknos. Den blodtørstige Kyknos, som bor i Makedonien, er i gang med at opføre et tempel for sin fader, bygget af knogler fra vejfarende, som han slår ihjel. Han udfordrer Herakles, hvis knogler han ønsker at indlemme i templet. Da Ares ser de to krigeres konfrontation, er hans første indskydelse at komme sønnen til hjælp. Han bliver standset af den vise Athene, som råder ham til at forhøre hvilken skæbne, som Moirae, skæbnegudinden har i vente for Kyknos. Hun fortæller, at Kyknos vil blive dræbt af Herakles, medmindre denne bliver dræbt først. Ares farer alligevel ned til jorden og retter et slag mod Herakles, men gudinden Athene dukker op og blokerer slaget. Herakles benytter sig af lejligheden til at såre Ares, som fortrækker til Olympos, og efterlader sin søn til hans skæbne. Du har sikkert gættet, at Kyknos bliver dræbt af Herakles, og bentemplet bliver aldrig færdigbygget.

Herakles kæmper mod Kyknos Herakles kæmper mod Antaeus

På den fortsatte færd bliver Herakles standset af Antaeus, som er søn af havguden Poseidon. Han udfordrer Herakles til en brydekamp. Antaeus er svær at kæmpe med, idet han får fornyede kræfter, hver gang han er i kontakt med jorden, men Herakles løfter ham op fra jorden og knuser ham i sit ubarmhjertige greb.

Prometheus, som er lænket til en klippe i Kaukasus, fordi han stjal ilden fra guderne og gav den til menneskene. Hver dag kommer en ørn og hakker i hans lever Herakles møder Prometheus, som er lænket til en klippe i Kaukasus, fordi han engang har trodset guderne og foræret ilden til menneskene. (Prometheus er en såkaldt "trickster", som bedst kan sammenlignes med Loke i den nordiske mytologi)., Hver dag kommer en af Zeus' ørne og hakker i hans lever, men da Prometheus er udødelig, kan hans pinsler fortsætte i det uendelige. (Nogle mener, at Prometheus har siddet lænket i 30 år, da Herakles kommer.) Herakles skyder resolut ørnen, da den dukker op, og den taknemlige Prometheus fortæller ham, at Herakles ikke selv skal hente æblerne, men få Atlas til at gøre det. Atlas er som nævnt fader til Hesperiderne, hvilket formentlig vil lette arbejdet.

Da Herakles møder Atlas ved Gibraltar, er denne efterhånden træt af at stå og bære himmelhvælvingen på sine skuldre, og det passer ham godt at få en udflugt til Hesperidernes Have og hente de gyldne æbler. Men så må Herakles selvfølgelig overtaget hvervet med at holde himlen oppe over jorden i mellemtiden. Alt sker som Prometheus har forudsagt, og efter nogen tid vender Atlas tilbage med æblerne. Vi ved ikke, hvorledes Atlas har løst opgaven, men han har formentlig været nødt til at dræbe dragen med de 100 hoveder.

Herakles henter Hesperidernes æbler Udflugten har åbenbart bekommet kæmpen Atlas godt, så han fortæller Herakles, at han selv vil bringe de gyldne æbler til Eurystheus. Herakles fornemmer, at Atlas er ude på, at Herakles permanent skal overtage hvervet som bærer af himmelhvælvingen, men han lader gode miner til slet spil og siger til Atlas, at denne lige skal overtage løftearbejdet, mens Herkules henter en pude til at lægge på sine skuldre. Atlas indvilger, lægger æblerne på jorden og tager igen himmelhvælvingen på skuldrene - og han står formentlig stadig ved Gibraltar og venter på, at Herakles skal vende tilbage. Herakles er imidlertid taget afsted til Mykene, hvor han afleverer æblerne til Eurystheus. Men da æblerne tilhører guderne, kan Eurystheus ikke beholde dem, men må levere dem tilbage til Athene, som tager dem tilbage til Hesperidernes Have ved verdens nordlige ende. Det kan man da kalde stort ståhej for ingenting. Du undrer dig måske over, at man på billedet ser Herakles i Hesperidernes Have? Det skyldes, at der er flere legender om, hvorledes Herakles får fat i æblerne, og i flere af dem henter han dem selv. Det er ganske vist.

