Zigeunerpolka

Kongressen danser - på Hofburg
Hofburg Hofburg, som har været habsburgernes residens i flere hundrede år, er en vældig slotslabyring, bestående af en snes bygninger. Opførelsen har strakt sig over 6-700 år, om omfatter følgelig alle stilarter. Michaelerfløjen med den impossante Michaelertor, er den nyeste del, bygget af en søn til Fischer von Erlach. Her dirigerede Gluck, Mozart, Beethoven og Haydn deres værker. Senere svingede Strauss og Lanner taktstokken for et danseglad publikum. Hofkirken - ofte benævnt Augustinerkirken - er en del af Hofburg komplekset. Her viedes Marie Antoinette til den franske tronfølger i 1779. Og 40 år senere blev Napoleon viet til en anden østrigsk prinsesse. I skatkammeret på Hofburg er udstillet habsburgernes kejserlige skatte, bl.a. kronjuvelerne. Mange af disse skatte 'forsvandt' under anschluss i 1938 i Hitlers og Görings private skatkamre. Den krigsgale general Pattons panserstyrker opsporede dem og bragte tyvekosterne tilbage til slottet i Wien. Desuden var Elisabeths sølv fra hendes villa (palæ) Achilleion på Korfu udstillet. Desuden er det muligt at bese vognborgen med en imponerende samling af kejserlige vogne. Elisabeth beskrev det som "mit gyldne bur".

Ellers kendte vi bedst Hofburg som det sted, hvor Wienerkongressen udspillede sig. Situationen var den, at Napoleon var blevet besejret af Rusland, Preussen og England. Napoleon sad sikkert i forvaring på Elba. Paris var besat. Louis XVIII var netop vendt tilbage fra landflygtighed i England. Nu var tilbage for sejrherrerne at bringe orden igen i Europas territorier. Frantz Joseph indbød sine "kristelige brødre og fætre" - dvs. alle Europas kejsere, konger, storhertuger, hertuger, fyrster, diplomater og politikere - til at mødes i Wien. Hvilken lækkerbidsken ville det ikke have været for Se & Hør. Og alle kom de. Mens Napoleons fjender samledes på Hofburg, sad hans gemalinde (som var østrigsk prinsesse) og hans lille søn (kongen af Rom) som flygtninge i Schönbrunn få kilometer borte. Kongressen varede fra september 1814 til langt ud på foråret.


Hofburg Den første udenlandske gæst, som ankom, var Frederik VI, som ved forhandlingerne var repræsenteret af udenrigsminister Rosenkrantz. Herefter fulgte den russiske zar med hustru og søstre samt et stor følge af politikere og militærfolk, Preussens konge med følge, fyrst Talleyrand fra Frankrig - og alle Europas kronede hoveder. I mere end ½ år fungerede Hofburg som et fyrsteligt pensionat for mere end 500 fyrster og statsmænd. Resultatet af kongressen, som egentlig aldrig blev formelt afsluttet, var meget magert. Fyrsten af Ligne beskrev det således: "Kongressen kommer ikke ud af stedet - den danser".

Under disse festligheder kom det alarmerende budskab:"Ørnen med de nationale farver vil flyve fra klokketårn til klokketårn, til den når Notre Dame". Napoleon havde forladt Elba og var gået i land i Sydfrankrig, modtaget af befolkningens jubel. I Hofburg standsede musikken, lysene blev slukket i de store sale. Der blev udarbejdet en deklaration, som erklærede Napoleon som fredløs og fjende af verdensfreden. En gestus som ikke gjorde større indtryk på Napoleon, som nu havde indledt sine 100 dage. Efter at have slået tyskerne mødte Napoleon som bekendt sit Waterloo. Og nu kunne wienerkongressen afsluttes. Regningen blev efterladt til den østrigske kejser.
Karoline Seuffert
Karoline Seuffert En del af regningen blev dog betalt af den danske stat. I et privat selskab mødte Frederik VI den smukke 18-årige pige Karoline Seuffert. En pige fra et jævnt miljø. Jeg har set hende omtalt som "en af Venus' førende præstinder". Kongen blev indtaget i den smukke pige med de kønne, brune øjne og indlogerede hende på et palæ i byen. Han skænkede hende rige gaver og inviterede hende med til kostumefester ved hoffet. Denne kongelige betagelse kom til at koste Danmark en livslang pension på 2000 gylden, som hvert år blev udbetalt af statskassen. Karoline viste sig at have et godt helbred, overlevede 4 danske konger og døde først som 96 årig.
Lipizzanermuséet
Lipizzaner Muséet En af de største (i hvert fald mest besøgte) seværdigheder i Wien er Den Spanske Rideskole, som ligger i den smukke bark bygning Stallburg, en del af Hofburg komplekset. De smukke lipizzanere (fra landsbyen Lipizza) er det højeste aristokrati blandt Europas hesteracer. Karl II lod opføre et stutteri her i 1580. Her krydsedes europæiske arbejdsheste med mere temperamentsfulde araber heste, hvorved denne smukke race opstod. Hestene fødes som gråskimler, men bliver hvide i løbet af de første 2 år. Min teori er, at de ender deres tilværelse foran de mange hestevogne, som mod betaling bringer turister rundt i byen - jeg har dog ikke turdet lufte denne teori overfor nogen wiener. I mere end 400 år er denne race blevet trænet til at udføre de vanskeligste dressur øvelser, og de benævnes ofte "de dansende heste". Især er de kendt for at kunne 'blive hængende i luften' under deres lange spring. Som du ser, er der indrettet et museum, hvorfra man kan kigge ind i de nærvedliggende stalde. Hvis man er heldig, kan man få et blik af træningen af de smukke dyr. Museet indeholder et større antal tegninger, malerier og andre klenodier for hippologer.

Lipizzaner Muséet Lige inden vi tog til Wien, læste vi et nødråb i avisen, at lippizanerheste i Bosnien blev slagtet og spist. Nødråbet kom for den britiske dyreværnsorganisation, som fortæller, at indtil videre er 100 af de ædle lippizanere slagtet for at skaffe penge til foder til de øvrige. Mange arbejder som trækdyr for føden. Under 2. verdenskrigs afslutning var lippizanerne i Wien i overhængende livsfare, da russerne og de allierede styrker rykkede frem mod Wien, og nazistyrkerne ikke havde besluttet, om man ville rykke tilbage eller grave sig ned og slås. General Patton, som ikke var kendt for blødsødenhed, fandt Den Spanske Rideskole i ruiner og besluttede at redde hestene. Han gav de hvide hingste sokker på, så de lydløst og om natten kunne undgå Hitlers tropper. Senere sørgede han for at importere slovenske hopper for at holde liv i bestanden.