Theseus
Theseus er søn af kong Ægeus af Athen og dronning Æthra. Han er et athensk modstykke til den doriske superhelt Herakles. Kongen forbliver barnløs, men ønsker sig en arving til sit rige. Han har 50 nevøer, som alle ønsker at efterfølge ham, og som formentlig vil stræbe enhver retmæssig arving til tronen på livet. Han konsulterer derfor (ikke sin huslæge) men oraklet i Delfi. Han får imidlertid et obskurt svar, som han ikke kan forstå (det kan man også risikere at få fra sin huslæge). I sin kvide henvender han sig til kong Pittheus af Troezen, som er kendt for sin visdom. Pittheus drikker ham inidlertid fuld og lægger ham i seng med sin datter, Æthra, som bliver gravid. Da Ægeus tager afsted, efterlader han sit sværd og et par sandaler under en stor klippe. Han instruerer Æthra om, at hans kommede søn (selvfølgelig bliver kongens førstefødte en søn),, når han når frem til mandsår, skal flytte klippen, tage sværdet og sandalerne og komme til Athen. Da Theseus bliver 16 år gammel, tager hans moder ham med hen til klippen, som han flytter med lethed, Oog efter at moderen har afsløret hvem, der er hans fader, tager han afsted til Athen. (Jeg må fortælle, at rygter (myter) antyder, at Theseus' far skulle være selveste Poseidon, men jeg betragter i det følgende disse som ubegrundede, men det kunne selvfølgelig forklare Theseus' umådelige styrke). I stedet for at sejle tværs over den bugten fra Troezen til Athen, vælger han som anbefalet af hans moder og bedstefader den lange vej ned over Korinth. Det er også nævnt, at Theseus tager denne vej, fordi området vrimler med monstre og uhyrer, og den konkurrerende helt, Herakles træller på dette tidspunkt for dronning Omfale (læs evt. min side om Herakles). Seks steder undervejs, hvor der er en nedgang til underverden, møder han et farligt monster, som han nedlægger.
Theseus på vej til sin fader i Athen
På vejen møder Theseus selvfølgelig skurke og slyngler i hobetal, og som den helt han er rydder ham dem af vejen, når han nu er på de kanter. Den første, han møder, er kæmpen Periphetes,som lever ved Epidaurus, og som overfalder de vejfarende og dræber dem med en stor bronzekølle. Det lykkes Theseus at narre køllen fra Periphetes, og han slår ham ned med hans eget våben. Derefter hugger Theseus hovedet af køllemanden og tager køllen med på sin videre færd.
Den næste ubehagelige fyr, Theseus møder, er Sinis, som bor i Kechreae i nærheden af Isthmos. Han har fået tilnavnet Fyrrebøjeren, fordi han har den ubehagelige vane at fange uskyldige vejfarende, når de kommer forbi, og spænde ham fast imellem to fyrretræer, hvorefter han "svipper" den uheldige op i luften, hvorved personen skilles i to dele. Theseus lader slynglen smage sin egen medicin efter en kort kamp. Knap så ridderligt er det, at Theseus angiveligt voldtager Sinis' datter Perigune og dermed bliver fader til Melanippus.
Ved Krommyon (Agioi Theodoroi), ikke langt fra Isthmos, lever den vilde so, Phaia, som terroriserer hele omegnen og også menes at æde mennesker. Den har samme navn som sin ejerinde, en gammel, ond kvinde. Theseus dræber både den vilde so og dens ejerinde. Nogle myter fortæller, at den gamle kvinde Phaia, var en landevejrøver, som dræbte sine ofre.
I nærheden ved Skironidae klippen møder han Skiron. Skiron er en kæmpe, som med en stor økse i hånden tvinger de forbipasserende til at vaske hans fødder. Det lyder som et uskyldigt forlangende, men mens den vejfarende er gang med det ubehagelige hverv, sparker Skiron ham ud over klippens kant, hvor en forfærdelig skildpadde nede i afgrunden venter på at æde sit offer. Da Skiron prøver at sparke Theseus ned i afgrunden, flytter denne sig hurtigt til siden og skubber Skiron ned til den menneskeædende skildpadde. En lidt hårdhændet behandling, men vel ikke helt ufortjent.
