Vi ville besøge Galleria e Museo Borghese. Borghese villaen og det lille palads er bygget i begyndelsen af det 17. århundrede udenfor den aurelianske mur i et område med frugtplantager og vinmarker. Villaen er et eksempel på, hvorledes en velhavende romersk familie levede i det 17. århundrede. Muséet indeholder værker af Raffaello, Antonio Canova, Pietro e Gian Lorenzo Bernini, Giulio Romano etc. Desværre fik vi ikke lov til at komme ind - fordi der var ikke flere billetter?!? Ikke fordi, muséet var fyldt, men simpelthen fordi man var løbet tør for billetter. Vi foreslog, at vi bare betalte og fik lov til at gå ind. Men selvfølgelig kan man ikke komme ind på et museum uden billet. Vi foreslog, at de bare gav os en lille seddel, hvor de med hånden havde skrevet "dette er en billet". Der var kun foragt til overs for dette forslag. Men hvis vi kom igen i næste uge, så ville de sandsynligvis have masser af billetter. Jeg ved ikke, om dette er typisk romersk. Da vi nogen tid efter, at vi var kommet hjem, ville ind på Statens Museum for Kunst i København, var det elektroniske biletsystem brudt sammen. Man hvad skete? Vi kom gratis ind.

I stedet gik vi ind på et museum for moderne kunst (Galleria Nazionale d'Arte Moderna) i nærheden. Moderne kunst i Rom er kunst efter 1800. Ifølge vores medbragte rejsebøger skulle der være 3 sale med værker af danske kunstnere. Men efter ½ times forgæves søgen konstaterede vi, at salene var blevet tømt af hensyn til en kommende udstilling.

Vi spadserede rundt i den smukke Villa Borghese park. I et område af parken findes et antal institutioner vedr. kunst og videnskab fra forskellige lande. Her finder vi "Det danske Institut for videnskab og kunst". Bygningerne er doneret af Carlsbergfondet. Instituttets protector er dronning Ingrid, og hvert år på hendes fødselsdag - den 28. marts - er der et særligt arrangement i 'den nordiske koloni'. I bygningen er der lejligheder, hvor danske kunstnere kan opholde sig i en periode og bruge stedets faciliteter. Ved siden af Det danske Institut ligger tilsvarende instututioner fra Belgien, Sverrig, England og Østrig. Vi så en gade, opkaldt efter Thorvald Bertelsen - du husker, at han lavede pave Pius VII gravmæle i Peterskirken? Nogen tid efter, at vi var vendt tilbage til Danmark besøgte vi Thorvaldsens Museum i København. Udover at være et museum, er Thorvaldsens Museum også et mausoleum. Den danske befolkning bønfaldt ham om at komme hjem igen efter 40 år i Rom. Og da han indvilligede, sendte vi en korvet til Italien for at bringe ham hjem.

Og nu var vi tilbage på Piazza del Popolo, som vi jo tidligere havde besøgt. Jeg vil fortælle om en begivenhed, som henrykkede hele den katolske verden i 1655. Den svenske dronning Kristina abdicerede og konverterede til katolicismen. Dette var så meget mere velkommen for pavestaten, da hendes far havde været en ivrig forkæmper for reformationen. Kristina ville tage ophold i Rom, og hun skulle selvfølgelig have en modtagelse, som var en (tidligere) dronning værdig. Paven Alexander VII forfattede egenhændigt en passende inskription, som blev sat op over byporten - Porta del Popolo, hvorigennem Kristina ville ankomme: "En lykkelig og velsignet ankomst". Bernini blev bedt om at tage sig af udsmykningen af porten, som på det tidspunkt har været betydeligt mere imponerende end i dag. Bernini kom i tanker om 2 statuer af Peter og Paulus, som paven havde bestilt hos kunstneren Mochi, men da paven ikke brød sig om resultatet, var statuerne aldrig blevet leveret. Bernini kontaktede enken og statuerne af Roms største katolske skikkelser blev sat op foran porten. Statuerne er desværre taget ned igen pga. forureningen, men kan beses på bymuseet. Efter modtagelsen af den samlede magistrat blev Christina ført til officiel modtagelse i Peterskirken. Ellers var den smukke plads et inferno af trafik, så vi havde nok stemt vores forventninger lidt for højt til netop denne plet i Rom.