I dag kunne vi tage med på en tur til Pushkin (Tsarskoe Selos) og Peterhof, (60 euro). I Pushkin ville der være rundtur i Katharina-paladset og besigtigelse af parken; i Peterhof ville der være rundvisning i den øvre park og den nedre park. Vi valgte i stedet at tage rundt i St. Petersborg på egen hånd. Da Birgit og jeg var i Peterhof under vores første besøg, vil jeg afslutte med at fortælle om denne tur.
Hver halve time kørte der en shuttlebus mellem skibet og Proletarskaya metrostation, som ligger på den grønne linie. Metroen i St. Petersborg har fire linier: rød, gul, grøn og blå. Pris for en polet i 2007 var 14 rubler svarende til ca. 3 danske kroner. Du kan køre ubegrænset længe på én polet og stige om så tit, du lyster og orker - altså ingen zoner og ingen tidsbegrænsning. Systemet er nemt at bruge, og der er udmærket skiltning, som dog kun er med russiske (kyrilliske) bogstaver ;-). Den største udfordring er at komme med toget i den rigtige retning. Vi prøvede en enkelt gang at køre galt, men hoppede bare af ved næste station og kørte tilbage.
Metroen begyndte at køre i 1955 og der kommer stadig nye stationer til længere og længere ude, så nettet i dag har en samlet længde på godt 100 km. Man begyndte at anlægge en 5. linie i 1990'erne, men arbejdet blev indstillet pga finansielle problemer. I myldretiden (8.00-9.00, 17.00-19.00) kører der tog med 2 minutters intervaller, udenfor er der fire minutter mellem afgangene. Som i Moskva er de ældre metrostationer rene kunstværker med deres symbolmættede udsmykning. På endevæggen af metrostationen "Alexander Nevsky" ("Aleksandra Nevskogo") var (selvfølgelig) et monument for byens skytshelgen af samme navn; ham kommer du til at høre mere om om lidt.
Vores første mål denne dag gjaldt Alexander Nevsky klostret (også kaldet Alexander Nevsky Lavra), som Birgit og jeg også havde besøgt i 2001. Det kostede 100 rubler - godt 20 kr - for en udlænding at komme ind i klostret (i 2007), mens russere kom gratis ind. Fair nok. Som du kan se på billederne, småregnede det den dag, vi var der, men i det store og hele var vi ellers heldige med vejret. Klostret ligger lige overfor Hotel Moskva, hvor Birgit og jeg boede sidst. Det store hotel havde fået en mere moderne facade og skiftet navn til "Hotel Moscow".
Klostret er grundlag i juli 1710, syv år efter grundlæggelsen af St. Petersborg, og Peter den Store lod opføre en trækirke på det sted, hvor den unge fyrste fra Novgorod, Alexander Yaroslavich havde slået de svenske tropper i 1240. "Slaget ved Neva", som det blev kaldt, reddede Rusland fra en invasion nordfra af svenskere og tyskere, og for sine fortjenester fik den kun 19 år gamle fyrste navnet "Nevsky", som betyder "af Neva". Alexander Nevsky døde i 1263 og blev begravet i byen Vladimir. I 1547 blev han kanoniseret af den russiske ortodokse kirke, og hans festdag er den 23. november. (Ikke for at ødelægge den gode historie, men slaget fandt faktisk sted omkring 20 km fra, hvor kirken er placeret, men Peter den Store, som udmærket var klar over dette, fandt det bedst, at kirken lå tæt på hans nye hovedstad).
Kirken, som lå, hvor klostret senere skulle komme til at ligge, blev indviet i marts 1713 under overværelse af Peter den Store. I 1724 blev en stenkirke indviet, som var opført af den italienske arkitekt Domenico Trezzini; den fik navnet Alexander Nevsky. Alexander Nevskys rester blev overført fra Vladimir og begravet i kirken. Rejsen tog adskillige måneder, da kisten i hver lille landsby blev mødt af optog med kors og ikoner, og der skulle holdes messe til ære for helgenen. I 1725 indstifter Peter den Store "Alexander Nevsky Ordenen", som er den vigtigste efter "St. Andreas Ordenen". Den gives til personer, som har udmærket sig i kamp.
