Centrum af Potsdam
Plan over centrum af Potsdam

Freundshaftsinsel - Venskabsøen
Alderdomshjem på Freundschaftsinsel, bygget som den kirke, Heilig-Geist-Kirche, som tidligere lå her, og som blev ødelagt ved de allieredes bombardementer i april 1945. Den første morgen i Potsdam tog vi en spadseretur på den seks hektar store Freundshaftsinsel, som ligger under Lange Brücke, dvs 50 meter fra vores Hotel Mercure. Aftenen forinden havde vi set, at den store plæne var tæt befolket af unge mennesker, som hyggede sig. Vi gik gennem den smukke staudehave, som fra 1937-1940 blev anlagt af Karl Förster (1874-1970), der ofte benævnes som "Poeten blandt havekunstnere". Haven rummer i hundredvis af smukke stauder i alle afskygninger og farver. Vi så en dejlig legeplads, et friluftsteater (hvor der ofte er gratis forestillinger om sommeren), en udstillingspavillon og et mindre cafeteria. Overalt på den lille ø så vi smukke statuer. Et dejligt åndehul midt i byen.

På nordsiden af øen er der lidt bebyggelse. Her faldt vi i snak med en ældre herre, som boede her. Han forklarede, at øen var et besøg værd på alle tider af året. Vi spurgte ham om den kirkelignende bygning, vi så foran os, og han forklarede, at her tidligere havde ligget en kirke, Heilig-Geist-Kirche (1726-1734). Kirken var blevet sprængt i luften under de allieredes bombardementer i april 1945, og i 1974 var de sørgelige rester blevet fjernet. I 1997 var der på stedet blevet opført et alderdomshjem (seniorenresidenz), som var blevet formgivet som en kirke, der nu tillige tjente som et mindesmærke.

Filmmuseum Potsdam
Filmmuseum Potsdam

På Breitestrasse - lige overfor hotellet - ligger Filmmuseum Potsdam. Det har siden 1981 haft hjemme i de tidligere prøjsiske kongelige stalde, kaldet Marstall (den eneste del af det tidligere Stadtschloß, der er tilbage). Den utroligt smukke barokbygning, som mindst af alt leder tanken hen på en staldbygning, er opført i 1685 som et orangeri. Det var arkitekten Knobelsdorff, som vi skal møde, når vi tager til Sanssouci, der gav bygningen dens elegante udseende. Museet rummer en historisk udstilling om Babelsberger Filmstudio - som vi også kommer til lidt senere på denne tur. Desuden er der skiftende udstillinger om film og medier fra hele verden. Der ligger også en filmcafé i museet. Der er dagligt filmforevisninger i museet: kl 18 og kl 20, torsdag-søndag også kl 22. Desuden vises børnefilm kl 14, torsdag-søndag også kl 16.

Alter Markt
Den genopbyggede Fortunaportal ved Alter Markt i Potsdam. I baggrunden ses det gamle rådhus. Alter Markt - Den Gamle Markedsplads - har i århundreder været det politiske og handelsmæssige centrum for byen. Allerede i middelalderen stod her en borg, som skulle sikre de vigtige handelsveje på Havel Floden. Pladsen er i dag omkranset af Potsdam Tekniske Skole (meget uskøn DDR-arkitektur), St Nikolaikirche, Det Gamle Rådhus, Knobelsdorff Paladset og Hans Otto Teatret (det gemle - et nyt er under opførelse et stykke herfra). Midt på pladsen står en obelisk og Fortunaportalen, som blev genopført fra 2002-2004. Fortunaportalen var indgang til det tidligere Stadtschloß, som var vinterresidens, først for markgrever og kurfyrster af Brandenburg, siden for kongen af Prøjsen og kejseren af det tyske rige. Slottet, som ligger ovenpå resterne af tidligere fæstningsværker, blev opført fra 1662-1669 under kurfürst Frederik Vilhelm og blev ombygget under Frederik Vilhelm II fra 1744-1752. Efter et allieret bombeangreb den 14. april 1945 blev Stadtschloß sat i brand, men mere end 80% af bygningen tog ikke skade. Slottet kunne således sagtens være blevet renoveret, men i stedet besluttede det socialistiske bystyre i 1991 at rive bygningen ned. De eneste bygninger, som "overlevede", var staldene, som i dag rummer Potsdams Filmmuseum. I 1991 gik man i gang med at opføre et teater på grunden. Der kom imidlertid så mange protester over, at udsigten til St Nikolaikirche blev ødelagt, at man valgte at indstille byggeriet.

