One night in Bangkok

På vej til Bangkok
Vi fløj fra Billund til Bangkok non-stop. En tur på knap 11 timer. Lige så træls, som man kunne forvente, men uden problemer. Vi landede i en militær lufthavn Utapao, syd for Bangkok - vistnok fordi lufthavnen i Bangkok er ved at gå i knæ på grund af den store trafikmængde. Eftermiddagsluften var som i en bageovn. Ikke fordi jeg har tilbragt megen tid i en bageovn, men jeg har en rimelig god fantasi. Efter at have fået styr på bagagen startede den 3 timer lange bustur til Bangkok.

Selv om vi var trætte, var det fascinerende at betragte folkelivet. Trafikken steg mærkbar i takt med, at vi nærmede os Bangkok. Jeg havde læst, at Bangkok er på størrelse med Fyn - med en befolkning på 10-11 millioner. Selvom thaierne ikke er så store, fylder de altså godt op. Og da en stor del af dem er motoriserede, er luftforureningen enorm. Mange thaier havde luftværn for munden, og mange havde hele ansigtet dækket, så de lignede terrorister. Vi fik at vide, at forureningen i Bangkok svarede til 50 cecil om dagen. Lagt oven i Bente og Birgits 'normalforbrug' på 40 cigaretter, bliver det alligevel til en del.

Hotel Rembrandt Ved 19-tiden var vi fremme ved Hotel Rembrandt, hvor vi skulle tilbringe de næste 3 dage, Vi opgav at gå ud og spiste thai buffet på hotellet. Efter at have smagt på den lokale Mekong whisky fra hjemmebaren gik vi i seng omkring midnat.

Morgenbordet var helt fantastisk. Især Kurt spiste umådeholdent. Jeg ved ikke, om det var derfor, Kurt fik maveproblemer i nogle dage. Måske var det derfor, at han nær var kommet galt afsted den følgende aften. Erling mente, at han ved en fejltagelse havde taget nogle af fadene fra opstillingen med hen til bordet. Vi skulle siden erfare, at morgenmaden i Thailand på alle de hoteller, vi stiftede bekendtskab med, var både god og rigelig. Det føltes, som om vi var omgivet af hundrede af svævende ånder, som skænkede te og kaffe uafbrudt. Tallerkener forsvandt som dug for solen, osv.

Ved skrædderen
På besøg ved skrædderen Danny Straks efter morgenmaden opsøgte vi skrædderen, som havde til huse i hotelkomplekset. Kvinderne havde rottet sig sammen og besluttet, at vi alle skulle ekviperes på turen. Indvendinger om, at vores skabe i forvejen bugnede af tøj, blev mødt med foragt, og den lokale førstemand i butikken kastede sig over os bevæbnet med målebånd. Da indehaveren Danny mødte op - til direktørtid en halv time senere - fortalte han, at han syede uniformer mv. til mange danske virksomheder, fx. Skejby Sygehus. Ja, han havde oven i købet en afdeling i Danmark - nærmere betegnet i Hornslet. Hvis du ikke ved, hvor Hornslet befinder sig på danmarkskortet, kan jeg fortælle, at det er en lille by 25 km nord for Århus. Og at samtlige 6 personer på Rejseholdet lever i denne by. Endnu større var vores overraskelse, da Danny fortalte, at hans partner boede ca. 50 meter fra vores hus. Danny kunne berette, at han ved seneste besøg havde været til jazz-koncert på Rosenholm Slot. En koncert vi alle havde overværet. Det endte med, at vi alle bestilte skræddersyet tøj, som blev lovet leveret den følgende dag. Måltagning og bestilling foregik under meget humoristiske former. What farve do you like? og lignende sætninger svirrede gennem luften. Da vi udtrykte tvivl overfor, om man kunne nå at sy 3 jakkesæt, bukser, dragter mv., fortalte Danny, at der var knyttet 42 skræddere til hans butik. No problem. Så overgav vi os.

