Pladser i Valencia I dag skal vi besøge flere af byens smukke pladser og kigge indenfor i nogle af de spændende kirker og andre bygningsværker, som ligger her. Vi spadserede igen via Turia Parken til den gamle byport, Torres de los Serranos, hvorfra vi fortsatte ligeud ad Calle Serranos.

På vejen passerer vi Plaza de Manises hvor der ligger en fæstninglignende bygning "Palau de Generalitat". Bygningen, som er opført i begyndelsen af 1400-tallet, er sæde for provinsen Valencias regering og administration. Stilen er en blanding af sengotik og renæssance med mauriske elementer.

Bygningen er opført i 1400-tallet. Fra 1421 tilhørte paladset kongedømmet Valencia. Efterfølgende blev renæssanceloftet med indlagt guld i maurisk stil opsat. Desværre kan du kun beundre bygningen udefra. Som næsten alle regeringsbygninger er der adgang for uvedkommende. Drej til venstre ad Calle Caballeros og fortsæt til "Plaza de la Virgen", "Den hellige Jomfrus Plads", dvs. Jomfru Marias Plads.

Plaza de la Virgen I mange år var "Plaza de la Virgen" byens midtpunkt, indtil "Plaza de Ayuntamento", som vi besøgte i går, blev anlagt i 1900-tallet, men den charmerende plads summer dog stadig af aktivitet. Her lå oprindelig det romerske Imperial Forum. Midt på pladsen står Turia-fontænen. Mandspersonen midt i fontænen er hverken Neptun eller Poseidon, men "Fader Turia", et symbol på floden Turia, som tidligere løb gennem Valencia, men nu i stedet løber syd om. Han er omgivet af sine "døtre", som repræsenterer de mange afvandingskanaler, der ledte vand ud til de tørstige marker. Det generer ham åbenbart ikke at være omgivet af duer, og det er tilsyneladende velset af fodre dem. Langs hele den ene side af pladsen er der borde med servering. Sæt dig ned, bestil et glas af den lokale horchata og betragt folkelivet - eller skriv et postkort til familie og venner for at gøre dem lidt misundelige - det er som bekendt en væsentlig del af fornøjelsen ved at rejse.

Her på pladsen ligger to af byens vigtigste kirker. Til venstre på billedet ser du "Basilica de Virgen de Los Desamparados", "Jomfruen for de fortabtes basilika", som er den næstvigtigste religiøse bygning i Valencia efter katedralen. Til højre ses katedralen, som vi kommer til om et øjeblik. Basilikaen er en af de første barokbygninger i Spanien, opført i traditionel stil med blå kakler på kuplen. Den er opført fra 1352-1367 og er forbundet med katedralen via en prægtig renæssance buegang fra 1357.

Basilikaen huser en statue af "Jomfruen for de fortabte", som i 1352 blev udråbt til byens skytshelgen, samme år, som grundstenen til kirken blev lagt. Statuens ansigt er lavet af hår, og den er rigt udsmykket med juveler, som er skænket af troende. Den anden søndag i maj fejres "Jomfruen for de fortabte", kirkens facade bliver fuldstændig dækket med blomster, og statuen føres i procession op til og ind i katedralen. Undervejs kastes rosenblade ned fra de balkoner, som processionen passerer. Troende maser på og forsøger at komme til at røre ved statuen.

Legenden vil vide, at engang i 1400-tallet kom tre pilgrimme til en hospital i Valencia; hospitalet tog sig af sindssyge, dvs. fortabte mennesker. De tre pilgrimme blev budt velkommen af en broder, som havde en blind hustru. Mændene tilbød at lave en statue af jomfruen mod at få kost og logi, og de opholdt sig i deres rum i fire dage. Da man ikke længere kunne høre støj fra rummet, brød man døren ind og opdagede, at mændene var forsvundet. De havde efterladt sig en statue - og samtidig havde den blinde hustru genvundet synet. Man indså da, at de tre mænd havde været engle.

