Den radikale politiker Hilmar Baunsgaard dør den 2. juli 1989, 69 år gammel. Han fik en handelsuddannelse og arbejdede i en årrække i det private erhvervsliv. I 1948 blev han formand for Radikal Ungdom, hvilket han var til 1951. I 1957 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad indtil 1977. Han var handelsminister i de socialdemokratisk-radikale regeringer under Viggo Kampmann og Jens Otto Krag fra 1961 til 1964. Primært på grund af Hilmar Baunsgaards tv-tække fordoblede Det Radikale Venstre sit mandaltal ved folketingsvalget i 1968, hvilken medførte, at han blev statsminister i en regering sammen med Venstre og De Konservative. Ved folketingsvalget i 1971 bevarede partiet sine mandater, men regeringens parlamentariske flertal var væk, og Krag tog over som statsminister.