O sole mio

 

Dag 7 - Napoli, Pompei og Sorrento

Napoli
Santa Chiara klostret, Napoli Vi blev samlet op ved hotellet kl 7 om morgenen - italiensk tid. Det svarer til godt 7.30 europæsik tid. Første stop var Napoli, hvor vi fik en byrundtur i bussen med en kyndig guide. Billedet ved siden af viser Santa Chiara klostret.

Napoli blev grundlagt ca. 600 år før vor tidsregning af græske kolonister. I den periode - som så ofte før - havde Grækenland problemer med at føde sin befolkning. Nogenlunde på samme måde som Nordamerika blev befolket fra Europa i det 19. århundrede. Da der var kvindeunderskud i Grækenland, var det alene unge mænd, som blev sendt ud. De var så nødt til enten at købe eller stjæle deres hustruer fra de lokale stammer.Den første bosættelse blev kald Palaepolis; senere grundlagde kolonister fra Cuma endnu et beboelse ved siden af den gamle og kaldte den Neapolis, dvs. den nye by. Byen bevarede sine græske traditioner, skikke og sprog i mange hundrede år den romerske erobring i år 320 før vor tidsregning.

Under hele det romerske imperium var byen et rigt og elegant kulturcenter, hvor romerske kejsere og aristokratiet tilbragte summermånederne i deres prægtige villaer langs med Posillipo kysten og så langt bort som Sorrento.


Napolibugten med Capri Napoli opnåede sin selvstændighed under fyrsterne af Napoli fra 763 til 1139. I 1504 blev Napoli og Sicilien indlemmet som en provins under det spanske kongedømme og blev styret fra Spanien i 200 år. Efter Garibaldis befrielseskamp og den følgende samling af Italien, stemte befolkningen i Napoli for at blive tilsluttet det nye italienske kongerige.

Efter Napoli kørte vi langs den ubeskriveligt smukke kystlinie lang bugten ved Napoli og fik et glimt af Capri. Der tager vi hen næste gang.


Pompei
Lige lidt historie, inden vi begiver os ind i byen. Pompei blev grundlagt på præhistoriske lavastrømme i nærheden af floden Sarno, ikke langt fra havet. Byen blev grundlagt af græske immigranter, som styrede over bugten ved Napoli. Efterfølgende blev området domineret af Etriskerne (525-474). Efter dem kom byen igen under græsk herredømme (474-425).

Magtkampen i området blev vundet af en anden civilisation, Samniterne, som kom fra bjergene i Sannio regionen. Arkæologiske udgravninger har afsløret et antal bygninger og skulpturer fra den periode. I mere end 300 år var Pompei under samnitisk styre, indtil romerne erobrede regionen. Pompei blev først erklæret 'socia' til Rom og fik lov til at beholde sine egne institutioner og sit eget sprog. Men i år 80 før vor tidsregning blev den en romersk koloni. Fra da var Pompei en by med romersk sprog, kultur, arkitektur, politiske og administrative institutioner.

Afstøbninger af lig I år 62 ramte et voldsomt jordskælv regionen. Pompei blev alvorligt beskadiget, men byen var økonomisk stærk og livskraftig, hvilket tillod en hurtig rekonstruktion. Men få år senere - den 2. august 79 - begyndte Vesus pludselig at røre på sig. I 3 dage og nætter blev byen fuldstændig begravet under enorme masser af vulkansk aske og små stykker glødende pimpsten. Det samme skete for et par andre byer i nærheden. Plinius den ældre, som døde under udbruddet - har givet en detaljeret beskrivelse af fænomenet. Man siger, at "han døde af nysgerrighed", da han kunne have undsluppet flere gange, hvis han havde vurderet risikoen realistisk. 2.000 ud af ca. 22.000 indbyggere omkom ved kvælning. Og snart begyndte historier om den begravede by at opstå. I 1860 'gættede' professor Guiseppe Fiorelli ud fra disse fortællinger, hvor Pompei måtte være beliggende. Da han gravede ca. 2 meter ned, stødte han på tagkonstruktioner. Og byen viste sig at være utrolig velbevaret i sin nærmest forseglede tilstand. Under udgravningerne stødte man på mange knogler. Man stødte også på nogle uforklarlige hulrum i det stivnede aske. Disse hulrum var opstået ved, at lig af mennesker og dyr og andet organisk materiale (jeg synes selv, at det lyder lidt kynisk) var gået i forrådnelse i tidens løb. Disse hulrum blev efterfølgende fyldt med en plastisk masse, hvorved man fik 'aftryk' af de oprindelige skikkelser. De fleste af disse er overført til muséet i Napoli, men der er dog nogle få "eksemplarer" udstillet i Pompei - se billedet.