Man er gået i gang med at føre Alter Markt tilbage til sit oprindelige udseende. Pladsen er blevet sænket med 46 cm og belagt med granit. Potsdam Stadtschloß vil også blive genopført, dog ikke helt som før. Man vil genopbygge den nordlige facade i dens historiske udseende, men sidefløjene vil få 5 etager i stedet for de oprindelige 3. Der vil blive bygget en stor sal, således at bystyret - Landdagen - vil kunne afholde sine møder der.

Nikolaikirche
Nikolaikirche i Potsdam Opførelsen af den protestantiske Nikolaikirche blev påbegyndt i 1828 efter planer, udarbejdet af Potsdams store arkitekt, Karl Friedrich Schinkel og i samarbejde med nogle af hans elever. Der havde i mange hundrede år ligget en kirke på stedet, men da Potsdam som nævnt blev både residensby og garnisonsby under Frederik Vilhelm I, "Soldaterkongen", blev kirken for lille, hvorfor den blev revet ned i 1721. Tre år senere havde hofbygmester Philipp Gerlach rejst en ny kirke på stedet. Vi ved, at denne kirke bar navnet Nikolaikirche, men det er usikkert, hvad de tidligere kirker på stedet har heddet. I 1753 lod Frederik den Store kirken forsyne med en facade, som var en miniaturekopi af Birgits og min yndlingskirke i Rom, Santa Maria Maggiore (det er formentlig en tilfældighed). Desværre brændte kirken ned i 1795, vistnok fordi en håndværker var uforsigtig med omgang med ild i tårnet. Allerede året efter forelå der planer til en ny kirke. Imidlertid blev byggeplanerne forsinket af Prøjsens nederlag til Napoleon, og der skulle gå omkring 30 år, inden den nye - nuværende - kirke blev påbegyndt. Indvielsen fandt sted i 1837, men først i 1843 blev arbejdet med kuplen påbegyndt. Kirkens grundplan er et græsk kors, dvs et kors, hvor de fire arme har samme længde. Som vanligt afsluttes den ene arm i en halvcirkelformet apsis. Kuplen, som har en diameter på 24 meter, er inspireret både af Pantheon i Rom og St Paul's Cathedral i London. Kirken samlede højde er 77 meter. Kirken blev - som så mange andre kirker i Nordtyskland - svært beskadiget ved afslutningen af anden verdenskrig. Genopbygningen skete i flere etaper, og først i 1981 kunne kirken genindvies.

Under vores besøg var der i kirken en fotoudstilling om en af mine helte, humanisten, lægen, missionæren, filosoffen og organisten Albert Schweitzer. I et sidekapel var der en fotoustilling, som viste Potsdam i 360 graders perspektiv, taget fra spiret af Nikolaikirche.

St. Peter und Paulkirche - St Peter og Pauluskirken
Indgangspartiet til St Peter og Pauluskirken i Potsdam Den katolske kirke "St. Peter und Paul" (St. Peter og Paulus kirken) fylder godt i den østlige ende af Brandenburger Straße på Bassinplatz. Oprindelig lå der på stedet en lille sø, som stod i forbindelse med Havel og Heiliger See. Ved tørlægning af søen i 1737-1739 opstod et bassin, deraf navnet Bassinplatz. Kirken er opført i gule mursten. Det 64 meter høje klokketårn har haft kampanilen San Zeno i Verona som forbillede. Kirken, som både har byzantinske og romanske stilelementer, blev bygget fra 1867-1870, og er den første katolske kirke i Potsdam. Over indgangsdøren ses statuer af jomfru Maria og jesusbarnet med Peter (med kirkens nøgle) og Paulus (med sværd) på hver side. Kirken har form som et græsk kors, og i hjørnerne er der en statue af de fire evangelister. I kirkerummet findes tre malerier af den berømte hofmaler Antoine Pesne. Især billedet over højaltret, som viser Jesu dødsangst, er betagende. Lamperne midt i rummet, som er fremstillet i Böhmen, er en gave fra Frederik Vilhelm I, "Soldaterkongen".

Der Sowjetische Ehrenfriedhof
Den sovjetrussiske Æreskirkegård i Potsdam Bag kirken "fandt vi" en lille kirkegård, som jeg ikke var stødt på under vores forberedelse af turen, nemlig Den sovjetrussiske Æreskirkegård, som blev anlagt i 1945. Her ligger omkring 400 sovjetiske borgere, som er omkommet/faldet i Potsdam, de fleste militære men også en del civile. Midt i anlægget, som er omkranset af et smedejernsgitter, står et mindesmærke i typisk sovjetstil med figurer af tapre soldater og brave borgere. På en plakette står: "Ewiger Ruhm den in Kampf für Freiheit und Unafhängigkeit unserer Heimat gefallenen sowjetischen Helden". I min oversættelse: "Evig berømmelse til vort hjemlands helte, som er faldet i kamp for frihed og selvstændighed".

Französische Kirche - Den Franske Kirke
Den Franske Kirke i Potsdam Den lille indtagende franske kirke, som ligger i den østlige ende af Bassinplatz nord for Alter Markt, minder med sin ovale form en smule om Pantheon i Rom. Den blev bygget i 1751-1753 af/for franske huegenotter, som var flygtet til det religiøst mere tolerante Prøjsen. Kirken, som er opført af Johann Boumann på grundlag af planer af G.W. von Knobelsdorff, har en udvendig søjlegang af toskanske søjler. Over portalen står to allegoriske figurer af Friedrich Christian Glume: Kærligheden og Håbet. Efter at Napoleons tropper indtog byen i 1806, blev kirken brugt som gstestald og magasin. Restaureringen i 1832 blev udført på grundlag af planer af Schinkel. Selv om den franske kirke stort set var den eneste bygning i det tidligere franske kvarter, som overlevede anden verdenskrigs bombardementer, måtte den gennemgå en grundlæggende renovering efter krigen. Renoveringen blev påbegyndt i 1990. Ved samme lejlighed fik kirken sit barokorgel. Åbningstid: dagligt fra 13:30-17:00.

Holländisches Viertel - Det hollandske kvarter
Det hollandske kvarter omfatter fire blokke med omkring 150 huse, opført i røde mursten og i hollandsk stil. Denne samling af huse er unik i Europa - selvfølgelig bortset fra Holland. Frderik Vilhelm I ønskede at foretage en byudvidelse, men manglede desperat håndværkere, som havde erfaringer med at bygge i sumpområder. I 1732 foretog kongen en rejse til Holland og hjembragte tre tømmermestre og en murermester fra Amsterdam. Blandt dem var Jan Bouman - med familie. Allerede det følgende år gik man i gang med under ledelse af Jan Bouman at bygge det hollandske kvarter. For at få hollandske håndværkere til at flytte til Prøjsen gav kongen dem et hus samt udstrakte privilegier. Ikke kun bygningshåndværkere kom til Potsdam, men også gode møbelsnedkere, fløjlsmagere og guldsmede. I september 1742 var kvarterets 134 huse færdige. Det lykkedes dog kun at få 22 hollandske familier til at bosætte sig i bydelen, så resten af husene blev anvendt til husning af soldater og soldaterenker samt tyske og franske familier. Bygmesteren Johann Boumanns hus i Mittelstraße 8 er indrettet til museum for det hollandske kvarter.

I hollænderhuset Benkertstraße 3 ligger Potsdam Bymuseum, som i malerier og fotos samt med mere end 150.000 brugsgenstande beskriver byens udvikling siden begyndelsen af 1600-tallet.

Det hollandske Kvarter i Potsdam Det hollandske Kvarter i Potsdam La Maison du Chocolat i Det hollandske Kvarter i Potsdam

Den hollandske bydel indeholder mange eksklusive butikker og galerier samt en del restauranter, caféer og pubber, og den har en ganske særlig atmosfære. Vi syntes især godt om at komme der om aftenen, når de gamle lygter blev tændt. Vi spiste to aftener på udendørsrestauranter, den ene aften på "Zum fliegenden Holländer" og den næste aften på "La Maison du Chocolat", som ligger lige overfor hinanden. På sidstnævnte sted delte Birgit og Bo en tallerken med oste, som var lavet af råmælk. Efter deres mening var ostene ubeskrivelige - hvilket jeg så vil afstå fra at forsøge.

