Rimini stod for os som først og fremmest et badested. Og vel tilbragte vi mere tid ved stranden, end vi almindeligvis gør, når vi er på ferie. Men Rimini er også en gammel by med hyggelige gader og pladser samt flere minder fra romertiden. Byen, som er grundlagt af umbrerne, blev romersk i det 3. århundrede før vor tid. Den var endestation for de betydelige veje, Via Flaminia fra Rom og Via Emilia fra Milano. Det gav i oldtiden byen stor betydning. Efter at have været underlagt goterne, lombarderne og frankerne blev Rimini en fri kommune i det 13. århundrede. I den følgende tid var der voldsomme magtkampe mellem på den ene side "ghibellinerne", som støttede kejseren og "guelferne", som støttede pavemagten. Denne langvarige kamp fandt sted ikke alene i Rimini men også i Firenze og de andre bystater. Kampen endte i 1295 med en sejr til adelsfamilien Malatesta, som fra det 14. til det 16. århundrede satte sit præg på hele egnen. Herefter kom Rimini under pavesmagten for i 1861 at blive en del af det nydannede italienske kongerige. Byens hovedindtægt stammer fra turisme, men der er også mindre industrier samt et betydeligt fiskeri. Ca 95% af byen blev ødelagt under anden verdenskrig, men disse spor er slettet for længst.
Byen kan opdeles i ferieområdet og den gamle bydel. Ferieområdet, øst for jernbanelinien, strækker sig som et ca 20 km langt bælte langs kysten. Her ligger hotel ved hotel, restauration ved restauration, isbarer, souvenirboder, spillehaller, video arkader osv. Nøjagtig lige så grim og ucharmerende, som så mange andre steder. Så den vil vi ikke dvæle længe ved.
Heldigvis har Rimini en gammel bydel, som ligger ca 10 minutters gang fra jernbanestationen med små, hyggelige huse samt monumentale stenhuse omkring omkring de to smukke pladser, Piazza Tre Martiri og Piazza Cavour. Her afholdes også marked hver onsdag og lørdag. Vi tog bussen derind flere gange i løbet af ferien.
Lad os starte i den sydlige ende af byen, hvor vi finder Augustus-buen, Riminis ældste bygningsværk og bygget i år 27 BC til ære for kejser Augustus. Den skulle være den majestætiske indgang til byen, når den rejsende kom ad Via Flaminia, som endte ved buen. Hvis man studerer buen i detaljer, ser man afbildninger af de vigtigste romerske guder, Jupiter, Neptun, Apollo og Minerva. Øverst står følgende inskription: "Fra det romerske senat og folk til kejser Cæsar Augustus, søn af den store Julius Cæsar, øverstkommanderende over hæren for syvende gang, konsul for syvende gang...".
Gadens fortsættelse på den anden side af buen hedder Corso d'Augusto og er Riminis hovedindkøbsgade. Undervejs passerer man den smukke plads, Piazza Tre Martiri, som bærer sit navn efter tre unge frihedskæmpere, som blev skudt her af nazisterne under anden verdenskrig. Her lå oprindelig byens Forum. Fra denne plads menes Julius Cæsar i år 49 BC at have opmuntret sine soldater til sammen med ham at rykke frem mod Rom efter kort forinden at have krydset floden Rubicon. (Du husker sikkert lige som jeg fra skoletiden hans indledende erklæring "terningerne er kastet"). Det er forklaringen på den Cæsar-status (kopi), der siden 1933 har stået i den ene ende af pladsen. Her findes også en sten fra renæssancen, Ara Romana til minde om denne skelsættende begivenhed. På østsiden af pladsen ligger et smukt klokketårn fra 1547.
Belægningen på pladsen, som er byens centrum, er for nylig blevet restaureret, og udgravningerne viste, at der havde ligget en ældre by under pladser. Flere steder er det muligt at få et kig ned i fortiden. Der er dagligt et stort blomstermarked på pladsen.
Herefter kommer vi til Piazza Cavour, som blev genopbygget omkring 1920. Her står en statue af pave Pius V. Desuden ligger her et smukt gotisk palads, Palazzo del Podestà fra 1334. Det har undergået adskillige forvandlinger i de mellemliggende århundreder, ikke alle lige skønsomme. Paladset huser i dag bymuseet. Endelig ligger her et fint springvand fra det 16. århundrede. På pladsen vrimler det med vespa scootere i et antal, som vi ikke havde set siden vores ungdom. Der er også jævnligt unge mennesker, som optræder på pladsen med gøgl og musik. I den ene ende af pladsen ligger også byens teater. Vi satte os lidt på en udendørsrestauration og bestilte en cola og et glas vin. Som det så ofte er tilfældet, når man frekventerer et centralt beliggende udskænkningssted, koster vinen en bondegård. Og besynderligt nok figurerer netop vinprisen ikke på prislisten. Ja, man går i fare, hvor man går.
