Rondo alla turca

Vores hotel Hitit Sun
Hitit Sun Det var med nogen spænding, at vi ankom til vores hotel. Vi havde besluttet, at vi ville lave en del udflugter fra Alanya, hvorfor vi havde valgt et 2-stjernet hotel. Vi ville også gerne bo centralt i forhold til Alanya, og sidste gang havde vi boet 3-4 km østfor centrum. Hotellet viste sig imidlertid at være nydeligt med store 2-værelses lejligheder, en altan af rimelig størrelse. Aircondition mod særskilt betaling, hvilket vi dog ikke benyttede os af. Hotellet var 5-6 år gammelt og havde vistnok været lukket ned for en periode. Rengøringen kunne havde været bedre, og der manglede en del småting. Men som Kurt sagde: for 1000 kroner pr lejlighed kunne man sagtens få en stjerne eller 2 mere. Betjeningen viste sig at være særdeles venlig og hjælpsom. Der var en mindre, men hyggelig pool med liggestole mv. samt en lille børnepool.


Morgenbord på Hitit Sun Vi ankom ved 10-tiden om aftenen, og efter at vi havde fået vores værelser, gik vi ned på den lille restauration, som lå i tilknytning til hotellet, og fik en omelet til aftensmad. Det skulle ikke være den eneste gang vi besøgte den lille restauration med den dejlige mad og den venlige betjening. Inden vi gik i seng, købte vi ind til næste dags morgenmad i det nærligende supermarked. Det havde åbent hver dag fra 9:00 - 0:30.

Ved 5-tiden blev vi vækket af muezzinens kalden til bøn, da solen stod op. Det var fascinerende at høre, hvorledes de 3-4 nærliggende moskeer synes at kappes om at påkalde sig de troendes opmærksomhed. Efter et par dage kom jeg til at synes om lyden. Og i dag kan jeg ligefrem savne det.

Næste morgen gik Birgit og jeg som sædvanlig på indkøb eftrer brød mv. Morgenmaden indtog vi på Kurt og Karins altan. I baggrunden kunne vi se øststranden, som ligger ca 100 meter borte. Der var også et smukt kig op til fæstningen på bjerget. Og bag os kunne vi de de smukke Taurusbjerge. Alt tegnede således godt for ferien.


Informationsmøde på Palm Beach Club
Palm Beach Club - klik for at besøge deres hjemmeside Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt vi skulle deltage i rejsebureauets informationsmøde, men vi besluttede dog at tage med. Mødet blev afholdt på Palm Beach Club, som ligger i den vestlige ende af Kleopatra stranden - efter sigende en af Tyrkiets bedste strande. Stedet ligger på vejen fra Antalya til Alanya.

Palm Beach Club dækker et overdækket område på mere end 2200 m2, indeholdende café-, restaurant og en opvisningsscene. Herfra er der et godt udsyn til den nærliggende sandstrand. På stedet findes billard, dart, Internet adgang osv. På stranden er der volley-ball baner med internationale mål, beach-fodbold samt liggestole for de knap så aktive.

Jeg talte med den ene af værterne, Aslan (betyder løve på tyrkisk). Aslan, som er halv tyrkisk, halv dansk, fortalte, at han tilbragte ca 7 måneder i Alanya og 5 måneder i Danmark. Han fortalte også, at klubben har en pick up-service for sine gæster. Man ringer til klubben, og få minutter senere bliver man afhentet på hotellet, ligesom man også bliver returneret, når man ønsker det. Det er selvfølgelig også muligt at tage en dolmus. Og på mindre end ½ time kan man spadsere derud fra centrum af Alanya. Vi talte om at tage derud en aften og spise til aften i disse dejlige omgivelser. Tiden skulle vise, at vi ikke nåede det. Informationsmødet? Lignede alle andre informationsmøder, vi har oplevet.


Alanya - Den tyrkiske Riviera
Alanya

Nu har jeg tænkt mig at fortælle lidt om feriebyen Alanya. Som tidligere nævnt ligger Alanya ca 2 timers kørsel øst for Antalya, hvor de fleste charterfly lander. På lang afstand får man øje på byens vartegn, fæstningen højt oppe på det forbjerg, som stikker ud i havet. På begge sider af halvøen ligger kilometerlange sandstrande, tæt bebygget med hoteller. Byen ligger smukt ved foden af de smukke Taurus bjerge. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Alanya er grundlagt, men den har i tidens løb været underlagt romerne, byzantinerne, armenerne og andet godtfolk. Sikkert skulle det være, at piraten Diototus Tryphon byggede en fæstning på toppen af forbjerget omkring 200 BC - mere herom senere.