Bangkok - Englenes By
Amazing Thailand

Jeg tror, at du som jeg er glad for, at vi turister ikke behøver at anvende Bangkoks 'rigtige' navn, som er ........ "Krung Thep Mahanakhon Amornrattanakosin Mahintharayutthaya Mahadilokphop Noppharat Ratchathaniburirom Udomratchaniwetmahasathan Amonphiman Awatansathit Sakkathattiyawitsanukamprasit". De lokale forkorter navnet til Krung Thep, "Englenes By". Den fuldstændige oversættelse er "Den store englenes by. Højeste opbevaringssted for guddommelige klenodier. Det store ubesejrlige land. Det prægtige og fremragende rige. Den kongelige og indtagende hovedstad fyldt af ni ædelsten. Højeste kongelige bolig og prægtige palads. Det guddommelige tilflugtssted og levested for de reinkarnerede sjæle". Bangkok er trafikalt set en hel umulig by. Det kan tage flere timer at komme fra den ene ende til den anden. I myldretiden - dvs det meste af dagen - kan det tage en halv time for blot at passere et vejkryds. Man har derfor indført en særlig tidsenhed: et bangkokminut. En køretur på fx 30 bangkokminutter kan kan dække alt mellem 20 minutter og 1½ time.

Sejltur på Chao Phraya
En longtailboat Herefter kørte vi i 2 taxaer til den store flod - Chao Phraya, som går gennem Bangkok. Taxaen havde et skilt "TAXIMETER" på taget som tegn på, at den var forsynet med taxameter. Hvis det ikke er tilfældet, gør man sig selv en tjeneste ved at aftale prisen på forhånd. Turen, som tog ca. 20 minutter, kostede 80 bath (16 kroner). Vi sejlede i godt et par timer på hovedfloden og på nogle af de mindre kanaler. Turen foregik i en såkaldt longtail boat, hvor motoren rager et par meter bagud og ligner et piskeris. Den laver en utrolig larm og svineri.


Flodliv Mange mennesker boede ved vandet i skure og kasser eller i synkefærdige både. Alle så dog glade og muntre ud, og mange vinkede til os. Børnene badede hæmningsløst i det ikke særlig appetitlige vand, som også blev brugt til den daglige tøjvask. Undervejs så vi nogle af de tempelområder, som vi skulle besøge den følgende dag.


Besøg på slangefarm Vi besøgte en lille slangefarm, som også havde en mindre zoo. Her så vi et show med slanger. Vi så forskellige slanger blive tømt for deres gift. Herefter 'legede' nogle af de ansatte med kvælerslanger og giftslanger og prøvede at forskrække tilskuere med at holde slangerne frem mod dem. Mod et beskedent beløb kunne man blive fotograferet med et krybdyr om halsen. Ikke specielt imponerende. Vi fandt senere ud af, at vi i stedet skulle have besøgt Pasteur instituttet, som har en interesant slangefarm til fremstilling af serum.


For nogle få årtier siden skete størsteparten af al handel i Bangkok på og langs de mange kanaler (kaldet klongs). Netværket af kanaler var så omfattende, at Bangkok blev kalds 'Østens Venedig'. Imidlertid er de fleste kanaler blevet opfyldt over tiden. Dette har også medført, at det så berømte flydende marked i Bangkok næsten er forsvundet. Vi mødte et par handlende, som faldbød deres produkter fra både. Da vi ikke var interesseret i at købe kvindens varer, skiftede hun taktik og spurgte, om vi ikke ville købe en øl til vores styrmand. Og på den måde fik hun alligevel gjort en handel. Hvis du vil besøge et rigtigt flydende marked med hundreder af både, skal du temmelig langt udenfor Bangkok. Men her vil du også kunne købe stort set alt, hvad du har brug for i det daglige: grøntsager, kylling, fisk, ris, køkkenudstyr, blomster mv. Bedst er det at komme om morgenen mellem kl 8 og 10. Men det har vi til gode til vores næste besøg.


ØK's tidligere hovedkvarter På tilbagevejen passerede vi ØK's tidligere hovedkontor. Som bekendt tjente H.N. Andersen sidst i 1800-tallet så mange penge på teaktræseksport til England, at han kunne stifte det engang så magtfulde Østasiatisk Kompagni. Vi sendte en tanke til Birgits onkel Max Ærenlund, som i 1935 rejste til Bangkok for at arbejde ved ØK. Da han efter 5 års arbejde, endelig skulle hjem til Danmark på ferie, var 2. verdenskrig brudt ud. Siden arbejdede onkel Max også for ØK i Californien, inden han flyttede til Mexico City, hvor han bor i dag sammen med sin hustru Consuela.

Efter sejlturen - og efter at vi havde lært det lokale prisniveau at kende - gik det op for os, at vi sikkert var blevet snydt. Da vi spurgte på prisen, forlangte han 600 bath (120 kroner). Da vi spurgte, om det var for hver person, sagde han selvfølgelig ja. Også i Bangkok narrer den kloge den mindre kloge.


Tuk-tuk Da vi skulle tilbage til hotel Rembrandt, var prisen pludselig steget til 200 bath. Det forstod vi ikke, da vi på turen ud havde kørt efter taxameter og betalt, hvad det viste. De gæve taxichauffører påstod, at de fik 100 bath for at bringe turister til stedet. Det endte med, at vi kom med 2 tuk-tuk'er, som for en pris af 100 bath ville køre os til hotellet. (En tuk-tuk er en 3.hjulet taxa, som er velegnet til kortere ture. Motoren lyder som en løbsk motorsav. Hvis man har svage nerver, bør man nok vælge taxaen i stedet.) Blot skulle vi lave et kort stop undervejs og besøge en skrædder. Vi behøvede ikke at købe noget, men tuk-tuk føreren ville få benzin kuponer for at komme med os. Det indvilligede vi i lidt modstræbende og havde en spændende - men absolut ikke lugtfri - tur tilbage. Erling havde læst om et 100 mio. kr. projekt, hvorved man ville indføre mere forureningsfri fiskeri i Thiland. Man havde efterfølgende beregnet, at afskaffelse af blot 100 tuk-tuk'er i Bangkok ville have en væsentlig bedre effekt på miljøet. Men sådan er der jo så meget.


Thai buffet
Thai buffet Kurt og Karin gik til thai-massage på hotellet, hvorunder de faldt i søvn. 5 minutter længere, og de var gået glip af velkomstmiddagen. Thailand er selvfølgelig også på det kulinariske område blevet influeret af sine naboer, Kina, Malaysia og Indien, hvorfra de har tilegnet og tilpasset mange af disses retter. Fx anvendes den kinesiske lynstegningsteknik meget i Thailand. Den japanske teknik med kunstfærdigt udskårne grøntsager anvendes også i thai køkkenet. Som du ved, er ris essensen i alle thai måltider. Den er god og billig og serveres i store mængder til alle måltider. Ja, også til morgenmaden. Udover kød og fjerkræ indgår masser af fisk og skaldyr. Hele fisk tilberedes med hoved og hale, ofte dampede eller friturestegte serveret med kraftig sur-sød sauce. I det hele taget er maden stærkt krydret. De vigtigste krydderier er chili, lime, citrongræs, hvidløg og palmesukker, som blandes i et velgennemtænkt forhold, så der bliver en fin balance mellem stærkt, surt, sødt og salt. Alle retter sættes almindeligvis på bordet på én gang. Jo flere personer, som deltager i måltidet, jo flere retter. Som afslutning på måltidet spises frisk frugt. Desserter er kun til specielle lejligheder.

Vi fik thai buffet mange gange, og hver gang var det en dejlig oplevelse. Af spisekortene kunne vi se, at det var utrolig billigt at spise ude. Men når det kom til drikkevarer, var især Karin skuffet. Det kunne aldrig falde mig ind at antyde, at Karin drikker meget. Men når vi er i udlandet, så går hun altså ikke særlig langt på literen. Og hendes foretrukne brændstof er altså øl. Og ølpriserne i Thailand kan konkurrere med de danske, hvilket vistnok skyldes den lokale Mogens Lykketoft. Vi havde af en bekendt, som er gift med en pige fra Thailand, fået det råd at drikke Mekong whisky til maden. En flaske af denne udmærkede whisky, som er lavet på ris, koster det samme som en flaske øl. Og fortyndet med vand eller cola, smager det udmærket.


Thaidanser Et særligt træk i den thailandske gadebillede er de mange gadekøkkener. På hvert hjørne kan man for 4-5 kroner købe et veltillavet måltid mad: fx karry kylling, fisk, eller svinekød med ris eller nudler og en portion suppe. Vi prøvede det ganske vist ikke selv, men mine svigerforældre havde gjort det flere gange under deres besøg i Thailand. Mange thailændere spiser deres daglige frokost ved disse mobile køkkener, som åbner tidligt om morgenen. Prøv det.

Efter middagen overværede vi klassisk thai dans. Meget udtryksfulde og yndefulde bevægelser, som betegner kærlighed, sorg, glæde mv. For at mestre disse begynder pigerne at øve sig som ganske små.


 

Til Rejseholdets forside Toppen af denne side Forrige side Næste side