Der er messe i kirken hver dag på følgende tidspunkter: 8.30, 9.30, 10.30, 11.30, 12.30, 13.30, 17.30, 18.30, 19.30, 20.30, så det er svært at finde på en undskyldning for ikke at komme. Ved siden af kirken Virgen ligger Santo Domingo kloster, der blev grundlagt af dominikanermunke i det 13. århundrede efter godkendelse af kong Jaime I.

Katedralen i Valencia Katedralen, som ligger mellem Plaza de la Virgen og Plaza de la Reina er bygget fra 1252-1482 på et sted, hvor der tidligere lå en moske og endnu tidligere formentlig et romersk Diana-tempel for Diana. Katedralen var først viet til Jesus, men el Cid viede den til Jomfru Maria, hvilken den fortsat er. Den oprindelige kirke, som havde tre skibe, var noget mindre end den nuværende. Biskop Vidal de Blanes lod bygge den prægtige mødesal, og i 1418 tilføjede Jaime de Aragón tårnet, "Miguelete". Snart efter blev kuplen opført og midterskibet udvidet. I 1674 begyndte ærkebiskop Luis Alfonso de los Cameros af opføre hovedkapellet, som er smukt dekoreret med marmor og bronze i periodens stil. I begyndelsen af 1700-tallet fik kirken sin overdådige barokfacade. Senere i samme århundrede blev de spidse buer ændret til rundbuestil, og udsmykningen på væggene blev ændret. Under napoleonskrigene omkring 1808 blev den pragtfulde altertavle i sølv smeltet om til mønter for at finansiere krigen.

Det ottekantede klokketårn, "Miguelete" eller "El Micalet" er godt 50 meter højt og nogenlunde det samme i omkreds. Det blev indviet på St Michaels (St Miguel) Dag i 1418. Klokketårnet er byens vartegn og figurerer på næsten alle postkort. Har du gode ben belønnes du efter at have klatret de 207 stejle trin til toppen af en pragtfuld udsigt over byen.

Kirken har åbent hver dag fra 7:30-13 og fra 16:30-20:30. Der er adgang til tårnet mandag-lørdag fra 10-12:30 og 16:30-19:30; søndag fra 10-13 og 17-19. NB. disse tider var gældende i marts 2008. Der er gratis adgang til kirken, mens det koster 1.20 euro for adgang til tårnet.

Inden vi går ind i kirken, lad os gå en tur omkring den først og se de mange forskellige stilarter, der præger den. Fra gotik til barok og nyklassicisme med tre indgange i hver sin stil. "Apostlenes indgang", "Puerta de los Apóstoles" fra Plaza de la Reina er udpræget gotisk. Oven indgangen er et smukt rosevindue fra 1300-tallet. "Puerto de Hierros" er barok, mens den ældste - og efter min mening smukkeste - indgang, "Puerta del Palau" er udpræget romansk.

Inde i kirken er der fire kapeller på hver side foruden dem, som åbner sig ud mod koret og tværskibet. De er alle udsmykket med smukke malerier. Bag "Det velsignede sakramentes kapel" ligger et lille fint renæssancekapel bygget af pave Calixtus III (1378-1458); han er født i nærheden af Valencia. Calixtus blev pave i 1455, bare to år efter, at tyrkerne havde indtaget Konstantinopel. Han opfordrede alle Europas fyrster til at glemme deres indbyrdes kampe og forene sig i kampen mod de muslimske erobrere. Han indførte bl.a. den regel, at der hver dag kl 12 skulle ringes med kirkeklokkerne for at minde de troende om at bede for korsfarerne.

I tværskibet hænger en lampe fra 1300-tallet. De højtsiddende vinduer er nærmest glasseret med tynde skiver af alabast, som lige netop lader lyset skinne ind. Vi så også en monstrans på 2300 kg, lavet af guld, sølv og juveler. Monstransen bæres gennem byens gader på de religiøse festdage.