I 1750 beordrede tsarina Elizabeth, datter af Peter den Store, at der blev fremstillet en sarkofag af sølv til at rumme helgenens jordiske rester. Der medgik 1½ tons rent sølv til sarkofagen, som i dag kan ses på Eremitagemuseet. Sarkofagen er udsmykket med scener fra Alexander Nevskys sejre. Hvert år den 30. august vandrede Elizabeth på pilgrimsfærd fra Kazan Katedralen til Alexander Nevsky klostret og deltog i en messe.
Fra 1776-1790 byggede arkitekten Ivan Starov en ny katedral i klostret; det fik navnet Treenighedskatedralen og blev indviet i nærværelse af Katharina II. Samme dag blev resterne af St. Alexander Nevsky flyttet ind i den nye katedral.
I 1797 fik klostret status af "lavra", hvilket kun tildeles klostre af den allerstørste religiøse betydning. I hele Rusland og Ukraine er der kun fire "lavra".
I begyndelsen af 1900-tallet rummede klostret 16 imponerende kirker. Der er dog kun fem, som har overlevet indtil i dag: Treenighedskatedralen, Bebudelseskirken, St. Lazaruskirken, St. Nikolai-kirken og Guds hellige Moders Kirke. Som de fleste religiøse bygninger led også Alexander Nevsky klostret overlast under det kommunistiske styre. I januar 1918 forsøgte bolsjevikkerne at bemægtige sig klostret og dets værdier, og en præst blev dræbt, da han forsøgte at modsætte sig overfaldet. Bolsjevikkerne blev drevet tilbage af rasende kirkegængere, som blev tilkaldt ved klokkeringning. Der gik dog kun ganske kort tid, inden klostret blev berøvet for sine klenodier. I februar 1922 blev der udstedt et dekret om, at alle kirker skulle aflevere deres guld, sølv og andre værdier til fælles bedste. Da bolsjevikkerne ikke fandt samarbejdet med de religiøse myndigheder tilfredsstillende, blev mange ledende kirkefolk fængslet og skudt i august 1922. Fra 1931-1936 var alle kirkerne lukket, og i mange år tjente bygningerne som kontoret og lagerhuse.
Efter mange henvendelser fra lokale religiøse personer blev Treenighedskatedralen givet tilbage til den ortodokse kirke i 1955, men ødelæggelsen og forfaldet af de øvrige bygninger fortsatte indtil 1959, hvor det blev officielt forbudt. Fra 1985 blev der igen afholdt messer i St. Nicholas. Den 3. juni 1989 blev Alexander Nevsky jordiske rester flyttet tilbage til katedralen fra Kazan Katadralen, hvor de havde været opbevaret i "Museum for religion og ateisme". I dag fungerer Alexander Nevsky klostret igen som tiltænkt. En del af klostret er efterhånden restaureret, men der er stadig lang vej igen. Men kom nu med os ind i klostret.
Indgangen går gennem en elegant bue, som er en del af en kirke På venstre side ligger Bebudelseskirken (Tserkov Blagovescheniya), som stadig er under renovering. Den rød-hvide kirke, som blev bygget af Domenico Trezzini fra 1717-1722, huser i dag byens skulpturmuseum med modeller af mange af byens arkitektoniske seværdigheder. I kirken er begravet mange fremtrædende personligheder fra 1700-tallet, blandt disse general Alexander Suvorov, som ledte den russiske hær til sejr i den tyrkisk-russiske krig fra 1768-1774. Overfor kirken ligger en kiosk, som især sælger religiøse souvenirs. Priserne forekom lavere end udenfor klostret, måske fordi mange af køberne er russere?
