Charles Darwin

Den engelske naturvidenskabsmand Charles Darwin (født den 12. februar 1809) dør den 19. april 1882, 73 år gammel. Han studerede medicin ved Edinburgh og efterfølgende teologi og naturvidenskab på Christ's College i Cambridge. I 1831 tog han med som naturvidenskabsmand på HMS Beagle, som skulle kortlægge den sydamerikanske kystlinie. Ekspeditionen var planlagt at skulle vare to år. På denne langvarige ekspedition, som kom til at vare omkring fem år, fandt Darwin fossiler af uddøde dyr, der mindede om nutidens arter. Og på Galapagos så han variationer af planter og dyr, som mindede om de sydamerikanske arter. H.M.S. Beagle besøgte også mange øer i Stillehavet, Tahiti, New Zealand og Australien og overalt indsamlede og studerede Darwin de dyr og planter, han stødte på. Darwin brugte det meste af tiden på land, hvor han undersøgte geologien og foretog naturhistoriske indsamlinger, mens Beagle besigtigede og kortlagde kysterne. Darwin tog grundige notater af sine observationer og teoretiske spekulationer, og under rejsen blev hans eksemplarer med mellemrum sendt til Cambridge sammen med en kopi af hans dagbog til hans familie.

I 1846 udgav han et værk om sine geologiske og zoologiske opdagelser. Darwin begyndte at udvikle sine teorier om evolution og selektion (naturlig udvælgelse. Princippet om evolution var tidligere fremført af videnskabsmænd og i det store og hele accepterey af videnskaben. Darwins originale bidrag var teorien om, at den drivende kraft bag udviklingen var den såkaldte "naturlige udvælgelse", som gjorde, at det altid var den bedst egnede, der overlevede. I 1859 udgav han sit hovedværk "On the Origin of Species by Means of Natural Selection" ("Arternes oprindelse"). I 1871 udkom værket "The Descent of Man", hvori han postulerede, at den menneskelige race nedstammer fra tidligere mere primitive former. Disse teorier mødte skarp kritik fra religiøs side, og kritikken er knap forstummet i dag.