Markedet i Alanya med moskeen i baggrunden Alanya, som indtil for en halv snes år siden var en søvning kystby, er nu en blomstrende handelsby. I de 11 år, der var gået, siden vi var her sidst, var der skudt i hundredevis af nye hoteller op både øst og vest for byen. Alanya besøger af mere end 1.000.000 turister hvert år - og tallet er næppe faldende.

Centrum i byen er Atatürk pladsen ved det store lysregulerede kryds midt i byen. Herfra fører en vej til havnen. Fortsætter du et par hundrede meter vestpå, kommer du til den nye basar. Bag denne ligger den store markedsplads. Som i de fleste tyrkiske byer indeholder den et monument over legendariske Kemal Atatürk. Her har Bente og Erling stillet sig op til fotografering. Hvis de synes, de ser meget ungdommelige ud, er det sikkert fordi, billedet er taget under vores føste besøg i 1990.


Marked i Alanya
Markedet i Alanya med moskeen i baggrunden Der er talrige indkøbsmuligheder i Alanya: te og krydderier, læder og skind, tæpper og tøj, keramik og messingvarer, kobber og bronze, guld og sølv. Merskumspiber samt genstande i onyx er også populære hos turisterne. Kelimtæpper og tyrkiske tæpper går også som varmt brød. Det tyrkiske prisniveau er set med vores øjne særdeles rimeligt. Men selv om du ser en ting til en pris, som du er indstillet på at betale, så forventes det, at du prutter om prisen. Birgit og jeg pruttede en flot lædertaske ned fra 1300 til 500 danske kroner. Og selv om ejeren påstod, at han tabte penge på handelen, fik vi dog en kop te, og han så da velfornøjet ud, da vi gik. Basaren ligger i den nordlige side af hovedgaden ikke langt fra Atatürk pladsen og holdepladsen for dolmus'erne. I nærheden ligger det lokale marked med et væld af friske og spændende grønsager. Hver fredag er markedet særlig omfattende, og mange kommer ind fra oplandet og falbyder deres produkter fra småboder. Karin, som hjemsøger samtlige loppemarkeder i Århusområdet, gjorde dog ikke nogen kup. Sidste gang vi var i Alanya, købte vi (læs: kvinderne) især læder og skind. Denne gang købte vi (igen læs: kvinderne) guld og sølv. Det blev påstået, at guldprisen var 1/3 af prisen i Danmark. Hvis man havde gamle eller defekte smykker, kunne de indgå i handelen. Kurt, som ellers er særdeles fornuftig, har en svaghed for ure. Da vi var i Thailand købte han en halv snes ure. Altid mærkevarer. Hvem kan sige nej til et Rolex til 100 kroner? I hvert fald ikke Kurt. I Alanya købte han dog kun 4-5 ure. Sjovt nok, en ursælger kan se Kurts interesse på flere kilometers afstand, og får ham altid trukket med ind i forretningen.


Fredagsmarked i Alanya Da Birgit nu havde foretaget sine umådeholdne indkøb af guld og sølv, skulle jeg selvfølgelig også have noget: 13 par underbenklæder af mærket Calvin Klein for 100 kroner. Et sandt røverkøb. Da jeg skulle ibrugtage det første par, manglede der en knap, men hvad, selv hr. Klein kan jo fejle. Det næste par havde en knap, men til gengæld var der intet knaphul. Jeg må retfærdigvis sige, at der var syet uden om det sted, hvor knaphullet skulle have været. Nu har jeg 11 par underbukser liggende på en hylde i vores garderobeskab. (De ligger for resten på samme hylde som de 3-4 endnu ikke-udpakkede Lacoste T-shirts, som vi købte i Alanya for 11 år siden). Moralen er: det er ikke alt, der glimter, der er guld. Ellers regn roligt med, at alle billige mærkevarer er kopiprodukter. Vi talte med en forretningsindehaver, som fortalte, i sæsonens 7-8 måneder arbejdede 15 timer i døgnet 7 dage om ugen. Her midt i september havde han endnu ikke haft tid til at være på stranden i år.


Havnen
Kvarteret omkring havnen er den mest charmerende del af byen med mange småhuse. Her foregår byens hektiske natteliv med en række diskoteker, restauranter og barer - mange i flere etager. Efter mørkets frembrud tændes små, hyggelige lamper. Vi udforskede den dejlige park, hvor mange tyrkere hyggede sig. Desuden gik vi en tur langs kajområdet, hvor alle turistbådene ligger for anker.

Transport
De lokale busser (med orange striber) kører ad hovedgaden mellem strandene. Som du senere kan læse om, tog vi på en udflugt med bus til Manavgat, som ligger ca 1 times kørsel fra Alanya. Dolmus'er - minibusser - kører til og fra centrum. En dolmus er en stor bil eller minibus: Forskellen på en taxa og en dolmus er, at man deler dolmus'en med flere passagerer - ofte med særdeles mange passagerer. Det er således et kollektivt transportmiddel. Hvis man stiller sig i vejkanten går der sjældent mere end 2 minutter, inden den første dolmus gør tegn til, om du vil med. Du kan komme af, hvor du har lyst. En tur med en dolmus koster mindre end 5 kr. Hvis man er flere personer, kan man rekvirere en dolmus som en almindelig taxa. Vi prøvede at leje bil i Alanya - mere herom den sidste dag.

Badestrandene ved Alanya
Alanya er især kendt for sine badestrande, som strækker sig på begge sider af byen - kun afbrudt af det smukke forbjerg på halvøen. På alle strandene kan man leje strandstole og parasoller, ligesom der ligger små spisesteder, hvor man kan få lidt at spise. Topløs badning accepteres, hvis du skulle have lyst. Ellers kan du jo som jeg nøjes med at kigge på.

Øststranden
Denne strand er fra naturens hånd mere stenet end veststranden, men mange steder er der sket fjernelse af sten og påfyldning af fint sand. Stranden er måske lidt mere børnevenlig end den populære veststrand, da man kan gå temmelig langt ud, inden det bliver dybt. Mange finder denne strand mere tillokkende, da der er roligere end på veststranden. Under begge vores hidtidige besøg benyttede vi begge strande.

Veststranden - Kleopatras strand
Kleopatra Den lange gyldne sandstrand, som strækker sig vest for Alanya, kaldes også for Kleopatras strand. Stranden har navn efter den legendariske ægyptiske dronning, som spillede en stor rolle under kampene om herredømmet over Rom på Cæcars tid. Da Antonius havde besejret Cassius, sendte Antonius bud efter Kleopatra for at straffe hende for at have hjulpet Cassius. Ifølge historieskriveren Plutark ".. ankom Kleopatra i en båd med forgyldt agterstavn, med purpurrøde sejl og sølvskinnende årer, som bevægede sig i takt til musik af fløjter og harper. Kleopatra selv, klædt som kærlighedsgudinden Afrodite, lå under et forgyldt solsejl, mens drenge malede som engle stod og viftede for hende..". Antonius lod sig besnære af Kleopatra - hvem ville ikke have gjort det - og og forærede hende området omkring Alanya i bryllupsgave. Denne affære kom til at koste dem bege dyrt, idet Oktavian i Rom erklærede dem krig. For ikke at blive fanget begik de selvmord - først Antonius, dernæst Kleopatra - efter sigende ved at lade sig bide i barmen af en slange. Det fortælles, at hun først afprøvede slangens giftighed på en slavinde. Der findes en rød stentrappe fra forbjerget, som Kleopatra skal have benyttet, når hun skulle ned og bade i det blå middelhav. Jeg garanterer som sædvanligt ikke for rigtigheden, men det er da en dejlig historie. Som du måske ved, har Shakespeare skrevet et drama om historien, og der er indspillet en film med Elisabeth Taylor og Richard Burton i hovedrollerne.

Denne lille sandstrand, som ligger lige efter forbjerget, kaldes for Damlatas stranden. Den ligger ganske tæt på centrum. Her er knap så megen vind som længere vestpå, hvilket kan være en fordel i udkanten af sæsonen. Her som på de øvrige strande kan man leje solsenge og parasoller, og der findes små spisesteder med snacks og drikkevarer.