Vi fortsætter lige frem og kommer til Treenighedskatedralen (Troitsky Sobor), som er en af de få kirker, som i hvert fald delvist fik lov til at udføre sine religiøse funktioner under sovjettiden. Hver morgen er der messe i Treenighedskatedralen foran skrinet med helgenens jordiske rester, og der var en lang kø af kirkegængere udenfor katedralen. Det lykkedes mig ikke at finde ud af, om den 18. juni 2007 var en særlig dag, så jeg antager, at det er tilfældet hver dag. Inde i katedralen var kirkegængerne adskilt fra turisterne ved snore, så det lykkedes mig ikke at observere de nærmere detaljer. Især den kæmpemæssige forgyldte ikonostase er betagende. Den store kuppel er indvendigt udsmykket med fresker, som synes at nå helt op til himlen. De jordiske rester af mere end 80 hellige personer ligger i Treenighedskatedralen. Udover Alexander Nevsky er det et stort antal apostle, martyrer og biskopper, hvoraf mange er helgenkårede. Overfor katedralen ligger den kommunistiske begravelsesplads (Kommunisticheskaya Ploshchadka), hvor revolutionens helte siden 1919 er begravet: forsvarere af Petrograd, ofre for Kronstadt oprøret, gamle bolsjevikker og fremtrædende videnskabsmænd samt personer, som gav deres liv i forsvar for Leningrad i 1941.
Til højre bag katedralen ligger endnu en kirkegård, St. Nikolai-kirkegården (Nikolskoye Kladbishche). Den var byens mest prestigefyldte kirkegård, da den åbnede i 1863. Kirkegården blev lukket i 1927, og resterne af de mest prominente gæster, fx komponisten Rubinstein, blev overført til andre kirkegårde. I tidens løb er alle gravstederne blevet plyndret og vandaliseret. Her ligger den lille kirke, som har givet navn til kirkegården; lidt længere fremme til højre ligger et yndigt kapel, som er et monument over tsar Nikolai II og hans familie.
På vejen tilbage kastede vi et blik ind på de to berømte kirkegårde, hvor så mange af St. Petersborgs store sønner og døtre er begravet. Til den ene side ligger Lazaruskirkegården, som rummer resterne af især arkitekter og videnskabsmænd: Giacomo Quarenghi, Carlo Rossi, Ivan Starov samt grundlæggeren af russisk videnskab samt af det første russiske universitet Mikhail Lomonosov.
Til den anden side ligger Tikhvin-kirkegården, hvor byens store forfattere og komponister er begravet: Dostojevsky, Rubinstein, Rimsky-Korsakov, Mussorgsky, Borodin, Glinka og Tjaikovsky. Der skal løses billet for at komme ind på de to kirkegårde. Til gengæld får du et lille kort over placeringen af de mest berømte gravsteder.
Herefter gik vi tilbage til Metroen - dvs. over gaden til Hotel Moskva - og fortsatte til Gostiny Dvor stationen. Gostiny Dvor er også navnet på et kæmpestort stormagasin på Nevsky Prospekt 35 med næsten 200 butikker og et areal på 53,000 m². Hvis du spadserer hele vejen rundt om Gostiny Dvor, har du gået mere end 1 km. Stormagasinet, som blev opført af Bartolomeo Rastrelli fra 1757-1785, er et af verdens første indkøbscentre. Det fylder en hel blok på Nevsky Prospekt. Det blev stærkt beskadiget under de 900 dages belejring af St. Petersborg (Leningrad), men er efterhånden næsten renoveret og har i den forbindelse fået en ansigtsløftning.
Vi gik langs med Nevsky Prospekt under den smukke arkade; de butikker, vi så, lignede til forveksling de mærkevarebutikker, man ser overalt i verden. Priserne lignede også. Vi gik op på anden etage i indkøbscentret, hvor der udover butikker også er mange kontorer. Vi ledte forgæves efter et sted at spise frokost, men fandt kun en enkelt fastfood biks, så vi valgte i stedet at krydse gaden, hvor vi fandt et udmærket spisested. Maden var udmærket, dog havde inspektøren mere travlt med at følge med i fjernsynet end at passe sine gæster.