Inde i katedralen ligger byens ældste museum, som rummer mange religiøse kunstværker, fx to malerier udført af Goya. Her er også en mumificeret hånd af San Vicente Mártir, egnens skytshelgen og skrædderfagets beskytter. Han var biskop i Saragossa, men da hans prædiker udvirkede mirakler, blev han fængslet af romerne og led martyrdøden i år 304. Den 22. januar fejres San Vicente, og der er gudstjenester i domkirken samt en stor procession til hans ære. Processionen passerer de hellige steder, som San Vicente passerede på vej til sit fangenskab og sin martyrdød.

Vi overværede en messe i katedralen. Stopfyldt med kirkegængere. 12-15 præster deltog eller overværede messen. Jeg undrede mig over, at de, der gik til nadver (kommunion) ikke fik altervin, men alene alterbrød. Det var kun den præst/biskop, som celebrerede nadveren, som drak af vinen.

Den hellige gral i domkirken i Valencia Domkirken i Valencia påstår at huse den hellige gral. Jeg kan næsten se dit skeptiske smil, og jeg kan da heller ikke selv lade være med at tænke på Dan Browns "Da Vinci Mysteriet", hvori Maria Magdalena bliver udnævnt til netop den hellige gral. Både Indiana Jones og Monty Python har også været på jagt efter gralen - uden dog at finde vej til Valencia. Jeg tror, at det er den almindelige opfattelse, at den hellige gral er det bæger, som Jesus og hans disciple drak af ved den sidste nadver. Nogle mener, at bægeret også opsamlede dråber af Kristi blod, mens han hang på korset. Bægeret blev ifølge overleveringen efterladt i det hus, hvor nadveren fandt sted; huset skulle tilhøre evangelisten Markus' familie. Markus tog siden til Rom, hvor han virkede som oversætter for Peter. Han tog bægeret med til Rom, hvor det blev benyttet af de stedlige paver og dekaner. På et tidspunkt måtte dekan St Laurentius sende bægeret ud af Rom, da der var fare for at han ville blive forfulgt. Det endte da også med, at St Laurentius led martyrdøden i år 258, men bægeret blev af en spansk soldat bragt i sikkerhed i Spanien, hvor Laurentius' forældre levede. Under maurernes besættelse af Spanien blev bægeret gemt bort, men det dukkede siden op igen i forskellige kirker og klostre. I 1400-tallet dukkede det op i domkirken i Valencia, og her har det været lige siden. Et par gange under den spanske borgerkrig blev det dog kortvarigt opbevaret udenfor kirken.

I dag kan bægeret ses i et kapel i domkirken. Bægeret, hvis diameter er 9 cm, er fremstillet af agat, hvilket er sædvanligt for den tid. Siden er bægeret i middelalderen blevet forsynet med et par håndtag af guld, ligesom der er tilføjet forskellige dekorationer. Tekniske undersøgelser viser, at bægeret er lavet i Palæstina eller Egypten mellem år 400 før Kristi fødsel og år 100 efter. I 1982 drak pave Johannes Paul af bægeret under en messe i kirken. Hans efterfølger Benedict XVI gjorde ham kunststykket efter den 9. juli 2006, hvor paven celebrerede en messe for "familiernes verdensdag".

Hver torsdag kl. 12:00 samles det såkaldte "Vandtribunal", "Tribunal de Las Aguas" ved "Puerta de los Apóstoles". Tribunalet består af otte medlemmer, som vælges for to år ad gangen af områdets bønder. Det har siden middelalderen tager sig af alle tvister om fordelingen af vandet fra Turia floden. Behandlingen af sagerne foregår mundtligt - på valenciansk - og de afsagte kendelser kan ikke appelleres. Desværre nåede vi ikke at opleve vandtribunalet, da vi "løb ind i" et veteranbilsrally på vejen, men det fremgår af billeder på nettet, er det er en meget velbesøgt begivenhed.

