Hermann Göring

Den tyske topnazist Hermann (Wilhelm) Göring (født den 12. januar 1893) dør den 15. oktober 1946 i Nürnberg, 53 år gammel. I 1909 kom han på den preussiske kadetskole, hvor han to år senere bestod han sin officerseksamen med højeste karakter. I 1913 blev han løjtnant i infanteriet. Under første verdenskrig udmærkede han sig på vestfronten, og han modtog jernkorset. I 1915 blev han overflyttet til de tyske flyvertropper, hvor han var chef for Den Røde Barons eskadrille. I 1917 blev han tildelt den højeste medalje, Pour le Mérite, for tapperhed og for at have nedskudt 20 fly. Efter krigen begyndte han at flyve post mellem Danmark og Sverige. I Stockholm mødte han Carin von Kantzow. Selv om hun allerede var gift og havde et barn, flyttede de til Tyskland, hvor de blev gift i 1923.

I 1922 meldte Göring sig ind i Hitlers nazistparti NSDAP, hvor han hurtigt blev udnævnt til SA-Gruppenführer. Han var sammen med Hitler med til planlægning af det mislykkede "ølstuekup" i München i 1923. Göring blev skudt i låret og flygtede til Østrig, hvor han måtte holde sengen i flere måneder. I den periode opstod en morfinafhængighed, som fulgte han hele livet. Morfinen gav ham vrangforestillinger og gjorde ham upålidelig, manisk og søvnløs. Mens Hitler var fængslet, tog Göring og hans svenske kone til Sverige, hvor han søgte arbejde som luftfartskonsulent. Nogle år senere vendte Göring tilbage til Tyskland, hvor han blev næstkommanderende i SA efter Ernst Röhm og valgt ind i Rigsdagen i 1928. I 1932 blev han rigsdagspræsident efter NDSAPs valgsejr. Året efter blev han ministerpræsident i Preussen. Her grundlagde han Gestapo og oprettede også de første koncentrationslejre. I 1935 blev han chef for Luftwaffe. Hans folkelige og joviale facon gav ham stor popularitet både i Tyskland og blandt udenlandske diplomater. I 1938 blev han udnævnt til general og fik året efter ansvaret for løsningen af "det jødiske spørgsmål", en opgave, som Göring dog i praksis overlod til Reinhard Heydrich.

Ved anden verdenskrigs udbrud i 1939 udpegede Hitler ham til sin stedfortræder. I krigens første år bidrog Luftwaffe til de tyske lynkrigssejre, og Göring blev udnævnt til rigsmarskal. Da Luftwaffe i sommeren tabte "Slaget om England", begyndte Göring at tabe terræn til især Joseph Goebbels og Heinrich Himmler. Göring var delvist ansvarlig for katastrofen ved Stalingrad, idet han havde lovet Hitler at oprette en luftbro, der ville sørge for forsyninger til de tyske styrker, men hæren modtog kun omkring 10% af de nødvendige forsyninger.

Kort før krigens afslutning faldt Göring i unåde hos Hitler og blev frataget alle sine hverv. Den 8. juni 1945 blev han arresteret af det amerikanske militær, da han forsøgte at få audiens hos general Eisenhower. Sammen med en række fremtrædende nazistiske ledere blev han stillet for en særdomstol og efter Nürnbergprocessen dømt til døden ved hængning for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han benægtede sin andel i jødeudryddelserne, men det er en kendsgerning, at Göring havde ansvar for koncentrationslejrene i årene 1933-1935, hvor der blev begået umenneskelige grusomheder. Det lykkedes Göring at begå selvmord med indsmuglet cyanid få timer før, han skulle hænges. Hans lig blev dog hængt op i galgen til fotografering.