Amore

Dag 8 - Villa Borghese, Museum for moderne kunst og Santa Maria del Popolo

 

Efter nogle hårde dage, dovnede vi til frokost. Så tog vi metroen til Piazza del Popolo, som vi gerne ville studere i dagslys. Men først gik vi ind i Villa Borghese parken - en fantastisk park i nærheden af byens centrum. De mest fremtrædende adelsfamilier - dem, der var leverandører til paveembedet - havde almindeligvis både et palads (palazzo), hvor de boede om efteråret og vinteren og en residens i udkanten af eller udenfor Rom, hvor de tilbragte de varme sommerperioder. Hvis en sådan sommerresidens lå udenfor bymuren, benævntes den almindeligvis for "villa". Parken var helt fantastisk, og vi spadserede rundt en halv time og nød naturen og søen med de små både. I et hjørne af parken lå en zoologisk have, som vi dog kun så udefra. Da parken blev anlagt omkring 1615, var den endda noget større.

Vi ville besøge Galleria e Museo Borghese. Borghese villaen og det lille palads er bygget i begyndelsen af det 17. århundrede udenfor den aurelianske mur i et område med frugtplantager og vinmarker. Villaen er et eksempel på, hvorledes en velhavende romersk familie levede i det 17. århundrede. Muséet indeholder værker af Raffaello, Antonio Canova, Pietro e Gian Lorenzo Bernini, Giulio Romano etc. Desværre fik vi ikke lov til at komme ind - fordi der var ikke flere billetter?!? Ikke fordi, muséet var fyldt, men simpelthen fordi man var løbet tør for billetter. Vi foreslog, at vi bare betalte og fik lov til at gå ind. Men selvfølgelig kan man ikke komme ind på et museum uden billet. Vi foreslog, at de bare gav os en lille seddel, hvor de med hånden havde skrevet "dette er en billet". Der var kun foragt til overs for dette forslag. Men hvis vi kom igen i næste uge, så ville de sandsynligvis have masser af billetter. Jeg ved ikke, om dette er typisk romersk. Da vi nogen tid efter, at vi var kommet hjem, ville ind på Statens Museum for Kunst i København, var det elektroniske biletsystem brudt sammen. Man hvad skete? Vi kom gratis ind.

I stedet gik vi ind på et museum for moderne kunst (Galleria Nazionale d'Arte Moderna) i nærheden. Moderne kunst i Rom er kunst efter 1800. Ifølge vores medbragte rejsebøger skulle der være 3 sale med værker af danske kunstnere. Men efter ½ times forgæves søgen konstaterede vi, at salene var blevet tømt af hensyn til en kommende udstilling.

Efter hjemkomsten har vi fået oplyst af en venlig læser, Jette, at man kan bestille billet hjemmefra. Det sker på denne hjemmeside . Åbningstiden er 9.00 - 17.00, mandag lukket. Besøgende bliver lukket ind i hold, og billetten gælder for to timer. Det vil vi prøve næste gang.


Det danske institut Vi spadserede rundt i den smukke Villa Borghese park. I et område af parken findes et antal institutioner vedr. kunst og videnskab fra forskellige lande. Her finder vi "Det danske Institut for videnskab og kunst". Bygningerne er doneret af Carlsbergfondet. Instituttets protector er dronning Ingrid, og hvert år på hendes fødselsdag - den 28. marts - er der et særligt arrangement i 'den nordiske koloni'. I bygningen er der lejligheder, hvor danske kunstnere kan opholde sig i en periode og bruge stedets faciliteter. Ved siden af Det danske Institut ligger tilsvarende instututioner fra Belgien, Sverrig, England og Østrig. Vi så en gade, opkaldt efter Thorvald Bertelsen - du husker, at han lavede pave Pius VII gravmæle i Peterskirken? Nogen tid efter, at vi var vendt tilbage til Danmark besøgte vi Thorvaldsens Museum i København. Udover at være et museum, er Thorvaldsens Museum også et mausoleum. Den danske befolkning bønfaldt ham om at komme hjem igen efter 40 år i Rom. Og da han indvilligede, sendte vi en korvet til Italien for at bringe ham hjem.


Porta del Popolo Og nu var vi tilbage på Piazza del Popolo, som vi jo tidligere havde besøgt. Jeg vil fortælle om en begivenhed, som henrykkede hele den katolske verden i 1655. Den svenske dronning Kristina abdicerede og konverterede til katolicismen. Dette var så meget mere velkommen for pavestaten, da hendes far havde været en ivrig forkæmper for reformationen. Kristina ville tage ophold i Rom, og hun skulle selvfølgelig have en modtagelse, som var en (tidligere) dronning værdig. Paven Alexander VII forfattede egenhændigt en passende inskription, som blev sat op over byporten - Porta del Popolo, hvorigennem Kristina ville ankomme: "En lykkelig og velsignet ankomst". Bernini blev bedt om at tage sig af udsmykningen af porten, som på det tidspunkt har været betydeligt mere imponerende end i dag. Bernini kom i tanker om 2 statuer af Peter og Paulus, som paven havde bestilt hos kunstneren Mochi, men da paven ikke brød sig om resultatet, var statuerne aldrig blevet leveret. Bernini kontaktede enken og statuerne af Roms største katolske skikkelser blev sat op foran porten. Statuerne er desværre taget ned igen pga. forureningen, men kan beses på bymuseet. Efter modtagelsen af den samlede magistrat blev Christina ført til officiel modtagelse i Peterskirken. Ellers var den smukke plads et inferno af trafik, så vi havde nok stemt vores forventninger lidt for højt til netop denne plet i Rom


Santa Maria del Popolo
Da vi kom tilbage på Piazza del Popolo gik vi ind i kirken Santa Maria del Popolo. Den er ikke så imponerende udefra, men indeni er den vidunderlig. Kirken siges at være bygget på Neros grav. Ved siden af graven var et højt træ med masser af støjende krager. Jomfru Maria viste sig for paven og bad ham fjerne træet og bygge et kapel. Og da paven egenhændigt havde fældet træet, brændt det og spredt asken i floden, forsvandt alle kragerne. Historien er næppe autentisk, da Nero ligger begravet på Pincio-højen, men alligevel interessant.