Santa Catalina Kirken og klokketårnet Som nævnt ligger Plaza de la Reina - som ofte benævnes Plaza de Santa Catalina - på den anden side af katedralen. Her finder vi Santa Catalina Kirken, som især er kendt for sit smukke klokketårn. Santa Catalina er en anden af byens ældste kirker og går tilbage til 1300-tallet. Kirken har bevaret sin oprindelige gotiske interiør. Det barokke klokketårn er tilføjet engang i 1700-tallet. Det skal ses - og fotograferes - hen på eftermiddagen, når solen forgylder det elegante klokketårn.

Klokketårnet på domkirken, El Micalet og klokketårnet på Santa Cataline kirken siges at være "mand og hustru". De to tårne minder lidt om hinanden, dog er El Micalet streng og alvorlig, mens Santa Catalina tårnet er lettere og mere elegant - det er måske dette, der har givet anledning til den folkelige opfattelse. Der er messe i kirken på hverdage kl. 10.30, 13.00 og 18.30; på søn- og helligdage kl 11.30, 12.30, 13.30 og 18.30. Der er kun adgang til kirken, mens der forrettes kirkelige handlinger, men da vi var der en søndag, var der messe næsten en time, så vi sneg os derind en halv times tid. Man kan med god ret sige, at kirken er en messe værd - unskyld.

Plaza Redonda For enden af Plaza de la Reina, Dronningens Plads, drejer vi til højre ad Calle Sombrereria og et halvt hundrede meter hennne får vi Plaza Redonda, "Den Runde Plads" på venstre hånd. Her lå tidligere et marked for handel med fisk og fugle. De lokale kalder den for "el clot", "hullet". Der er tre indgange til pladsen, så det er en god idé at notere sig hvilken. man kom ind ad.

Midt på den charmerende plads står en fontæne, omgivet af små butikker, som sælger typisk valenciansk keramik og især ting til håndarbejde. Der ligger også et par tapas barer omkring pladsen. Ved flere ad de små borde sad kvinder, som var travlt optaget med håndarbejde, formentlig til salg i butikkerne. Det siges, at man helst skal besøge Plaza Redonda om søndagen, hvor der er marked, og hvor det vrimler med turister. Personligt er jeg ikke så vild med alle de turister, som bare render i vejen for os andre ;-).

Plaza del Mercado - Markedspladsen

Vi fortsætter nu videre til Plaza del Mercado, hvor vi skal studerere tre fantastiske bygningsværker.

La Lonja de la Seda - Silkebørsen

Den smukkeste bygning i Valencia er - efter min ringe mening - den gamle silkebørs. Hovedbygningen blev opført i gotisk stil fra 1483-1498 under bygmesteren og arkitektet Pere Compte. Designet minder om en lidt ældre børsbygning på Palma de Mallorca. Bag den nuværende bygning lå en ældre børs fra 1300-tallet, kaldet "Lonja del Aceite", Olivenoliebørsen; der blev dog handlet meget andet end olivenolie i den bygning. Byens forretningsmæssige succes krævede, at der blev opført en ny og større børs, En af Pere Comptes elever opførte i 1548 sidefløjen med "Consolat del Mar; denne er i renæssancestil. I 1996 blev Silkebørsen af UNESCO udnævnt til verdenskulturarv. Denne smukke handelsbørs, der er et symbol på Valencias guldalder som handelscentrum, rummer flere arkitektoniske perler, især den fornemme børssal med de smukt snoede søjler. Intet er sparet for at imponere tilskuerne. Den anses for en af de smukkeste gotiske bygninger i Europa.

