Jane Aamund

Forfatteren Jane Aamund (født den 8. november 1936) dør efter længere tids sygdom den 29. januar 2019, 82 år gammel. Hun blev korrespondent i engelsk i 1954 og arbejdede indtil 1968 som freelancejournalist, hvorefter hun startede sit eget PR-bureau. Fra 1978 til 1980 studerede hun spansk ved Colorado State University. Hun blev journalist ved Berlingske Tidende i 1980, men fra 1997 koncentrerede hun sig om at skrive bøger. Hun efterlod sig et stort og omfattende forfatterskab, bl.a. "Bag damen stod en Christian" (1977), "Klinkevals" (1989), "Juliane Jensen" (1990), "Oven Vande" (1992), "Coloradodrømme" (1997) o.m.fl. "Vesten for måne" (2002) og "Udlængsel" (2004), kendt som "Lemvig-krøniken", er hendes beretning om sin vestjyske familie. Jane Aamund var en af datidens mest læste danske forfattere. Tre år i træk blev hun kåret som årets yndlingsforfatter af kunderne hos Bog & idé. I 1998 modtog hun De Gyldne Laurbær for "Colorado Drømme", der er solgt i omkring 300.000 eksemplarer.