Tyrkisk bad - Hamam
Besøg på tyrkisk bad (Hamam)

Forrige gang vi var i Alanya havde vi ikke besøgt et tyrkisk bad, hvilket vi flere gange havde fortrudt. Denne gang besluttede vi at gå der allerede dagen efter, at vi var ankommet. Da behandlingen er lidt hårdhændet, er det en god ide at tage den, inden man er blevet rød og øm af solen. Hertil kommer, at det er en god start på en solferie at få fjernet alle døde hudceller. Vi spurgte tjeneren på restaurationen, hvor vi spiste frokost, om vejen til "hamam", hvilket er den tyrkiske betegnelse. Han tilbød at ringe til badet og bede dem afhente os i en minibus. Dette er tilsyneladende en gratis service, som badet tilbyder. Og en halv time senere stod vi udenfor "Grand Alanya Turkish Bath".


Besøg på tyrkisk bad (Hamam)

Som følge af de renlighedsregler, som foreskriver i Koranen, finder man overalt i Tyrkiet de berømte tyrkiske bade - "hamam". Især besøges de tyrkiske bade af den lokale befolkning før fredagsbønnen. Disse bade er for så vidt en videreførelse af de romerske bade. Mange af dem er bygget for flere hundrede år siden, så en tur i hamam kan også være en arkitektonisk oplevelse. De større bade har afdelinger for mænd og kvinder. Alternativt er nogle tidspunkter reserveret for mænd og andre tidspunkter for kvinder. Da "vores hamam" primært blev besøgt af turister, var der åbent for gæster af hvert køn. Afklædning og iføring af badetøj sker dog i 2 afdelinger. Vi efterlod tøjet i et aflåset skab og startede med et brusebad. Herefter kom vi ind i en sauna, hvor vi kunne sidde så længe, vi kunne holde ud resp. havde lyst til. Dernæst kom vi til afkøling i et bassin med tempereret vand.


Massage efter badet Da vi steg op af bassinet, blev vi hyldet i et stort badeklæde, "pestemal", hvorefter vi gik ind i den varme afdeling. Midt i denne var et stort marmorleje, "gobek tasi", som blev opvarmet nedefra. Her lå vi, indtil alle muskler var varmet godt igennem, og huden havde åbnet sig. Herefter gik en "bademester" i gang med at skrubbe en over hele kroppen. Som indledning blev man nærmest dækket af sæbe, som blev påført med noget, der lignede et pudevår. Denne proces var lidt ublid, da den blev udført med en grov hamphandske, men ikke ubehagelig. Det iøjnefaldende resultat var et stort antal hudceller, som forlod kroppen. Denne del af festen sluttede med en let omgang massage.

Endelig sluttede i af med en omgang oliemassage, hvor alle kendte og ukendte muskler i kroppen blev aktiveret. Prisen for behandlingen var ca 120 kr. Det var muligt at fravælge nogle af tilbuddene, fx nøjes med at få massage. Karin valgte at få lagt en ansigtsmaske, hvilket kun kostede en brøkdel af, hvad det ville have kostet i Danmark.


Rejseholdet nyder en kold øl efter det tyrkiske bad

Herefter mødtes vi i forhallen, hvor vi drak en dejlig kold øl. Vi følte vi os alle som nyfødte, og efter denne renselse var vi klar til at nyde den dejlige tyrkiske sol. I forhallen var en frisør, som vi dog ikke benyttede os af. Da vi kom ud ca 2 timer senere, holdt minibussen og ventede på os, og vi blev transporteret til vores hotel. En god oplevelse, som du ikke må gå glip af. Min svigermor Aase, som talrige gange har været i Tyrkiet, og som især elsker Alanya området, fortalte om en kvinde, hun og min svigerfar havde mødt på en tur. Denne kvinde fortalte, at hun havde stor lyst til at prøve det tyrkiske bad, men var lidt genert over det pga sin størrelse. Min svigermor opfordrede hende til at prøve det, og da de mødtes igen en uge senere, fortalte kvinden glædestrålende, at hun havde været i tyrkisk bad hver dag. Prøv det!


 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side