Næste udfordring er Cercyon, konge over Eleusis. Han ligger på lur og udfordrer alle forbipasserende til en brydekamp, og når han har overvundet dem, dræber han dem. Theseus besejrer (selvfølgelig) Cercyon i brydning og dræber ham derefter. Denne fortælling fortolkes af nogle historikere, som at Cercyon var en såkaldt "årskonge", det vil sige, at kongen hvert år skulle kæmpe ikke alene for sit kongedømme men også for sit liv og bevise, at han fortsat har gudernes gunst. Theseus bliver således konge af Eleusis.
Det sidste af de eventyr, som Theseus oplever på vej til fader, udspiller sig ved Dafni i nærheden af Athen. Her holder Damastes, også kaldt Procrustes til. Han inviterer gæstfrit de trætte rejsende ind i sit hus. Inde i huset har han en magisk seng, fortæller han, den passer til alle, uanset størrelse. Theseus var blevet advaret mod Prokrustes, "han, som strækker". Når den vejfarende havde lagt sig i sengen, ville Prokrustes binde kæder om staklens arme og ben og strække ham, indtil han lå udstrakt i sengen. Hvis personen var for lang, ville han huggene benene af, så han passede i længden til sengen. Theseus kæmper nogen tid med Prokrustes, indtil det lykkes den unge helt at tvinge Prokrustet ned på sengen, hvorefter han lader ham smage hans egen medicin. Til sidst hugger Theseus hovedet af Prokrustes, hvorefter han fortsætter til Athen.
Theseus modtages i Athen
Endelig når Theseus frem til Athen og opsøger sin formodede fader på hans kongeborg. Faderen er gift med Medea. Vi forlod Medea, da hun blev bragt til Korinth af en anden ung helt, Jason efter at have hjulpet ham med at stjæle det gyldne skind. Jason forlader hende imidlertid, og Medea er altså nu gift med Jasons far, kong Ægeus, og sammen har de sønnen Medus. Medea er selvfølgelig ikke meget for, at der dukker endnu en tronarving op på scenen. Hun får kongen til at invitere den allerede berømte Theseus til en banket om aftenen, hvor hun giver Theseus et glas forgiftet vin. Imidlertid genkender Ægeus sit gamle sværd og anerkender Theseus som sin søn. Medea er klar over, at hun har tabt og flygter tilbage til Kolchis ved Sortehavet, hvor hun oprindelig kom fra, og Ægeus udnævner nu Theseus til sin retmæssige arving af tronen. Ægeus har to brødre, Lycus og Pallas, som begge efterstræber tronen. Det lykkes at drive Lycus i eksil i Lilleasien (i Lycia), hvorefter Theseus dræber sin onkel Pallas og hans 50 sønner. Sådan.
Theseus fanger tyren fra Marathon
Du husker måske, at et af superhelten Herakles' arbejder var at fange tyren på Kreta, som Poseidon havde sendt til kong Minos. Denne tyr strejfede rundt i omegnen af Athen, hvor den hærgede markederne og skræmte befolkningen. På vej til Marathon bliver Theseus overrasket af en voldsom storm, og han søger ly i en hytte, som tilhører en gammel kvinde, Hecale. Hun lover Theseus at ofre til Zeus, hvis hans mission lykkes. Det lykkes Theseus at fange det vilde bæst, men da han kommer tilbage til hytten, er den gamle kvinde død. Theseus tager tyren med tilbage til Athen, hvor han bærer den omkring i byens gader i triumf. Derefter bliver den ofret til Apollon.