For enden af pladsen ligger det majestætiske nyklassicistiske Teatro Comunale, som blev indviet af Giuseppe Verdi i 1857. Det gamle fiskemarked ligger på venstre side af pladsen.
Hvis man går ned ad Via Bastioni Orientali fra Augustus-buen, finder man det tredje "overlevende" bygningsværk fra romertiden, nemlig amfiteatret, som i sin tid var det største i området Emilia Romagna. Tidens tand, barbarer samt anden verdenskrig har ødelagt det meste af teatret, så man nu kun ser murrester og en af hovedindgangene. Arenaen var på 76x47 meter, og der var plads til 12-12.000 siddende tilskuere, som kunne overvære de traditionelle gladiatorkampe og kampe mellem dyr og mennesker. Ikke langt herfra ligger nutidens arena for gladiatorkampe, nemlig forboldstadion.
Men vi fortsætter tværs over Piazza Cavour og ned ad den sidste halvdel af Corsoen og kommer til Tiberius-broen, som går over Marecchia floden. Den blev ganske vist påbegyndt under Augustus, men blev først færdig omkring år 20 under hans efterfølger Tiberius, som følgelig har lagt navn til den smukke bro med de fem buede, doriske søjler. Den er en af de fem bedst bevarede broer fra den romerske periode. I 1885 blev den udnævnt til et nationalt mindesmærke. På den anden side af floden ligger bydelen, San Giuliano. Her skulle være en del spændende fresker at se, men vi kom desværre aldrig derover. Der findes også udstillinger om byens berømte søn, Federico Fellini.
Den tidligere omtalte Malatesta familie har bygget byens bedst kendte monument, Tempio Malatestiano. I virkeligheden er den franciskanske kirke aldrig bygget færdig, men er ikke desto mindre et mesterværk fra den italienske renæssance. I 1450 fik Leon Battista Alberti til opgave af den daværende fyrste, Sigismondo Malatesta at ombygge kirken til et privat kapel og et personligt monument over den herskende familie. Ved den lejlighed fik bygningen en facade, som ligner Augustus-buen. Sigismondo var berygtet for allehånde forbrydelser, voldtægt, incest, røveri mm. Hertil kom, at han undertrykte sine undersåtter med hård hånd. Besynderligt nok bevarede templet sin dedikation til St Frans, men det var ikke nok til at formilde pave Pius II, som omtalte templet med dets hedenske udsmykning som "et tempel for djævletilbedere". Pius II dømte Sigismondo til fortabelse i Helvede. Sigismondo fortsatte uanfægtet med at indrette kirken til et privat mindesmærke for sin store kærlighed, Isotta degli Atti, og deres monogrammer findes overalt i bygningen tillige med elefanten, som optræder i hans våbenskjold. Der findes dog også mere passende kunstværker i kirken, fx et krucifix, som tilskrives Giotto samt en fresko af Piero della Francesca, hvor man ser Sigismondo knæle foran St Sigismund. af Sigismondo selv.
Som tidligere nævnt er der et stort udendørs marked i Rimini hver onsdag og lørdag. Som alle markeder, der primært afholdes for at flå penge fra turisterne, var det uspændende og ucharmerende. Hvis ikke de brave handlende var i stand til at tømme ens lommer, så var lommetyvene det. Vi oplevede et enkelt episode i den fyldte bus, hvor en person under et vistnok arrangeret skubberi var på besøg i Erlings lommer. Heldigvis uden udbytte. Både Karin og Bente skældte ham voldsomt ud og et par skub og slag inkasserede han også. Besynderligt nok skulle han af ved næste stoppested.
På vej fra bussens endestation til den gamle bydel kommer man forbi et fødevaremarked. Det ligger på venstre side og lidt gemt bag en ikke særlig stor port. Her ligger en kæmpe torvebygning, hvor de lokale husmødre køber ind i store mængder af kød, fisk, ost, grøntsager og meget andet. Vi købte dels dejlig italiensk ost dels nogle dejlige krydrede pølser. Vi var også fristede af de dejlige skinker, men da vi jo selv skulle slæbe dem hjem, lod vi dem hænge til en anden gang. Vi var enige om, at fødevaremarkedet var betydelig mere spændende end udendørsmarkedet. Måske skulle du prøve det, hvis du kommer på de kanter.
Som du nok har forstået, er Rimini ikke den mest spændende by, vi har besøgt, men et par dage, kan man udmærket bruge i den gamle bydel. Og så er der den dejlige strand.
Hvis du vil se nogle flere billeder fra Rimini by, så klik her.
Men nok om Rimini. Hvis du ikke vil med til stranden, kan du følge os på en udflugt til den lille stat San Marino, som ligger godt 25 km fra Rimini.