I 1505 udvidede Bramente kapellet. Det meste af det indvendige er udsmykket af Bernini. Især hans freskoer er værd at studere. Pinturicchio har i apsis malet "Jomfru Maria krones til Himmeldronning" - ubeskriveligt smukt. Et særligt smukt sidekapel er lavet af Rafael. En rigmand fra Siena bad Rafael om, "at forvandle det jordiske til det himmelske". Rafael har selv lavet alle statuer og mosaikker i kapellet.

Korsfæstelsen af Sct Peter Sct Peters korsfæstelse (121 KB) af Caravaggio.

Et andet lige så fantastisk maleri af Caravaggio er "Paulus' omvendelse til kristendommen". Er du, som jeg, interesseret i Paulus, kan du læse om hans meriter på Malta, hvor han tilbragte ½ år efter et dramatisk skibbrud på vej til Rom. Vi har også mødt Caravaggio på Malta. Hvis jeg husker rigtigt, flygtede han til Malta fra Rom efter at have begået et mord. I Sct. John's Cathedral i Malta findes et fantastisk billede af Johannes Døberen blive halshugget af Herodes (du husker sikker den grumme historie med Salome og de 7 slørs dans?).

 

Den mest formfuldendte, den mest beherskede af alle Roms kirker efter Peterskirken, John Ruskin

 

Vi var også inde i de såkaldte tvillingkirker - Santa Maria dei Miracoli og Santa Maria di Monte Santo - som begge ligger op til Via del Corso, ét af Roms hovedstrøg. Santa Maria dei Miracoli har navn efter et madonnabillede, som sad i Porta Flaminia - forgængeren for Porta del Popolo, En kvinde knælede (i 1627) i bøn, og Jomfru Maria viste sig for hende og sagde, at der burde opsættes en lampe ved hendes billede. Dette skete selvfølgelig, og folk begyndte at valfarte til stedet i håb om, at der ville indtræffe undere. Billedet blev siden flyttet ind i kirken, som altså fik navn efter denne tildragelse. Den anden kirke har sit navn efter en munkemenighed fra provinsen Montesanto. Birgit ville tænde et lys (jeg ved ikke, hvad hun havde på samvittigheden?) I stedet for at tænde et lille starinlys skulle hun trykke på en knap og en lille elektrisk (elektrist) pære lyste et par minutter. Praktisk, men ikke særlig stemningsfyldt. Men mod videnskaben kæmper man forgæves.

Fra Piazza del Popolo "udstråler" 3 større gader, hvoraf den midterste er Via del Corso. Vi spadserede ad denne store forretningsgade til Piazza Venezia. Navnet "corso" betyder vistnok væddeløbsbane og referer til, at der oprindelig blev afholdt hestevæddeløb i denne gade, dels med vilde heste fra den romerske campagne, dels med tilredne heste med rytter. Disse løb kunne strække sig over flere dage. Et særligt løb var det såkaldte "jødeløb", hvor jøder fra bydelen blev udkommanderet til at løbe for livet foran en flok vilde okser. Senere kunnne mere velhavende jøder købe sig fri af denne ubehagelige forpligtelse ved at betale en slags skat. Hmmmm. Har vi her et upåagtet skatteobjekt for Lykketoft? Et årligt løb for emigrerede jyder ind ad Roskildevej. Og med mulighed fritagelse mod betaling af et beløb til den bundløse statskasse?

Fontana del Tritone På tilbage til vores kvarter lagde vi vejen forbi Piazzo Barberini, hvor ét af Roms smukkeste springvand Fontana del Tritone står. Den er bygget af Gian Lorenzo Bernini i 1643 på bestilling af pave Urban VIII. Helt specielt for sin tid er den bygget af travertiner i stedet for det almindeligt anvendte hvide marmor. Triton troner på en kæmpe muslingeskal, som bæres af delfinernes haler. Forneden har Bernini placeret 2 af Barberini familiens våbenskjold. Triton blæser en kaskade af vand ud af en konkylie, hvilket skaber en fantastisk effekt. Fontænen er restaureret både i 1932 og i 1990. Barberini var én af de slægter, som levere kandidater til pavestolen. På den tid var pavens magt endnu større end i dag, idet han (vi mangler stadig at se den første kvindelige pave) også var den verdslige leder af Rom. Barberinierne har opført en stor række imponerende bygningsværkeri Rom. Eksempelvis det utroligt smukke Palazzo Barberini, som i dag fungerer som museum. (En af de mange seværdigheder, vi ikke nåede). Bygget af de samme arkitekter og kunstnere, som lavede Peterskirken. Ofte måtte eksisterende bygninger lade livet for Barberiniernes byggetrang. Og romerne havde et mundheld som lød: Det som barbarerne ikke nåede, det klarer barberinierne.


 

Om aftenen spiste vi osso bucco ved Alfredo's. Endnu en dejlig dag. Måske vil du med os i morgen på feriens sidste dag?
Så klik her.

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side