Vi startede dagen med at spadsere til Colosseum, hvor vi endnu en gang så Forum Romanum. Vi fortsatte hurtigt til Fori Imperiale (De kejserlige fora) på den anden side af gaden. Disse fori blev bygget, da det gamle forum - Forum Romanum - blev for lille til at dække de sociale, politiske, og kommercielle behov. Min private forklaring er, at der ikke længere varplds til alle nødvendige monumenter for at hylde kejsere, generaler m.fl. for udførte bedrifter. Byggeriet blev påbegyndt under Cæcar og afsluttet under Augustus. Efterfølgende kejsere har bidragt med flere fori, således at næsten enhver kejser havde sit eget forum: Foro di Cecare, Fori di Augusto, Foro di Vespasiano, Foro di Traiano osv. Udgraningerne blev påbegyndt i 1932 og pågår stdig.

Det bedst bevarede monument er Trajans søjle (Colonna Traiano), som blev rejst i år 113 efter krigen med de genstridige Daciere, en stamme som levede i Rumænien. (Under et besøg i Rumænien i 1975 erfarede vi, at det rumænske sprog er latinsk, og at fx læger taler italiensk snarere end engelsk og tysk). Søjlen består af 18 stykker græsk marmor med mere en 2.500 figurer i forskellige kampscener. Oprindelig var søjlen forgyldt, og figurerne malet i klare farver. På toppen var anbragt en statue af kejser Trajan. Den er på et tidspunkt erstattet med en statue af Sct Peter. Søjlen har en indvendig trappe og en udsigtsplatform, men så vidt vi kunne se, kan disse muligheder ikke benyttes af tilfældige turister. Fra det nærliggende Latinske og Græske Biblioteks taghaver. Imponerende tegneserie beskrivelse af en stor kejsers bedrifter. Trajans aske opbevares i en gravurne af guld i søjlens bsis. Hvis man vil studere søjlen i detaljer skal der på Museo della Civiltà Romana i EUR befinde sig en kopi, hvor hele monumentet er 'rettet ud'. Det skal vi se næste gang.

Herefter besteg vi Capitol, som er den mindste - men måske den vigtigste - af de 7 høje, hvorpå Rom er bygget. På Capitol lå 3 vigtige templer: Jupiter templet (byens fader), Minerva templet (visdommen) og Juno templet (byens vagtpost). Du husker måske historien om Junos gæs, som vækkede folkene på Capitol, da Gallerne i år 390 angreb op ad den 'uindtagelige klippevæg'. Der er desværre ikke meget tilbage fra antikken at se. Den pragtfulde plads er designet af Michelangelo for at fejre Karl V 's sejrsindtog i 1536 - men det tog næsten 100 år at fuldføre den.

Midt på den stjerneformede marmorbelægning har i mange år stået en rytterstatue i bronce af kejser Marcus Aurelius. Der knytter sig en sjov historie til denne statue, som i mange hundrede år havde stået foran domkirken Giovanni in Laterano, idet man troede, at statuen forestillede kejser Konstatin den Store, som dels tillod kristendommen i Rom, dels selv konverterede til denne religion. Pga. luftforurening blev statuen taget ned for restaurering, og for et par år siden blev der opsat en kopi. Originalen befinder sig bag glas i Palazzo Nuovo. Omkring den smukke plads ligger adskillige nyere bygninger: Museo Capitolino (byens vigtigste museum for kunst og klassisk arkæologi), Palazzo Nuevo og Palazzo Conservatori (byens rådhus). Ved siden af trapperne (også udformet af Michelangelo), som fører op til pladsen fra Via del Teatro Marcello, står statuer af tvillingerne Castor og Pollux - som altid afbildet med deres elskede heste. Når de sejrende kejsere gik op på Capitol for at ofre til guderne, gik der bag ved dem en slave, som uafladeligt hviskede: "Husk på, du er kun et menneske". Måske glemte man at forsyne Mussolini med en sådan? Vi sneg os med ind til en bryllupsceremoni i et kapel. Efter vielsen klappede brudgommens venner voldsomt og råbte højt. Meget underholdende - men tilsynladende morede det ikke bruden. Jeg har ikke altid kunnet finde ud af, hvad der morer kvinder.

Herfter besøgte vi kirken San Pietro in Vincoli (Sct Peter i lænker). Kirken er nu mere kendt for sin helt fantastiske statue af Moses end for lænkerne. Skal vi tage lænkerne først. I kirken ses 2 par lænker. Det ene par skal Peter have båret under transporten fra Jerusalem til Rom. Det anden par bar han, mens han var fange i Rom. På mirakuløs vis er de 2 par lænker blevet forenet til ét par. Men når nu tro kan flytte bjerge, så er dette vel også muligt for en troende.

Men den største oplevelse er Michelangelos kraftfulde statue af Moses, måske hans største værk. Den viser en rasende Moses, da han kommer ned ad bjerget med de 10 bud og finder sit folk i gang med "at danse omkring guldkalven". Det skulle have været en del af et mausoleum for pave Julius II, anbragt i Peterskirken. Men før Michelangelo havde afsluttet den, blev han af Julius II 'overtalt' til at udsmykke det sixtinske kapel først - et arbejde, som tog adskillige år. Til Michelangelos store fortrydelse, idet han anså sig selv som billedhugger snarere end maler. Da Julius II døde, var der ingen sponsorer til at finansiere færdiggørelsen af værket, som skulle have omfattet 42 statuer!

Sidst på aftermiddagen spadserede vi til Piazza di Spagna, hvor vi begyndte med at se kirken Trinita dei Monti med dens tvillinge tårne. Forsiden er designet af Maderno - ham som også lavede forsiden til Peterskirken. Mange af kirkens kunstværker blev stjålet af Napoleon, men kirken er bestemt et bsøg værd.

Vi skulle selvfølgelig sidde en tid på den spanske trappe med dens mange afsatser og balkoner og nyde folkelivet. Vel noget af det mest romerske i Rom. Hvorfor trappen kaldes spansk? Jeg har ikke kunnet finde en vandtæt forklaring. Måske fordi idéen - eller pengene - kom fra en franskmand, som var ambassadør i Rom? Den har formentlig fået sit navn efter Palazzo di Spagna, som ligger i det sydvestlige hjørne af pladsen. Paladset tjente som spanske ambasssde i Rom. Utallige berømtheder har boet i nærheden: Rubens, Byron, Stendhal, Tennyson, H.C. Andersen m.fl. I en periode blev stedet kaldt "den engelske ghetto". I huset til venstre for den spanske trappe ligger Keats-Shelley Memorial. Meget afslappende og underholdende. Sikkert endnu bedre om foråret eller om sommeren, hvor trapperne er fyldt med flomster - og lommetyve?

Vi spadserede tilbage til Hotel Kennedy, hvor vi hos Alfredo fik en turist menu til små penge. Menuen var lasagne, scalopini, frisk frugt og kaffe. Og vino di casa. Excellent måltid med excellent service. Vi anbefaler restauranten til andre Rom farere.