Længere nede ad Nevsky Prospekt kom vi til den imponerende Kazan Katedral. Vi havde på Den Røde Plads i Moskva besøgt en Katedral med samme navn; begge er viet til "Den hellige jomfru af Kazan", som er en ikon, der kom til Rusland fra Konstantinopel engang i 1200-tallet. Du har måske læst historien om ikonens forunderlige historie på min Moskva-side? Efter at den mirakuløse ikon havde hjulpet Rusland mod Napoleon i 1812, lod tsaren ikonen flytte til St. Petersborg i 1821, hvor den blev anbragt i den lokale Kazan Katedral, som var blevet færdig i 1811. På den tid var der omkring 10 kopier af den undergørende ikon forskellige steder i Rusland. Petersborg-ikonen forsvandt under revolutionen i 1917, men dukkede op igen under anden verdenskrig, hvor den blev ført i procession omkring på byens forsvarsværker. Tilsyneladende hjalp det, da det som bekandt ikke lykkedes nazisterne at indtage byen.
Arkitekten Andrey Voronikhin har delvist modelleret katedralen efter Peterskirken i Rom. Der var dog en del protester fra den ortodokse kirke over, at der skulle laves en kopi af en katolsk kirke. Kirken har en enkelt stor kuppel, som hæver sig over de dobbelte kolonnader, som ligesom omfavner pladsen foran. Midt på pladsen står et fint springvand i et lille anlæg.
Efter revolutionen i 1917 blev kirken lukket, hvorefter den genåbnede i 1932 som et museum over religion og ateisme, hvorfra der blev udført antireligiøs propaganda. Gudstjenester blev gennemført fra 1992, og fire år senere blev katedralen givet tilbage til den ortodokse, russiske kirke. I dag er den katedral for byen St. Petersborg. Den rummer et stort antal imponerende skulpturer samt ikoner udført at ruslands største kunstnere.
Det Tauriske Palads tilhørte oprindelig Katarina den Stores elsker og rådgiver Fyrst Potemkim (1739 –
1791). Han var meget rig og annekterede Krim i 1783. Da Katarina 4 år senere besøgte halvøen, havde han pudset den op
og opført kulisse-landsbyer, så Katarina kunne få det indtryk, at området blomstrede under hans ledelse. Deraf kommer
udtrykket "Potemkim-kulisser". Nu bruges det til politiske møder.
Anitjkov-paladset er en af de først opførte stenbygninger på Nevskij Prospekt (fra midten af 1700-tallet) ved Fontanka-floden. Paladset var i 49 år rammen om en væsentlig del af Kejserinde Dagmars liv i Rusland. Hun og Alexander fik Anitjkov som bryllupsgave, og de boede der som storfyrstepar. Selv som kejserinde foretrak Dagmar Anitjkov frem for Vinterpaladset. Efter Alexander III’s død blev Dagmar boende på Anitjkov som enkekejserinde. Efter revolutionen blev paladset brugt som børnenes centrale fritidshjem (pionerpaladset). Nu kaldes det ”Paladset for de unges kreativitet,” idet begrebet ”pioner” forsvandt sammen med sovjetsystemet.
Desværre er jeg ikke kommet længere med at beskrive vores ophold i St. Petersborg. Måske når jeg at komme tilbage, inden jeg indenfor en overskuelig årrække må "stille træskoene".
1. dag i Moskva: Kreml, Den Røde Plads, katedraler, GUM og cirkus
Indkøbscentret Gostiny Dvor
Kazan Katedralen
Efter sejren over Napoleons hær i 1812 blev Kazan Katedralen et sejrsmonument samt en hyldest til den øverstkommanderende feltmarskal Mikhail Kutuzov. Kutuzov blev ved sin død i 1813 begravet i katedralen. I 1815 blev nøglerne til 17 byer og 8 fæstninger, som den sejrrige russiske hær havde bragt hjem fra Europa, anbragt i sakristiet. I 1837 lavede Boris Orlovsky de to imponerende bronzestatuer af heltene Kutuzov og Barclay de Tolly, som blev opstillet foran katedralen. Orlovsky har afbildet heltene som romerske senatorer med togaer over deres militære uniformer.
Flere paladser i St. Petersborg
Katharina II (den Store)
2. dag i Moskva: Sejrspladsen, Metroen, Novodevichy, KBS og Stalins 7 Søstre
Sejlads fra Moskva til St. Petersborg
1. dag i St. Petersborg: - under udarbejdelse
2. dag i St. Petersborg: - under udarbejdelse
Tilbage til Rejseholdets forside