Theseus dræber Minotaurus
Theseus får af sin fader fortalt, at Athen nogle år forinden havde tabt en langvarig og hård krig mod den mægtige kong Minos af Kreta. (Minos var søn af Zeus og den fønikiske kongedatter Europa, som du sikkert kan huske). Som følge af dette nederlag skal Athen hvert år sende syv unge mænd og syv unge kvinder til Minos' palads i Knossos, hvorefter man aldrig hørte mere til dem. De unge mennesker bliver drevet ind i en stor labyrint; inde i midten af denne labyrint lever den frygtelige Minotaurus, som æder de unge mennesker.
En gang bad Minos havguden Poseidon om at sende ham en tyr, som han ville ofte til Poseidons ære. Poseidon sender en hvid tyr, der er så smuk, at Minos ikke nænner at ofre den, men indlemmer den i sin egen kvægflok og ofrer i stedet en ringere tyr til guden. Poseidon bliver rasende og gør tyren lige så rasende, så den hærger hele Kreta. Hvad værre er, Poseidon sørger for, at kong Minos' dronning bliver forelsket i tyren, og resultatet af denne ulykkelige forelskelse er Minotaurus, et menneske med et tyrehoved. Tyren er den tyr, som Theseus fangede på sletten ved Marathon. Minotaurus bliver spærret inde i den store labyrint, som er er konstrueret af tidens største bygmester Daidalos, (som jeg vil fortælle om en anden gang). Labyrinten er umulig at finde ud af igen, når man først er kommet derind. Kong Ægeus fortæller, at det er tiden at sende endnu en ladning unge mennesker til Kreta. Theseus fortæller sin fader, at han vil tage med som en af de syv unge mænd, der skal ofres til uhyret, og gøre en ende på den blodige historie. Kongen vægrer sig først, men ender med at give Theseus tilladelse til at tage afsted. Han lover sin fader, at han vil udskifte skibets sorte flag med et hvidt, når ham vender tilbage, hvis han har overlevet sin hidtil mest farefulde færd og dræbt uhyret, hvorefter han tager afsted.
Da Theseus kommer til Kreta, møder han Minos' datter, den smukke Ariadne, som bliver forelsket i Theseus. Hun lover at hjælpe Theseus med at finde tilbage til udgangen af labyrinten, hvis han lover at tage hende med fra øen og gifte sig med hende. Theseus indvilliger, og Ariadne giver ham et garnnøgle, som han fastgør ved indgangen. Derefter trænger han ind i labyrinten sammen med de øvrige unge mennesker, finder den sovende Minotaurus og dræber ham. De finder let vejen tilbage ved at følge tråden (den røde tråd?).
Theseus de øvrige tiltænkte ofre samt Ariadne flygter over havet mod Athen. På vejen lægger de ind til øen Naxos. Her efterlader Theseus af en eller anden grund Ariadne. Der er forskellige forklaringer på dette. En af dem lyder, at hun bliver forelsket i vinguden Dionysos og vælger at blive tilbage og efterfølgende bliver gift med Dionysos.
Beruset af sin sejr glemmer Theseus at hejse det hvide flag. Og kong Ægeus, som på lang afstand ser det sorte flag, forstår at hans elskede søn er død, og han styrter sig i døden i havet. Det hav, som stadig bærer hans navn: Ægæerhavet. Theseus bliver konge i Athen efter sin faders død, og han udvider Athens magt til at omfatte hele Attika.
Theseus' kamp mod amazonerne
Theseus er, som du måske har læst, med på Herakles' ekspedition for at hente (det lyder pænere end at stjæle) amazondronningen Hippolytes bælte. Theseus forelsker sig i amazonen Antiope, som vistnok er søster til Hippolyte, og han tager hende med til Athen, og de får sønnen Hippolytos. Senere kommer amazonerne til Athen for at få hævn. Antiope kæmper ved sim mands side, men bliver desværre dræbt under kampen.
