Gustave Flaubert

Den franske forfatter Gustave Flaubert dør den 8. maj 1880, 58 år gammel. Efter endt skolegang rejste han til Paris, hvor han efter forældrenes ønske begyndte at studere jura. I 1844 måtte han imidlertid afbryde uddannelsesforløbet på grund af sygdom. Flaubert blev diagnosticeret med epilepsi og måtte derfor indstille sig på et mere stillesiddende liv. Med romaner som "Madame Bovary”" og "Følelsernes opdragelse" overskred han datidens grænser for anstændighed og udvidede samtidig grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå i litterær form.