La Lonja består af tre dele:

  • 1: Den store "Sala de Contratacion" ("Kontraktsalen" eller "Børssalen") med de yndefuldt snoede søjler. Det var her, at købmændene mødtes og indgik kontrakter om køb og salg af den dyrebare silke.
  • 2: Sidefløjen var sæde for "Tribunal del Mar", den første sø- og handelsret i Spanien. De første to etager indeholdt kontor- og handelslokaler. Loftet på tredje etage er utrolig smukt udsmykket. Det fortælles, at kongen selv kom ridende til hest for at se det smukke syn. Værelserne er udstyret med de autentiske møbler.
  • 3: Tårnet, hvori sø- og handelsretten undertiden satte andre købmænd i gældsfængsel.
Efter at have beundret den smukke søjlesal gik vi ud i den lille tilstødende appelsinlund, som er omkranset af mure. Vi gik op ad et trappe ind i sideføljen, hvor der kørte en videopræsentation af ca. 20 minutters varighed. Denne berettede om bygningens historie, dens arkitektur og dens renovering, og selv om denne præsentation, som kører fortløbende, var på spansk, fik vi en hel del ud af at se den. Der er guidede ture af 30 minutters varighed i bygningen - desværre kun på spansk.

Åbningstider: tirsdag-lørdag kl. 10:00-14:00 & 16:30-20:30, søndag 10:00-15:00, mandag lukket.

Markedet - Mercado Central

Lige overfor La Lonja ligger Europas formentlig ældste og stadigt (stædigt?) fungerende fødevaremarked. Selve bygningen er dog opført fra 1910-1928 i ægte venetiansk stil med masser af farver, keramik og mosaikker, mens markedet går tilbage til middelalderen. Det blev indviet i 1928 under deltagelse af kong Alfonso XIII. Man kan købe alle daglige fornødenheder, som hjertet og ikke mindst maven begærer, foruden alle tænkelige lokale delikatesser i de 1300 stande, ikke mindst de dejlige frugter og grøntsager, som Valencia er så kendt for. Megen frugt eksporteres, og der er næppe det sted i verden, hvor man ikke kan støde på "naranjas de Valencia", "appelsiner fra Valenzia". Desuden kan man købe paella, lufttørret skinke, ost og dejlig spansk landvin samt friske fisk og skaldyr. En af dagene købte vi en sandwich med skinke, hvilket sammen med en kold øl blev indtaget i Turia Parken. Vi havde læst, at der skulle findes tapas barer i markedsbygningen, men det lykkedes os ikke at finde nogen. Lige udenfor bygninger er der dog nogle små spisesteder, hvor man kan købe lidt frokost. Derimod lykkedes det os at finde et offentligt toilet. Det ligger i underetagen til venstre for en af indgangene. Jeg beklager, den upræcise stedsangivelse, men søg og du skal finde. Den sidste dag købte vi parmesanost, som vi bragte med hjem, dels til eget brug, dels til gode venner.

Markedet er åbent mandag-lørdag fra 7:00-15:00 (ca), søndag lukket.

Iglesia de los Santos Juanes "Iglesia de los Santos Juanes" er en af de ældste kirker i Valencia. Den er viet til både Johannes Døberen og evangelisten Johannes - deraf navnet "De hellige Johannes'er". Den er opført i 1240 på resterne af en moske. Kirken kaldes undertiden for San Juan del Mercado på grund af sin nære beliggenhed ved markedet. Den er blevet kraftigt renoveret flere gange, senest efter en voldsom brand i 1552, hvor alt interiøret måtte skiftes ud. I 1600-tallet fik kirken sin nuværende barokke facade. Hvis du går en tur udenom kirken, vil du se, at bagsiden har bevaret et udpræget gotisk ydre. Kirken er forsynet med et lille tårn og har en prægtig hovedindgang. Indvendigt er skibet og kuplen udsmykket med fresker af Palomino. Det er (vistnok) ikke muligt at komme ind i kirken undtagen til de kirkelige ceremonier. Der er messe kl 8, 9, 12 og 18.30, om søndagen kl 10, 11, 12, 13 og 18.30, så du kan godt få et kig indenfor i kirken, hvis du har lyst.

Det var hvad, jeg havde tænkt mig at vise dig i dag. Hvis du i morgen sammen med os vil besøge nogle af de mange spændende museer i Valencia, så klik her.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Forrige side: Rådhuspladsen, Falles festival og tyrefægtermuseet Næste side: Museer i Valencia