Faunens hus I 1748 afslørede udgravninger størsteparten af de offentlige og private bygninger i Pompei, herunder Forum og Faunens Hus. Faunens hus var et af de største boliger i Pompeii, og det har forsynet Napolis arkæologiske museum med mange af dets skatte, herunder den meget berømte mosaik af Alexander den store i kamp. Byen Pompei er omgivet af mure med en omkreds på mere end 3 km og forsynet med et antal byporte med adgang til de forskellige dele af byen. Indenfor disse rammer havde Pompei en byplan, som minder om Roms.


 

Indgangen til Forum

Hjertet af byen var Forum, en stor rektangulær plads omgivet af dobbelte kolonnader. Omkring Forum lå alle de vigtige offentlige bygninger. På billedet ses den imponerende indgang til Forum. Selv om Forum ikke lå i det geometriske centrum af Pompei, var det her, at alle vigtige økonomiske, handelsmæssige og politiske aktiviteter fandt sted.


Basilika Her lå også en elegant græsk basilika, formentlig bygget ca. 200 år før vor tidsregning. Her blev alle private og offentlige retssager afgjort. Det var først meget senere, at basilika blev et synonym for en kirke. Basilikaen var opdelt i forskellige afsnit med kraftige søjler, og der var et podium for det siddende bystyre (magistrat).


Jupiter templet
Jupiter templet

I dette område lå også Apollo templet (omgivet af 48 søjler), Jupiter templet og Macellum. Macellum var et overdækket marked, som blev bygget i kejsertiden. Det var sæde for handel.


Her bor en bager Med tiden flyttede byens handelscenter til Via dell'Abbondanza, en gade som startede ved Forum og skar sig gennem byen fra vest til øst. Gaden var en rigtig handelsgade med butikker og huse langs hele dens forløb. Butikkerne lå samlede efter erhverv som i vores midddelbyer: slagtere for sig, grønthandlere for sig, bagere osv. én af de mest interessante butikker var en bar, hvor man kunne få serveret forskellige vine. Bardisken er stadig intakt, og det samme er de amforaer, hvori man opbevarede vine fra Cypern, Kreta mv., indtil de blev serveret. Et andet sted så vi et bageri med møllesten til at male korn med og bageovne. Møllestene blev drevet af slaver eller muldyr.


Kong Priapos, som har givet navn til en efter sigende smertefuld lidelse Bade spillede en stor rolle i romerens hverdag. Det er anslået, at en romer tilbragte 2-3 timer om dagen på en offentlig badeanstalt. I Rom findes flere velbevarede badeanstalter (termer) fra antikken. De rigeste hjem i Pompei havde selv bade indlagt - selvfølgelig med rindende vand. Disse var opdelt i flere afsnit: 'calidarium' med varmt vand, 'tepidarium' med lunkent vand og 'frigidarium' med koldt vand. Herudover var der selvfølgelig påklædningsværelser. De største bade er de stabianske bade, som er bygget i den samnitiske periode og rekonstrueret i kejsertiden.

Kroppens pleje blev efter badet fortsat i 'Grande Palestra', som var et stort område til gymnastiske øvelser - ca 100 meter på hver led. Midt i området lå en stor pool. Overalt var der smukke mosaikker og fresker på væggene. Som nu dette billede af kong Priapos, som har givet navn til den efter sigende pinefulde lidelse. Det kan være nødvendigt at give den lokale guide en skilling for at få lov til at fotografere de mere 'vovede' billeder.


Amfiteatret I nærheden lå det store elliptiske amfiteater, hvor bl.a. gladiatorkampe blev udkæmpet. Bygget i år 80 før vor tidsregning og med plads til 12.000 tilskuere.
I "det store teater" og i "det lille teater" blev der opført skuespil. Det førstnævnte teater går tilbage til den hellenistiske periode (200-150 B.C.) og havde en kapacitet på 5,000 tilskuere. Det blev især brugt til klassiske opførelser, kommedier og tragedier. I "det lille teater" - Odeon, bygget omkring 80-75 B.C - blev der opført musik og mimiske forestillinger.


Sorrento
Før vi vendte tilbage til Rom, kørte vi langs verdens smukkeste kyst (?) og gjorde et kort ophold i Sorrento. Turen tilbage fandt sted i et uvejr af torden og lynild. Vi begyndte at frygte, at Vesuv og Jupiter endnu engang var blevet rasende på jordens mennesker, men det lykkedes os dog at komme tilbage Hotel Kennedy i god behold. Turen til Pompei var måske den største oplevelse på vores tur til Italien.

Efter at vi var vendt tilbage til Danmark, fortalte vi Jørgen, en arbejdskammerat til Birgit, om standarden i Pompei (smukke huse, rindende vand, opvarming af husene osv.). Jørgen, som sammen med sin hustru har arbejdet i underudviklede lande i en del år, sagde, at selv i dag 2.000 år senere bor størsteparten af jordens befolkning under ringere forhold end i det gamle Pompei (bortset fra slaverne selvfølgelig).


Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side