Anne Frank

Anne Frank (født Annelies Marie Frank den 12. juni 1929) dør den 12. marts 1945 (lidt usikker på datoen) i Koncentrationslejren Bergen-Belsen. Hun blev født i Frankfurt, Tyskland som næstældste datter af Otto Frank og Edith Frank-Holländer. Frank-familien var liberale og velassimilerede jøder. Da nazisterne vandt kommunalvalget i Frankfurt i 1933, besluttede familien at emigrere, og da faderen blev tilbudt at starte et firma i Amsterdam, flyttede familien dertil. De var blandt de omkring 300.000 jøder, der flygtede fra Tyskland mellem 1933 og 1939. I maj 1940 invaderede Tyskland Holland, og regeringen indledte jødeforfølgelser på baggrund af ny antisemitiske lovgivning, og pigerne blev flyttet til en jødisk folkeskole.

Til sin 13-års-fødselsdag den 12. juni 1942 fik Anne en bog af sin far, og hun begyndte at skrive dagbog. De fleste af hendes noter omhandler dagligdags begivenheder, men hun omtaler hun også ændringer i Holland efter den tyske besættelse og de restriktioner, som blev pålagt de hollandske jøder. I juli 1942 modtog Margot Frank ordre om, at familien skulle interneres i en koncentrationslejr. Otto Frank havde forberedt et skjulested i firmaet baghus i Prinsengracht 263, og den 6. juli 1942 gik familien i dækning i baghuset. Otto Frank efterlod en besked i lejligheden, der antydede, at de var rejst til Schweiz. Om morgenen den 4. august 1944 blev baghuset stormet af det tyske sikkerhedspoliti, formentlig havde en stikker afsløret familiens skjulested. Den 3. september 1944 blev familien deporteret til Auschwitz. I kvindelejren udbrød der i marts 1945 en tyfus-epidemi, som dræbte omkring 17.000 fanger, deriblandt moderen og de to søstre.

Faderen Otto Frank overlevede krigen og fik overleveret Annes dagbogsnoter af Miep Gies og Bep Voskuijl, som havde holdt Frank-familien skjult. Anne Franks dagbog udkom i 1947. Senere er den blevet oversat til 55 sprog, sat op som teaterstykke og filmatiseret flere gange.