Theseus og hans ven Peirithoos
Theseus' bedste ven, kong Peirithoos af Lapiths inviterer til bryllup med Hippodameia, og mange af de græske helte deltager, blandt andre Peleus og Nestor. Blandt de inviterede gæster er også en flok kentaurer, som bor i nærheden af Lapiths. Under festen får kentaurerne for meget at drikke, og i deres fuldskab beslutter de at bortføre de kvindelige gæster heriblandt bruden. Det kommer til en voldsom kamp, og især Theseus dræber mange kentaurer, bl.a. deres leder Eurytion. Det ender med, at kentaurerne bliver drevet ud af Thessalien og slår sig ned i Arkadien, hvor Herakles senere møder dem.
Theseus og Peirithoos tager til Hades
En dag får de to venner det indfald, at de vil giftes med døtre af Zeus, en formastelig tanke, men man er vel ikke helt for ingenting. Først tager de til Sparta, hvor de kidnapper den skønne Helene, som Theseus vil giftes med, når hun er gammel nok. De efterlader Helene hos Theseus' moder, som lover at tage sig af hende. Derefter tager de til Hades, hvor Peirithoos vil røve Hades dronning Persefone for at ægte hende. Hades, som udmærket er klar over formålet med deres besøg, gør gode miner til slet spil, og tilbyder at holde en fest til deres ære. Han narrer dem til at tage sæde i Lethes stol - Lethe er glemslens gudinde, og den, der sætter sig i hendes stol, kan aldrig rejse sig igen. Theseus er heldig, idet Herakles snart dukker op for at hente vagthunden Kerberos. Det lykkes Herakles at trække Theseus fri; så kraftigt må han trække, at en del af Theseus' skind bliver hængende på stolen. Da han forsøger at trække Peirithoos ud af stolen, opstår der jordskælv, og Herakles må efterlade Peirithoos drømmende i Lethes stol. Da Theseus vender tilbage til Athen, har Helenes brødre, heltene Kastor og Pollux, været der og hentet deres lillesøster. Desuden har de taget Theseus' moder til slave og indsat Menestheus på tronen.
Fædra og Hippolytos
Nogle år senere gifter Theseus sig med Fædra, en søster til Ariadne, som han havde efterladt på Naxos. De får sønnerne Acamas og Demophon, som siden kommer til at deltage i den trojanske krig. Da Theseus har travlt med sine bedrifter, sendes han Fædra og Hippolytos til kongen af Troizen for en tid. Imidlertid bliver kærlighedsgudinden Afrodite rasende over, at Hippolytos kun tilbeder jagtgudinden Artemis og ikke hende selv, og hun får Fædra til at forelske sig voldsomt i sin stedsøn Hippolytos. Hun prøver forgæves at skjule sin kærlighed, men betror sig til en tjenestepige, som fortæller det til Hippolytos. Hippolytos afviser Faidra, og det ender med, at Faidra hænger sig. For at hævne sig efterlader hun et brev til Theseus, hvori hun skriver, at Hippolytos er skyld i hendes død, da han har voldtaget hende. Theseus kommer hjem og finder sin kone død. Han læser brevet og forbander sønnen og landsforviser ham. I sin vrede får Theseus sin far Poseidon til at dræbe Hippolytos ved at opskræmme hans heste, så han styrter i døden. Efterfølgende fortæller hans skytsgudinde Artemis ham sandheden, som er, at Hippolytos var uden skyld. Sorg og skyld plager Theseus resten af livet.
Theseus' død
Theseus fører krig mod gamle fjender og får nye. Folket af Athen bliver træt af krigene, og Theseus bliver efterhånden upopulær. Det ender med, at han tager til Lycomedes' hof på øen Skyros, hvor han dør ensom og ulykkelig. Der er flere versioner af Theseus' død. Nogle mener, at hans ven og vært dræber Theseus ved at skubbe ham ud over en klippe. En sørgelig død for en helt, som det meste af livet var optaget af at hjælpe fattige og dårligt stillede. Folket i Athen og Salamis tilbeder ham som en gud.