Abraham Lincoln

USA's 16. præsident Abraham Lincoln (født den 12. februar 1809) bliver skudt på klos hold i Ford's Theatre i Washington, D.C. den 14. april 1865, og han dør dagen efter af sine kvæstelser. Efter at have gennemført et jurastudium begyndte han at praktisere i 1837. Han blev valgt ind i delstatsforsamlingen fra 1834-1842 for staten Illinois, og i 1858 stillede han op til senatet. Han blev ikke valgt, men hans deltagelse i mange politiske debatter gjorde ham kendt. I 1860 stillede Lincoln op til præsidentvalget for det nystiftede republikanske parti og blev valgt. Han tiltrådte som præsident den 4 marts 1861, men allerede den 12 april 1861 angreb sydstatstropper Fort Sumter ved Charleston i South Carolina - og borgerkrigen var igang. Lincoln forsøgte forgæves at holde sammen på Unionen, men tre dage senere erklærede han USA i oprørstilstand og indkaldte 75.000 til unionshæren. Den 2. april 1965 indtog unionsstyrkerne Richmond, og krigen var forbi. En uge senere mødtes generalerne Lee og Grant i retsbygningen i den lille by Appomattox, hvor de skulle forhandle om sydens endelige overgivelse. Allerede den 14. april 1865 blev Lincoln skudt i Ford's Theatre i Washington, mens gerningsmanden, skuespilleren John Wilkes Booth, råbte: "Sic semper tyrannis" – sådan går det altid tyrannerne. Booth stak af, men blev sporet til Virginia, hvor han blev skudt ned og dræbt.