12. Herakles henter Kerberos fra Hades
Herakles henter Kerberos fra Hades Som du sikkert ved, er Kerberos vagthund i Hades og sørger for, at de døde ikke vender tilbage til de levendes verden. Kerberos er ikke en helt almindelig hun. Den har tre hoveder og hale som en drage og er for resten i familie med Orthos og Hydra. Når folk ankommer til underverden, hilser Kerberos dem venligt, mens den bliver bidsk, hvis de forsøger at vende om og tage tilbage, thi alle døde sjæle tilhører Hades, som er konge i underverden af samme navn og broder til Zeus. Eurystheus beder Herakles om at tage til Hades og bringe Kerberos med tilbage. I sandhed en umulig opgave. For en gangs skyld udviser Herakles forsigtighed, da han ved, at endnu har ingen dødelig besøgt Hades og er vendt tilbage. Han tager til Eleusis, hvor han bliver indviet i de såkaldte "eleusiske mysterier", som er hellige, religiøse ritualer til ære for myten om Demeter og hendes datter Persefone. (Du har måske læst denne legende på min side om de græske guder?).

Herakles påbegynder sin færd ned i underverden gennem en revne i jorden ved Tainaron på Peloponnes. Nogle sagn beretter, at Athene ledsagede Herakles til Hades' porte. På vejen møder Herakles et utal af monstre, helte og skygger af længst døde personer. Han træffer bl.a. Theseus og Peirithoos, som har fået den forvorpne ide at bortføre Hades' dronning Persephone og tage hende tilbage til hendes moder, Demeter på Olympen. Efter at være ankommet til Hades sidder de fast. Det lykkes Herakles at befri Theseus, som er en halvgud, men Peirithoos, som er dødelig, kan han ikke hjælpe. Endelig kommer han frem til Hades, som spørger om hans ærinde. Herakles beder om tilladelse til at tage Kerberos med op til jorden, og Hades ler og siger, at han har hans tilladelse dertil, hvis han bare kan overvinde Kerberos med sine bare næver. Herakles opsøger Kerberos, og en langvarig og frygtelig kamp udspiller sig. Det ender dog med, at Herakles får nedkæmpet bæstet og får anbragt en kæde om dets hals, hvorefter han trækker dyret med op til en rystende Eurystheus, der som så ofte før gemmer sig i sin bronzekrukke. Han beordrer Herakles om straks at føre Kerberos tilbage til Hades, hvilket han gør.

Herakles andre eventyr
Herakles hviler ikke på laurbærrene efter at have udført de 12 arbejder. Som du husker, følte Herakles sig snydt af kong Augeas efter at have muget ud i hans kæmpemæssige stald, og Herakles er ikke den, der glemmer. Efter at have fuldført alle sine opgaver, angriber han Augeas, indtager byen Elis og opretter institutionen de olympiske lege som en æresbevisning til sin fader Zeus. For en ordens skyld kan jeg nævne, at Herakles (selvfølgelig) vinder de første lege.

Kampen om den delfiske trefod
Herakles stjæler trefoden fra templet i Delfi Herakles erfarer, at kong Eurytus af Oechalia vil give sin smukke datter, Iole til den, som kan slå kongen og hans fire sønner i bueskydning. Legenden fortæller, at Eurytus, som er et barnebarn af bueskytten Apollon, har lært Herakles at skyde med bue og pil, og hvilken elev vil ikke gerne overgå sin lærer. Herakles vinder konkurrencen, men Eurytus nægter at overgive sin datter til ham. Årsagen er, at han ikke vil se sin elskede datter gift med en mand, som har slået sin egen hustru (Megara) og sine børn ihjel. Han støttes i beslutningen af sine sønner, bortset fra sønnen Iphitus, og den forbitrede Herakles forlader Oechalia. Kort efter Herakles' afrejse opdager man, at der er stjålet en flok heste, og mange, deriblandt kong Eurytus, mener, at det er Herakles, som er gerningsmanden. Iphitus nægter at tro det og tager til Tiryns for at opklare sagen. Herakles tager vel imod Iphitus, men desværre bliver Herakles endnu engang slået med vanvid og myrder Iphitus ved at styrte ham ned fra den høje bymur.

Endnu en gang må Herakles tage til oraklet i Delfi for at få råd. Men til Herkules' skuffelse, vil præstinden Pythia ikke modtage ham, og han går i gang med at bryde det hellige tempel ned. Da han finder den trefod, som præstinden sidder på, når hun kommer med sine orakelsvar, tager han den til sig for at lave sit eget orakel. Apollon kan ikke alde herakles slippe afsted med den hellige trefod og begynder at brydes med ham. Apollon får hjælp af sin søster Artemis, mens Herakles som altid støttes af Athene. Fader Zeus skiller de stridende parter ved at sende sin tordenkile ind iblandt dem. Nu får Herakles svar fra oraklet. Svaret siger, at Herakles skal sælges som slave i tre år, og han bliver købt af dronning Omfale af Lydien. Mens Herakles arbejder for Omfale, skal Herakles gå i dronningens kjole og holde en parasol over hendes hoved og sidde ved rokken og spinde, mens dronningen er iført Herakles' løveskind og bærer hans kølle. Det har næppe været sjovt for den slevbevidste Herakles.

Herakles og prinsesse Hesione af Troja
Herakles dræber havuhyret ved Troja Efter at have afsluttet sit slaveri for Omfale rejser Herakles til Troja, hvor Laomedon har store problemer, da han har snydt Poseidon og Apollon for betaling for, at de havde bygget de vældige mure omkring byen Troja. Poseidon har sendt et stort havuhyre, som kun vil forsvinde, hvis den får prinsesse Hesione. Herakles havde under argonautertoget dræbt uhyret, men kongen havde også snydt ham for betaling, og nu vendte han tilbage med en hær for at kræve sin hævn. Herakles dræber Laomedon og indsætter Priamos i hans sted. (Priamos får sønnen Paris, som siden bliver årsag til den trojanske krig - men det er en anden historie).

Herakles og Deianeira
Herakles bytter sit løveskind med en kappe, som Deianeira har vævet til ham Herakles sætter nu kursen mod Kalydon, hvor kong Oineus har en underskøn datter, Deianeira. Herakles, der som nævnt er ugift, ønsker at ægte Deianeira, men desværre hader hun mænd. Prinsessen har imidlertid en anden bejler, flodguden Acheloos, der tager skikkelse af en tyr. Herakles besejrer tyren, hvorefter Acheloos vender tilbage til sin flod. Parret bliver gift og rejser tilbage til Herakles' hjemby, Theben. På vejen kommer de til en flod, og færgemanden er en kentaur ved navn Nessos. Kentauren sejler først Deianeidra over floden, og finder hende så dejlig, at han må røre hende. Da Herakles ser dette, sender han en pil over floden og dræber kentauren. Inden Nessos dør, siger han til Deianeidra, at hun skal opsamle hans blod i sit brudeslør og gemme det. Blodet kan nemlig bruges som en elskovsdrik, der kan fastholde Herakles' kærlighed til hende, hvis han skulle falde for en anden kvinde.

Herakles' død
Under et af sine eventyr møder Herakles sin elskede, Iola, som han skulle have været gift med, hvis ikke hendes fader, kong Eurytos havde sat sig imod. Herakles stormer borgen, dræber Eurytos og forenes med Iola. Herakles' hustru, Deianeidra bliver jaloux og sender ham en kappe, som hun selv har vævet. Kappen har hun dyppet i bloddråber fra kentauren Nessos. I stedet for at virke som en elskovsdrik, virker dråberne som en ætsende gift, og da Herakles tager kappen på, begynder han en langsom og pinefuld død. Herakles forsøger forgæves at rive den ætsende kappe af. Da Deianeira får at vide, hvad der sker med hendes elskede Herakles, dræber hun sig selv. Herakles drager op til bjerget Oeta, hvor han vil kaste sig på et stort bål. Han beder sin søn, Hyllos om at tænde bålet, hvilket han nægter. I stedet tænder helten Filoktet bålet og får til gengæld Herakles' bue. Som andre dødelige skal Herakles til Hades, men i kraft af hans bedrifter (og måske også fordi han er søn af Zeus) sender Zeus Athene til bålet, og hun bringer ham til Olympen, hvor han bydes velkommen af guderne. Han slutter endelig fred med Hera, og hun giver ham Hebe, ungdommens gudinde til hustru som symbol på deres forsoning. Og således får denne historie en slags lykkelig slutning

 

Vælg næste side: