![]() |
![]() Rhodos by. Den gamle bydel ses vest for Mandraki-havnen.
Monte Smith
Første gang vi var på Rhodos tog vi med bus (nr. 5 fra centrum) op på Monte Smith, som ligger vest for Rhodos by. Det er muligt at gå derop - knap 3 kilometer - men vi tog altså bussen. Bjerget, som oprindelig hed Stefansbjerget, har fået navn efter den engelske admiral Sir Sydney Smith, som havde sin observationspost her i 1802 for at holde øje med Napoleon's flådes bevægelser under hans krig mod tyrkerne. Der er en pragtfuld udsigt herfra over hele den nordlige del af øen. Smith blev så glad for udsigten, at han lod bygge et hus på bjerget, hvor han slog sig ned, da han blev pensioneret.Bjerget var byens akropolis, og der findes endnu få rester af helligdomme for Zeus og Athene fra den græske periode (3.-2. århundrede fvt.). Oprindelig har Helios nok spillet den mest fremtrædende rolle, men efter at rhodierne fik mere samkvem med fastlandet, overtog de gradvis fastlandets hovedguder. I en lille fordybning ligger "stadion" (ca. 200 år fvt.). Ved siden af det ligger et lille amfiteater, som er udgravet (og restaureret) under den italienske besættelse af øen. På dette sted menes den berømte "talerskole" at have ligget. Mange romerske politikere har lært retorik (veltalenhed) og politik på denne skole. Eksempelvis kan nævnes Cicero, Cæsar, Pompejus, Brutus og Marcus Aurelius.
![]() ![]() Til venstre Athene-templet, til højre teatret på Rhodos Akropolis på Mount Smith
Hotel Constantin
På vores seneste tur til Rhodos i maj 2012 boede vi på Hotel Constantin i Amerikis Street 65. Bussen standsede ca. 75 m fra hotellet ved ankomsten. Vi kendte ikke hotellet i forvejen, men havde udelukkende valgt det på grund af dets beliggenhed. Det ligger i den nordlige bydel med fem minutters gang til Mandraki-havnen og 10 minutters gang til den indre by. Afstanden stranden Elli Beach er under 200 meter. Constantin er et 3-stjernet hotel med omkring 130 værelser fordelt på seks etager. Hotellet har en pool på 75 m2 og et poolområde med liggestole. I maj var der sol i poolområdet fra 10.30 til sidst på eftermiddagen. Receptionen, restauranten, baren, toiletter og den udendørs terrasse var i meget fin stand, og betjeningen upåklagelig. Værelserne var udmærkede, men kunne godt trænge til en kærlig hånd. I receptionen kunne man leje computere med adgang til internet. Vi lejede en boks i receptionen til opbevaring af pas og penge mv.
![]() ![]() Hotel Constantin, til højre Birgit, Bente og Karin på hotellets populære terrasse
Vi gik adskillige gange op på taget, hvorfra vi kunne nyde en fantastisk udsigt 360 grader rundt. Når vi kiggede mod øst, kunne vi se stranden til venstre med en moske i forgrunden, bag den lå øens casino, og bag den Elli-stranden. I horisonten kunne vi se den tyrkiske kyst. Nede foran kunne vi se den imponerende bygning, som huser præfekturet for Dodekaneserne. I baggrunden kunne vi se havnen, hvor der et par gange om ugen var besøg af store krydstogtskibe.
![]() ![]() ![]() Udsigt fra taget af Hotel Constantin.
Den nordlige bydel
I den nordlige bydel i nærheden af Hotel Constantin ligger en del smukke bygninger, hvoraf de fleste er bygget under den italienske besættelse af øen. Kom med på en spadseretur i det område, hvor vores hotel ligger. Jeg har omtalt den imponerende bygning, som rummer øens administration, præfekturet, som vi kunne se fra taget af vores hotel.
![]() Præfekturet, som ligger i det gamle guvernørpalads fra 1927
Lige i nærheden på Plateia Eleftherias, Frihedspladsen, ligger hovedpostkontoret og det smukke rådhus.
![]() ![]() Til venstre rådhuset, til højre postkontoret.
Murad Reis moskeen og den tyrkiske kirkegård
Nogle få skridt mod nord ligger Murad Reis moskeen og den tyrkiske kirkegård. Moskéen med den elegante minaret er opkaldt efter en berømt (berygtet) admiral (pirat) og leder af Suleiman den Prægtiges flåde. Han døde i 1522 under den tyrkiske belejring af Rhodos, og blev begravet her. Hans grav blev snart et yndet besøgsmål for tyrkiske sømænd, inden de begav sig ud på en længere og farefuld færd. Moskeen blev opført i begyndelsen af 1600-tallet.
![]() ![]() Mourad Reis moske i Rhodos by.
"Grande Albergo Delle Rose" og Elli stranden
![]() ![]() Til venstre Grande Albergo Delle Rose og Rhodos Casino. Til højre får Bente og Karin massage på stranden.
Udover de brave handlende var der også en strøm af asiatiske kvinder, som tilbød alle - måske ikke alle, men mange - former for massage. Bente og Karin begyndte med fodmassage, derefter håndmassage, så rygmassage og endelig helkropmassage. Der blev snart etableret et personligt forhold til en af kvinderne, som viste sig at komme fra Kina. Hun arbejdede hårdt og var efter kundernes udsagn meget dygtig. Men selv når hun arbejdede hårdest - og det er hårdt arbejde at give massage - kiggede hun sig ustandseligt omkring. Jeg troede i begyndelsen, at hun spottede nye kundeemner, men det viste sig, at det var politiet, hun var på vagt overfor, og pludselig var en halv snes asiatiske kvinder i løb hen ad stranden. De havde næppe opholdstilladelse, og helt sikkert ikke arbejdstilladelse. En halv time senere var de tilbage igen og i fuld gang med at tjene penge til deres familie på den anden side af jorden. En mærkelig verden, vi har skabt.
![]() Elli stranden på Rhodos. I baggrunden ses den tyrkiske kyst.
Rhodos Akvarium
Vi fortsætter lidt nordpå, hvor vi helt ude på spidsen finder Rhodos Akvarium. Det blev bygget fra 1934-1936 i den italienske periode som en videnskabelig ""Hydrobiologisk Station"; byggestilen er art deco. I dag er det både et museum, at akvarium og et forskningscenter. Ca. 200.000 besøgende om året ser den omfattende udstilling af middelhavsfisk, krabber, havskildpadder, sæler, hvaler osv. osv. i 13 store og 15 mindre vandtanke med havvand.
![]() Akvariet på nordspidsen af Rhodos.
Oasis Andreas
Hvis du har læst nogle af mine andre sider, så ved du måske, at jeg ikke giver mig af med at anmelde restauranter, men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. Den første dag på hotellet spurgte vi, om der var nogen, der kunne anbefale et godt spisested. Flere anbefalede Oasis Andreas, som lå bare to minutters gang fra Hotel Constantin og lige overfor kasinoet. Nogle af de andre gæster var kommer der gennem 4-5 år på deres årlige ferie. For en sikkerheds skyld bestilte vi bord hos Andreas, da vi gik forbi. Det viste sig at være en god ide, da der de fleste aftener var fuldt hus. Restauranten er ikke særlig stor og har en halv snes borde. Maden laves at Andreas' kone, og al maden er frisk- og hjemmelavet. Andreas tager på marked om morgenen og køber ind. Menukortet ligner de fleste andre menukort med overvejende traditionelle græske retter, men smagen var bedre end det, vi har oplevet andre steder. Ikke alene følte vi, at vi fik meget for pengene, men Andreas var en dygtig og omsorgsfuld vært. Vi oplevede flere gange, at han enten afviste gæster eller bad dem komme igen en time senere, fordi der var nok at lave i køkkenet. Vi fik gerne en apetitif, når vi kom - og også gerne en ouzo eller likør, når vi var færdig med at spise. Inden vi gik, bestilte vi gerne bord til den følgende aften.
![]() ![]() Oasis Andreas.
![]() ![]() Oasis Andreas.
Bebudelseskirken
I nærheden af Mandrakihavnen ligger Bebudelseskirken, som blev opført fra 1925-1929, dvs. i den italienske periode. Kirken, som blev udformet som en kopi af johanniterordenens hovedkirke, var selvfølgelig romersk-katolsk, men efter at Rhodos og de øvrige dodekanesiske øer i 1947 blev overført til Grækenland, blev den indviet til Jomfru Maria, og man gik i gang med at transformere den til en græsk-katolsk katedral.
![]() Katedralen ved Mandraki Havnen
![]() ![]() Vægmalerier i Bebudelseskirken.
Det nye marked, Neo Agora
Overfor Mandraki-havnen ligger "det nye marked", opført i 1927 af den italienske arkitekt Florestano di Fausto til afløsning af den gamle bazar. Stilen er meget byzantinsk, og især den smukke indgang er spektakulær. Hele forsiden ud til havnen er en stor restaurant; vi spiste her en enkelt gang - og det var ikke nogen større oplevelse. Det mest spændende var at sidde og nyde folkelivet.
![]() Det ny marked. Undskyld at billedet er lidt sløret, men jeg har "klistret" to fotos sammen.
I den offentlige park ved siden af det nye marked tæt ved Stormesterens Palads bliver der i sommersæsonen dagligt opført et "lys- og lydshow", "Son et Lumière". Her fortælles med lyseffekter, som inddrager den spektakulære arkitekter i området, den dramatiske historie, myterne og legenderne om ridderne på Rhodos og deres kamp mod den tyrkiske hær. Vi så showet, som har kørt siden 1961, i 1972, og det var en stor oplevelse. Jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt showet, som er blevet afviklet på 5 sprog (græsk, engelsk, fransk, tysk og svensk), stadig kører. Der blev reklameret for showet mange steder, og det skulle køre fra maj til november, men da vi kiggede ind i parken (midt i maj måned 2012), så det ikke særlig aktivt ud.
Mandraki havnen
Lige overfor det nye marked ligger Mandraki havnen, som er den mest maleriske af byens 3 havne. Det første, man får øje på i denne lystbådehavn, er de 2 søjler med hver en bronze hjort på toppen, en han og en hun.
![]() Mandraki havnen.
![]() St Nicholas fortet og fyrtårnet.
![]() Vindmøllerne ved Mandraki havnen.
Ridderne på Rhodos
Inden vi begiver os ind i den gamle bydel, vil jer kort fortælle om johanniterordenen. Ordenen blev grundlagt i 1099 i Jerusalem i tilknytning til det hospital, der var et opholdssted for korsridderne og pilgrimmene efter byens erobring under det første korstog. Ordenen havde to formål: at beskytte pilgrimmene med eskorte og at pleje dem, der pådrog sig sygdomme på pilgrimsrejsen. Ordenens motto var (er) "Forsvar for troen og hjælp til de fattige". Ordenens skytshelgenen var Johannes Døberen. Under korstogene voksede ordenen til en egentlig militær magt. I midten af 1100-tallet blev ordenen opdelt i to dele: en militær gren og en humanitær gren. Korsridderne blev presset ud af Palæstina ved arabernes erobring af Jerusalem, og i 1291 måtte de de som de sidste korsfarere fortrække fra Det Hellige Land, og de slog sig ned på Cypern. Ordenen følte jorden brænde under sig på Cypern og ønskede deres eget domæne i nærheden af Det Hellige Land, Og de fik øje på Rhodos, som hørte under det byzantinske imperium, og som kun lå 20 km fra fastlandet. Ordenens stormester Foulques de Villaret udrustede to mægtige krigsgalejer og fire mindre fartøjer og sendte dem i sommeren 1307 mod Rhodos med 35 udvalgte riddere og en infanteristyrke om bord. Det lykkedes ikke at indtage Rhodos, og angriberne måtte bivuakere i den våde og blæsende vinter. Villaret måtte henvende sig til paven om at få hjælp til sit forehavende, og i foråret 1309 kunne han mønstre 12 galejer og en stor troppestyrke. Den lange ventetid havde tæret på rhodiernes moral, og de accepterede et tilbud om forhandlinger. Den 15. august 1309 kapitulerede de , og stormester Foulques de Villaret blev enevældig hersker over Rhodos. Han overskred på mange måder de fastsatte grænser for sit embede, hvilket harmede ridderne, og der var flere forsøg på at afsætte ham. Da den magtfulde Tempelridderorden blev opløst i 1314, overtog Johanniterordenen mange af dens besiddelser, og ordenen blev snart ganske velhavende.
Mange af ridderne var meget unge. Allerede som 14-årig kunne man blive optaget i ordenen og bo indenfor fæstningen, men først når man blev 18 år, var man fuld og våbenfør ridder. Riddernes tilværelse var så farefuld, at man anslår, at kun hver tyvende opnåede at blive 50 år. Fæstningen blev bevogtet nat og dag, og ridderne måtte kun bevæge sig ind i byen enten til hest eller to og to i følge. Ordenens dragt var en sort kappe med det hvide kors med kløftede arme. I kamp bar de røde kampkjortler med et hvid kors med fire lige lange arme.
![]() ![]() Til venstre ordensdragt for en johanniterridder, til højre krigsdragten.
Ordenen var sammensat af otte "tunger", "sprog", og forsvaret af fæstningen var fordelt på de forskellige nationaliteter. I begyndelsen var ridderne ovevejende franskmænd, men i 1376 blev der valgt en spansk stormester. De to næste stormestre var også spanske, og for at øge den spanske indflydelse delte man i 1492 Spanien i Kastilien og Arogon. Det var vigtigt, da man ved afstemninger i rådene ikke talte antallet af riddere, men alene antallet af "tunger". Bemærk at den tyske tunge omfattede alle centraleuropæiske stater, ligesom den engelske også omfattede Skotland og Irland.
I 1520 var Suleiman "den prægtige" blevet sultan for det store osmanniske rige. To år senere dukkede han op ud for Rhodos med en hær på 100.000 mand og ca. 700 skibe mod "kun" 700 korsriddere og 6000 fodfolk. Suleiman besluttede at angribe fra landsiden, hvilket satte ridderne i stand til at modtage forsyninger fra havet under belejringen. Under Carreto var murene omkring byen blevet lavet dobbelt så brede og betydeligt højere. Angriberne skulle også forcere ikke én men hele to grøfter. Hver sektion af muren blev forsvaret af en af ordenens otte tunger. Suleiman, som var klar over, at det ville være vanskeligt eller måske umuligt at indtage byen ved et direkte angreb, medbragte tusinder af minearbejdere, som begyndte at grave gange ind under murene. I september og igen i november lykkedes det at få dele af forsvarsværkerne til at styrte sammen, og under de voldsomme kampe var der store tab på begge sider. I december var ridderne i store vanskeligheder. I seks måneder havde blot 700 korsriddere og 6000 fodfolk modstået den 100.000 mand store invasionshær. Fire gange var byen blevet stormet, hver gang havde ridderne slået angrebet tilbage, men nu havde tyrkernes kanoner forvandlet de mægtige dobbelte ringmure omkring Rhodos by til en bunke murbrokker. Moralen var også lav blandt de græske indbyggere, som appellerede til kirken om at medvirke til at standse kamphandlingerne.
![]() Belejringen af Rhodos i 1522.
Suleiman har formentlig fortrudt denne "milde" fredsslutning, for syv år senere slog ridderne sig ned på Malta, hvorfra de fortsatte med at udfordre den tyrkiske flåde i Middelhavet. Men det er en anden historie - som du fx kan læse mere om på min side om Malta. Tyrkerne bevarede herredømmet over Rhodos indtil 1912, hvor Italien tog over.
Den gamle bydel
Da tyrkerne overtog Rhodos, blev mange af de byzantinske (græsk-katolske) kirker konverteret til moskeer, og de kristne beboere blev fordrevet fra den gamle bydel til Neo Chorio (den nye by), kun de jødiske indbyggere fik lov at blive boende. Mange af husene i det tyrkiske kvarter, som ligger syd for gaden Sokratous, blev forsynet med balkoner efter tyrkisk stil. I 1558 blev der opført et "tyrkisk bad", dette blev renoveret i 1765. Atmosfæren i denne del af byen er stadig umiskendelig tyrkisk. Den gamle bydel er en af de bedst bevarede, befæstede middelalderbyer i middelhavsområdet og - selvfølgelig - optaget på UNESCO's verdensarvsliste med denne begrundelse: "The Order of St John of Jerusalem occupied Rhodes from 1309 to 1523 and set about transforming the city into a stronghold. It subsequently came under Turkish and Italian rule. With the Palace of the Grand Masters, the Great Hospital and the Street of the Knights, the Upper Town is one of the most beautiful urban ensembles of the Gothic period. In the Lower Town, Gothic architecture coexists with mosques, public baths and other buildings dating from the Ottoman period." Det er en levende by med ca. 6.000 indbyggere, som bor i samme omgivelser og bygninger, som Johanniterridderne gjorde for næsten 600 år siden. Det er fascinerende at spadsere ad de brolagte gader og beundre riddernes imponerende bygninger, de kolossale forsvarsmure, den (tørre) voldgrav, bastionerne, kirkerne, moskeerne og meget andet. Der er omkring 200 gader og stræder i den gamle bydel, mange af dem uden synlige navneskilte. Hvis du "bliver væk", så spørg efter Sokratous, som er det tætteste, man kommer på en hovedgade i byen, som blev anlagt før byplanlægning blev opfundet. Vi vil dog lige vente lidt, inden vi begiver os ind i den gamle bydel.
![]() Voldgraven omkring den gamle bydel.
Overalt lå der små stabler af granitkugler, som efter sigende blev brugt ved de tyrkiske angreb i 1400- og 1500-tallet. Det er ikke kanonkugler, men de er blevet kastet eller rullet ned i hovederne på angriberne. Forsvarerne havde også kanoner, og i museet på Stormesterens Palads så vi en morter fra 1510. Den latinske inskription lød: "Til forsvar af Sankt Nicholas Tårnet". Undervejs kom vi forbi "Melina Mercouri Teatret", hvor der i sommersæsonen afholdes koncerter samt teater- og danseforestillinger. Vi så også portene, adgangsvejene til den gamle bydel. Sankt Katharina porten var adgang til byen fra Emporium, handelshavnen. Johannesporten(St John's Gate) gav adgang til byen fra vejen til Lindos og de andre byer på østkysten, og d'Amboise porten gav adgang til vejene fra vestkysten. Tre mindre porte var St Athanasius' porten i sydmuren, Mills porten (mølleporten), som gav adgang til møllerne på havnen, og St Paul's porten med adgang til Mandraki havnen, hvor riddernes flåde lå.
![]() ![]() Til venstre Sankt Katharina porten, til højre d'Amboise porten.
På spadsereturen fik vi et fantastisk blik til Stormesterens Palads, som jeg vil foreslå, at vi besøger efterfølgende.
Stormesterens Palads
![]()
![]() Stormesterens Palads.
Paladsets indre gård, som måler 40 x 50 meter, afviger formentlig stærkt fra det oprindelige design. Gårdspladsen er dækket med marmorfliser med geometriske motiver. Mod nord er 10 siloer, hvori man opbevarede korn og andet til brug under evt. belejring. Der er arkader rundt langs murene, og på den ene side nicher, hvor der er opstillet græske og romerske statuer, som er hentet fra udgravninger på Kos, foretaget af italienske arkæologer i begyndelsen af 1900-tallet.
![]() Statuer i gården til Stormesterens Palads.
![]() Trappe i gården til Stormesterens Palads.
Åbningstider: Gratis adgang på søndage fra november til marts samt på første søndag i hver måned med undtagelse af juli.
Riddernes hospital
Riddernes hospital blev påbegyndt i 1440 under stormester de Lastic og blev færdiggjort i 1484 under d'Aubusson. Bygningen, som stadig i dag er i fin stand, vidner om ordenens oprindelige formål som hospitalsriddere med den opgave at pleje sårede og syge pilgrimme på vej til det hellige land - og senere korsfarere. Som hele den gamle bydel blev hospitalet renoveret i begyndelsen af 1900-tallet af italienerne. Otte simple buer understøtter facaden. Indgangen fører ind til en gårdsplads, omgivet af gallerier i to etager. En udvendig trappe fører op til de øvre gallerier, hvor sygestuerne lå. Under den tyrkiske besættelse blev bygningen i perioder anvendt som soldaterbarakker.
![]() ![]() Til venstre facaden til Riddernes hospital, til højre gården i Riddernes hospital.
På den øverste etage finder vi fund fra de gamle doriske bysamfund Ialysos og Kameiros. I 6 rum er udstillet altre, sarkofager og andre genstande fra Ialysos (9. - 4. århundrede fvt.). I 6 andre rum findes statuer og gravsten fra Kamiros og naboøerne. I østfløjen ligger "den store sal", hvor patienterne lå på riddernes hospital. Her ligger også et lille kapel, hvor er udstillet gravsten fra riddertiden samt mange forskellige våbenskjolde. På denne etage er udstillet en statue af Venus samt en "drukken Dionysos", Dionysos var vinens og ekstasens gud. Muséets klenodie er en statue af den skumfødte Afrodite (1. århundrede fvt.), som netop er steget op af havet. Hvis hun var blevet fundet tidligere, ville hun formentlig have været mere kendt end Venus fra Milo på Louvre. Afrodite sidder sammenkrøben og løfter sit hår med et par fingre for at tørre det. Lidt usædvanligt for Afrodite blotter hun sit bryst, mens hun kigger på betragteren. En pragtfuld figur, som er hele besøget værd.
Åbningstider: Vi kom til at tænke på et andet hospital - endnu mere imponerende end dette - som ridderne byggede, nemlig det på Malta. Men det kan du jo læse om en anden gang, hvis du har lyst.
Riddernes gade
![]() Det flotteste af herbergerne er det franske, som er let genkendeligt på sine mange våbenskjolde, franske liljer og inskriptioner. Alle de franske stormestres våbenskjolde kan ses her. Herberget blev restaureret i 1492 efter belejringen i 1480, hvorunder det var blevet meget medtaget. I 1911 blev herberget købt af den franske ambassadør i Tyrkiet, Maurice Bompard. Han restaurerede bygningen for egne midler, hvorefter han forærede den til staten. I dag huser herberget - meget passende - en fransk sprogskole.
![]() Det franske herberg i Riddernes gade, Odos Ippoton,i Rhodos by.
![]() I tilknytning til herberget ligger et lille kapel, Agia Triada (den hellige treenighed), som er opført i 1300- eller 1400-tallet. Til venstre for indgangen er en statue af Jomfru Maria og den lille Jesus, anbragt i en niche. Jeg har ikke været inde i kirken, men læst et sted, at der skulle være adgang tirsdag-søndag fra 8:30 - 15:00. Et andet sted har jeg læst, at "kirken har åben, når den har åben". Men prøv at tage i døren, hvis du kommer forbi. Det næststørste herberg er det spanske, fra 1462 delt i Aragonien og Kastillien. Det har bl.a. en mødesal på 150 m2. I dag rummer det en bank. På den anden side af gaden ligger det provencalske herberg, forbundet med en bue/bro. Ved siden af det spanske herberg ligger det italienske herberg, opført i 1519 under den italienske stormester Fabrizio del Carretto, hvis våbenskjold kan ses på facaden. Næste bygning er stormester Villiers of the Isle of Adams palads, bygget i 1521. Her holder det dodekanesiske arkæologiske institut til. Det engelske herberge, som blev opført i 1483, har en broget historie. Den engelske "tunge" blev udelukket af ordenen i 1534, da Henrik VIII oprettede "Church of England" med sig selv om overhoved og blev lyst i band af paven. Herberget blev ødelagt af det store jordskælv i 1851. Herberget blev genopført for at blive bombet under anden verdenskrig. I 1947 blev det genetableret af England. Mange af de historiske bygninger i gaden bebos i dag af private familier eller anvendes til kontorer o.l.
Spadseretur gennem den tyrkiske bydel
Som nævnt er der mange indgange (vistnok 11) til den gamle bydel, Chora, men jeg foreslår, at vi tager Eleftheria-porten (Frihedsporten). Selv om store dele er blevet indrettet til turisme med masser af boder, som falbyder de samme masseproducerede varer, er det en oplevelse af slentre gennem de smalle, brolagte gader. Da tyrkerne gjorde deres indtog efter sejren i 1522, boede der omkring 5.000 indbyggere her, dels grækere, dels jøder. Grækerne blev tvunget til et flytte til den nye bydel, mens jøderne fik lov til at blive boende i deres område. Husene har stadig deres middelalderlige udseende, dog tilføjede tyrkerne selvfølgelig nogle af deres byggeelementer, mest fremtrædende er nok de mange balkoner og loggiaer. Med tiden blev der selvfølgelig også opført bygninger i tyrkisk stil. Kirkerne, græskkatolske/byzantinske, blev omdannet til moskeer eller koranskoler, hvilken som minimum medførte, at der blev tilføjet en minaret og en brønd eller fontæne til brug ved de rituelle afvaskninger før gudstjenesten.
![]() Birgit, Bente og Karin på vej ind den gamle bydel i Rhodos by.
![]() ![]() Til venstre ruinerne af Venustemplet, til højre Vor Frue af Burg.
Vi fortsætter og får snart Riddernes gade, Odos Ippoton, på højre hånd. Vi drejer op ad Odos Ippoton og passerer riddernes herberger. For enden af gaden fortsætter vi til venstre ad Panetou, indtil vi når bazargaden, Sokratous. Socratous, som er bydelens uofficielle hovedgade, adskilte den gamle bydel fra Kastello. Socratous er en typisk orientalsk bazargade med guldsmede, skomagere, bagere, caféer mv. på begge sider. Her på hjørnet ligger Suleiman-moskeen (ofte benævnt Soliman-moskeen). Da tyrkerne erobrede Rhodos i 1522, blev mange kirker konverteret til moskeer, og som nævnt blev de kristne tvunget til at foorlade den gamle bydel. På det sted, hvor der hidtil havde ligget Apostlenes Kirke, blev der i 1523 opført en stor moske til ære for sultanen Suleiman den Prægtige, Suleiman-moskeen. Porten ind til moskeen, som står i en gård omgivet af træer, er venetiansk renæssance. Den smukke minaret har to balkoner, hvilket er lidt usædvanligt. Inde i gården ligger den obligatoriske brønd, som anvendes til de foreskrevne afvaskninger, inden moskeen besøges.
![]() ![]() Suleiman-moskeen på Sokratous-gaden i Rhodos.
Overfor moskeen ligger det tyrkiske bibliotek, som blev grundlagt i 1794 af Hafiz Ahmet Aga. Det indeholder en fin samling af tyrkiske, arabiske og persiske manuskripter, bl.a. et anonym beretning fra belejringen i 1522. Udstillingen viser også to smukt illustrerede koraner fra hhv. 1412 og 1540. Åbent mandag-lørdag 9.30-16. Gratis adgang.
![]() ![]() Til venstre indgangen til det tyrkiske bibliotek, til højre klokketårnet.
Den jødiske bydel, La Juderia
Den jødiske bydel, La Juderia, ligger i den østlige del af den gamle bydel, tæt på havnen med krydstogtskibene. Det jødiske samfund på Rhodos går tilbage til det 1. århundrede fvt. I 1500-tallet indvandrede en del jøder fra Spanien som følge af den spanske inkvisition. Jøderne trivedes godt under den tyrkiske besættelse, og i 1920'erne udgjorde de omkring 1/3 af den samlede befolkning. Som tidligere nævnt overtog Italien herredømmet over Grækenland i 1912, men da den italienske guvernør i september 1938 indførte de anti-jødiske love, udløste det en stor udvandring af jøder. I løbet af kort tid faldt antallet af medlemmer af det jødiske samfund fra 4.000 til ca. 2.000. Efter at Italien havde overgivet sig, overtog Tyskland i september 1943 det militære herredømme over øen. Den 18. juli 1944 beordrede Nazisterne alle jødiske mænd og drenge over 16 år på Rhodos om at møde op på den plads, som i dag hedder "De jødiske Martyrers Plads", "Plateia ton Martiron Evreon". De skulle medbringe identitetskort samt arbejdstilladelse, et forsøg på at lade dem tro, at de skulle overføres til en arbejdslejr. Den 19. juli blev de jødiske kvinder og børn også beordret om at møde på pladsen medbringende alle deres ejendele, smykker og pemge. Fire dage senere marcherede de 1673 jøder ned til havnen, hvorfra de i overfyldte både blev sejlet til Piræus. Undervejs lagde de ind til Leros, hvor omkring 100 jøder fra Kos blev samlet op. Overfarten tog otte dage, og syv jøder døde undervejs. Fra Piræus blev de med tog sendt videre til udryddelseslejren Auschwitz. Kun 151 vendte tilbage. I dag er der omkring 40 jøder på Rhodos."De jødiske Martyrers Plads" ligger i hjertet af den jødiske bydel. Området blev bombarderet under anden verdenskrig og de fleste af de jødiske hjem og butikker blev ødelagt. Fontænen med de tre søheste midt på pladsen erstattede en tidligere fontæne, som blev ødelagt under disse bombardementer.
![]() ![]() Bo og Birgit på De jødiske Martyrers Plads i 1983-84. Til højre det jødiske mindesmærke.
I dag er der ikke bevaret mange vidnesbyrd om det engang så store jødiske samfund. Dog ligger der på Dosiadou-gaden en synagoge, som er åben for gæster. Den er den eneste af de fire synagoger, som overlevede bombardementerne under anden verdenskrig. I tilknytning til synagogen ligger et jødisk museum (i sommerhalvåret åbent kl. 10-15, gratis adgang). Kahal Shalom synagogen er den ældste, fungerende synagoge i Grækenland og den eneste på Rhodos. Der afholdes kun regelmæssige gudstjenester i synagogen om sommeren, hvor der er en stor tilstrømning af jødiske turister med relationer til Rhodos. Kahal Shalom synagogen blev opført i 1577 (5338 efter den jødiske kalender). Den blev svært beskadiget under anden verdenskrig, men renoveret for udenlandske donationer.
![]() ![]() Kahal Shalom synagogen, til højre podiet, hvorfra læsning af Torahen finder sted.
![]() ![]() Kahal Shalom synagogen, til højre de to "arker", hvori Torah-skriftrullerne opbevares.
Rhodos Jødiske Museum er grundlagt af Aron Hasson, som er advokat i Los Angeles. Hans jødiske bedsteforældre opfordrede ham til at besøge Rhodos, hvor familien stammer fra. Første gang tog han til Rhodos i 1975, og i 1995 vendte han tilbage med familien for at deres børn skulle lære om deres baggrund. Under dette besøg blev han opmærksom på behovet for at fortælle og fastholde det jødiske samfunds lange og blodige historie på Rhodos. I 1997 fik han grønt lys fra fra jødiske samfund på Rhodos til at etablere et jødisk museum i synagogens siderum, kvindernes tidligere bederum. Allerede i oktober 1997 åbnede museet i to af rummene. Udstillingen omfattede primært fotos og manuskripter, som Aron Hasson selv havde samlet. I 2004 gik man i gang med en meget påkrævet renovering af synagogens utætte loft, og to år senere genåbnede museet, nu i alle seks rum.
![]() ![]() Det jødiske museum i Rhodos by.
![]() ![]() Grundlægger af Det Jødiske Museum Aron Hasson, fortegnelse over holocaustofrene fra Rhodos.
Når du nu er på De jødiske Martyrers Plads, kunne du benytte lejligheden til at besøge St. Catherines Hospice (åbent mandag-fredag, gratis adgang). Det blev opført i 1391-1392 under stormester Heredia som et sted, hvor prominente gæster kunne bo standsmæssigt og føle sig hjemme. Dengang betød hospice et herberge eller hjem for gæster. Bygningen tog skade både af det tyrkiske angreb i 1480 og af jordskælvet, som fulgte året efter. Renoveringen blev afsluttet i 1516, mens Fabrizio del Carretto var stormester. I 1944 blev den østlige del af bygningen svært beskadiget af de allieredes bomber, og i mange år herefter var den beboet (besat) af flygtninge fra nabolandene.
![]() ![]() St. Catherines Hospice på De jødiske Martyrers Plads i Rhodos by.
Vandring på bymuren
![]() En mere behagelig måde at udforske Rhodos by på er at tage det lille turisttog, som kører fra teatret ved Mandraki Havnen. Det kører omkring de gamle bymure, hvorefter det fortsætter op på Monte Smith "bjerget", inden det vender tilbage til udgangspunktet. Turen varer ca 1 time og koster (2012) 7€.
Kort over den gamle bydel
Nedenstående kort, som giver et fint overblik over den gamle bydel, har jeg fundet på National Geographics hjemmeside.
![]() Kort over den gamle bydel i Rhodos by.
Dagens højdepunkt
De fleste aftener tog vi ind til bymidten for at spise. Da vi boede i Faliraki, tog vi enten bussen eller en taxa. På daværende tidspunkt var der ikke mange restauranter ved Faliraki stranden, men det har ændret sig til det bedre (?), så vi, da vi vendte tilbage 10 år senere. Herom på næste side. På vores anden tur boede vi i den sydlige del af byen og kunne spadsere til den gamle bydel på et kvarter. Når vi slentrede rundt for at udsøge den restauration, som skulle betros den vigtige opgave at levere føde og brændstof til de strabadser, vi næste dag ville udsætte vores kroppe for, blev vi anråbt af utallige udråbere. Unge mænd, som stod på lur udenfor hvert spisested. Det har ofte imponeret os, at disse udråbere på flere hundrede meters afstand kunne rubricere os som danskere eller nordmænd. (Nej, vi gik ikke med klaphat. Men jeg må tilstår, at vi er også blevet antaget for at være svenskere, og det var ikke sjovt). Her spiste vi så fra det dejlige græske køkken - fx. souvlákia, giros, dolmades eller fisk med tilhørende dejlig salat med feta ost. Ofte ledsaget af en flaske Retsina med dens karakteristiske skarpe smag, som vi (mest Birgit!) efterhånden kom til at holde af. Bagefter, mens vi sad og betragtede det myldrende folkeliv en kop kaffe med en ouzo. Mærket "13" kan anbefales. Den græske Metaxa brandy er også værd at drikke - men helst ikke med mindre end 3 stjerner (det højeste er 7).
Rodini Park
Når du har travet byen tynd eller har fået nok af sol på stranden, så kan jeg anbefale en tur i Rodiniparken, som er et virkeligt åndehul. Det sigen om parken, at den er den første anlagte park i verden (der tænkes formentligt på den vestlige del af verden), og måske har den berømte græske skole i retorik ligger her. Det er fascinerende at tænke på, at græske filosoffer, politikere, forfattere, konger og kejsere har gået langs bredden af den lille strøm, som går gennem parken. Jeg nævner i flæng følgende historiske personer som Cicero, Brutus, Marcus Antonius, ja selv Julius Cæsar I den romerske periode blev der bygget en lille akvadukt, hvis rester stadig kan ses. Parken ligger et par km fra centrum på vejen til Lindos.
![]() ![]() Bro i Rodini Park, til højre en af de mange påfugle i parken.
I haven findes en udmærket legeplads, og her ligger også en lille zoo, som sikkert vil være mest interessant, hvis du har børn med. Her kan man først og fremmest se øens berømte hjorte, men ellers smådyr som vilde geder, skildpadder, ænder og svaner. I Rodiniparken lå riddernes brønd, hvorfra de fik deres brugsvand. En inskription på italiensk over brønden lyder: "Aqua fina Aqua Rodina, Chi ti beve tornar deve", hvilken betyder "Rent vand, vand fra Rodini, den, som drikker det, vil vende tilbage".
![]() ![]() Svane i Rodini Park, til højre Ptolemæernes grav.
Der er flere steder, man kan få lidt at spise og drikke i parken. Ellers kan jeg anbefale, at du køber en sandwich og en øl eller sodavand og slår dig ned på en bænk i parken og nyder naturen. Hvis du vil med på en tur rundt på øen Rhodos, så klik her.
![]() ![]() ![]()
|