Agatha Chistie

Den engelsk kriminalforfatter Agatha Chistie (født Mary Clarissa Miller den 15. september 1890) dør den 12. januar 1976, 85 år gammel. Hun voksede op i en velhavende familie, hendes far underviste hende i matematik og andre fag, og hun gik ikke i skole. Som 16–årig begynder hun at studere sang og klaver i Paris. Efterfølgende tog hun sammen med moderen tre måneder til Egypten, som på den tid er en engelsk koloni. Under første verdenskrig arbejdede hun som frivillig , og siden arbejdede hun som defektrice på et apotek. Herved opnåede hun et nyttigt kendskab til lægemidler og giftstoffer, hvilket kom hende til gode i mange af hendes krimier. Juleaften 1914 blev hun efter et relativt kort bekendtskab gift med officeren Archibald Christie. I 1920 fik hun udgivet sin første roman "De låsede døre" med den belgiske (for guds skyld ikke franske) privatdetektiv Hercule Poirot. Poirot blev (efter min ydmyge mening) med sine galliske manerer, sin pomadiserede moustache og "små grå hjerneceller" den mest populære detektiv siden Sherlock Holmes. I 1926 blev Agatha Christie et verdensnavn med romanen "The Murder of Roger Ackroyd". Måske fordi Agatha var travlt optaget at skrive, blev Archie forelsket i en yngre kvinde, og ægteparret blev skilt i 1928. Og nu skulle Agatha til at forsørge sig selv som forfatter. I 1929 fik hun succes med "De syv Urskiver", som er en spændings-/spionageroman. Samme år skrev hun sin første roman med den nysgerrige gammeljomfru Miss Marple i hovedrollen.

For at komme sig efter skilsmissen tog hun på en rejse med Orientekspressen til Istanbul og herfra til Bagdad. Her mødte hun den 15 år yngre arkæolog Max Mallowan, som hun blev gift med nogle år senere. Hun fulgte ham på flere ekspeditioner, og især et besøg ved kongegravene i Luxor i 1931 gjorde stort indtryk på hende. På disse rejser fik hun inspiration til flere romaner og noveller, der foregår i arkæologiske miljøer. I 1930'erne udgav hun 2–3 kriminalromaner om året og en række novellesamlinger. Efter anden verdenskrig fortsatte hun med at skrive mindst én roman om året. I 1951 skrev hun skuespillet "Musefælden", som fra 1974 til i dag er blevet opført på St. Martins Theatre. Det er den hidtil længste periode, et skuespil har været opført uden afbrydelser. (Min kone og jeg så forestillingen med stor fornøjelse for en halv snes år siden).

Hendes romaner er blevet filmatiseret adskillige gange, og Hercule Poirot og miss Marple har flere gange optrådt på det hvide lærred. Således har Peter Ustinov spillet Hercule Poirot i hhv. "Death on the Nile" (1978, "Døden på Nilen") og "Evil under the Sun" (1982, "Mord i Solen") og Albert Finney i "Murder on the Orient Express" (1974, "Mordet i Orientekspressen"). Begge detektiver har fået deres egne britiske tv-serier, der med succes er gået verden rundt, blandt andet med skuespilleren David Suchets mesterlige fremstilling af Hercule Poirot.