Byens porte
Som alle større tyske byer havde Potsdam selvfølgelig også en byport. Ja oprindelig havde den fem byporte, én for hver bydel. De indgik i et murværk, som fra 1733 omsluttede hele byen. I dag er kun nedenstående tre bevaret.

Nauener Tor i Potsdam Jägertor i Potsdam Brandenburger Tor i Potsdam
Nauener Tor 1755
Jäger Tor 1733
Brandenburger Tor 1770
Nauener Tor er opført i 1755 i nygotisk stil - efter sigende på grundlag af en skitse af kong Frederik II. Jägertor er den ældste, bygget i 1733. Brandenburger Tor - ikke at forveksle med det meget større mindesmærke i Berlin - ligger i den vestlige ende af Brandenburger Straße, på linie med St. Peter und Paul i den modsatte ende. Brandenburger Tor, der er udformet som en romersk triumfbue, havde to arkitekter, Karl von Gontard og hans elev Georg Christian Unger, som hver har lavet en facade. Byporten stod færdig i 1770, hvilket gør den ældre end navnefællen i Berlin.

Alexandrowka - Den russiske koloni
Et af de 12 huse i den russiske koloni, Alexandrowka, som kong Frederik Vilhelm III lod bygge for at holde på de russiske medlemmer af sit prøjsiske militærmusikkorps Hvis man fortsætter nordpå gennem Nauener Tor, kommer man til russiske koloni Alexandrowka, som består af 12 piktoreske blokhuse. Der ligger en spændende historie bag disse smukke træhuse, som efter næsten 200 år fremtræder næsten som nybyggede. Efter flere nederlag til Napoleons tropper blev den prøjsiske stat tvunget ind i kampen mod Rusland på fransk side. Dette var imidlertid stærkt imod prøjsernes ønske, da der bestod et venskabeligt forhold mellem kongehusene Hohenzollerne og Romanovaerne. Af mere end 1000 russiske krigsfanger, som blev taget under kampene i 1812, blev 62 indkvarteret i Potsdam. Disse krigsfanger dannede et soldaterkor, og Frederik Vilhelm III indrullerede dem formelt i sit 1. prøjsiske garderregiment, og de deltog i de efterfølgende kampe mod Napoleon på prøjsisk side og bidrog med deres sang til at opretholde troppernes moral. Ved tsar Alexander I's død i 1825 besluttede Frederik Vilhelm at opføre et mindesmærke over venskabet mellem de to kongehuse, og han lod bygge en koloni med et hus til hver af de 12 russiske sangere, som på det tidspunkt var tilbage i Potsdam. Kolonien, hvis udformning blev bestemt i St Petersborg, fik navnet Alexandrowka efter den afdøde russiske tsar. Omkring hvert hus blev anlagt en stor have, og hver kolonist fik tildelt en ko. Ejendommene måtte ikke sælges, men brugsretten skulle gå i arv til mandlige efterkommere. Den sidste af sangerkorpset døde i 1861, men efter sigende skal der i dag bo fire familier, som er efterkommere af de oprindelige kolonister. Alle husene er i dag i privateje. På nogle af husene kan man se de oprindelige beboeres navnetræk. I hus nummer 2 er indrettet et privat museum, som fortæller om koloniens opståen og historie. Klik her for at besøge Alexandrowkas hjemmeside.

Alexander-Newski Kirke
Alexander Newski Kirken, som blev opført i 1828-1829 I årene 1828-1829 byggede man en russisk-ortodoks kirke nord for Alexandrowka på Kapellenberg. Efter bestemmelse fra hoffets arkitekt i St Petersborg skulle den være en miniature af Desjatin Kirken i Kiew. Kirken blev indviet i 1829 og fik navnet Alexander-Newski Kirke efter den russiske nationalhelt. Stilen er umiskendelig russisk. Grundplanen er kvadratisk, og de pudsede vægge er rosafarvede. Midt på det flade tag hæver sig en løgkuppel, ligesom der i hvert af de fire hjørner er en mindre løgformet kuppel. Vi kunne desværre ikke komme ind og se kirken, som skulle være rigt udsmykket. Udsmykningen er også fastlagt i St Petersborg, og den er ikke ændret siden opførelsen. Ved siden af kirken står et ikke særlig velholdt træhus, der tjente som bolig for den russiske kongelige lakaj Tarnowsky.

Belvedere på Pfingstberg
Belvedere am Pfingstberg i udkanten af Potsdam Selv om jeg efterhånden har fået lokket dig temmelig langt bort fra centrum af Potsdam, synes jeg, at vi skal fortsætte et par hundrede meter op på Pfingstberg. Med sine 76 meter er der ikke mere bjerg over Pfingstberg, end der er over vores Himmelbjerg, men Pfingstberg er ikke desto mindre Potsdams højeste punkt. Oprindelig hed bjerget Eichberg, og befolkningen havde tilladelse til at samle brænde her i skoven til eget brug. Efter anlæggelse af en jødisk kirkegård på stedet, fik bjerget navnet Judenberg, hvilket det bar indtil 1817, hvor det fik sit nuværende navn. Jeg har desværre ikke kunnet finde forklaringen på navnet Pfingstberg, som betyder Pinsebjerget. På grund af den fantastiske udsigt lod Frederik Vilhelm IV (der bar tilnavnet "der Romantiker") opføre sommerslottet "Belvedere på Pfingstberg" omkring 1850. Udsigten dengang har formentlig været endnu imponerende, idet man havde frit udsyn over Potsdam. Dette er i dag ikke tilfældet på grund af de høje træer i den omkringliggende skov. Slottet, som er en af de smukkeste bygninger i Potsdam, er efter sigende bygget efter kongens egne tegninger, og arbejdet blev forestået af arkitekterne Ludwig Persius, Friedrich August Stüler og Ludwig Ferdinand Hesse. Det var hensigten at bygge et stateligt, kongeligt palads med store, åbne trapper, en park med masser af springvand, men slutresultatet blev - formentlig på grund af finansielle hensyn - noget mindre, men dog betagende. Parken er anlagt af tidens betydeligste havearkitekt Peter Joseph Lenné. Kongen lod sig inspirere af en rejse til Rom i 1829, og det antages almindeligvis, at Villa Medici i Rom har været model for Belvedere. Med sine to tårne og masser af kolonnader ligner slottet i hvert fald en typisk italiensk renæssancevilla. Slottet blev først færdigt i 1863 - to år efter kongens død. Der er adgang hver dag fra kl 10-20.

Søjlegang på Belvedere på Pfingstberg. Udsigtstårnene, buegangen og søjlegangene blev udført fra 1849—1852. Belvedere passes og plejes i dag af en stor gruppe entusiastiske frivillige. Under vores besøg arbejdede en halv snes håndværkere flittigt i den indre slotsgård, hvor der ligger et stort bassin. Det er hovedsagelig gennem private donationer, at slottet i dag fremtræder i fordums pragt.

I løbet af sommeren - juli - oktober opføres hver weekend koncerter, oplæsninger, teaterstykker og opera foran slottet; mange af disse er gratis. Du kan finde programmet på foreningens hjemmeside.

Pomonatemplet
Pomonatemplet på Pfingstberg tæt ved Belverede slottet Vi afslutter vores besøg på Pfingstberg ved det lille Pomonatempel, lige nedenfor Belvedere. Jeg må tilstå, at templet ikke umiddelbart gjorde større indtryk på mig, men i betragtning af, at det er bygget af en kun 19 år gammel Karl Friedrich Schinkel, lod jeg mig alligevel betage. Det lille klassicistiske tempel skulle ikke tjene noget religiøst formål, men var en prosaisk tepavillon for herskabet. Det har navn efter Pomona, gudinde for frugttræer, og stod færdigt i 1801. I 1817 blev det erhvervet af Frederik Vilhelm III. Under anden verdenskrig var den lille pavillon nærmest glemt og gik i stærk forfald. Det blev restaureret i 1992-1993. Det tilhører nu stiftelsen "Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg", men passes af ovennævnte forening af frivilige. Pavillonen rummer en mindre udstilling, hvortil der i sommerhalvåret er adgang på lørdage og søndage fra kl 15-18. På en overmåde varm sommerdag i Potsdam var besøget på Pfingstberg en dejlig sval oplevelse.

Nu vil vi fortsætte turen med at aflægge besøg i Potsdams parker, som er nogle af de smukkeste, Birgit og jeg har set. Kom med til Sanssouci Parken, som rummer et væld af spændende bygninger i en overdådig ramme. Ellers kan du i stedet vælge fra nedenstående liste.

Vælg næste side: