Harald Høffding

Filosoffen og teologen Harald Høffding (født den 11. marts 1843) dør den 2. juli 1931, 88 år gammel. Han afsluttede det teologiske studium og blev kandidat i 1865, men havde besluttet, at han ikke ville være præst. "I stedet" blev han lærer på Mariboes skole, først i dansk og historie, senere i græsk og latin, et arbejde han beholdt i 17 år. Han anvendte sin fritid til filosofiske studier, navnlig græsk filosofi, og i 1870 erhvervede han den filosofiske doktorgrad på en afhandling om "Den antike Opfattelse af Menneskets Villie". Fra 1875 arbejdede han på en samlet fremstilling af psykologien, der udkom i 1882 år under titlen "Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring", den udkom senere i mange udgaver og på mange sprog. Fra 1883-1915 var han professor i filosofi ved Københavns Universitet og dets rektor 1901-1902.