Algarve

Vores første tur til Algarve
Første gang vi tog til Algarve var i 1986 sammen med nogle venner fra Hornslet, den lille by, som vi bor i. Vi rejste med Århus Charter. Vi rejster for resten altid med Århus Charter, når det er muligt. Vi har rejst hyppigt gennem mere end 30 år, og vi kender stort set alle danske rejsearrangører, og indtil nu, har Århus Charter vist sig som de bedste. Gode destinationer, perfekt organisation - og især guiderne er fantastiske. (Nej, vi er på ingen måde i familie med ejerne. Men vi har ofte truffet fru Andersen med sin taske, når hun har været ude at inspicere kvaliteten på sine sites). Vi har besøgt alle selskabets rejsemål - nogle mere end 1 gang.
Vila Galé
Vi boede på et splinternyt luxushotel Vila Galé vest for Albufeira. De fleste timer om dagen tilbragte vi på de fantastiske strande i nærheden af hotellet.


 

Både voksne og børn elskede det. Ofte konkurrerede vi. Især Kurt elsker at konkurrere. Desværre har vi endnu ikke fundet noget, han er god til. Men en dag må det vel komme. En dag tog vi med båd til en isoleret bugt, hvor vi gik i land og spiste sardiner, som blev tilberedt på stranden. Når vi var trætte af havet, hoppede vi i hotellets store swimming pools. Om aftenen spiste vi på en 'taverna' i nærheden. På den tid var der ikke så mange steder at vælge imellem, da det var et 'nybyggerområde'. Da Birgit og jeg vendte tilbage ca. 10 år senere, kunne vi næsten ikke genkende omgivelserne. Så mange nye hoteller, restauranter og barer. Men vores stamværtshuse - Snusken og Snasken - hvor vi kunne købe øl til et par kroner, var forsvundet. Prisen på øl betyder selvfølgelig ikke så meget på et normalt feriebudget - men Karin kan jo ikke gøre for, at hun ikke går så langt på en liter.


Herregårdstur
Almindeligvis tager vi ikke med på ret mange af de ture, som arrangeres af rejsebureauet. I dette tilfælde prøvede vi dog at tage med på en herregårdstur. Vi nærede en vis frygt for at blive udsat for noget, som lignede en spansk grisefest, selv om guiderne påstod, at dette var noget andet. Her sidder vores forventningsfulde piger på rad og række, taget i forhallen til hotellet: Bente, Birgit og Karin. Vi mænd klædte os selvfølgelig mere fornuftigt på i betragtning af, at vi skulle på bondegårdsbesøg.



I busser blev vi kørt godt en snes km til en herregåd Quinta da Pomona. Her blev vi vist omkring på gården og fik en grundig beskrivelse af, hvorledes det er at drive landbrug i Portugal. Ikke at nogen af os har meget forstand på landbrug - bortset fra Erling, som er umådelig stolt af sin forhave. Men alt var overraskende pænt og velordnet. De interesserede fik også muligehd for at se dyrene i staldene. Herefter fik vi en lille anretning på terrassen: sardiner og lokal vin. For dig, som ikke er fra storbyen Hornslet, kan jeg fortælle, at den velbyggede herre i den grønne t-shirt er købmanden Kalle fra Hornslet. Kalle og Lone tog til Algarve, uden at vi var klar over det. De fik n af guiderne til at spørge, om pigerne ikke ville lade sig fotografere til det nye katalog, da de var blevet så dejligt brune i løbet af den første uge. Da de efter at have nettet sig og sat håret forventningsfulde sad i sofaen, dukkede kalle op med sit instamatic kamera og et stort grin. Selv mere end 10 år efter er det ikke helt glemt. Herefter vi vi en festlig middag med masser af kød, grøntsager og vin ad libido. Herefter var der opvisning af folkedansere, og vi fik selv lov at prøve. Endelig spillede et udmærket orkester op til dans. Det var nu ikke alle, der havde tid til at danse. Henrik og Claus 'bagte' på et par søde engelske piger. Vi tror nok, at pigerne blev lidt overraskede over at erfare, at de var næsten 10 år ældre end drengene. Lidt efter midnat kørte vi tilbage til hotellet efter en dejlig aften.



Vi tog også på en sejltur med Århus Charter. Vi sejlede langs med kysten og beundrede de smukke strande. På skibet (båden) var det muligt at indkøbe drikkevarer for at sikre væskebalancen. En sømand spillede p harmonika. Det var faktisk sjovere end det lyder nu her bagefter. Ved middagstid blev vi i små både sejlet ind til kysten, hvor der blev stegt fisk og kød over en grill. Her blev vi et par timer og badede. Vi oplevede, at selv Atlanterhavet har tidevand af betydning, idet de fleste af vores håndklæder blev taget af havet. Men ellers en rigtig dejlig tur. Og det siger jeg ikke bare fordi den kønne guide (Jette?) badede topløs.



At spise på Algarve
Frisk fisk fra havet og skaldyr er udsøgte og forekommer i rigelige mængder. De fanges af lokale fiskere og indgår i mange af de traditionelle retter. En af de mest berømte, traditionelle Algarve retter er 'cataplana', en ret, som får mundvandet til at løbe - bestående af muslinger, pølser, skinke, løg, hvidløg, hvidvid og krydderier, dampet i en kobber gryde kaldet 'en cataplana.


En anden lokal specialitet er 'cabrito estufado', en delikat stuvning kogt med løg, kartofler, tomater og bønner. Du har imidlertid ikke været på Algarve, hvis du ikke har prøvet 'chicken piri-piri', kylling grillet på trækul, marineret i en krydret sauce, lavet af lokal chili, som vokser i bjergene - unbeatable. En aften kørte vi i bil op til en landsby i bjergene. Her er der adskillige restauranter, som har specialiseret sig i 'piri-piri'. Det kan vi kun anbefale. Senere om natten efter at have spist morede vi os på altanerne, og sang og drak den lokale vin - det vil sige, Karin drak selvfølgelig kun øl, men man skal også passe på, når man kommer til udlandet. Vores favorit vin var den brusende vinho verde ('grøn vin'). Men vi blev overraskede over den høje pris for en hæderlige portvin.